Posts Tagged ‘Unity’

Ubuntu 11.04 er her – nå, hvad synes du så?

April 28, 2011 - 6:06 pm 9 Comments

Circle of Friends Ubuntu logoSå er den endelige udgave af Ubuntu 11.04 på gaden, og kan downloades fra ubuntu.com her eller via bittorrent her!

Download og installér eller følg opgraderingsinstrukserne på din skærm! Vær opmærksom på at fordi der er mange, der downloader og opgraderer disse dage, kan download-hastigheden være noget sløv.

(more…)

Store performanceforbedringer i 11.04

March 1, 2011 - 2:27 pm 8 Comments

 Circle of Friends Ubuntu logoOpgraderinger til en række programmer i Ubuntu 11.04 vil betyde store forbedringer i performance.

Har man haft Ubuntu 10.10 Netbook Edition installeret, ved man hvor tung Unity (netbook interfacet) kan være, og hvor særlig slemt det er på små computere.

Men det skal man ikke frygte i Ubuntu 11.04, hvor Unity bliver standardinterface. Kraftige forbedringer på nogle af de væsentligste områder, vil nemlig give et stort løft til den generelle performance:

Husk du kan læse mere om nyheder i Ubuntu 11.04 her, som jeg opdaterer løbende frem til udgivelsen

(more…)

Ubuntu 11.04 – Natty Narwhal

February 15, 2011 - 10:47 am No Comments

Ubuntu 11.04 udgives torsdag den 28. april, og indtil da anbefales det ikke, at man downloader og anvender Ubuntu til andet end test- og udviklingsformål.

På denne side kan du læse mere om nyhederne i Ubuntu 11.04, også kaldte Natty Narwhal. I skrivende stund er Ubuntu 11.04 under fortsat udvikling, og siden her vil løbende blive opdateret med ændringer og nyheder frem til selve udgivelsen, så kig endelig forbi artiklen jævnligt.

Ubuntu 11.04 er en særlig udgivelse, som indeholder Ubuntus til dato største og mest markante forandring, og vil være en milepæl i Ubuntus historie. I Ubuntu 11.04 bliver det traditionelle interface, med et panel foroven og forneden, erstattet af et helt nyt interface, som Ubuntu og Canonical selv har designet: Unity.

Unity er radikalt anderledes end det nuværende interface, og selvom der er blevet arbejdet hårdt på Unity, vil der utvivlsomt være flere børnesygdomme. Unity er sat til at være fuldstændig moden i Ubuntu 12.04 LTS, der udkommer april 2012, så kan du ikke leve med nogle småfejl her og der, anbefales det, at du undlader at opgradere til 11.04, eller i stedet anvende det gamle interface, Ubuntu Classic, hvilket er nemt.

I denne artikel kan du læse meget mere om nyheder i Ubuntu 11.04, som selvfølgelig vil lægge særlig stor vægt på Unity.

Indhold:

Unity
Netbook Edition og Desktop Edition fusioneres
LibreOffice 3.3 erstatter OpenOffice 3.2
Banshee erstatter Rythmbox
Firefox 4
Ubuntu One opdateringer
Ubuntu Software Center
Kernel 2.6.38
X.org 1.10

Unity

Allerførst: Hvad er Unity?

Unity er navnet på Ubuntus nye interface, altså det grafiske ‘det-du-ser’. Ubuntu har siden sin start brugt skrivebordsmiljøet Gnome, som du kan sige, er den samlede pakke af programmer og grafisk miljø, og det som du fra Ubuntu 11.04 vil kende under ‘Ubuntu Classic’, hvis du stadigvæk foretrækker den.

Fra Ubuntu 11.04 benytter Ubuntu stadigvæk Gnome under facaden, sådan alle programmer og alle biblioteker stadigvæk er Gnomes, men forskellen er, Ubuntu nu vil anvende sin egen grafik, sin egen skal, Unity, fremfor den skal der som standard følger med i Gnome, og som stadigvæk kan anvendes under ‘Ubuntu Classic’.

Hvorfor Unity?

Der er mange grunde til, hvorfor Ubuntu vil skifte til et så radikalt anderledes interface.

En grund er, at den gamle måde skrivebordet ser ud, er i virkeligheden en udformning man har fundet tilbage i halvfemserne, og som ikke er optimeret til widescreen-skærme, som de fleste bruger i dag. En anden grund er, at Ubuntu efterhånden kommer på flere enheder, der udover almindelig desktop, også tæller netbooks og tablets (tavle-PC’ere), og med Unity får man derfor et styresystem, der ser ens ud på alle platforme.

