Hej alle

For noget tid siden – et års tid velsagtens – lavede vi en mailingliste dedikeret til marketing. Der var da en smule aktivitet på den, men den døde hurtigt igen.

På trods af at der er blevet næsten dobbelt så mange Linuxbrugere i Danmark det sidste år [1], så er besøgstallet på ubuntudanmark.dk gået nedad. I samme periode har den aktive marketing også været død, og det er derfor virkelig vigtig, at vi gør noget aktivt udadtil for at sprede ordet!

Så join marketingsmailinglisten: http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/marketing

Helt konkret står vi med et par opgaver, som et par personer kunne håndtere, og som ikke er helt vildt krævende.

Jeg har netop skabt en Twitter-profil til Ubuntu Danmark, og der kræves en mand eller to til at sørge for at der smides en besked ud på den om noget relevant for Ubuntu Danmark et par gange om ugen. Vi har også en Facebook-gruppe, som kunne gøre underværker, hvis nogen gjorde mere ud af den – ja vi har faktisk to, og den ene skal egentligt nedlægges. Den anden er der 140 medlemmer af, og med aktivitet på den kunne vi prøve at sætte et mål på 1.000 medlemmer inden næste release – nogen som er med på at gøre den til noget særligt?

Og sidst men ikke mindst har jeg lavet en LinkedIn-gruppe for os/jer, som ikke bare har en privat interesse i Ubuntu men også en professionel interesse. Er der nogle flittige brugere af LinkedIn, som kan/vil skabe aktivitet på den, ville det også være superfedt!

Netværk er vigtigt, og alle disse metoder til at få ordet om Ubuntu ud er gratis metoder. De kræver ikke teknisk viden, men kræver at nogen har tid og lyst.

Så smid en mail på marketingslisten hvis du gerne vil stå for en af disse ting. Det vil være bedst med flere om det samme, og så mange som muligt velkommes

http://twitter.com/ubuntudanmark
http://www.facebook.com/group.php?gid=25675550796
http://www.linkedin.com/groups?gid=2441528

Følg med i ovenstående og send info om dem videre til interesserede

Er du i nærheden af Århus, så mød også op i morgen, mandag, kl. 19-21 på hovedbiblioteket, hvor vi har Ubuntu Community Dag, og bl.a. vil snakke lidt om marketing (og meget andet).

På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

Ja, i Ubuntu-community’et har vi tydeligt kunne mærke den stigende interesse for Ubuntu. Særligt sidste år i oktober og november, hvor vi udover en ny Ubuntu-version, også havde en stor helsides artikel i Ekstra Bladet samt en 20 minutter lang udsendelse i DRs Magasinet Penge i prime time.

Medierne er også tydeligvis blevet mere interesseret i Ubuntu og andre Linux distributioner, hvor særligt Open Suse får meget omtale.

Fremkomsten af de små netbooks har selvfølgelig også en stor andel af æren for udbredelsen af Linux. Men mest af alt så har Ubuntu nok Windows Vista at takke for de ekstra Linux-brugere. Der er ingen tvivl om, at Vista har fået mange PC-brugere til at kigge sig omkring efter andre og bedre muligheder.

OpenOffice.org har også nået en bred anerkendelse, og det har da helt sikkert betydet, sammen med måske især Firefox, at Open Source software generelt er blevet mere anerkendt i det brede forretningsliv til andet end serverrummet. I Danmark virker det også til, at de forskellige Open Source aktører taler meget mere sammen, og netværker meget mere på tværs af projekterne. Her kan jeg nævne som eksempel, at der for første gang blev afholdt en OpenOffice konference i Odense i april 2009 arrangeret af OSL, og her deltog Ubuntu community’et da også med en community stand.

Om vi får en 78% stigning i det kommende er måske optimistisk, men efter min mening på ingen måde urealistisk. Der er en lang række faktorer, som taler for en lignende stigning det kommende år.

Den fortsatte udvikling og salg af netbooks og smartphones, Linux på mobiltelefoner (Android), Google Chrome OS, Ubuntu Linux Cloud Computing, udbredelsen af ARM chippen som Windows ikke vil understøtte, lavkonjunktur som får virksomheder til at kigge nærmere på It-budgetterne, udfasningen af Windows XP, en fortsat udvikling og stabilisering af Ubuntu (blandt andre distro’er), en øget international synkronisering af code freezes i Open Source projekterne, øget uafhængighed af platforme og øget brug af webapplikationer.

Og meget mere…

Kort sagt, så sker der rigtig mange ting for tiden på både forretningsniveau, i teknologierne og i de respektive projekter og communities, som taler for en fortsat stigning i andelen af Linux-brugere.

Vi glæder os

Vi er i den heldige situation, at vi i det danske Ubuntu community har en såkaldt planet. En planet er et sted, er et RSS feed, som egentligt bare samler RSS feeds fra mange forskellige steder og blogs, og det sker typisk ud fra et emne – som fx ‘Ubuntu’.

http://planet.ubuntu-dk.org

Der findes også en international Ubuntu planet (http://planet.ubuntu.com), og sågar en nordisk planet som samler feeds fra alle de nordiske blogs (http://planet.ubuntu-nordic.org). Der er med andre masser af Ubuntu blogs og feeds man kan følge med i, hvis man har en særlig interesse i Ubuntu.

Men vi vil gerne have flere på den danske Ubuntu planet!

Så hvis du indimellem skriver et blog-indlæg om Ubuntu, så er du meget velkommen til at få det optaget på vores planet, og derved komme ud til mange flere læsere. Du behøver ikke altid at skrive om Ubuntu. Hvis du bruger fx WordPress til at skrive blogs i, så kan du definere et tag eller en hel kategori, hvorfra planeten skal hente sine feeds.

På den måde kan du skrive om alt muligt mellem himmel og jord, og samtidigt sørge for at kun det Ubuntu-relaterede kommer med på planeten.

For godt nok er der ikke nogen krav om, at du skal skrive så og så meget, men der er dog et krav om, at det kun er det ubuntu-relaterede, som sendes til planeten.

Så er du interesseret i at poste nogle af dine Ubuntu-indlæg til Planet Ubuntu Danmark, så er vi også interesseret i at læse dem. Skriv derfor gerne til mig her på posten, eller hop på vores forum eller maillingliste.

En udfordring for det danske Ubuntu community er helt sikkert Ubuntus halvårlige release cycle, som jo nødvendigvis kræver en markering hver gang.

I Danmark afholder vi derfor Ubuntu Live! hvert halve, når der er udkommet en ny Ubuntu-version, og her er der mulighed for nye interesserede at lære mere om Ubuntu og snakke med alle os som bruger det til hverdag, og der er mulighed for alle os, der arbejder på at gøre Ubuntu til det, som det er, at mødes atter igen.

Planlægningen erselvfølgelig i fuld gang til næste Ubuntu release (version 9.04, også kaldet Jaunty Jackalope) som udkommer torsdag den 23. april, og denne gang er det Aalborg, som lægger by til endnu et fantastisk arrangement.

Denne gang har vi besluttet, at Ubuntu Live! skulle være særlig community-fokuseret. Det betyder, at vi vil fokusere en smule mindre på teknisk hjælp og interessante foredrag for udefrakommende, og i højere grad fokusere på emner og processer som berører alle som er involveret i det frivillige arbejde omkring Ubuntu. Og så skal vi selvfølgelig lære hinanden meget bedre at kende og netværke en masse!

Gode folk arbejder på programmet og på de øvrige ting, som skal være på plads, og der er nu stykket et forslag sammen, som der arbejdes ud fra. Tag programmet med forbehold – der kan sagtens nå at komme ændringer til endnu. Se det foreløbige udkast her:

https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Arrangementer/JauntyReleaseParty#Forslag%20til%20program

For københavnere og fynboere er Aalborg langt væk, men mist ikke modet: Hvis man skynder sig at give en forhåndstilmelding, så vil der blive arrangeret bustur både frem og tilbage. Læs mere om det her. Nogle arbejder også på overnatning, så råb op på Ubuntu Danmark forummet hvis du også er interesseret i det.

Ubuntu live! bliver afviklet lørdag den 25. april på Cassiopeia, Aalborg Universitet, og sponsoreres af Magenta ApS. Ubuntu Live! afvikles i øvrigt i samarbejde med Nordjyllands Linuxbrugergruppe (Njlug).

Hvis du har kommentarer til programmet, eller ønsker at give dit besyv med på andre områder af Ubuntu Live!, så smid en mail på mailinglisten eller en besked på forummet: http://ubuntudanmark.dk/forum

Så er der under en måned tilbage, før vi for første gang skal afholde Bug Jam i det danske Ubuntu Community.

