rss search

Ubuntu One udvider

line

Ubuntu One

Med Ubuntu One får man 2 gb gratis online lagerplads, som man kan synkronisere mellem flere maskiner. For 10$ har man hidtil kunne opgradere til 10 gb, men nu har Canonical altså besluttet, at for de 10$ får man i stedet 50 gb!

Det er godt nyt, til alle som ville overveje at bruge det i en virksomhed.

Ubuntu One er en funktion, hvor man kan synkronisere en online mappe med vilkårlige filer mellem mange maskiner, som tillader deling mellem. Mange kender funktionaliteten fra DropBox, men Ubuntu One går et skridt videre, og udover synkronisering mellem mange maskiner satser Canonical på Ubuntu One som et samarbejdsværktøj.

I de kommende uger vil der desuden blive tilføjet ny funktionalitet, som bl.a. inkluderer:

  • Synkronisering af Tomboy notater – Bruger man Tomboy til at tage notater i, kan man altså synkronisere de notater mellem flere maskiner.
  • Synkronisering af bogmærker/favoritter – Nu behøver du ikke et Firefox plugin for at synkronisere dine favoritter mellem flere maskiner.
  • Synkronisering af kontakter – Bruger du Evolution som mailklient, kan du synkronisere kontakter mellem flere maskiner

Til Ubuntu Developer Summit i Dallas, Texas til november, vil en masse nye ideer og funktioner blive diskuteret og planlagt.

Jeg må indrømme, at jeg først her for nylig er begyndt at tage Ubuntu One i anvendelse. Selvom jeg har en fællesmappe på tværs af mit hjemmenetværk, så vi altid kan dele filer mellem hinanden, så er det fantastiske ved Ubuntu One, at jeg altid kan tilgå filerne online via et webinterface uanset hvilke PC, jeg sidder ved, og at filerne synkroniseres til min netbook, når jeg er på farten.

Prøv Ubuntu One

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

4 comments

line
  1. Ubuntu One er desværre tydeligt bundet til Gnome-desktoppen. I begyndelsen var det slet ikke muligt at registrere sin computer via KDE-desktoppen, men det ser ud til at være blevet løst nu. Jeg håber, der kommer bedre understøttelse af KDE-applikationer op mod Ubuntu One på lige fod med de emner, du remser op.

    [Reply]

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    line
  2. Ja, med 50 GB til rådighed er 8€/md faktisk rimeligt billigt, og man begynder at kunne lave noget seriøst backup o.l. på den. Min eneste anke er, at der ikke er indbygget en automatisk kryptering med en nøgle, man selv specificerer (en SSH- eller PGP-nøgle, f.eks.).

    Som det er, kommer ens data ukrypteret op & ligge på serverne, og det kunne måske potentielt være et problem, hvis de har et nedbrud e.l.

    Jeg er sikker på, spørgsmålet om KDE-support vil løse sig med tiden – det er nok kun et spørgsmål om, at nogen ønsker sig det nok til at lave det (eller betale nogen for at lave det).

    Jeg bruger det selv til at dele filer på tværs af computere (kan tilgå husets øvrige computere via det trådløse netværk, men alle computere er ikke altid tændt) og synes prøveversionen virker glimrende. Hvis jeg var en virksomhed, der var nødt til at tage regelmæssig backup eller bruge “fælles diskdrev”, der gerne måtte kunne tilgås udefra, ville jeg overveje det.

    [Reply]

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    line
  3. Ja, jeg er også sikker på, at KDE problemet løser sig. Jeg vil gå ud fra, at Canonical har set på, hvad som er mest brugt, og har startet med at lave det specifikt til det. Og derfra udvider de det.

    Du har ret i, Carsten, at den ukrypterede dataforsendelse vel nok er den største showstopper for især en virksomhed. Det kan løses, men det ville klæde Ubuntu One at have det som standardvalg.

    Nu har jeg også en Google Apps konto, og der har jeg 25gb plads for 300,- om året. Men Google Docs kan kun klare visse dokumenttyper, og kan ikke bruges til generel lagring.

    Jeg ville heller ikke føle mig særlig sikker som virksomhed, hvis samme plads-kvote blev brugt til både filer og til mails. Hvis jeg uploader for mange filer en fredag, og først opdager mandag, at jeg ikke har kunne modtage mails på grund af plads mangel. Oh ve..

    Jeg skal endvidere have prøvet den nye KDE udgave af Ubuntu Netbook Remix, som ser rigtigt lovende ud, og så må vi se hvordan Ubuntu One opfører sig på den :-)

    Husk i øvrigt at rapportere bugs til Launchpad, og nye ideer til UDS blueprints ligeledes på Launchpad ;)

    [Reply]

    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    line
  4. Og her er lidt fra officielt hold omkring udvidelsen af Ubuntu One:

    http://blog.canonical.com/?p=258

    [Reply]

    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    line

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>