Posts Tagged ‘Ubuntu 10.10’

Store performanceforbedringer i 11.04

March 1, 2011 - 2:27 pm 8 Comments

 Circle of Friends Ubuntu logoOpgraderinger til en række programmer i Ubuntu 11.04 vil betyde store forbedringer i performance.

Har man haft Ubuntu 10.10 Netbook Edition installeret, ved man hvor tung Unity (netbook interfacet) kan være, og hvor særlig slemt det er på små computere.

Men det skal man ikke frygte i Ubuntu 11.04, hvor Unity bliver standardinterface. Kraftige forbedringer på nogle af de væsentligste områder, vil nemlig give et stort løft til den generelle performance:

Husk du kan læse mere om nyheder i Ubuntu 11.04 her, som jeg opdaterer løbende frem til udgivelsen

(more…)

Ubuntu 10.10 nyheder

February 13, 2011 - 9:04 pm No Comments

Ubuntu logoI april 2010 blev Ubuntu 10.04 LTS udgivet. En LTS er en langtidsunderstøttet udgave, som kun udgives hvert andet år, og som får opdateringer i hele tre år for desktop versionen og 5 år for server versionen.

LTS versionerne er særdeles velegnet til virksomheder og privatpersoner, som ikke ønsker at opgradere hvert halve år, som ønsker en vis stabilitet, og som ikke nødvendigvis behøver det nyeste teknologi.

Men nogen af os kan godt lide at være med i den seneste udvikling, og få de nye features, funktioner og fejlrettelser med, i stedet for at vente 2 år på den næste LTS version.

I denne artikel kigger jeg derfor nærmere på de mange nyheder i Ubuntu 10.10, som udkommer den 10.oktober 2010.

——————————————————-

Unity – Ubuntu Netbook Edition

I Ubuntus Netbook version er der kommet et helt nyt interface – det såkaldte Unity. Filosofien bag Unity er, at udnyttelsen af den lille skærm på en netbook skal være helt optimal, og derfor er menuen placeret vertikalt i venstre side, hvor der er flest pixels til rådighed.

Samtidigt er der fra menuen hurtig adgang til de mest anvendte applikationer, så du efter opstart hurtigst muligt kommer på nettet, eller ind i den applikation, du anvender meget.

Sammen med Unity ham desuden indført en Global Menu, som nogen måske kender fra Mac-computere. Udover at at fx browservinduet ikke længere har en title bar (fordi de horisontale pixels er færrest), så fungerer det vi normalt kender som processlinjen nu som en menulinje, som har skiftende funktioner afhængig af det program, man har åben.

Software Center

Ubuntu’s Software Center undergår en lang række forandringer, og er absolut et af de steder, hvis forandringer kan få størst betydning.

Allerførst skal nævnes, at det fra Ubuntu 10.10 bliver muligt at købe programmer gennem Software Center. Det er rigtigt: Der kommer nemlig et betalingsrepository, hvor virksomheder og udviklere kan lægge sit software tilgængelig og tage betaling for det.

Betalingsmuligheden gør, at Software Center rykker nærmere på det, som Android Marked og Apples Apps Store har, og som disse to virksomheder tjener rigtig mange penge på. Det kan gå hen og få stor betydning, hvis det bliver en succes, fordi Canonical dermed finder endnu en måde, en service, som den ellers gratis Ubuntu kan finansieres på.

Indtil videre er der ikke meget software, man kan købe derinde, men vi må vente og se, hvad det udvikler sig til.

Af andre nye ting i Software Center kan også nævnes enkarrusel” på forsiden, som viser nye programmer i arkiverne samt udvalgte programmer. Det burde kunne give større og mere lyst til at dykke ned i de mange, men ukendte, programmer for nyere brugere.

Sidst men ikke mindst vil installation af .deb filer fremover foregå via Software Center. Normalt åbnes Gdebi Pakkehåndtering, når man downloader og dobbeltklikker på en .deb installationsfil, men for at ensrette softwarehåndteringen, vil det nu fremover foregå fra Software Center.

Ny Ubuntu 10.10 installationsprocess

Installerer du Ubuntu 10.10 fra bunden, vil du opdage, at installationsprocessen er ændret. Jeg vil ikke gennemgå alle ændringerne her, men blot nævne de 3 vigtigste:

1. Det er nu muligt at vælge under installationen, at Ubuntu automatisk skal downloade og installere vigtige ting som MP3 understøttelse, Java mm. Noget man hidtil har skulle gøre efter installationen.

Det er stadigvæk ikke muligt for Canonical, at levere en færdig Ubuntu-udgave med disse ting inkluderet, men det er nu gjort så let, som det overhovedet kan gøres, ved at være en valgmulighed under installationen.