Bug Jams har efterhånden været en tradition i adskillige LoCo Teams rundt omkring i verden et stykke tid nu, men med Global Bug jam session den 20.-22. februar er det med deltagelse af det danske LoCo team.

Vi mødes den 20. februar på IRC kanalen #ubuntu-dk-bugjam, hvor vi vil hjælpe hinanden med at komme i gang. Og lørdag den 21. februar mødes vi i Århus, hvor vi vil gøre det mere socialt, og hvor vi forhåbentligt også får en masse sjov ud af det, udover – naturligvis – en masse lukkede bugs

Der er ikke så stor erfaring med bug triaging i det danske community, så starten vil sikker gå lidt langsom, og vil hjælpe hinanden i gang. Det gør vi dels i ovenstående IRC kanal, men vi joiner også Ubuntu Bugsquads IRC kanal, hvor der er yderligere ekspert-hjælp at hente.

Dette er en fantastisk måde at hjælpe med Ubuntu på. Hvis du er teknisk interesseret, så får du mere viden om Ubuntu samt Linux generelt, og samtidigt får du arbejdet på en masse af de bugs, som er indrapporteret til Launchpad (Ubuntus bugstyringssystem), og derved gør Ubuntu teknisk endnu bedre.

Hvis du vil være med til BugJam, så skriv dig gerne på tilmedlingslisten (ikke bindende, selvfølgelig), så vi ved lidt om hvor mange der er interesseret: Tilmeldingsliste.

Har du noget særlig viden om emnet, så hører vi meget gerne fra dig på mailinglisten eller forum, hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Læs mere om Bug triaging i denne forumpost.

Lige før jul, nærmere betegnet den 16. december, afholde Ubuntus Community Council et af deres sædvanlige møder på IRC. For dem som ikke er bekendt med Community Council, så er det Ubuntus øverste råd (council), som består af 4 valgte medlemmer samt Ubuntu-stifteren Mark Shuttleworth.

Mark Shuttleworth går på IRC under nick’et sabdfl, som er et akronym for Self Appointed Benevolent Dictator For Life: Selvudnævnt og godgørende diktator på livstid. Betegnelsen dækker blandt andet over hans plads i Community Council, hvor han har en fast rettighed til at være med.

Community Council mødes cirka 1-2 gange om ugen, og beslutter ofte ting som har mere principiel karakter for Ubuntu community’et.

Og den 16. december var der sådan et punkt på dagsorden: Spørgsmålet om Corporate blogs (virksomheders blogs)  på Planet Ubuntu.

Planet Ubuntu er en ‘funktion’, som samler RSS feeds fra en masse forskellige kilder. Fx her fra min blog og sbc’s blog. Planeten samler alle de feeds til ét stort feed, så hvis man interesserer sig for Ubuntu, så kan man få en masse Ubuntu-input ved at abonnere på RSS feed fra Planet Ubuntu. Her på bloggen linker jeg allerede til 3 planeter: Planet Ubuntu DK, Planet Ubuntu samt Planet Open Source DK.

For at forstå Planet Ubuntu skal man også forstå, hvordan et Ubuntu medlemsskab foregår. For det er nemlig kun når man er officielt medlem af Ubuntu, at man kan få sit feed med på planeten, hvor hundredevis verden over læser med.

Et Ubuntu medlemsskab er ikke noget, man kan købe sig til. Et Ubuntu medlemsskab er en særlig anerkendelse, som gives til de personer, der har ydet en værdifuld og længerevarende indsats for Ubuntu. Man skriver sig på en nomineringsliste, man argumenterer for sit medlemsskab, og på et online IRC møde enten godkendes eller afvises man som Ubuntu medlemsskab.

I skrivende stund er der 454 aktive medlemmer af Ubuntu, hvor det heldigvis ikke er alle disse, som skriver blog-indlæg til planeten

Men på mødet den 16. december besluttede Community Council, at også virksomheders blogs kan komme med på planeten. Ubuntu har jo et særligt community-fokus på virksomheder, og dette er altså et tiltag i den retning. Men heller ikke virksomheder kan købe sig til planet-adgang.

Der er nogle helt klare regler for, hvordan en virksomhedsblog kan optages på Planet Ubuntu:

• Artikler må ikke være reklamer af nogen art
• Man skal kun tilmelde sig planeten med et feed, som kun har med Ubuntu at gøre, og ikke alle mulige andre ting om virksomheden. Eller markere artikler fra feedet med et bestemt tag, så kun artikler med det rette tag bliver vist.
• Community Council skal give tilladelse
• Der er en 3-måneders prøvetid, hvorefter Community Council vil evaluere prøvetiden
• Virksomheden skal have mindst ét officielt Ubuntu-medlem, som kan tage ansvar for bloggen
• Virksomheden skal demonstrere aktiv og vedholdende interesse i Ubuntu community’et.

Danmark er jo generelt et meget udpræget Microsoft-land sammenlignet med de øvrige euroæiske lande, så det er nok begrænset, hvor mange danske virksomheder der er derude, som har en Ubuntu blog, og som kunne være interesseret i at komme på Planet Ubuntu.

Men skulle der nu alligevel være en,  så kan man kontakte en af de tre danske officielle Ubuntu medlemmer: Søren, Søren og mig.

2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.

I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.

2008 blev for os danskere først og fremmest året, hvor Ubuntus danske team for alvor blev organiseret og for alvor begyndte at rykke med arrangementer og tiltag.

Fra Café til CBS

I april 2008 skulle den kun anden LTS version af Ubuntu sendes på gaden, som skulle afløse den meget populære LTS version Ubuntu 6.06, også kaldet Dapper Drake. Den nye LTS, Ubuntu 8.04 eller kaldet Hardy Heron, blev leveret med den nøjagtighed i sin release cycle, som efterhånden er blevet Ubuntus varemærke: Hvert halve sendes en ny version på gaden med de seneste ændringer, opdateringer og tilføjelser. Den verison understøttes i 1½, mens der hvert andet sendes en LTS, en langtids-understøttet. verion afsted som understøttes i 3 år (og 5 år på servere).

Ubuntu 8.04 skulle naturligvis fejres, og i Århus blev den første større markering af et Ubuntu release markeret i et samarbejde mellem Ubuntu Danmark og Øjlug, hvor Prosa venligt lagde bygning til.

I 2007 blev det nye Ubuntu release fejret med en håndfuld personer på en café i København, men i 2008 mødte mere en 50 personer frem til arrangementet, som bød på foredrag og installationshjælp. Det var en kæmpe-succes, og tiltrak flere end bare de usual suspects.

Det andet release i 2008, Ubuntu 8.10, blev markeret ved Ubuntu Live! i CBS’s auditorier. Omkring 70 fremmødte kunne nyde de 5 foredrag i det ene auditorium, eller et arbejdsomt hold frivillige i det andet auditorium som hjalp alle dem, som mødte frem, og som havde et teknisk problem de gerne ville have hjælp til.

Mens vi vel var knap 10 stykker, som  tog på café efter arrangementet i Århus, så var dette tal fordoblet i København. Et tydeligt bevis på at vores community er vokset, og at vi som arbejder sammen i dette projekt får et større og større og fællesskab.

I 2009 er det Aalborg og Odense, som står for at arrangere Ubuntu Live!, markeringen af det nye Ubuntu release. Planerne for Aalborg er allerede i gryden, og det forventes at blive endnu mere fokuseret på community’et, fællesskabet, end før. Det som der trods alt er grundlaget for hele succesen.

En unik organisation fødes

I Ubuntu Danmark havde vi i 2007 følgende struktur: Mailinglisten ubuntu-dk.org, hvor annonceringer mm. blev smidt, og hvor der indimellem også kom et par supportspørgsmål. Vi havde IRC-kanalerne #ubuntu-dk og #ubuntu-dk-moede, hvor der var henholdsvis live hjælp og support, og hvor det danske Ubuntu team en gang om måneden holder møde. Og så havde vi ubuntudanmark.dk/forum, hvor der supporthjælp via et forum.

Det danske Ubuntu team var organiseret ligesom verdens andre teams: Som et LoCo Team (Local Community Team) var der ikke nogen fast og formel struktur, og det kunne for nogen være en showstopper.

Så i foråret besluttede vi at arbejde henimod at konstituere os som forening, så vi således havde en genkendelig struktur med nogle klare ansvarsfordelinger. Arbejdet med vedtægterne foregik henover sommeren, og i september kunne vi indkalde til stiftende generalforsamling, hvor jeg blev valgt som formand, og den øvrige bestyrelse også blev valgt.

