Posts Tagged ‘Version2’

Lenovos marketingsmareridt

December 15, 2009 - 8:00 am 2 Comments

I øjeblikket kører en sag mod PC-producenten Lenovo, fordi denne ikke vil refundere Windows Vista licensen på den Lenovo Thinkpad T400s, som FreeBSD-udvikleren Poul-Henning Kamp, købte hos Lenovo tidligere i 2009.

Poul-Henning Kamp (PHK) er udvikler på det Open Source styresystem FreeBSD, og var selvsagt træt af at betale til Microsoft, fordi det praktisk talt er umuligt at købe en standard-computer uden Windows, og computeren alligevel blev udstyret med PHK’s eget styresystem.

Det, som i Open Source kredsene også går under navnet Microsoft-skatten, fordi det for os med andre styresystemer er en tvungen betaling til Microsoft, hver gang vi køber en ny computer.

Lenovo har nægtet at refundere udgiften for Windows Vista licensen, og er derfor mødt af en stævning fra Poul-Henning Kamp.

Sagen ruller, og Lenovo står derfor overfor to ting, som kan give dem problemer:

(more…)

7 spørgsmål til Peter Toft

December 14, 2009 - 10:12 am No Comments

Mange som læser min blog, ved også hvem Peter Toft er. Han er de mest markante personer indenfor Linux og dansk Open Source gennem 90′erne og 00′erne, og har haft en vigtig betydning for udbredelsen af Open Source.

Peter blev i slut-halvfemserne formand for Linux-foreningen SSLUG (Skåne Sjællands Linux User Group), og var sammen med foreningens øvrige medlemmer medvirkende til at en masse arrangementer blev stablet på benene, og at Open Source derfor fik en øget udbredelse.

Peter Toft har også være en af bagmændende bag projektet Linuxbog, eller Friheden til at Vælge, som er en samling bøger og vejledninger til Open Source.

I dag kender de fleste ham fra Version2.dk, hvor han ofte blogger om Linux og Open Source, men også som en af hovedkræfterne bag det årlige Open Source arrangement i København, Open Source Days, der har vokset sig til at være Nordens største af slagsen.

På Version2 læser man indimellem om Peters Ubuntu-oplevelser, og det fik mig til at spørge ham, om han ikke ville medvirke på min blog. Det indvilligede han i ;-)

(more…)