Ubuntu Danmark marketing

November 1, 2009 - 5:10 pm 2 Comments

Hej alle

For noget tid siden – et års tid velsagtens – lavede vi en mailingliste dedikeret til marketing. Der var da en smule aktivitet på den, men den døde hurtigt igen.

På trods af at der er blevet næsten dobbelt så mange Linuxbrugere i Danmark det sidste år [1], så er besøgstallet på ubuntudanmark.dk gået nedad. I samme periode har den aktive marketing også været død, og det er derfor virkelig vigtig, at vi gør noget aktivt udadtil for at sprede ordet!

Så join marketingsmailinglisten: http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/marketing


Helt konkret står vi med et par opgaver, som et par personer kunne håndtere, og som ikke er helt vildt krævende.

Jeg har netop skabt en Twitter-profil til Ubuntu Danmark, og der kræves en mand eller to til at sørge for at der smides en besked ud på den om noget relevant for Ubuntu Danmark et par gange om ugen. Vi har også en Facebook-gruppe, som kunne gøre underværker, hvis nogen gjorde mere ud af den – ja vi har faktisk to, og den ene skal egentligt nedlægges. Den anden er der 140 medlemmer af, og med aktivitet på den kunne vi prøve at sætte et mål på 1.000 medlemmer inden næste release – nogen som er med på at gøre den til noget særligt? :)

Og sidst men ikke mindst har jeg lavet en LinkedIn-gruppe for os/jer, som ikke bare har en privat interesse i Ubuntu men også en professionel interesse. Er der nogle flittige brugere af LinkedIn, som kan/vil skabe aktivitet på den, ville det også være superfedt!

Netværk er vigtigt, og alle disse metoder til at få ordet om Ubuntu ud er gratis metoder. De kræver ikke teknisk viden, men kræver at nogen har tid og lyst.

Så smid en mail på marketingslisten hvis du gerne vil stå for en af disse ting. Det vil være bedst med flere om det samme, og så mange som muligt velkommes :-)

http://twitter.com/ubuntudanmark
http://www.facebook.com/group.php?gid=25675550796
http://www.linkedin.com/groups?gid=2441528

Følg med i ovenstående og send info om dem videre til interesserede

Er du i nærheden af Århus, så mød også op i morgen, mandag, kl. 19-21 på hovedbiblioteket, hvor vi har Ubuntu Community Dag, og bl.a. vil snakke lidt om marketing (og meget andet).


Share and Enjoy:
  • email
  • PDF
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Digg
  • StumbleUpon

Related posts

2 Responses to “Ubuntu Danmark marketing”

  1. Peter Lykkegaard Hansen Says:

    Hej Martin
    Jeg er stor fan af Ubuntu og open source. Derfor føler jeg også din blog. Vil gerne bidrage med at udbrede kendskabet og brugen af Ubuntu i Danmark. Ved dog ikke hvor meget jeg kan bidrage med.

    Men vil gerne med på marketingsmailinglisten(linket virker dog ikke) og synes også det er vigtigt at Facebook bliver brugt, men det er forkert at bruge “gruppe”-modellen, meget bedre med “side”-modellen, da den giver bedre mulighed for at kommunikere med “fans”. Vil gerne bidrage til at få sådan en side op at køre.

    Hilsen Peter

    [Reply]

  2. Martin Pihl Says:

    Hej Peter

    Der er skam masser du kan bidrage med, selvom du ikke er nogen ubuntu-specialist. Der er rigtig mange tiltag, som først og fremmest kræver hænder, og hvor der virkelig er behov for at nogen kan tage en tørn, uden at man nødvendigvis skal kunne lave grafik, programmere eller noget andet særligt.

    Det er som i de ovennævnte tilfælde fx Facebook, Twitter og LinkedIn, men det kunne også være i forbindelse med arrangementer, hvor hænder altid er en mangelvare. ;)

    Jeg er enig i, at gruppe-modellen på Facebook ikke er den optimale. Pages var desværre ikke ret anvendeligt, da gruppen blev oprettet. Det vil være oplagt, at det er noget vi får kigget på snarest, og det lyder rigtigt godt at du vil være med til det :)

    Du kan tilmelde dig mailinglisten her: https://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/marketing. Derefter kan du sende en mail marketing@lists.ubuntu-dk.org, og så vil vi få der er på listen alle modtage din mail. Præsenter dig gerne med et par linjer, så alle er klar over, at du er kommet på listen.

    Martin

    [Reply]

Leave a Reply