Selvom foreningen har en klassisk foreningsstruktur, er den alligevel unik i den forstand, at det åbne princip i LoCo Teamets struktur bleb inkorporeret i foreningen. Beslutningerne bliver derfor truffet på det de månedtlige IRC møder samt mailinglisten, hvor enhver kan ytre sig, uanset om man er medlem eller ej.

Bestyrelsen har ansvaret for øknomien, og det er kun medlemmer, som kan vælge bestyrelsen. Læs meget mere om foreningen på: https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening

Bidragsyderne

I slutningen af 2007 var der lidt over 800 registrerede brugere på vores forum, og nu kan vi her ved årets udløb tælle lige knap 2300 registrerede brugere! En stigning på 280% i løbet af 2007!

Og samtidigt er antallet af personer i det danske miljø, som aktivt bidrager til Ubuntu steget eksponentielt. En stor del af dem yder support til nye brugere i forummet, for når man har oplevet hvor venlige folk er med at hjælpe med ens problem, så vender man ofte tilbage og hjælper andre, med den nye viden man har fået.

Men mange af dem som er startet i forummet, er også gået over til at bidrage på andre områder: Der er kommet flere oversættere til, der er kommet flere til, som arrangerer events, yder support på IRC, laver hjemmeside, podcast og meget andet.

Vi er også gået fra, at sporadisk yde hver vores hjælp, til at tale meget mere samme og koordinere arbejdet. Der er langt mere viden om, hvad folk hver især laver end før.

Denne stigning i bidragsydere er nok noget af det væsentligste, som er sket i 2008, og giver rigtig gode forhåbninger for 2009. I can’t wait to get started

Ubuntu Danmark i medierne

2008 blev også et år, hvor Ubuntu med et dansk perspektiv blev nævnt rigtigt meget i medierne.

En 3-sider stor artikelserie i Ekstra Bladet gav i slutningen af september stor omtale af Open Source, hvor en hel side var dedikeret til Ubuntu. Christian Arvai med børn optrådte i artiklen, som var en rigtig positiv fortælling om alternativer til Microsoft.

Den største opmærksomhed fik Ubuntu dog, da DR1′s Magasinet Penge i oktober bragte en udsendelse om Open Source. I udsendelsen blev en familie på 4 udstyret med 3 computere med Ubuntu, og skulle i 2 uger forsøge at bruge disse.

Forsøget var en succes, og familien var rigtig glade for det. Med de mange penge som de sparede, valgte de at gå helt over til Ubuntu og droppe Windows. I en opfølgning på programmet blev faren i familien, Michael Eismark, spurgt om hvordan det siden var gået, Og Michael Eismark kunne fortælle, at samtlige computere i hans virksomhed også var skiftet ud.

Vi var et par stykker fra Ubuntu Danmark, som inden udsendelsen blev kontaktet for at hjælpe med opsætningen af systemerne. Det var rigtigt sjovt at være med til, og det har givet rigtig stor tilslutning til Ubuntu efterfølgende. Vi har kunne måle en meget stor fremgang i besøgende på hjemmesiden, men også antallet af dagligt nye registrerede brugere lå i langt stykke tid på det fem-dobbelte.

En ny udgave af Ubuntu skulle udgives i slutningen af oktober, og i Ubuntu Danmark ville vi naturligvis gøre noget særligt ud af det. Der blev sendt pressemeddelelser ud, og mange medier (IT-medier) valgte at bringe noget om det. I ugen op til udgivelsen var det helt vanvittigt, og det var meget svært at følge med på supportforummet og IRC. Sådan så det ud – og det er kun dem med dansk vinkel på Ubuntu, der er talt med:

Mandag: 4 artikler
Tirsdag: 1 artikel
Onsdag: DR1 Pengemagasinet
Torsdag: 1 artikel + Ubuntu 8.10 udgives (= mange artikler uden dansk vinkel)
Fredag: Ro på (heldigvis)
Lørdag: Ubuntu Live! arrangement i København

Det var en hård men fantastisk uge!

Man kan i øvrigt se hele listen over Ubuntu Danmark i medierne, som den ser ud efter vi begyndte at registrere det i september.

Microsoft

Microsoft er jo hele tiden på krigsstien, og det er ikke nogen hemmelighed, at de hader Linux. Microsoft-præsidenten Steve Ballmer har kaldt Linux for kommunisme, og selvom Microsoft har tonet lidt ned for den hårde retorik i 2008, så har de skruet op for charmen med underlige reklamer for Vista, som ingen vist kan se det sjove i.

Linux fik en god start på året, da Asus sendte sin lille Eee PC på gaden med Xandros Linux på. Ikke længe efter kom andre producenter på banen med deres netbook-udgaver, som nu kom med Windows XP.

Windows XP var ellers erklæret for død af Ballmer, og verden skulle gøres klar til at blive overtaget af Vista. Men Vista er for tung i bagen til at kunne køre på de små netbooks, så en særlig licens blev lavet til XP, som med lidt ekstra RAM godt kunne køre på dem. Det gik naturligvis udover Linux-salget, som her sidst på året kun står for 10% af salgene.

Ellers har Microsoft ikke haft så meget at byde på, og vi skal snarere takke Microsoft for deres Vista-system, som hjælper os mere, end det hjælper dem.

Ubuntu Internationalt

På den internationale scene er der sket enormt meget på Ubuntu-fronten.

Nye aftaler er lavet med leverandører, og særligt en spændende aftale med Dell viser lovende takter for 2009, hvor vi vil se Ubuntu på flere enheder end nogensinde før.

Community’et er vokset rigtigt meget, og en masse nye LoCo Teams er blevet anerkendt, og der er afholdt Release Parties over hele verden i forbindelse med Ubuntu 8.04 og 8.10. Selv i Teheran i Iran samt i Zimbabwe blev udgivelserne af Ubuntu markeret, og i Frankrig fik man afviklet hele 12 release parties, hvor arrangementet i Paris alene tiltrak over 4.000 personer! Quite impressive…

Nick Ali har skrevet en rigtig god opsummerende artikel om hvad der er sket i 2008 på den internationale scene, så jeg vil hellere henvise til hans artikel end at gentage det hele: http://boredandblogging.com/2008/12/31/ubuntu-year-in-review-2008/

2009

Det nye år bliver et rigtigt spændende Ubuntu-år. Flere og flere skal tage springet til Windows Vista, og vi ved af erfaring, at mange af vores nye brugere er kommet til fordi de ikke kan lide Vista. Vi skal være klar til at gribe endnu flere af dem i 2009.

Foreningen af Danske Ubuntubrugere bliver også bedre og bedre organiseret, og det skulle gerne give sig udslag i flere og bedre arrangementer. Udover de to Ubuntu Live! arrangementer i april og oktober, er der allerede planer om et par workshops for aktive bidragsydere. Vi vil helt sikker også se et par support-sessioner rundt omkring, hvor folk kan komme og få hjælp med tekniske problemer.

Et nordisk samarbejde er også på tegnebrættet. Første skridt i denne retning kan formentlig ses allerede kort efter nytår, hvor en ny planet ser dagens lyse. En planet som samler blog feeds fra alle Ubuntu-aktive i hele Norden.

Arbejdet er også begyndt på en ny hjemmeside, som vil samle de mange aktiviteter og sites, som vi har. Det skulle gerne give bedre overblik, og blive mere tiltalende for nye brugere samt nysgerrige. Den nye hjemmeside forventes klar i sidste halvdel af 2009.

Forummets størrelse blev forøget med næsten 300% i 2008, og det er et formidabelt resultat. Men ikke desto mindre, og selvom det er relativt meget større, så er målet for 2009 igen en forøgelse på nye registrerede brugere på 200-300% Mindre kan ikke gør det!

Derfor kommer en reorganisering af forummet også ind som et punkt, der skal gennemføres i løbet af året.

En gruppe har også sat sig for at lave en podcast for Ubuntu Danmark, og selvom der ikke er en officiel lanceringsdato for afsnit, så ventes det ikke at vare ret lang tid ind i 2009, før det er klart.

Der er mange flere ting i kog i gryden, som jeg ikke vil løfte sløret for her. Men man kan følge med i tingene, hvis man tilmelder sig vores mailingliste, hvor de vigtigste ting altid bliver sendt til.

Der er med garanti adskillige ting, som ikke kom med her i nytårstalen, men skriv det endelig på listen som en kommentar

Godt Nytår!

Lørdag den 1. november afholdte vi i Ubuntu Danmark et succesfuldt Ubuntu Live! arrangement på CBS i København, hvor op mod 70 mennesker deltog. Forud for Ubuntu Live! havde en lille gruppe frivillige bidragsydere fundet foredragsholdere, lokaler og alle de andre ting, som er nødvendige.

