Posts Tagged ‘Ubuntu One Music Store’

Nyt i Ubuntu 10.04 LTS Lucid Lynx

February 14, 2011 - 8:55 am No Comments

Ny Circle of Friends Ubuntu logoHer godt en måned før udgivelsen af den næste langtidsunderstøttede Ubuntu udgave, Ubuntu 10.04 LTS, tegnes konturene af noget, som jeg godt tør kalde:

Den bedste Ubuntu udgivelse til dato!

Sådan ser den i hvert fald ud på papiret, hvor der ikke bare er mange ændringer med, men også mange store ændringer, som alt i alt ser ud til at give brugere en meget bedre helhedsoplevelse af Ubuntu.

I denne artikel kigger jeg nærmere på nogle af de ændringer, som Ubuntu 10.04 bringer med sig:

Ubuntu’s nye identitet
Ubuntu One nu også til Windows
Ubuntu One Music Store
MeMenu og integreret Twitter og Facebook
iPhone og iPod Touch support
Ubuntu Single Sign On
Nye funktioner i Ubuntu Software Center
Bedre performance
Ud med billeder – ind med video
Yahoo udskifter Google


(more…)

Ubuntu 10.10 nyheder

February 13, 2011 - 9:04 pm No Comments

Ubuntu logoI april 2010 blev Ubuntu 10.04 LTS udgivet. En LTS er en langtidsunderstøttet udgave, som kun udgives hvert andet år, og som får opdateringer i hele tre år for desktop versionen og 5 år for server versionen.

LTS versionerne er særdeles velegnet til virksomheder og privatpersoner, som ikke ønsker at opgradere hvert halve år, som ønsker en vis stabilitet, og som ikke nødvendigvis behøver det nyeste teknologi.

Men nogen af os kan godt lide at være med i den seneste udvikling, og få de nye features, funktioner og fejlrettelser med, i stedet for at vente 2 år på den næste LTS version.

I denne artikel kigger jeg derfor nærmere på de mange nyheder i Ubuntu 10.10, som udkommer den 10.oktober 2010.

——————————————————-

Unity – Ubuntu Netbook Edition

I Ubuntus Netbook version er der kommet et helt nyt interface – det såkaldte Unity. Filosofien bag Unity er, at udnyttelsen af den lille skærm på en netbook skal være helt optimal, og derfor er menuen placeret vertikalt i venstre side, hvor der er flest pixels til rådighed.

Samtidigt er der fra menuen hurtig adgang til de mest anvendte applikationer, så du efter opstart hurtigst muligt kommer på nettet, eller ind i den applikation, du anvender meget.

Sammen med Unity ham desuden indført en Global Menu, som nogen måske kender fra Mac-computere. Udover at at fx browservinduet ikke længere har en title bar (fordi de horisontale pixels er færrest), så fungerer det vi normalt kender som processlinjen nu som en menulinje, som har skiftende funktioner afhængig af det program, man har åben.

Software Center

Ubuntu’s Software Center undergår en lang række forandringer, og er absolut et af de steder, hvis forandringer kan få størst betydning.

Allerførst skal nævnes, at det fra Ubuntu 10.10 bliver muligt at købe programmer gennem Software Center. Det er rigtigt: Der kommer nemlig et betalingsrepository, hvor virksomheder og udviklere kan lægge sit software tilgængelig og tage betaling for det.

Betalingsmuligheden gør, at Software Center rykker nærmere på det, som Android Marked og Apples Apps Store har, og som disse to virksomheder tjener rigtig mange penge på. Det kan gå hen og få stor betydning, hvis det bliver en succes, fordi Canonical dermed finder endnu en måde, en service, som den ellers gratis Ubuntu kan finansieres på.

Indtil videre er der ikke meget software, man kan købe derinde, men vi må vente og se, hvad det udvikler sig til.

Af andre nye ting i Software Center kan også nævnes enkarrusel” på forsiden, som viser nye programmer i arkiverne samt udvalgte programmer. Det burde kunne give større og mere lyst til at dykke ned i de mange, men ukendte, programmer for nyere brugere.

