Ubuntu med egen iTunes-klon?
For ikke så længe siden da Ubuntu 9,10 blev udgivet, insinuerede Mark Shuttleworth, at Ubuntu måske kunne komme til at indeholde en butik med musik- og underholdningsprodukter.
Nu ser det ud som om, at udviklerne bag Ubuntu One, Ubuntus fildelings- og synkroniseringstjeneste, er ved at udvikle en Ubuntu butik: Ubuntu One Music Store.
Planerne ser nemlig dagens lys som en del af de mange blueprints, der indgår som grundlag for diskussionen om hvordan den kommende Ubuntu 10.04 skal udvikle sig, og som i disse dage foregår på Ubuntu Developer Summit i Dallas, Texas.
I dette blueprint står der:
The Lucid music store project aims to deliver the ability to purchase music from within a desktop music player.
Så det vi højest sandsynligvis vil se, er en funktion i Ubuntus default musikafspiller, Rythmbox, hvor i gennem man kan købe musik.
Jeg er ret overbevist om, at vi ikke kommer til at se Ubuntu med sin helt egen musikbutik, ligesom Apple har iTunes, men vi vil nok snarere få at se, at Ubuntu laver en aftale med nuværende online butikker om distribution af musikken.
I dag kan man allerede i Rythmbox lytte til og købe musik fra tjenesterne Jamendo og Magnatune, som dsitribuerer musik under Creative Commons licenser, men det har været en alvorlig mangel, at almindelige mennesker ikke har kunne købe musik direkte fra iTunes.
Vil Ubuntu One Music Store blive en rigtig iTunes-klon eller erstatning, vil endnu en alvorlig hurdle for skifte fra Windows/Mac til Ubuntu være væk. Og da ideen er med på UDS i Dallas, er det sandsynligt, at det er en feature vi vil få at se i Lucid Lynx, eller Ubuntu 10.04 til april.
Jeg ser frem til at høre mere om denne feature
Launchpad Blueprints om Ubuntu One Music Store: link
Wiki-beskrivelse af planerne: link