Ubuntu er blandt verdens største samarbejdsprojekter, og har ikke en mange-millard virksomhed i ryggen, og er derfor afhængig af, at så mange mennesker som mulig verden over, vil være med til at gøre det til dét, som Ubuntu er.

Der er mange måder at bidrage til Ubuntu på, men hvis man ikke ved, hvad man skal gå i gang med, og måske heller ikke synes, at man har tekniske kompetencer nok til det, så er planlægningen af fysiske arrangementer en rigtig god mulighed.

Behovet for hjælpere til at planlægge Ubuntu arrangementer er lige så stort, som det er til alle de tekniske områder. Fordi Ubuntu er et samarbejdsprojekt, og projektet i sig selv ikke er afhængig af at der tjenes penge, så er det også muligt at gøre nogen ting, som ellers ikke ville være mulig.

Som fx at arrangere en weekenddag, hvor folk kan komme hen et sted og få hjælp til deres Ubuntu-computer, hvis de ikke lige har en ven eller familiemedlem, som kan hjælpe dem.

Det næste større arrangement der skal planlægges, er Ubuntu Live! i Aalborg i april, hvorefter Odense formentlig følger med Ubuntu Live! til næste oktober/november.

Hvis man har lyst til at hjælpe med planlægningen af disse arrangementer, har ideer til andre arrangementer, som kunne være interessante nogen steder, eller man simpelthen bare gerne vil hjælpe med forslag eller lignende, så kan man tilmelde sig mailinglisten, hvor det hele foregår:

http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/events

Denne liste er en fremragende måde at komme i gang med at hjælpe i Ubuntu-projektet på, og det er desuden en helt fantastisk mulighed for at lære andre i Ubuntu-miljøet at kende!

Udover mailinglisten her foroven kan man også følge med på http://ubuntudanmark.dk/forum, hvor der også vil blive skrevet lidt om planlægningen af arrangementerne i ny og næ.

Lørdag den 1. november åbner Foreningen af Danske Ubuntubrugere dørene for et arrangement i København, som byder på forskellige oplæg og foredrag om Ubuntu og andre linux-relaterede emner: Ubuntu Live! Stenbukkens Frisættelse.

Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.

Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.

Efter udgivelsen af Ubuntu 8.10 kan man forvente langsomme downloadhastigheder fra ubuntu.com, og direkte opgraderinger vil formentlig også ske med meget lav hastighed. Til Ubuntu Live! kan du låne en af vores installations-CD’ere, og derved undgå den langsomme opdatering eller download.

Ubuntu Live! sponsoreres af Casalogic og Magenta, og det hele foregår på CBS ved Solbjerg Plads, som frit stiller lokaler til rådighed, og arrangementet er endvidere lavet i samarbejde med SSLUG.

Der er fri entré, og har man lyst til at blive efter arrangementet, så er man også velkommen til det, hvor der med garanti er nogle stykker, som snupper en øl på en café.

Programmet ser ud som følgende med sideløbende installations-workshop:

• 12.00 Dørene åbner
• 12.30 Velkomst
• 12.45 Nyheder i Intrepid Ibex
• 13.15 Ubuntu Danmarks community v/ SørenBredlundCaspersen
• 13.45 10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter v/ MartinPihl
• Pause
• 14.45 Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux? v/ Phillip S. Bøgh
• 15.45 Open Office 3.0, features og tips /v Leif Lodahl
• 16.40 Afslutning og efterfølgende workshops
• 18.00 Pizza og café

Som det fremgår, vil undertegnet selv holde et lille oplæg, hvor jeg vil fortælle om 10 forskellige styresystemer, som er varianter af Ubuntu. Nogle af styresystemerne kender de fleste med garanti, mens jeg er sikker på, at der også vil være et par stykker, som ikke er kendte af mange.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på dets wiki, eller læs mere i Ubuntu Danmarks forum.

Ubuntu Live! 2008 programmet (klik for stort billede)

Torsdag den 30. oktober udgives den anden halvårlige Ubuntu, version 8.10, også kaldet Intrepid Ibex.

Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.

Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.

I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.

Faneblade i Nautilus

Ubuntu 8.10 kommer med den nyeste Gnome version (2.24), hvor der er den længe ventet feature: Faneblade( tabs) i filbrowseren Nautilus. Det er ikke sket så sjældent, når man har arbejdet med mange Nautilus-vinduer åbne, at man har ønsket sig, at de kunne ligge i ét vindue med flere faneblade. Det bliver snart muligt.

Krypterede mapper i hjemmemappen

I Intrepid Ibex bliver det også muligt som standard at kryptere private mapper.

Gæst Session

Når Ubuntu er installeret, er man logget ind med den bruger, som man oprettede under installationen. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt med to klik at skifte bruger, så man kommer ind i en såkaldt gæst-session. Fordelen med denne gæst session er, at hvis en kollega eller bekendt lige hurtigt skal bruge computeren til at browse lidt på internettet eller checke mail, så kan du skifte til gæst-sessionen i stedet for at logge helt ud.

Således kan du roligt overlade din computer midlertidigt til en anden, uden at være bange for at nogen kigger på dine private data. Særligt velegnet til arbejdspladser og bærbare.

Ny Netværkshåndtering (Network Manager)

Den nye netværkshåndtering kommer med et par nye features, som ikke bare gode at have med, men strengt nødvendige at have med. Netværkshåndteringen inkluderer fra 8.10 nemlig standardunderstøttelse af blandt andet 3G forbindelser, som er på hastig fremfærd i både Danmark og udlandet.

Nyt tema

På vejen mod den næste LTS (Long Term Supported) udgave i 2010 opdateres Ubuntus standard tema løbende. 8.10 har derfor fået en overhaling på en række områder, og udover blandt andet skrivebordsbaggrunden er blevet udskiftet, så er trommerne ved opstarten også erstattet af en ny intro. Derudover har Intrepid Ibex generelt fået et mørkere tema. Dejligt med noget forandring.

Live USB værktøj

Hvis man vil prøve Ubuntu uden at installere systemet, har man længe kunne downloade installations-CD’en, og boote op som såkaldt LiveCD. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt selv at skabe en Live udgave Ubuntu – blot på USB. Intrepid Ibex inkluderer nemlig et værktøj, som kan lave dette out-of-the-box.

Af de mere tekniske features jeg også forventer mig mere af, er opdateringen af X.org til 7.04, som bl.a. introducerer en nye fejlsikret X, og bedre værktøjer til at finde årsag til fejl i X.org.

Derudover er der den nye Kernel 2.6.27, som bl.a. byder på bedre hardware support.

En væsentlig mangel på listen er dog Open Office version 3, som netop er udgivet. Version 3 er ikke inkluderet i Ubuntu 8.10, da man under planlægningen af 8.10 tvivlede på, at OOo V3 kunne overholde det planlagte udgivelsestidspunkt.

Kritikere af denne beslutning har hævdet, at når man også kunne inkludere Firefox 3 Beta 5 i Ubuntu 8.04 LTS udgaven, så kunne man også inkludere Open Office version 3 i Ubuntu 8.10.

Men en væsentlig forskel på situationen omkring de to applikationer er, at Firefox 3 skulle inkluderes i en LTS udgave, som skal holde mellem 3 og 5 år. Version 8.10 har kun en levetid på 18 månder, og de fleste brugere af ikke-LTS udgaverne skifter alligevel version, så snart der er en ny version.

Konsekvensen af at holde Firefox ude af 8.04, er derfor betydeligt større end konsekvensen af at holde Open Office version 3 ude af 8.10. Ønsker man alligevel OOo V3, kan den hentes online som .deb fil.

Installation

Men som nævnt så har jeg kun fået den afprøvet med et halvt hjerte i en virtuel maskine. Jeg ser frem til snarest at afprøve den i et rigtigt miljø, især efter de gode anmeldelser indtil videre.

Man skal huske, at hvis man opgraderer torsdag den 30. oktober eller den følgende uge, så skal man være opmærksom på, at det kan tage sin tid at hente opdateringerne eller ISO-filen ned fra nettet. Traditionen tro plejer der at være pres på serverne, når en ny version udkommer. Man kan dog også hente ISO-filen som torrent fra http://linuxtracker.org

Som alternativ kan man også komme til Ubuntu Live! arrangementet i København lørdag den 1. november. Udover en håndfuld oplægsholdere som vil snakke om Ubuntu og Open Source, så er der sideløbende også mulighed for at få hjælp til installation.

Der vil være en bunke installations-CD’ere tilgængelig, som man kan låne af, så opgraderingen kan gå hurtigt, og man ikke er afhængig af de pressede servere og netværksforbindelse. Så kom til Ubuntu Live! på CBS i København lørdag den 1. oktober.