Sidst men ikke mindst vil installation af .deb filer fremover foregå via Software Center. Normalt åbnes Gdebi Pakkehåndtering, når man downloader og dobbeltklikker på en .deb installationsfil, men for at ensrette softwarehåndteringen, vil det nu fremover foregå fra Software Center.

Ny Ubuntu 10.10 installationsprocess

Installerer du Ubuntu 10.10 fra bunden, vil du opdage, at installationsprocessen er ændret. Jeg vil ikke gennemgå alle ændringerne her, men blot nævne de 3 vigtigste:

1. Det er nu muligt at vælge under installationen, at Ubuntu automatisk skal downloade og installere vigtige ting som MP3 understøttelse, Java mm. Noget man hidtil har skulle gøre efter installationen.

Det er stadigvæk ikke muligt for Canonical, at levere en færdig Ubuntu-udgave med disse ting inkluderet, men det er nu gjort så let, som det overhovedet kan gøres, ved at være en valgmulighed under installationen.

2. Ubuntu begynder så småt installationen, allerede mens du er ved at vælge opsætning. Noget der potentielt kan være meget farligt, men som jeg er sikker på er testet, og viser at det ikke giver problemer. Til gengæld gør det, at installationstiden vil virke væsentligt kortere.

3. Under installationen kan man vælge, at den skal hente opdateringer, mens den installerer (du skal selvfølgelig have netværk tilsluttet). Du kender det helt sikkert: Når man er færdig med at installere, skal man også lige hente en masse opdateringer. Men det behøver man ikke længere – de kan hentes under installationen, så du ikke skal bruge tid på det efterfølgende.

Alt i alt nogle virkelige store forbedringer til installationsprocessen.

Gnome 2.32

Ubuntu 10.10 kommer med den nye Gnome version 2.32, og de mange bugfixes og ændringer der ligger her.

Evolution 2.30

Evolution opgraderes til version 2.30 og bl.a. en forbedret imap implementering.

Shotwell erstatter F-Spot

F-Spot ryger ud af standardinstallationen, og ind ryger i stedet det nyere fotohåndteringsprogram, Shotwell. Baggrunden er først og fremmest, at der har været for mange bugs forbundet med F-Spot, som ikke er blevet rettet, og at Shotwell fylder mindre på installationsimaget.

Shotwell er ikke nær så udviklet som F-Spot, men har alle kernefunktionerne, og kan også redigere billeder samt eksportere til Picasa. Fremtiden ser lysere ud for Shotwell end for F-Spot, så alt i alt er det et klogt træk.

Er man bruger af F-spot, kan man naturligvis fortsat downloade og installere det fra Software Center.

Ny lydmenu (sound indicator)

Der er i det hele taget blevet gjort meget ud af den øverste høre menu i Ubuntu 10.04, og det arbejde er fortsat i Ubuntu 10.10, hvor især en ny menu for lydkontrollen har været på dagsorden.

I dag kan du klikke på lydikonet og skrue op eller ned, men nu bliver der mere kontrol over dine lydapplikationer med den nye lydmenu. Afspiller du musik via Rythmbox, vil du fra Ubuntu 10.10 kunne kontrollere musikken fra lydmenuen, hvor du udover at skrue op eller ned, bl.a. også kan pause/stoppe, klikke videre til næste nummer, se album cover og meget andet.

Mark Shuttleworth selv har lagt en del arbejde i den nye lydmenu, som alt i alt vil være medvirkende til at gøre Ubuntu til en god helhedsoplevelse.

Ubuntu One

Ubuntu One selvfølgelig også en del forbedringer med på vejen. Ikke alene har Ubuntus synkroniseringstjeneste fået en hurtigere synkronisering og forbedringer i Nautilus til at håndtere indstillinger for mappesynkronisering. Men generelt er hele desktop integrationen blevet bedre og mere strømlinet, og har fået en tættere integration til Ubuntus Single Sign On.

Det er også blevet muligt at dele links til musik inde i Ubuntu One Music Store.

Og så er Canonical ved at være færdig med en Ubuntu One Music streaming klient til Android telefoner. Med streaming klienten bliver det muligt for dig, at streame musik du har købt via Ubuntu One Music Store i Rythmbox til din Android telefon.

