Posts Tagged ‘Ubuntu kurser’

Ubuntu kurser udsættes

September 17, 2009 - 9:19 pm No Comments

Kom på Ubuntu kursus i flere byer! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her

For godt to måneder siden kunne jeg her på bloggen fortælle om to kommende kurser i Ubuntu hos FO Århus. To kurser som henvendte sig til henholdsvis seniorer og alle andre, og som havde en varighed på 13 uger med 3 lektioner i hver uge.

Men ak, der var ikke helt tilmeldinger nok til at vi kunne lave et hold. Peter Schultz fra FO Århus og jeg har selvfølgelig snakket lidt om årsagen, og vi har hurtigt kunne konstatere, at godt nok er der blevet talt en del om kurserne, men at nyheden om dem ikke rigtigt er nået ud til de mennesker, som er den egentlige målgruppe for kurserne.

Men helt skidt er det heller ikke. Kurserne er ikke blevet aflyst – de bliver bare udsat til næste undervisningssæson som starter i februar. Det vil give os bedre tid til at nå ud til de rette mennesker, og så vil det ikke mindst give os bedre tid til at rette kurset til.

Jeg er endvidere blevet kontaktet af flere personer, som enten selv kunne tænke sig at starte noget tilsvarende i deres by eller landsdel, eller som har efterspurgt et kursus i netop deres by eller landsdel at kunne tilmelde sig.
(more…)

Første lektion i Ubuntu kurset

August 6, 2009 - 3:21 pm 4 Comments

Jeg har arbejdet lidt på det kursus i Ubuntu, som jeg tidligere annoncerede ville blive afholdt i Århus fra den 15. september til den 15. december hos FO Århus, og har fået 1. lektion på plads.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange tilmeldinger der indtil videre har været til kurset, og kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt der stadigvæk er plads. <reklame>Men kender i nogen, som kunne være interesseret, så tøv ikke med at bede dem kontakte FO Århus og melde sig til (Grundkursus i Ubuntu og Ubuntu for Seniorer)</reklame>. :-)

Anyway, første lektion kommer til at bestå af følgende introduktion til Ubuntu:

(more…)