Se i øvrigt hele listen over tilføjelser her: https://blueprints.launchpad.net/ubuntu/intrepid

Jeg er selv godt begravet i Ubuntus community, hvor jeg som forumadministrator på ubuntudanmark.dk/forum og formand for Foreningen af Danske Ubuntubrugere dagligt har relativt tæt kontakt med særligt de personer, der er aktive i Ubuntu-community’et.

Og i community’et synes man, det er sjovt og “spændende”, når der hvert halve år skal findes et nyt navn til den næste Ubuntu-version, fordi navnene er sjove og nogle gange sigende om versionens fokusområde, og fordi man selv kan foreslå navne til den.

Men jeg oplever også i stigende grad, at på grund af den hyppige frekvens af nye Ubuntu-versioner, med et nyt navn og versionsnummer hvert halve år, at flere og flere bliver temmeligt forvirret over alle de mange navne og versionsnumre.

Så her er en forklaring på navngivningen af Ubuntu verisonerne.

Versionsnumrene

Der udkommer en Ubuntu version hvert halve år, og med en enkelt undtagelse udkommer versionen altid i henholdsvis april og oktober.

Når en Ubuntu version tildeles et versionsnummer, så får den det efter det år og den måned, som den er udgivet i. Fx vil dette års oktober-udgivelse starte med at hedde 8, fordi det bliver udgivet i år 2008. Herefter følger månedsnummeret, og da oktober er den 10. måned i kalenderåret, kommer oktober-udgivelsen altså til have versionsnummeret 8.10.

En tommefingerregel, hvis man skal komme i tanke om et versionummer, er derfor at tage året på udgivelsen og så enten 04 eller 10 for april eller oktober. De to sidste år har udgivelserne heddet: 7.04, 7.10, 8.04 og 8.10 og vil formentlige også næste år fortsætte ræken med 9.04 og 9.10.

Ubuntu udgiver altså hvert halve år en ny version, men denne halvårlige version er faktisk tænkt til de folk, som gerne vil have noget nyt på deres maskiner.

For de personer der bare vil have et stabilt system, og som ikke vil have en masse nye ting med, som måske kan give problemer, er der lavet en udgave, som kun skal opgraderes hvert 2. år. Denne udgave er også tiltænkt virksomheder og institutioner.

Det er den såkaldte LTS version, der står for Long-Term Supported (altså langtids-understøttet), og som har en levetid på 3 år, mod den halvårliges levetid på 1½ år. Server-udgaven har en levetid på 5 år.

Version 8.04 er en en LTS version, og kan med fordel bruges af fx virksomheder og institutioner, som ikke har tid og ressourcer til at opgradere systemet hvert halve år.

For at det ikke skal være helt løgn, så er der faktisk kommet et tal mere på versionsnumrene fra og med 8.04. Det er det såkaldte point release, som er en større opgradering til en udgave. Se det som en Service Pack. Den har ikke nogen større betydning for en almindelig bruger, men gør grundlæggende bare, at brugeren ikke skal hente nær så mange opdateringer ned efter en installation.

I forbindelse med version 8.04 udkom point releaset nogle måneder senere, så denne version kaldes for 8.04.1. Men som sagt dette er en detalje, og kan ignoreres.

Øgenavnene

I softwarebranchen har man en tradition for at give projekter, der er under arbejde, øgenavne eller arbejdsnavne. Og ikke så sjældent opkaldes projekter efter dyr – af en eller anden uransagelig grund.

Og Ubuntu er ikke en undtagelse. Da man lavede den første version, version 4.04 (regn selv årstal og måned ud), navngav man systemet Warty Warthog, hvilket bare var et internt navn for udviklerne, som så havde et konkret navn at forholde sig til.

Baggrunden for netop navnet Warty Warthog er en IRC samtale mellem Mark Shuttleworth (sabdfl) og en Ubuntu-udvikler:

lifeless: how long before we make a first release?
sabdfl: it would need to be punchy. six months max.
lifeless: six months! thats not a lot of time for polish.
sabdfl: so we'll have to nickname it the warty warthog release.

De to efterfølgende udgaver blev navndøbt Hoary Hedgehog og Breezy Badger, og nu kan man efterhånden ane navnemønsteret med de dobbelte forbogstaver.

Man opdagede fra Ubuntus side, at det store og brede publikum faktisk brugte disse navne meget, og næsten mere end versionsnumrene. Navngivningen blev en populær begivenhed, og noget som gjorde Ubuntu mere personligt.

Man satte derfor navngivningen i et system, så fra og med version 6.06 (det er rigtigt, denne udgave blev to måneder forsinket, så den ikke hedder 6.04. Det var samtidigt den første LTS), også kaldt Dapper Drake, foregår navngivningen alfabetisk med et dyrenavn som den sidste ord og et tillægsord so det første, og selvfølgelig med dobbelte forbogstaver.

Dapper Drake blev efterfulgt af: Edgy Eft, Feisty Fawn, Gutsy Gibbon, Hardy Heron. Og til efteråret udgives Intrepid Ibex, og som jeg har skrevet om, kommer Jaunty Jackalope til april næste år.

Det er nogle lidt sære navne, og hvor populær navngivningen end er i communty’et, så er de lidt for svære for den almindelige bruger, som kun sjældent skal bruge versionsnummeret eller -navnet til noget. Fx er der ikke engang et dansk ord for Jackalope, som er et dyr, der ikke findes i virkeligheden.

Men hvis du skal bruge øgenavnet i en sammenhæng, kan du altid huske på den alfabetiske rækkefølge.

Se i øvrigt hele navneskemaet på følgende link, samt de mange forslag til fremtidige navne for Ubuntu releases: DevelopmentCodeNames

Til sidst skal der lyde en lille opfordring fra mig til ‘erfarne’ brugere i Ubuntu community’et: Ubuntus navne er ganske sjove, og er et fint krydderi i projektet. Men flere og flere brugere forvirres over de mange navne og numre, så lad os i stedet i videst muligt omfang bruge versionsnumrene, hvor kronologien er mere klar.

Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.

Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.

Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.

Programmet er sådan opdelt, at det primært er de erhvervsrettede foredrag, der afholdes om fredagen. Det er også den dyre dag, som står for omkring 800 kr. af de godt 1100. kr. som en billet for begge dage koster. Argumentet er selvfølgelig, at det først og fremmest er repræsentanter for virksomheder, som deltager om fredagen, og regningen alligevel bare sendes til virksomheden.

Hvor fornuftigt det end er, så der til gengæld er plads til at gøre lørdag billetten tilpas billig, så alle entusiasterne kan deltage, så ærgrer det mig personligt, at fredagen er den dyreste.

Open Source Days is the largest open source conference in the nordic area. It’s your opportunity to meet, share, experience and learn from professional open source experts.

You have the opportunity to meet many companies both working with and providing the foremost open source solutions for your business. Improve productivity and get cost effective solutions at Open Source Days 2008.

Open Source Days 2008 is a great chance to gain inspiration, but also to reflect and evaluate how open source might improve your business and technical side of your life. Open Source Days is also a great chance to expand your professional network.

Fredag har den del af programmet, som tiltaler mig allermest, men da jeg ikke har en virksomhed at sende regningen til for besøget, så bliver det lige en tak for dyr.

Ikke nok med at jeg skal tage en dyrbar fridag fra arbejdet, der er også transporten frem og tilbage, og sidst men ikke mindst billetten. Det ender altså med at koste ganske meget, som man sagtens kan bruge på andre ting. Jeg kunne nu godt have fundet på at tage til det om fredagen, men udskyder det nok til næste år.

Lørdag glæder jeg mig mest til, udover at møde mine ‘Ubuntu-kolleger’ igen, foredraget med Jordan K. Hubbard fra Apple, der ikke er en Hr. hvem-som-helst. Jordan vil fortælle lidt om Apples udvikling.

Derudover vil Kasper Lund fra det danske Google kontor fortælle lidt om den højt besungne javascript engine, V8, i Googles nyligt annonceret browser Chrome.

Sidst men ikke mindst er der også en række foredrag, som omhandler Åbne Standarder i bl.a. det offentlige samt åbne formater generelt. Og så er der selvfølgelig rækken af Lightning Talks, hvor der 15 minutter ad gangen bliver fortalt om diverse mindre og langt mere specifikke emner.

Alt i alt skal det nok blive rigtigt godt, og jeg glæder mig til en dag med masser af nye inputs og inspiration til videre arbejde.

Programmet: http://opensourcedays.org/2008/agenda

Når jeg fortæller rundt omkring, at en af kommunikationsmetoderne i Ubuntu community’et er den gode gamle chat protokol IRC, bliver jeg ofte mødt af “Jamen, bruges det godt nok stadigvæk? Jeg kan huske dengang…”.

Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.

Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.

En IRC kanal er grundlæggende bare et chatroom centreret omkring en hovedchat, hvor alle kan skrive, og hvor der vises, hvem der kommer ind, og hvem der kommer ud af kanalen.

Men i modsætning til en ordinær chat hvor folk kommer ind bare for at chatte løs, så er der normalt mange personer tilknyttet en IRC-kanal, som ikke sidder og chatter. For ofte har man en IRC klient kørende på sin computer, ligesom man har messenger kørende, og kigger måske kun, når nogen skriver privat til en, eller der sker noget i kanalen, som er sjovt eller spændende.

Der er ikke en masse fancy grafik i en IRC kanal, men der er bare det nødvendige. Se her på denne webbaseret klient, hvordan det strukturen i kanalen er med chatvinduet og brugerne i menuen til højre (en kanal er noget pænere i en rigtig IRC klient i stedet for den webbaserede):

http://ubuntudanmark.dk/chat

Når du har sagt ja til popup-vinduet, og er kommet ind, så har du fået et nickname, der hedder Ubuntubruger4 eller lignende. Det kan man skifte, hvis man vil.

Du er samtidigt også kommet ind i Ubuntu Danmarks officielle IRC kanal, hvor mange af danskerne, der er aktive i Ubuntu miljøet er online. Som sagt, så kan du ikke regne med, at de faktisk er online. Her kan man stille et spørgsmål i hovedchatten, eller man kan skrive privat til nogle af brugerne.

#Ubuntu-dk

Kanalen hedder #ubuntu-dk (IRC kanaler benævnes altid med # foran navnet), og er en interessekanal for danske Ubuntubrugere.

I kanalen sidder der typisk en 30-40 brugere fast, og den bliver primært brugt til at hjælpe folk. Enten nye folk der kommer på IRC, og som gerne vil have hjælp til et emne, eller nogen af de faste brugere, som gerne vil vide noget om et bestemt program, eller høre hvilke muligheder der for et specifikt emne.

Den nemmeste måde at få svar på sit spørgsmål på, er at starte sit spørgsmål med ?spørgsmål. De faste brugere derinde har sat sin IRC-klient op til at give lyd fra sig, når en bruger skriver ?spørgsmål, så selvom vedkommende ikke sidder og kigger i kanalen, så får de lige et bip, når nogen har brug for hjælp.

Meget smart…

I den danske kanal sidder der som sagt en 30-40 stykker, men i hovedkanalen, #ubuntu, kan tallet sagtens overstige 1500 samtidige brugere! På hele netværket er der mere end 900 ubuntu-relaterede kanaler, som har hvert sit særlige område.

Nogen er sprogspecifikke, fx som det danske, andre er udelukkende rettet mod brugere, der er aktivt involveret i projektet Ubuntu. Fx er der #ubuntu-bugs, for de som arbejder med at specificere og fixe bugs. Der er #ubuntu-marketing, for dem der arbejder med marketing, herunder The Fridge, Ubuntu News, Weekly Newsletter osv. Der er #ubuntu-server for server-teamet.

Sådan findes der en kanal for mange af interessegrupperne. Fordelen er at det er let at kommunikere på denne måde, når man nu er spredt udover alle verdens geografiske grænser, og man deltager måske i 5 forskellige projekter, hvorfor kommunikation via fx messenger hurtigt ville blive trættende.

Møder

Men det er faktisk ikke kun til hurtige beskeder og supportspørgsmål, at vi bruger IRC i Ubuntu community’et. Faktisk holdes der mange møder i kanalerne, og der holdes sågar også klasseværelse-undervisning indimellem.

Det øverste råd i Ubuntu community’et, Community Council, hvor bl.a. Mark Shuttleworth deltager, holder møde hver anden uge i #ubuntu-meeting. Man kan deltage i mødet (uden stemmeret), og man kan også selv sætte et emne på dagsorden, hvis man har noget CC skal tage stilling til. Man kan læse dagsordenen her.

I Ubuntu Danmark holder vi også et online møde hver anden uge. Det foregår den første søndag i hver måned kl. 16.00 og hver tredje onsdag kl. 21.00 i #ubuntu-dk-moede, og dagsorden kan findes og tilrettes her.

Hvis man har noget på hjerte, kan man få det på dagsordenen, og så vil mødet tage stilling til punktet.

Selvom det nogle gange kan knibe lidt med disciplinen, folk skriver “i munden på hinanden” (det gør de nu også til IRL møder), og det kan virke lidt langsommeligt, så er det stadigvæk en optimal måde at holde møde på, når man nu ikke kan mødes fysisk.

I Ubuntu Danmark foreningen holder vi også vores generalforsamling på denne måde, og selvom den stiftende generalforsamlings afstemningsmetode ikke var den bedste og sikreste, så arbejder vi videre med bedre e-valgsystemer. Og det sikre at alle, uanset geografisk værested, kan være med.

Ubuntu Open Week er en uge om året, hvor der bliver holdt en lang række online IRC sessioner. Det foregår på den måde, at der er afsat en time til hvert emne, fx “Ubuntu on Eee PC“, hvor en oplægsholder fortæller noget om dette emne.

Det foregår i kanalen #ubuntu-classroom, og kun oplægsholderen kan skrive noget her. Hvis man har spørgsmål, eller ønsker at tilføje noget, kan man gøre det i kanael #ubuntu-classroom-snak. En tovholder sørger for at samle spørgsmålene ind og stille dem til oplægsholderen i hovedkanalen, når det er relevant og passende.

Det er faktisk ganske rart at følge et “foredrag” på denne måde. Typisk har oplægsholderen forberedt sig på forhånd, og copy/paster bare meget af teksten ind, men det går lidt langsommere end et normalt foredrag, så du har tid og lejlighed til at kigge lidt nærmere på de links, som oplægsholderen giver i løbet af sessionen.

At bruge IRC

Det er altså primært de ting, vi bruger IRC til: Support, træning og interessegrupper. Derudover har vi selvfølgelig også almindeligt off-topic chat i fx #ubuntu-dk-snak, hvor verdenssituationen er kendt for at have været løst mere end 2 gange!

Stort set alle Open Source projekter har nogle IRC kanaler, hvor man kan få hjælp, spørge til ting, og komme i gang med at hjælpe i projektet.

Søger du fx den danske wikipedia-kanal, firefox-kanal, thundbird-kanal?

Med Xchat på Ubuntu og (fx) mIRC på Windows kan du browse rundt i de forskellige kanaler og få hjælp eller være med til at hjælpe. Se denne guide til hvordan du kommer på IRC med Xchat på Ubuntu.

Sidst, men ikke mindst, så brug endelig vores forum eller mailingliste, hvis du er i tvivl om noget, eller har brug for hjælp til at komme på IRC.

Søndag den 7. september stiftede en gruppe danske ubuntubrugere Foreningen af Danske Ubuntubrugere.

Foreningen har to primære formål: Nemlig at virke fremmende for udbredelsen af brugen af Ubuntu i Danmark, og at virke som en samlende enhed for alle dem, som er aktive bidragsydere til Ubuntu. I vedtægterne står der bl.a.:

Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål.
Det er ikke et krav at være medlem af foreningen for at hjælpe til med oversættelse, support, dokumentation, bug triaging, testing og andet, for at få indflydelse og medbestemmelse i det aktive Ubuntu miljø. Enhver kan søge indflydelse og deltage i afstemninger på mailinglisten og til IRC møderne.

Men et medlemsskab giver det danske Ubuntu community større tyngde og vægt, og giver de danske ubuntubrugere en højere og tydeligere stemme i det danske IT-landskab. Det kan godt være, at vi ikke har pengene, men vi har menneskene.

Hvis man vil være medlem, skal man gøre følgende:

1) Opret en konto på Launchpad (https://launchpad.net/).
2) Underskriv Ubuntus Code of Conduct / Adfærdskodeks. (Se https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening/Indmeldelse for detaljer).
3) Indbetal 50 kr. på konto 0400 – 4014554950 med klar markering af Launhpad id.
4) Tilmeld dig evt vores mailingliste, så du får annonceringer, og kan følge eventuelle diskussioner: https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk

De 50 kr. dækker kontingent for resten af 2008. Fra starten af 2009 vil vi opkræve 100 kr pr. år, som besluttet på den stiftende generalforsamling. Vi har et lavt årligt kontingent, og opfordrer derfor til, at man frivilligt donerer et højere beløb.

Passive medlemsskaber er selvfølgelig værdssat, men hvis du har lyst til at blive et aktivt medlem af community’et, uanset om det er med oversættelse eller rettelse af bugs, så kontakt os gerne på mailinglisten eller vores IRC-kanal. Hjælp til nye brugere her på forummet, er også prissat.