Sidst men ikke mindst er der også bare nød til at ske noget. Linux, og Ubuntu, har i lang forsøgt at vinde markedsandele mod Microsoft Windows, og det er bl.a. sket ved i nogen grad at efterligne Windows. Og det har jo tydeligvis ikke båret særlig stor frugt, så nu prøver man at gå sin egen vej.

Sådan ser Unity ud

natty_unity-optionsUnity er karakteriseret ved, at det i venstre side har sin programmenu, sin Launcher, der indeholder visse programmer som standard, og som man selv kan tilføje/fjerne programmer fra. Her har man altså adgang til sine yndlingsprogrammer med kun ét klik.

Launcheren gemmer sig af sig selv, hvis du maksimerer et vindue, eller hvis du “skubber” til det, ved at rykke et vindue hen over det.

(vær opmærksom på at i skrivende stund er der meget arbejde endnu, der skal gøres på Unity)

natty_global-menu

Foroven er der stadigvæk et panel, som man kender det fra Ubuntu Classic, med program indikatorer, sluk-knap og MeMenu helt ude til højre. Toppanelet her er dog anderles end normalt, da det fungerer som en såkaldt Global Menu. Det betyder et par forskellige ting, som bedst illustreres, men bl.a. at den normale menu i et programvindue (Filer, Redigér, Vis, Funktioner osv) vil ligge deroppe i den globale menu. Det er naturligvis kun menuen for det program, man har fokuspå, der ligger der, og når man ikke har et vindue i fokus, vil global menuen i stedet vise programnavnene.

Særlige features

Globalmenu

Intellihide

Zeitgeist

Netbook Edition og Desktop Edition fusioneres

Vi har igennem et par været vant til, at man kunne installere en netbook edition udover den almindelige desktop edition. Først hed den Ubuntu Netbook Remix, og siden blev den omdøbt til Netbook Edition, og i Ubuntu 10.10 der udkom i oktober 2010, var netbook udgaven for første gang med Unity som interface.

Men nu hvor Unity også bliver standard interface i desktop udgaven, er der ikke længere grund til at have to forskellige interfaces. Til gengæld er der nogle indbyggede funktioner der gør, at Ubuntu genkender skærmstørrelsen på din maskiner, og ser om det er en lille netbook med fx kun 10″, og Unity reagerer efterfølgende på det. Det er fx i forbindelse med hvordan vinduer opfører sig, når de maksimeret.

LibreOffice 3.3 erstatter OpenOffice 3.2

Ikke just nogen overraskelse :-)

Da Oracle købte Sun Micrsosystems og dermed købte OpenOffice.org, gik der ikke lang tid, før oprøret i OpenOffice miljøet ulmede. Der var i forvejen en del problemer hos Sun, men hele udviklingsprocessen blev pludseligt meget vanskeligere at gennemskue, og selv ledende OpenOffice.org folk kunne ikke få at vide af Oracle, hvornår den næste OpenOffice version ville udkomme.

En lang række støre internationale virksomheder som Google og IBM sad i OpenOffice’s styreråd, og sammen med størstedelen af udviklere og andre bidragsydere fra OpenOffice community’et, forlod man OpenOffice og stiftede fonden Open Document Foundation og OpenOffice-forken Libreoffice.

Med LibreOffice kan tingene nu blive gjort rigtigt. Som de ikke blev det hos Sun, og som de slet ikke blev det hos Oracle. Vi kan derfor forvente en meget hurtigere udvikling af LibreOffice end OpenOffice, og vi kan forvente at LibreOffice bliver et langt mere konkurrencedygtigt alternativ til Microsoft Office, end OpenOffice har været og er.

I Ubuntu 11.04 er det den første stabile version af LibreOffice, der er inkluderet, og forskellen mellem LibreOffice og OpenOffice er endnu ikke stor. Men det næste år eller to vil vise en spændende udvikling, hvor også kommuner og virksomheder vil skifte til LibreOffice.

Banshee erstatter Rythmbox

Musikafspilleren Rythmbox bliver afløst af Banshee. Rythmbox har været præget af for mange bugs og for få opdateringer, og samtidigt har Banshee haft rigtig god vind i et stykke tid, og synes at have overhalet Rythmbox på en lang række fronter.

