Ubuntu One på Windows
Tidligere på året så det ud til, at der ville komme en Ubuntu One klient til Windows i løbet af sommeren – senest. Men den kom aldrig, og de mange brugere som har brug for at synkronisere filer via Ubuntu One mellem Windows og Ubuntu, har måtte benytte alternative metoder.
Men nu skulle det være vist: Med Ubuntu 10.10 som udkommer den 10. okober, lancerer Ubuntu One også en masse forbedringer – herunder en Windows klient.
Det skriver de selv på deres blog, hvor også en feature som musik streaming til Android og iPhone telefoner bliver en ny mulighed. Køber man sin musik via Ubuntu One Music Store i Rythmbox, bliver dit musik ikke alene synkroniseret mellem alle dine PC’ere, men det bliver altså også muligt at streame det direkte til smartphonen.
Alt i alt ser det ud til, at der kommer mange og tiltrængte forbedringer til Ubuntu One til oktober, som bl.a. bedre interface med lettere sign-up, mere information om sit data-abonnement og meget andet. Du kan læse et Roadmap på deres wiki her.
August 20th, 2010 at 12:34 pm
Så meget desto mere pinligt, at klienten stadig ikke er tilgængelig på KDE. Udvikleren af KDE-klienten ser ud til at arbejde på den til Maverick (oktober), men dermed er den blot udskudt endnu engang. Det er ærgerligt, at Ubuntu-udviklerne i en så kraftig grad har gjort den arkitekturafhængig af Gnome.
[Reply]
Martin Pihl Reply:
August 20th, 2010 at 12:53 pm
Pinligt ved jeg nu ikke, men det er da ærgeligt, at der ikke er kommet en bedre KDE klient endnu.
Topprioriteten bør nu også, efter min mening, være Windows klienten, da det er den absolut største showstopper for udbredelsen af Ubuntu One i forhold til især Dropbox.
Har du i øvrigt prøvet denne:
http://maketecheasier.com/how-to-install-and-setup-ubuntu-one-in-kubuntu/2010/03/15
[Reply]
wolf Reply:
August 20th, 2010 at 1:08 pm
Ja, den har jeg forlængst prøvet, og den var uddateret allerede med 10.04, hvor fremgangsmåden ikke virker længere.
Min fornemmelse er, at Harald Sitter (der arbejder på KDE-klienten) er væsentlig mere opsat på at lave et lyserødt bunny-tema til KDE desktoppen, end han er på at arbejde med kubuntu-one.
[Reply]
October 19th, 2010 at 2:20 pm
Harald Sitter har halvofficielt meldt ud, at han ikke fortsætter arbejdet på den KDE-klient, han var gået i gang med. I stedet må man ty til Gnome-udgaven, hvor der ganske vist ikke er desktop-visning af status m.v., men hvor synkroniseringen dog kan bringes til at virke.
Jeg synes stadig, det er meget ærgerligt, at Canonical har gjort deres klient afhængigt af et så specifikt miljø som en bestemt desktop. Det burde være muligt at lave en mere adskilt klient-server model på den lokale PC.
[Reply]