Ubuntu er åbent og frit, og ejes af os alle. Så med dit bidrag sætter du dit fingeraftryk på systemet!

Er der problemer med tilmeldingen, så kontakt os gerne på forummet.

Så er der dømt stiftende generalforsamling!

I det danske LoCo (Local Community) besluttede vi for noget tid siden at organisere os som forening. I LoCo Teams verden over har man med success kørt organiseringen, som vi også kører den nu, men da vi i Skandinavien har den særlige foreningsvirksomhed, besluttede vi at gøre brug af den.

Vi har haft møder med Community Council og Mark Shuttleworth, hvor vi har fået “tilladelse” til at organisere os formelt.

Når jeg siger “tilladelse” skyldes det to ting: 1) I udlandet opfattes organiseringen som en organisering til en “legal entity”, altså en juridisk enhed. I mange lande har det en hel masse betydning. Men i Danmark er man jo lige juridisk ansvarlig, om man er i en forening eller ej.
2) Canonical ejer navnet “Ubuntu”, og når vi danner sådan en “legal entity”, skal vi have tilladelse til at bruge navnet.

Den stiftende generalforsamling finder sted nu på søndag den 7. september efter det månedtlige IRC møde. Det vil sige omkring kl. 17. Med andre ord så foregår den online!

Mere præcist foregår det i kanalen #ubuntu-dk-moede på irc.freenode.net. Hvis man gerne vil deltage men endnu ikke har prøvet at være på IRC, kan man finde en guide til dét på dette link.

Et medlemsskab er gratis, men vi opfordrer til at donere et frivilligt bidrag, så foreningen har lidt at starte på. Derudover kræver medlemsskabet, at man registrerer sig på Launchpad, og underskriver Code of Conduct (en dansk version er på vej), som grundlæggende fortæller, at man som Ubuntu-medlem forpligter sig til at “opføre sig ordentligt” overfor andre i Ubuntu-communtiy’et.

Vedtægterne kan du finde her.

Hvis man har problemer med at underskrive CoC, så skriver man naturligvis bare her i forummet, og så vil nogle af de mange flinke mennesker her være behjælpelig. Og vi håber naturligvis på, at så mange som mulig vil melde sig ind, så projektet Ubuntu får så solidt et fundament som muligt.

Vel mødt!

Så kunne du jo give en hånd med på den kommende version af Ubuntu, der udkommer 30. oktober. Navnet er Intrepid Ibex, som let oversat betyder Frygtløs Stenbuk, og den har versionsnummeret 8.10

På det internationale Ubuntuforums har man et rigtig godt indlæg, som fortæller dig, hvordan du kan komme i gang med at hjælpe med Ubuntu.

Ubuntu består som tidligere nævnt primært af frivillige udviklere, oversættere, marketingsfolk mm., og er gratis at downloade og bruge som man vil. I forumindlægget beskrives det hvordan man kommer i gang med at hjælpe på følgende områder:

Reporting Bugs
Triaging Bugs
Testing ISO Images
Submitting Ideas For New Features
Doing Translations
Submitting Code
Doing Design
Writing Documentation
Link Upstream Bugs
5-A-Day
Harvest

Der vil være noget for stort set enhver evne, og man behøver altså ikke at være hardcore programmør for at bidrage. Engelske kundskaber er dog en nødvendighed for at bidrage på ovenstående punkter, og ellers er man velkommen til at bidrage på http://ubuntudanmark.dk.

Læs hele indlægget fra Ubuntuforums her: http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=896777

Xubuntu et medlem af Ubuntufamilien, som er særlig velegnet til ældre computere, som ikke kan opfylde de vilkår et moderne styresystem kræver. Selvom Ubuntu, der er baseret på skrivebordsmiljøet Gnome, ikke er så tungt som fx XP og især Vista, så er Xubuntu, der er baseret på skrivebordmsiljøet Xfce, endnu mere letvægt.

Det er da også især til at puste liv i gamle computere, som Xubuntu har været anvendt til hidtil, for selvom alle programmer og pakker der er tilgængelig i Ubuntu, også er tilgængelig i Xubuntu, så er Xubuntus store styrker dens udnyttelse af systemressourcer. Xubuntus udviklerhold definerer Xubuntus mission som følgende:

The goal of Xubuntu is to produce an easy to use distribution, based on Ubuntu, using Xfce as the graphical desktop, with a focus on integration, usability and performance, with a particular focus on low memory footprint. The integration in Xubuntu is at a configuration level, a toolkit level, and matching the underlying technology beneath the desktop in Ubuntu. Xubuntu will be built and developed as part of the wider Ubuntu community, based around the ideals and values of Ubuntu.

Med andre ord, så er Xubuntus fokus på den ene side det samme som Ubuntus, nemlig brugervenlighed, og på den anden side et fokus på performance med særlig vægt på lav hukommelsesforbrug (RAM). Det kan Xubuntu 8.04′s systemkrav også bevidne:

To run the Desktop CD (LiveCD + Install CD), you need 128 MB RAM to run or 192 MB RAM to install. The Alternate Install CD only requires you to have 64 MB RAM.

To install Xubuntu, you need 1.5 GB of free space on your hard disk.

Once installed, Xubuntu can run with 192 MB RAM, but it is strongly recommended to have at least 256 MB RAM.

Installation

Installationen er lige så let som hos Ubuntu, og Xubuntu 8.04 bruger da også den samme 7-trins installationsguide. Når man smider en CD-rom i, har man ligesom med Ubuntu to muligheder: 1. At starte Xubuntu op som en såkaldt Live-CD, dvs at man kører Xubuntu direkte fra CD-rommen uden at installere noget på harddisken, eller 2. at vælge at installere Xubuntu direkte og med det samme. Hvis man vælge den første mulighed, så starter man bare op i Xubuntu, og kan her prøve systemet før man eventuelt vil installere det senere.

At foretage selve installationen af Ubuntu/Xubuntu er simpelthen piece of cake. I de følgende screenshots kan du se de trin der skal til for at installere systemet. Og tro mig, jeg har ikke snydt og sprunget over nogle trin; der er bare ikke flere trin. Installationen varer godt 20 minutter alt i alt, men alle spørgsmålene kommer i starten, så når man til sidst trykker Installér, så er det bare at sætte sig til rette til TV-Avisen, og vende tilbage til computeren når det er færdigt, og så er det nye system klar!

Bemærk i øvrigt, at Xubuntu er ikke så vanvittig udbredt, og der er derfor heller ikke så mange frivillige bidragsydere – endnu. Det betyder desværre, at Xubuntu ikke er fuldt oversat til dansk, og der derfor er steder, hvor sproget er engelsk i stedet for det valgte dansk.

Screenshots af Xubuntu-installationen:

Start med at vælge et foretrukket sprog, når computeren starter op og booter CD’en.

Vælg om du bare vil prøve Xubuntu uden at installere noget (øverste mulighed), eller om du vil gå videre til at installere Xubuntu med det samme (næstøverste mulighed).

Hvis du har valgt at installere Xubuntu med det samme, så er dette det første trin. Vælg hvilket sprog installationen skal foregå

Vælg hvilken tidszone du sidder i. Som standard finder den ‘Copenhagen’, hvis du har valgt dansk som sprog, men hvis du ønsker en anden tidszone, så vælg det her.

Vælg hvilket tastaturlayout du ønsker at bruge. Er du dansker, så vælg da dansk så du kan bruge ÆØÅ.

Dette er nok den sværeste del, for det er her du vælger, hvordan Xubuntu skal installeres. Hvis der ikke er andre styresystemer på disken, eller andre ting der skal gemmes på den, så vælger du bare “Guidet – benyt en hel disk”, og vælger den disk du vil installere på. Har du kun en disk i computeren, kommer det helt af sig selv. Hvis du vil køre dual-boot, altså kunne vælge mellem to forskellige styresystemer ved opstart, og du ikke er helt sikker på, hvordan du gør, så kontakt endelig http://ubuntudanmark.dk/forum, hvor du vil kunne få hjælp til det.

Indtast her dit ønskede brugernavn og kodeord. Dette er en administratorbruger, så pas på med ikke at miste brugernavn eller kodeord, da du ellers ikke vil kunne logge ind i Xubuntu.

Bekræft de valg du har truffet undervejs.

Xubuntu installeres

Xubuntu skal genstartes. Undervejs bliver du bedt om at fjerne CD’en.

Når Xubuntu er startet op, skal du logge ind med den bruger, som du tidligere oprettede.

Sådan ser det ud, når computeren er genstartet, og du er logget ind i Xubuntu. Bemærk at det ikke er alt, som endnu er oversat til dansk, hvilket jeg nævnte længere oppe.

