Posts Tagged ‘Ubuntu community’

Danske linuxbrugere næsten fordoblet på et år

September 9, 2009 - 10:13 pm 2 Comments

På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

(more…)

Ubuntu User magazine

August 16, 2009 - 11:56 am 1 Comment

For noget tid siden så jeg en blog-artikel, som reklamerede for et nyt Ubuntu Magasin. Jeg har tidligere haft kigget på Linux Journal og Linux Magazine, men som den en Ubuntu-nørd jeg er, har de ikke rigtigt opfyldt hele mit behov. Det eneste Ubuntu magasin som hidtil har været tilgængelig, har været Full Circle Magazine, som er community-lavet og gratis, men som kun findes i en digital udgave.

Der er ikke noget mere hyggeligt end at sidde med en fysisk bog eller magasin i sofaen eller i sengen inden sovetid, så da jeg så, at et fysisk Ubuntu magasin var udkommet måtte jeg straks prøve det: Ubuntu User!

Første magasin er læst (grundigt) igennem, og det var en dejlig fornemmelse.

(more…)

Første lektion i Ubuntu kurset

August 6, 2009 - 3:21 pm 4 Comments

Jeg har arbejdet lidt på det kursus i Ubuntu, som jeg tidligere annoncerede ville blive afholdt i Århus fra den 15. september til den 15. december hos FO Århus, og har fået 1. lektion på plads.

Jeg ved faktisk ikke, hvor mange tilmeldinger der indtil videre har været til kurset, og kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt der stadigvæk er plads. <reklame>Men kender i nogen, som kunne være interesseret, så tøv ikke med at bede dem kontakte FO Århus og melde sig til (Grundkursus i Ubuntu og Ubuntu for Seniorer)</reklame>. :-)

Anyway, første lektion kommer til at bestå af følgende introduktion til Ubuntu:

(more…)