Man kan naturligvis fortsætte med at bruge Rythmbox, hvis man foretrækker den, som kan installeres fra Ubuntu Software Center.

Firefox 4

I skrivende stund er Firefox ikke færdigudviklet og ligger i beta 10. Men ved udgivelsen af Ubuntu 11.04 får man den seneste og bedste version af Firefox, som bringer os et opdateret interface, ny fanebladsposition, en masse andre nye og gode ændringer, herunder især forbedret performance.

Ubuntu One

Ubuntu One får først og fremmest et nyt og tiltrængt interface i 11.04, som forhåbentligt også giver os mere og bedre styring af synkroniseringen. I skrivende stund er det ikke alle nye elementer i det nye interface, der er inkluderet, men det skal nok nå at komme med inden udgivelsen.

OneConf er en spændende ny funktion til Ubuntu One og Software Center. Grundlæggende er det en funktion, der gør dig i stand til at synkronisere dine yndlingsprogrammer- og pakker mellem flere maskiner. Lad os fx sige, at du både på din bærbar og din stationære altid bruger Thunderbird , Skype og Chromium, så vil du via OneConf kunne synkronisere dette, så du slipper for at bruge tid på at installere de programmer.

Det gør sig fx også gældende ved ny-installationen af en PC, hvor du kan bede den om at hente dine OneConf indstillinger, så den installerer dine yndlingsprogrammer automatisk. Dét sammen med automatisk synkronisering af dokumenter,

natty_ubuntu-one-notification

billeder, og musik med Ubuntu One, gør virkelig at Ubuntu bevæger sig mod at være et cloud-baseret system, hvor man som bruger altid har sine data og indstillinger med sig, uanset

hvilken platform eller enhed man er ved.

Noget vi er mange, der har savnet, er flere beskeder og opdateringer om status på Ubuntu One og synkroniseringer. I 11.04  vil Ubuntu One bruge notificeringer i langt højere grad, og vil ad den ved informere brugeren om status:

Ubuntu Software Center

Natty_ubuntu-software-center

Det er før annonceret, men nu er det her: Anmeldelser og bedømmelser for alle programmer i Software Center.

Med mange mange tusinde pakker i Ubuntu Software Center, kan det for især nybegyndere være en uoverskuelig oplevelse at lede efter nyt software. Men med anmeldelser og stjerne-bedømmelser (ratings) bliver det meget lettere at sortere skidt fra kanel, og finde de gode og nyttige programmer.

Alle kan bidrage med en anmeldelse, og alle kan give stjerner. Man bruger bare sit Ubuntu Single Sign On login, man også bruger til fx. Ubuntu One, Launchpad og en lang række andre tjenester (hvor man også kan oprette sit login, hvis man ikke har det.

Kernel 2.6.38

Denne kernel inkluderer den meget berømte 200 linjers patch, som har været omtalt i overalt. Det er en patch, der i visse brugerscenarier giver en markant og mærkbar performanceforbedring, fx når man laver noget så simpelt som at surfe rundt på nettet.

Flere grafikkort bliver undersøttet og 3D-effekter for en masse grafikkort er nu inkluderet.

Og som altid er der rigtig mange nye driver-opdateringer, som giver understøttelse til meget nyt hardware.

X.org server 1.10

En opdatering af X.org kommer med opdatering til alle større drivere, og mange flere hardwarenheder bliver nu understøttet

btrfs

Aalborg: Hør mere om Ubuntu Unity og Open Space Aarhus

February 14, 2011 - 6:09 pm No Comments

Onsdag den 16. februar er jeg inviteret til Aalborg og Njlug, hvor jeg vil fortælle mere om Ubuntus nye interface, Unity, der bliver standard allerede i Ubuntu 11.04.

Nu er det jo en LUG, der er arrangør, og selvom Linux er mere populært en nogensinde før, så har de lokale Linux brugergrupper (LUGs) paradoksalt nok mindre aktivitet end tidligere. Jeg vil derfor også snakke lidt om, hvordan vi i Aarhus med Open Space Aarhus har skabt en fælles forening/paraplyforening, der skaber rammerne og driver lokaler for flere open source grupper, herunder Hack Aarhus og Ubuntu Aarhus.