Et eksempel på et menupunkt i Xubuntu. Xubuntu kommer med en masse præinstalleret programmer, og vil dække alle de grundlæggende behov uden at kræve installation af ekstraprogrammer. Kræver man alligevel det, så er det mange tusinde gratis programmer, som man kan installere med et par klik indefra Xubuntu. Og ligesom med Ubuntu holdes alle programmer automatisk opdateret.

Afslutning

Det var en lille demonstration af Xubuntu. For dig som ikke kendte denne Ubuntu-udgave, så har du forhåbentligt fået noget ud af introduktionen, som du kan bruge andetsteds.

Xubuntu er, som jeg har nævnt tidligere, ikke så udbredt som Ubuntu eller Kubuntu, og er derfor i mangel på frivillige bidragsydere. Fra et dansk synspunkt er det især oversættere, der mangler. Har du fået mere blod på tanden, kan du besøge et af nedenstående links, som vil guide dig videre til mere viden.

Links

http://www.xubuntu.org/get – Download Xubuntu her og nu!
http://xubuntu.org – hjemmeside for projektet. Læs alt om Xubuntu her.
http://xubuntu.org/devel – Lidt om at komme i gang med at hjælpe i projektet.
http://danskgruppen.dk – Samler og koordinerer danske oversættelseskræfter. Et godt startsted.
http://ubuntudanmark.dk/forum – Få hjælp og råd til Ubuntu og andre Ubuntu udgaver her.
http://en.wikipedia.org/wiki/Xubuntu – God wikipedia artikel om Xubuntu (er på engelsk)

Er du en fri kunstner, som laver enten musik eller video, og kan du levere et stykke musik på højest 1 mb eller et stykke video på højest 3 mb, så kan du deltage i konkurrencen om at få et publikum på mindst 8 millioner verden over.

Alle kunstnere som producerer et stykke musik eller video, og udgiver det under en Creative Commons licens, kan få deres musik eller video med ud på en standard Ubuntu installation, og derved få sit musik eller video ud på mindst 8 millioner menneskers computere.

Forklaring: Når man installerer Ubuntu som sit styresystem, så er der i sin hjemmemappe en mappe, der følges med som standard: Examples. Examples mappen indeholder forskellige stykker indhold, som man kan bruge til at se, hvad Ubuntu kan. Fx en video med Nelson Mandela, der forklarer begrebet ‘ubuntu’, nogle lydfiler, nogle office-filer osv.

Det er denne mappe, Examples, som nu får nyt formål. Hvorfor ikke bruge mappen til at vise nogle flotte og fede eksempler på, hvad Fri Kultur kan bibringe. Ubuntu er en del af begrebet Fri Software, som indebærer at alle har ret til at bruge systemet som de vil. Ligeledes har man i begrebet Fri Kultur en copyright licens, Creative Commons, hvor man kan vælge, at folk må bruge deres musik uden de strenge copyright-regler, der findes i dag, men samtidigt uden at man giver slip på alle rettigheder.

Some rights reserved i stedet for All rights reserved!

Det foregår på følgende måde:

1. Dit bidrag skal være enten audio eller video (der accepteres ikke dokumenter/billeder), og ikke større end 1 MB for audio og 3 MB for video. Bidraget skal være tilgængeligt i entet Ogg Vorbis (audio) eller Ogg Theora (video). Bidraget skal være udgivet under en Creative Commons Del På Samme Vilkår licens (ShareAlike). (Læs mere www.creativecommons.dk/om)

2. Upload dit bidrag et sted online (der er mange gratis hosting løsninger tilgængelig, fx archive.org). Undlad at email nogen af arrangørene eller dommerne med dine bidrag.

3. Tilføj dig og dit bidrag til en af bidragstabellerne på http://wiki.ubuntu.com/UbuntuFreeCultureShowcase.

4. Når deadlinen for bidrag er nået, vil panelet med dommere (Cory Kontros, Luis de Bethencourt, Luke Yelavich, Lydia Pintscher and Tony Whitmore) vælge en shortlist, og Ubuntus Community Council vil da vælge de endelige vindere ud fra shortlisten.

Deadlinen er 4. september. Og det kunne være fedt, at se en stor dansk samling bidragsydere!

Det er en kæmpemulighed for kunstnere at blive set eller hørt, og derudover er det en fantastisk mulighed at vise hvad Fri Kultur kan, og at vi ikke behøver inkvisition-agtige copyright regler for at frembringe flot og fantastisk kultur!

Se også bekendtgørelsen fra Canonicals Community Manager, Jono Bacon: http://www.jonobacon.org/?p=1225

Asus Eee PC, den lille billige bærbare med en kun 7″ og 9″ tommer stor skærm, har haft ekstrem stor succes verden og, og selvom man indtil for nylig ikke kunne få den med æøå på tastaturet, så har den alligevel haft et godt solg i Danmark.

Nu er den imidlertid kommet til Danmark for alvor, og det har da heller ikke skortet på medieomtale af den lille såkaldte netbook i de danske IT-medier.

Asus Eee PC var ikke den første af sin slags, men Eee gjorde denne type bærbar utrolig bærbar, og dens store succes medførte meget hurtigt, at en lang række andre PC producenter også begyndte at produce de små netbooks med Linux på. Billigere end næsten alle andre bærbare (bl.a. er der ikke en 5-800 kr. ekstra-udgift til Windows) og langt mere mobil med sin lille størrelse og lange batteritid.

Jeg har tidligere skrevet om, at Canonical (hovedsponsoren bag Ubuntu) er på vej med en special udgave af Ubuntu, som er skræddersyet til disse små netbooks, og som vil have et specielt interface. Imidlertid er denne udgave, Ubuntu Netbook Remix, kun tilgængelig i en (Open Source naturligvis) “grund-udgave”, hvor de Netbook Remix’es, som vil blive smidt på PC-producenternes netbooks, vil være tilpasset lige nøjgtig den konkrete hardware, som systemet kommer på.

Ubuntu Netbook Remix er derfor ikke (endnu, i det mindste) særlig anvendelig, når det kommer til en Ubuntu version på Asus Eee PC. Eee kommer med Linux distributionen Xandros som standard, men Xandros er ikke så udbredt som Ubuntu, og har derfor for mange nogle mangler. Man kan derfor i stedet smide en helt almindelig Ubuntu version på Eee’en, og få alle de fordele, som det medfører.

Jeg har desværre ikke selv haft fornøjelsen af en Asus Eee PC, hverken med eller uden Ubuntu, men jeg faldt over denne fantastiske guide på engelsk fra Ars Technica, som fortæller hvordan man får Ubuntu på sin Asus Eee PC:

http://arstechnica.com/news.ars/post/20080727-running-ubuntu-on-the-eee-pc.html

Se i øvrigt om Ubuntu Asus Eee PC på http://www.ubuntu-eee.com og husk, at hjælp og support til Ubuntu, også på EeePC, kan fåes på http://ubuntudanmark.dk/forum

God fornøjelse!

Som bekendt udgiver Ubuntu en ny version hvert halve år, og en langtidsunderstøttet version hver andet år, og den 30. oktober 2008 forventes Ubuntu at udgive sin næste version som opfølgning på den langtidsunderstøttede version fra april.

I det danske Ubuntu Community forventer vi at følge op på april måneds succesfulde Release Party i anledning af udgivelsen med endnu et Release Party i København umiddelbart efter udgivelsen af version 8.10 (kaldet Intrepid Ibex (Dristig/Frygtløs Stenbuk)).

Og til det arrangement søger vi et nyt navn. Hvordan synes DU vi skal navngive arrangementet?

Der er to formål med arrangementet:

Det ene formål er et ‘indadvendt’ formål, møntet på eksisterende brugere af Ubuntu, hvor arrangementet både er en markering af udgivelsen, og hvor der er foredrag mm, som interesserer denne målgruppe.

Det andet formål sigter mere efter nye eller nyere bruger. Det giver sig bl.a. udslag i et oplæg om de nye spændende ting i version 8.10 samt efterfølgende hjælp med installation/andre problemer.

Det er især i forhold til dette det andet formål, at vi gerne vil have et nyt navn til arrangementet. “Release Party” giver nogle forkerte konnotationer, og associationer til en flok nørder, som ‘fester’ over udgivelsen af et stykke software. Arrangementet er jo ikke en fest, men en anledning for alle os der interesserer for Ubuntu til at mødes, og se på hvad der er nyt, og hvad der er godt.

Så har DU nogle gode forslag til et navn på arrangementet? Det kunne fx være: “Ubuntu Expo 2008/2″.

(se i øvrigt også forumindlæg på ubuntudanmark.dk om emnet: link)