Med andre ord: Uanset hvilke PC du sidder ved, hvilken (Android) telefon du sidder med, har du altid din musik med dig og på dig :-)

Ny Ubuntu font

For nogen vil dette måske virke som en lille bitte og triviel ting. Men Canonical har et stykke tid arbejdet på en ny font til Ubuntu, og den er nu blevet klar til Ubuntu 10.10.

I modsætning til hvad nogen måske vil tro, så er det absolut ikke en lille og triviel ting. Der er lagt mange kræfter i denne nye åbne font, og jeg må også sige, at resultatet er blevet fremragende. Fonten er utrolig lækker og behagelig at se på.

Fonten bidrager til den nye grafiske identitet, der blev lanceret i april 2010 med det nye logo og den nye orange/aubergine farve. Alt i alt er følelsen af en strømlinet og poleret helhed blevet meget større i Ubuntu med den nye font!

Linux Kernel 2.6.35

Den nye Ubuntu kommer med en ny Linux kernel, som først og fremmest indeholder forbedrert multitouch funktionalitet, almindelige sikkerhedsopdateringer og en helt bunke patches til at fixe lyd-problemer.

Application Review Process

For udviklere og brugere er det en god nyhed, at der nu er oprettet en ny Application Review Process, som i korte træk betyder, at det nu er muligt at få sit program med i Ubuntus pakkearkiver efter et release.

Før har dte været sådan, at har man et program klar til Ubuntus pakkearkiver, har man ikke kunne få det med før den næste Ubuntu-version. Med med den nye application review process kan man altså sagtens få programmet med midt i i en udgivelse.

Kravet er først og fremmest, at der er tale om et nyt program, og altså ikke bare en ny version af et eksisterende program.

Man kan læse mere om Application Reviews her: Link

——————————————————————-

Der er mange andre små funktionsforbringer og fejlrettelser, og her har jeg kun taget det større ændringer med.

Har man brug for hjælp til installation eller fejlsøgning i Ubuntu, kan man få hjælp på det danske Ubuntu forum: Ubuntu Danmark forum.

Har i som virksomhed, skole/kommune eller organisation brug for hjælp, rådgivning eller support til Ubuntu, kan i kontakte O-Biz, som er certificeret Ubuntu Solution Provider. O-Biz er også officiel dansk CD Distributør, så ønsker du at få tilsendt en original Ubuntu 10.10 CD, kan du bestille det fra O-Biz’s Ubuntu shop her.

Test Ubuntu One Music Store beta

March 22, 2010 - 10:51 pm No Comments

Ubuntu OneSå er Ubuntu One Music Store åbnet op i en offentlig beta-version. Har du lyst til at hjælpe med at teste den, kan du på Ubuntu One’s hjemmeside læse mere om hvordan du kommer i gang.

Vær opmærksom på at testen altså foregår i den nye Ubuntu 10.04, som netop er udgivet i beta1 versionen. Den er IKKE egnet til at benytte på produktionsmaskiner.

Formålet med testen er først og fremmest at køb og download af musik forløber gnidningsfrit. Man skal derfor være opmærksom på, at der altså kan gå noget galt, og at man derfor ikke modtager sit køb lige med det samme. Det er jo en beta ;-)

Læs mere på Ubuntu One’s blog her.

Ubuntu med egen iTunes-klon?

November 19, 2009 - 12:50 pm No Comments

For ikke så længe siden da Ubuntu 9,10 blev udgivet, insinuerede Mark Shuttleworth, at Ubuntu måske kunne komme til at indeholde en butik med musik- og underholdningsprodukter.

Nu ser det ud som om, at udviklerne bag Ubuntu One, Ubuntus fildelings- og synkroniseringstjeneste, er ved at udvikle en Ubuntu butik: Ubuntu One Music Store.

Planerne ser nemlig dagens lys som en del af de mange blueprints, der indgår som grundlag for diskussionen om hvordan den kommende Ubuntu 10.04 skal udvikle sig, og som i disse dage foregår på Ubuntu Developer Summit i Dallas, Texas.

I dette blueprint står der:

(more…)