Ubuntu 11.04 beta 2 mangler testere
Posted by Martin Pihl on 19 Apr, 2011 in Open Source, Planet Open Source DK, Ubuntu, Ubuntu Nordic | 9 comments
Den anden dag udkom den sidste udviklingsversion af Natty Narwhal (Ubuntu 11.04), inden den udkommer i sin endelige og stabile version torsdag den 28. april.
Beta 2 mangler glade folk fra nær og fjern, som vil downloade og installere den, og indrapportere alle de fejl man måtte støde på undervejs, så de kan nå at blive rettet.
Download beta 2 her og ved du ikke hvordan du hjælper Ubuntu-community’et med at indrapportere fejl, kan du se det her.
Alle vi der bruger Ubuntu, takker alle jer der tester og forbedrer
9 comments

Men det er nu aaligevel også et godt tegn, at lige meget hvor mange gange jeg reporterer fejl jeg støder på, så er de altid allerede oprettet
[Reply]
Jeg vil gerne prøve, men virtualbox er ikke nok vel
[Reply]
Martin Pihl Reply:
April 19th, 2011 at 8:28 pm
Du får nok problemer med at køre Unity i Virtualbox, da Unity kræver 3D acceleration. Men der er stadigvæk brug for at teste i Ubuntu Classic, og der er også ting som oversættelsesfejl, der kan rapporteres ind
[Reply]
Frank Simens Reply:
April 28th, 2011 at 5:16 pm
Hej!
Nu har jeg hentet ubuntu 11.04 version, nu her også til Jens, comment, jeg syns ikke at de nye tiltag er så dårlig som han gør, de er anderledes, og dem skal man lige kunne være med på.
Som Jens nævner så har han prøvet mange versioner af ubuntu, det har jeg også, og hvis man er klar til at prøve ny ting, så kan man tit klare sig.
Jeg vil ikke råde mig ud i at dømme om de ny tiltag er dårlig eller skidt, jeg laver mange installationer, på alle mine maksiner, og har tit været glad for ubuntu, det er meget hurtigere, til de fleste pcér, end meget andet.
Mange mindre Erhvervsdrivende kunnne sagtens klare sig “freebee”(gratis) med ubuntu,
hvis man mangler hjælp kan man jo bare spørge google. så er der mange sider med hjælp.
[Reply]
Hej.
Den nye platform Unity i Ubuntu 11.04 er efter min mening et kæmpe tilbageskridt for brugerne.
Adgangen til de forskellige programmer er rodet og uoverskueligt og jeg kan ikke finde nogen måder at indstille skidtet på, så at det passer til mig.
Jeg håber i det mindste at det vil blive muligt at selv kunne vælge hvilken platform man vil anvende. Hvis ikke, er jeg færdig med at anvende Ubuntu.
[Reply]
Martin Pihl Reply:
April 25th, 2011 at 7:39 pm
Ubuntu har altid gået ud på at foretage nogle valg på vegne af brugeren. Dvs gøre det mere overskueligt for nye brugere, som prøver Linux-miljøet for første gang. Det betyder naturligvis også, når man designer et shell som Unity fra bunden, og man fokuserer på de 90%+, der bruger systemet med standardopsætning og aldrig ændrer noget, at brugere der gerne vil ændre en masse indstillinger får færre muligheder.
Forhåbentligt bliver Unity med tiden (nu er det jo første rigtige udgave, der udkommer på torsdag) meget mere fleksibelt og let at indstille efter behag, men jeg forstår godt, at der fokuseres på de mange, som alligevel aldrig skifter indstillinger.
Og jo, det er naturligvis muligt at benytte Ubuntu Classic (som det “gamle” interface hedder). Når du har installeret 11.04, kan du ved logind-skærmen i bunden vælge Ubuntu Classic.
[Reply]
Kent Thomsen Reply:
April 27th, 2011 at 4:37 pm
Efter min mening er det selvmord for Linux og Ubuntu, hvis man fjerner det, som gør det interessant, nemlig muligheden for at ændre i opsætningen af systemet.
Mit gæt er, at de, der kører Linux, ikke er bange for indstillinger, men tværtimod holder af dem. Så meget, at de netop har forladt MS og Apple, hvor ALT er lukket for andet end de allermest basale og betydningsløse tweaks. Netop af hensyn til de mange, der biver skrækslagne ved synet af “Options”-knappen.
Så hvis man prøver at gå især Apple i bedene hvad angår lukkethed og brugeruvenlighed, så skal den lille andel af os, der valgte friheden og tilgængeligehden, nok finde på noget andet.
Venlig hilsen
Kent T
[Reply]
Martin Pihl Reply:
April 28th, 2011 at 5:43 pm
Hej Kent
Canonical har ikke bare kastet sig ud i et redesign af desktoppen ud fra personlige fornemmelser for, hvordan tingene skal være. De har lavet mange undersøgelser, og blandt dem viser det sig, at det i virkeligheden er ganske få (under 10%) som ændrer andet i standardopsætningen en wallpaper.
Og husk nu også at målet med Ubuntu er at få helt almindelige mennesker til at bruge det, og ikke bare eksisterende Linux-brugere.
Jeg synes ikke det er så mærkeligt folk ikke gider teste, i og med, at 11.04 – i hvert fald de adskillige beta´er jeg har prøvet – ikke understøtter de Radeon HD xxxx grafikkort, der skruer ned for sig selv ved 2-D arbejde, hvilket vil sige alle siden 4xxx. Mit eget HD 4770 står og kører ved 3-D indstiliingen hele tiden, hvilket vil sige, at blæseren spinner op og ned konstant, lissom om jeg spillede. Vanvittig irriterende.
Ud over det, er brugerfladen – i de beta´er jeg har spildt tid på at prøve – så hamrende ustabil, at det er komplet umuligt at aflevere alle de bug-reports det i givet fald ville kræve.
Jeg har kørt Ubuntu et par år nu, og det er gået fremad hele tiden, men det her er simpelthen ikke godt nok endnu.
Det er meget fint med kun et halvt år mellem releases, men måske man skulle overveje, om ikke et år var bedre. Så kunne det også være dte var nemmere at skaffe kvalificerede testere.
[Reply]