Ugens Ubuntu (20)
Jeg har vist været bagud med mine “Ugens Ubuntu” artikler, og det er jeg faktisk rigtig ked af. For der har virkeligt været nogle interessante artikler på det seneste, som det havde været en fornøjelse at skrive om.
Nu er jeg tilbage igen, men vanen tro bliver det ikke om alle de spændende artikler, som der har været den seneste tid men derimod om denne uges skriverier.
Ugens Ubuntu (16)
Mens der nu kun er 4 dage tilbage til den endelige udgivelse af Ubuntu 8.04 LTS, også kendt som Hardy Heron, og vi alle glæder os til at opgradere vores styresystemer til nyt og bedre, kan vi lige tage et kig på ugens nyheder, artikler og blogindlæg fra den danske web-sfære (var det et nyt ord?
), som IKKE handler om 8.04 udgivelsen
Ugens Ubuntu (14)
Jeg præsenterer her et udvalg af uge 14′s skriverier om Ubuntu i både indland og udland:
Ugens Ubuntu artikler står sandelig i 8.04 releasets tegn, som i sikkert kan gætte, hvor mange dage der er til
. Og særligt den nye indbyggede feature WUBI, påkalder sig opmærksomhed i mediernes og bloggenes artikler og indlæg.
Kamp over dansk afhandling
I den forløbne blev vi pludselig vidne til en en lidt sjov og interessant kamp over en dansk Master afhandling om de økonomiske fordele ved at bruge enten Open Office eller Microsoft Office i de offentlige institutioner.
Det startede med et indlæg gennem Planet OpenSource, som der er et link til her i venstre side, fra Leif Lodahl’s blog. Leif Lodahl er den danske koordinator for oversættelse af Open Office (OOo) og diverse andre OOo aktiviteter. I sit indlæg skriver Leif Lodahl, at Birgir Ingolf Sigurðsson, Cand.merc(dat) ved Copenhagen Business School har færddigjort en afhandling, som undersøger de totale omkostninger ved henholdsvis Open Office og Microsoft Office i de offentlige færøerske institutioner. Det viste sig, at det færøerske selvstyre kunne spare millioner ved at skrotte MS Office og i stedet bruge OOo.
Leif Lodahl linker videre til John Gøtzes blog, hvor man også kan downloade hele afhandlingen.
Dansk skandale undervejs med OOXML?
Dansk Standard har afgivet sin stemme: Det blev til et dansk ja for OOXML. Og hermed er det lagt i kakkelovnen til en vaskeægte dansk skandale, for forlydender siger, at der blev stemt 8 imod og 4 for i rådgivningsudvalget, men at der blev presset på fra oven på at få gennemtrumfet et dansk ja. Selvom Dansk Standard forsvarer sit OOXML ja til ISO, så lyder de kritiske røster stadig flere og højere..
Okay, så hvad handler det her om, spørger du, og hvorfor er det vigtigt? Her er en forklaring for dig, som ikke kender så meget til sagen og baggrunden for den.

