Ubuntu Software Center: Stjernerne kommer

January 28, 2010 - 8:30 am 1 Comment

Da Ubuntu 9.10 bød på endnu en ny måde at installere programmer på, nemlig Ubuntu Software Center, og den gamle måde med Tilføj/Fjern blev fjernet fra standardinstallationen var en af de mest savnede ting, at man ikke længere kunne se programmernes popularitet længere.

Men vi vidste jo også godt, at der kommer til at ske meget udvikling på Ubuntu Software Center den nærmeste tid. Og nu ser det endelig ud til, at vi kan få løftet lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske i den applikation i Ubuntu 10.04 LTS :-)

Giv programmerne karakter

For det første kommer stjernerne igen. Men denne gang ikke kun baseret på hvor mange som har programmet installeret, men bliver baseret på et decideret rating-system. Ja, du kan ganske enkelt tildele det enkelte program et antal stjerner i Software Center, efter hvor godt du synes det er.

Ubuntu_Software_Center-10.04

Hvis du lægger godt mærke til det på billedet, kan du under stjernerne se, at der står noget: Nemlig antal reviews.

Giv programmerne en anmeldelse

Det er nemlig rigtigt. Ikke nok med at du kan give programmerne karakter, du kan også skrive en mere fyldestgørende anmeldelse, som andre kan bruge til at finde ud af, om programmet er noget for dem.

Med godt skrevne anmeldelser behøver man ikke engang længere at åbne en browser for at finde mere information om programmet, man måske/måske ikke ønsker at installere. GODT skrevne anmeldelser, vel og mærke ;-)

For at kunne give programmerne karakterer og anmeldelser, skal man logge ind med sin Launchpad-konto. Launchpad-kontoen er den samme konto du bruger, når du logger ind i Ubuntu One, eller den samme konto hvis du har indgivet en bug eller skrevet i Ubuntus wiki. Har du ikke en Launchpad-konto – så få en og tag del i glæderne :-)

I Ubuntu Software Center mangler vi stadigvæk…

Nu startede jeg med at skrive, at popularitetsvisningen var for mange en af de mest savnede ting i Ubuntu Software Center i forhold til Tilføj/Fjern.

Den absolut mest savnede ting, ser dog stadigvæk ud til at være savnet.

Jeg taler naturligvis om afkrydsningsboksene ud for alle programmer. I den gamle Tilføj/Fjern kunne du krydse 20 programmer af på en gang og trykke OK, og så gik programmet igang med at downloade og installere alle programmer.

I Ubuntu Software Center er det sådan, og det bliver det åbenbart ikke ændret ved i denne omgang, at man skal dobbeltklikke på hvert program enkeltvis, hvorefter Software Center øjeblikket starter med download og installation af det program.

Det er et problem, eller en irriterende ting, fordi hver gang du dobbeltklikker på et program, skifter den over til et nyt faneblad. Så skal du trykke tilbade på det gamle faneblad, og videre med at installere programmer. En triviel manøvre som jeg håber der findes en anden løsning på i enten Ubuntu 10.04 til april eller 10.10 til oktober.

Nu får vi at se… :-)

Du kan læse meget mere om den nye Ubuntu Software Center på bloggen omg! ubuntu!

Share and Enjoy:
  • email
  • PDF
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Digg
  • StumbleUpon

Related posts

One Response to “Ubuntu Software Center: Stjernerne kommer”

  1. Paul Says:

    Jeg faldt fornyeligt over:
    http://www.gtk-apps.org/ og http://www.kde-apps.org/
    De indeholder ikke alle pakkerne fra Ubuntu’s repositories, men jeg synes de er rigtig gode værktøjer til at gå på opdagelse i det (for nybegyndere) ellers uoverskuelige landskab af opensource programmer.
    Jeg glæder mig til at Software Center og Synaptic Package Manager får stjerne funktionen tilbage igen. Den slags indragelse af brugere er en central egenskab for at højne brugeroplevelsen.

    [Reply]

Leave a Reply