Læs mere om arrangementet hos Njlug her

Ubuntu 10.10 nyheder

February 13, 2011 - 9:04 pm No Comments

Ubuntu logoI april 2010 blev Ubuntu 10.04 LTS udgivet. En LTS er en langtidsunderstøttet udgave, som kun udgives hvert andet år, og som får opdateringer i hele tre år for desktop versionen og 5 år for server versionen.

LTS versionerne er særdeles velegnet til virksomheder og privatpersoner, som ikke ønsker at opgradere hvert halve år, som ønsker en vis stabilitet, og som ikke nødvendigvis behøver det nyeste teknologi.

Men nogen af os kan godt lide at være med i den seneste udvikling, og få de nye features, funktioner og fejlrettelser med, i stedet for at vente 2 år på den næste LTS version.

I denne artikel kigger jeg derfor nærmere på de mange nyheder i Ubuntu 10.10, som udkommer den 10.oktober 2010.

——————————————————-

Unity – Ubuntu Netbook Edition

I Ubuntus Netbook version er der kommet et helt nyt interface – det såkaldte Unity. Filosofien bag Unity er, at udnyttelsen af den lille skærm på en netbook skal være helt optimal, og derfor er menuen placeret vertikalt i venstre side, hvor der er flest pixels til rådighed.

Samtidigt er der fra menuen hurtig adgang til de mest anvendte applikationer, så du efter opstart hurtigst muligt kommer på nettet, eller ind i den applikation, du anvender meget.

Sammen med Unity ham desuden indført en Global Menu, som nogen måske kender fra Mac-computere. Udover at at fx browservinduet ikke længere har en title bar (fordi de horisontale pixels er færrest), så fungerer det vi normalt kender som processlinjen nu som en menulinje, som har skiftende funktioner afhængig af det program, man har åben.

Software Center

Ubuntu’s Software Center undergår en lang række forandringer, og er absolut et af de steder, hvis forandringer kan få størst betydning.

Allerførst skal nævnes, at det fra Ubuntu 10.10 bliver muligt at købe programmer gennem Software Center. Det er rigtigt: Der kommer nemlig et betalingsrepository, hvor virksomheder og udviklere kan lægge sit software tilgængelig og tage betaling for det.

Betalingsmuligheden gør, at Software Center rykker nærmere på det, som Android Marked og Apples Apps Store har, og som disse to virksomheder tjener rigtig mange penge på. Det kan gå hen og få stor betydning, hvis det bliver en succes, fordi Canonical dermed finder endnu en måde, en service, som den ellers gratis Ubuntu kan finansieres på.

Indtil videre er der ikke meget software, man kan købe derinde, men vi må vente og se, hvad det udvikler sig til.

Af andre nye ting i Software Center kan også nævnes enkarrusel” på forsiden, som viser nye programmer i arkiverne samt udvalgte programmer. Det burde kunne give større og mere lyst til at dykke ned i de mange, men ukendte, programmer for nyere brugere.

Sidst men ikke mindst vil installation af .deb filer fremover foregå via Software Center. Normalt åbnes Gdebi Pakkehåndtering, når man downloader og dobbeltklikker på en .deb installationsfil, men for at ensrette softwarehåndteringen, vil det nu fremover foregå fra Software Center.

Ny Ubuntu 10.10 installationsprocess

Installerer du Ubuntu 10.10 fra bunden, vil du opdage, at installationsprocessen er ændret. Jeg vil ikke gennemgå alle ændringerne her, men blot nævne de 3 vigtigste:

1. Det er nu muligt at vælge under installationen, at Ubuntu automatisk skal downloade og installere vigtige ting som MP3 understøttelse, Java mm. Noget man hidtil har skulle gøre efter installationen.

Det er stadigvæk ikke muligt for Canonical, at levere en færdig Ubuntu-udgave med disse ting inkluderet, men det er nu gjort så let, som det overhovedet kan gøres, ved at være en valgmulighed under installationen.

2. Ubuntu begynder så småt installationen, allerede mens du er ved at vælge opsætning. Noget der potentielt kan være meget farligt, men som jeg er sikker på er testet, og viser at det ikke giver problemer. Til gengæld gør det, at installationstiden vil virke væsentligt kortere.

3. Under installationen kan man vælge, at den skal hente opdateringer, mens den installerer (du skal selvfølgelig have netværk tilsluttet). Du kender det helt sikkert: Når man er færdig med at installere, skal man også lige hente en masse opdateringer. Men det behøver man ikke længere – de kan hentes under installationen, så du ikke skal bruge tid på det efterfølgende.

