rss search

next page next page close

Ubuntu i skolerne i Nicaragua

I Nicaragua har undervisningsministeriet planer for at skifte til Ubuntu på landets skoler. Man er derfor ved at undersøge, hvad og hvor meget der skal til, for at lave sin egen variant af Ubuntu, som er tilpasset landets skoler, og de krav som de skal opfylde.

Det betyder, at man kigger på hvilket software, skal den nye variant inkludere, og hvilke tilrettelser skal der eventuelt laves på softwaren, så det passer til alle skoler.

Nicaragua sparer på denne måde ikke blot rigtig mange penge i licensudgifter, de får også et styresystem, som er tilpasset skolernes behov helt perfekt, og som indeholder over 2.000 gratis open source programmer, som lynhurtigt kan downloades og installeres.

Tænk hvis det danske undervisningsministerium lavede sin egen Ubuntu-variant med det nødvendige software på. Én CD (eller én USB) som frit kan sendes rundt til landets skoler, og som eleverne oven i købet kunne få en gratis kopi af med hjem.

Tænk hvis undervisningsministeriet lavede sit eget online repository (arkiv med programmer i), hvor programmer til folkeskolen kunne lægges, og hvor skolerne enten frit eller mod betaling kunne downloade og installere programmer fra.

- Tænk hvor meget administration og vedligeholdelse der spares på skolerne, når det foretages i ét centralt repository, som skolers PC’ere automatisk henter opdateringer fra.

Se, dét synes jeg, der er perspektiver i, og det kalder jeg effektivisering af kommunernes IT.

Og det er faktisk ikke så vanskeligt at skabe sin egen Ubuntu-variant…

Læs i øvrigt om Edubuntu – en variant af Ubuntu særlig målrettet brug i undervisningssektoren: http://www.edubuntu.org




VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

next page next page close

Første lektion i Ubuntu kurset

Jeg har arbejdet lidt på det kursus i Ubuntu, som jeg tidligere annoncerede ville blive afholdt i Århus fra den 15. september til den 15. december hos FO Århus, og har fået 1. lektion på plads.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange tilmeldinger der indtil videre har været til kurset, og kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt der stadigvæk er plads. <reklame>Men kender i nogen, som kunne være interesseret, så tøv ikke med at bede dem kontakte FO Århus og melde sig til (Grundkursus i Ubuntu og Ubuntu for Seniorer)</reklame>. :-)

Anyway, første lektion kommer til at bestå af følgende introduktion til Ubuntu:

(more…)

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

next page next page close

At være eller ikke at være

Dette er ikke en prædiken. Tværtimod.

Da den danske prins ifølge Shakespeare i hin forne dage konstaterede at ovenstående var det vigtigste spørgsmål af dem alle, var det i en tilstand af dyb refleksion over livet og dets væsen.

En refleksion som jeg ofte savner i omgivelserne, og et savn som er ekstra stort i den julemåned, der netop er overstået. Danmark er officielt et kristent land, og kirke og stat er bundet sammen (undervisningsministeren vil have fader vor  og salmesang i skolerne), men alligevel er vi et af de mindst troende lande i Europa – hvis ikke hele verden.

Jeg er meget ærgelig over, at i en tid hvor religion og politik i stigende grad blandes sammen, og hvor religion og politik bliver stadig mere vigtig, at ikke flere folk tager aktiv stillingen til religionen. Jeg har taget stilling, og med www.ingenkirkeskat.dk‘s hjælp fik jeg også meldt mig ud – langt om længe.

Jeg har stor respekt for dem som tror, og som bekender sig til en religion, og denne artikel er ikke et korstog mod religion.

(more…)

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

next page next page close

Ubuntu varianter

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

(more…)

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

next page next page close

Kender du Edubuntu?

Edubuntu er et styresystem, som er lavet med undervisning i tankerne. Det baserer sig på Ubuntu, og henvender sig til skoler og institutioner, som underviser børn og unge. Edubuntu er ligesom Ubuntu frit og gratis, og skoler og institutioner får derfor et system, som kommer omkostningsfrit samt oven i med en masse frie og gratis læringsprogrammer til at starte med.

Edubuntu er designet med det formål, at læreren, pædagogen eller forældren med systemet får et komplet klasseværelse med systemet, udstyret med programmer til alle fag.

Såkaldte edutainment (education+entertainment) programmer udgør kernen af Edubuntu, og som navnet antyder, er det programmer som gør læring sjov. Det kan være et matematik-program som TuxMath, der er et skydespil, som handler om at skyde regnestykker ned, inden de nå bunden, ved at regne dem ud.

(more…)

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)

next page

Ubuntu i skolerne i Nicaragua

I Nicaragua har undervisningsministeriet planer for at skifte til Ubuntu på landets...
article post

Første lektion i Ubuntu kurset

Jeg har arbejdet lidt på det kursus i Ubuntu, som jeg tidligere annoncerede ville blive...
article post

At være eller ikke at være

Dette er ikke en prædiken. Tværtimod. Da den danske prins ifølge Shakespeare i hin...
article post

Ubuntu varianter

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af...
article post

Kender du Edubuntu?

Edubuntu er et styresystem, som er lavet med undervisning i tankerne. Det baserer sig på...
article post