Alt i alt nogle virkelige store forbedringer til installationsprocessen.

Gnome 2.32

Ubuntu 10.10 kommer med den nye Gnome version 2.32, og de mange bugfixes og ændringer der ligger her.

Evolution 2.30

Evolution opgraderes til version 2.30 og bl.a. en forbedret imap implementering.

Shotwell erstatter F-Spot

F-Spot ryger ud af standardinstallationen, og ind ryger i stedet det nyere fotohåndteringsprogram, Shotwell. Baggrunden er først og fremmest, at der har været for mange bugs forbundet med F-Spot, som ikke er blevet rettet, og at Shotwell fylder mindre på installationsimaget.

Shotwell er ikke nær så udviklet som F-Spot, men har alle kernefunktionerne, og kan også redigere billeder samt eksportere til Picasa. Fremtiden ser lysere ud for Shotwell end for F-Spot, så alt i alt er det et klogt træk.

Er man bruger af F-spot, kan man naturligvis fortsat downloade og installere det fra Software Center.

Ny lydmenu (sound indicator)

Der er i det hele taget blevet gjort meget ud af den øverste høre menu i Ubuntu 10.04, og det arbejde er fortsat i Ubuntu 10.10, hvor især en ny menu for lydkontrollen har været på dagsorden.

I dag kan du klikke på lydikonet og skrue op eller ned, men nu bliver der mere kontrol over dine lydapplikationer med den nye lydmenu. Afspiller du musik via Rythmbox, vil du fra Ubuntu 10.10 kunne kontrollere musikken fra lydmenuen, hvor du udover at skrue op eller ned, bl.a. også kan pause/stoppe, klikke videre til næste nummer, se album cover og meget andet.

Mark Shuttleworth selv har lagt en del arbejde i den nye lydmenu, som alt i alt vil være medvirkende til at gøre Ubuntu til en god helhedsoplevelse.

Ubuntu One

Ubuntu One selvfølgelig også en del forbedringer med på vejen. Ikke alene har Ubuntus synkroniseringstjeneste fået en hurtigere synkronisering og forbedringer i Nautilus til at håndtere indstillinger for mappesynkronisering. Men generelt er hele desktop integrationen blevet bedre og mere strømlinet, og har fået en tættere integration til Ubuntus Single Sign On.

Det er også blevet muligt at dele links til musik inde i Ubuntu One Music Store.

Og så er Canonical ved at være færdig med en Ubuntu One Music streaming klient til Android telefoner. Med streaming klienten bliver det muligt for dig, at streame musik du har købt via Ubuntu One Music Store i Rythmbox til din Android telefon.

Med andre ord: Uanset hvilke PC du sidder ved, hvilken (Android) telefon du sidder med, har du altid din musik med dig og på dig :-)

Ny Ubuntu font

For nogen vil dette måske virke som en lille bitte og triviel ting. Men Canonical har et stykke tid arbejdet på en ny font til Ubuntu, og den er nu blevet klar til Ubuntu 10.10.

I modsætning til hvad nogen måske vil tro, så er det absolut ikke en lille og triviel ting. Der er lagt mange kræfter i denne nye åbne font, og jeg må også sige, at resultatet er blevet fremragende. Fonten er utrolig lækker og behagelig at se på.

Fonten bidrager til den nye grafiske identitet, der blev lanceret i april 2010 med det nye logo og den nye orange/aubergine farve. Alt i alt er følelsen af en strømlinet og poleret helhed blevet meget større i Ubuntu med den nye font!

Linux Kernel 2.6.35

Den nye Ubuntu kommer med en ny Linux kernel, som først og fremmest indeholder forbedrert multitouch funktionalitet, almindelige sikkerhedsopdateringer og en helt bunke patches til at fixe lyd-problemer.

Application Review Process

For udviklere og brugere er det en god nyhed, at der nu er oprettet en ny Application Review Process, som i korte træk betyder, at det nu er muligt at få sit program med i Ubuntus pakkearkiver efter et release.

Før har dte været sådan, at har man et program klar til Ubuntus pakkearkiver, har man ikke kunne få det med før den næste Ubuntu-version. Med med den nye application review process kan man altså sagtens få programmet med midt i i en udgivelse.

Kravet er først og fremmest, at der er tale om et nyt program, og altså ikke bare en ny version af et eksisterende program.

Man kan læse mere om Application Reviews her: Link

——————————————————————-

Der er mange andre små funktionsforbringer og fejlrettelser, og her har jeg kun taget det større ændringer med.

Har man brug for hjælp til installation eller fejlsøgning i Ubuntu, kan man få hjælp på det danske Ubuntu forum: Ubuntu Danmark forum.

Har i som virksomhed, skole/kommune eller organisation brug for hjælp, rådgivning eller support til Ubuntu, kan i kontakte O-Biz, som er certificeret Ubuntu Solution Provider. O-Biz er også officiel dansk CD Distributør, så ønsker du at få tilsendt en original Ubuntu 10.10 CD, kan du bestille det fra O-Biz’s Ubuntu shop her.

Unity lige nu

December 9, 2010 - 9:15 pm 1 Comment

Den helt store nyhed ved sidste Ubuntu Developer Summit (UDS) var som bekendt, at netbookudgavens interface, Unity, fra og med den næste Ubuntu-udgave, Ubuntu 11.04, bliver standardinterface.

Nu er den første Alpha-version (udviklingsversion) af Ubuntu 11.04 udkommet, og indeholder de første spæde skridt hen mod Ubuntu med Unity.

Har man lyst til at teste alpha-version, ligger den fri til download, men man kan også se Ubuntus community manager Jono Bacon, her give en præsentation af Unity som den ser ud på den første Alpha-version.

(more…)

Mød Ubuntu Danmark i Storcenter Nord

November 16, 2010 - 11:07 am 1 Comment

Lørdag den 20. november er det muligt at møde Ubuntu Danmark, og se Ubuntu i aktion og få en snak om det.

Det foregår i Storcenter Nord i Århus N, kl. 10-16, hvor Ubuntu Danmark folk fra hele landet vil demonstrere Ubuntu på de medbragte maskiner.

Få en CD med hjem

Ubuntu Danmark folkene vil uddele CD’ere til de besøgende, så det er let og hurtigt at komme i gang med at prøve Ubuntu efter storcenter-besøget.

Hør også mere om Ubuntu Århus, som mødes hver anden torsdag, hvor det er muligt at få begynder-hjælp, høre foredrag om forskellige ting i Ubuntu, samt hjælpe med fx at teste nye Ubuntu-udgaver, Unity og meget andet. Der er noget til alle, uanset teknisk niveau, og om man er førstegangsbruger, eller man har brugt Ubuntu eller andre Linux-distro’er i årevis.

Kender du nogen, som er interesseret i Ubuntu, så sig til dem at de kan komme og få en snak og se Ubuntu demonstreret på lørdag d. 20 kl. 10-16 i Storcenter Nord!

uTouch på tavle-PC

November 9, 2010 - 10:53 am 2 Comments

Udviklerne bag Ubuntu har lavet denne lille video, som demonstrerer Ubuntu med Unity og touch-funktionaliteten uTouch på en tavle-PC.

Der er allerede kommet tavle-PC’ere ud med Ubuntu på, men vi kan forvente, at 2011 vil byde på en række nye tavle-PC’ere med Ubuntu og et nyt optimeret Unity desktop på. Tror vist jeg skal have sådan en… :-)

Ubuntu får nyt design

October 28, 2010 - 1:39 pm 2 Comments

Hvis du har prøvet netbook versionen af Ubuntu 10.10, der udkom den 10.10 oktober, så har du allerede stiftet bekendtskab med Unity, som er det skrivebordsmiljø, der benyttes her.

Unity er bl.a. karakteriseret ved kun at have et toppanel, og at programmenuen ligger i venstre side (som store knapper). Det er altså et helt andet udseende og skrivebordslayout, der er tale om.

Men ugens helt store nyhed er, at det forventes at Unity bliver standard på desktop versionen også. Altså den almindelige udgave Ubuntu, vil fra Ubuntu 11.04, som udgangspunkt køre Unity og ikke standard Gnome.

(more…)

Unity in action

August 22, 2010 - 8:41 am No Comments

Jeg har tidligere skrevet om det nye interface (shell) i Ubuntu 10.10 Netbook Edition kaldet Unity, og her kunne man også se screenshots af det.

Men der er også lavet en video, som demonstrerer Unity, hvor du kan få et nærmere kig på Unity in action:

(more…)