2. Ubuntu begynder så småt installationen, allerede mens du er ved at vælge opsætning. Noget der potentielt kan være meget farligt, men som jeg er sikker på er testet, og viser at det ikke giver problemer. Til gengæld gør det, at installationstiden vil virke væsentligt kortere.

3. Under installationen kan man vælge, at den skal hente opdateringer, mens den installerer (du skal selvfølgelig have netværk tilsluttet). Du kender det helt sikkert: Når man er færdig med at installere, skal man også lige hente en masse opdateringer. Men det behøver man ikke længere – de kan hentes under installationen, så du ikke skal bruge tid på det efterfølgende.

Alt i alt nogle virkelige store forbedringer til installationsprocessen.

Gnome 2.32

Ubuntu 10.10 kommer med den nye Gnome version 2.32, og de mange bugfixes og ændringer der ligger her.

Evolution 2.30

Evolution opgraderes til version 2.30 og bl.a. en forbedret imap implementering.

Shotwell erstatter F-Spot

F-Spot ryger ud af standardinstallationen, og ind ryger i stedet det nyere fotohåndteringsprogram, Shotwell. Baggrunden er først og fremmest, at der har været for mange bugs forbundet med F-Spot, som ikke er blevet rettet, og at Shotwell fylder mindre på installationsimaget.

Shotwell er ikke nær så udviklet som F-Spot, men har alle kernefunktionerne, og kan også redigere billeder samt eksportere til Picasa. Fremtiden ser lysere ud for Shotwell end for F-Spot, så alt i alt er det et klogt træk.

Er man bruger af F-spot, kan man naturligvis fortsat downloade og installere det fra Software Center.

Ny lydmenu (sound indicator)

Der er i det hele taget blevet gjort meget ud af den øverste høre menu i Ubuntu 10.04, og det arbejde er fortsat i Ubuntu 10.10, hvor især en ny menu for lydkontrollen har været på dagsorden.

I dag kan du klikke på lydikonet og skrue op eller ned, men nu bliver der mere kontrol over dine lydapplikationer med den nye lydmenu. Afspiller du musik via Rythmbox, vil du fra Ubuntu 10.10 kunne kontrollere musikken fra lydmenuen, hvor du udover at skrue op eller ned, bl.a. også kan pause/stoppe, klikke videre til næste nummer, se album cover og meget andet.

Mark Shuttleworth selv har lagt en del arbejde i den nye lydmenu, som alt i alt vil være medvirkende til at gøre Ubuntu til en god helhedsoplevelse.

Ubuntu One

Ubuntu One selvfølgelig også en del forbedringer med på vejen. Ikke alene har Ubuntus synkroniseringstjeneste fået en hurtigere synkronisering og forbedringer i Nautilus til at håndtere indstillinger for mappesynkronisering. Men generelt er hele desktop integrationen blevet bedre og mere strømlinet, og har fået en tættere integration til Ubuntus Single Sign On.

Det er også blevet muligt at dele links til musik inde i Ubuntu One Music Store.

Og så er Canonical ved at være færdig med en Ubuntu One Music streaming klient til Android telefoner. Med streaming klienten bliver det muligt for dig, at streame musik du har købt via Ubuntu One Music Store i Rythmbox til din Android telefon.

Med andre ord: Uanset hvilke PC du sidder ved, hvilken (Android) telefon du sidder med, har du altid din musik med dig og på dig :-)

Ny Ubuntu font

For nogen vil dette måske virke som en lille bitte og triviel ting. Men Canonical har et stykke tid arbejdet på en ny font til Ubuntu, og den er nu blevet klar til Ubuntu 10.10.

I modsætning til hvad nogen måske vil tro, så er det absolut ikke en lille og triviel ting. Der er lagt mange kræfter i denne nye åbne font, og jeg må også sige, at resultatet er blevet fremragende. Fonten er utrolig lækker og behagelig at se på.

Fonten bidrager til den nye grafiske identitet, der blev lanceret i april 2010 med det nye logo og den nye orange/aubergine farve. Alt i alt er følelsen af en strømlinet og poleret helhed blevet meget større i Ubuntu med den nye font!

Linux Kernel 2.6.35

Den nye Ubuntu kommer med en ny Linux kernel, som først og fremmest indeholder forbedrert multitouch funktionalitet, almindelige sikkerhedsopdateringer og en helt bunke patches til at fixe lyd-problemer.

Application Review Process

For udviklere og brugere er det en god nyhed, at der nu er oprettet en ny Application Review Process, som i korte træk betyder, at det nu er muligt at få sit program med i Ubuntus pakkearkiver efter et release.

Før har dte været sådan, at har man et program klar til Ubuntus pakkearkiver, har man ikke kunne få det med før den næste Ubuntu-version. Med med den nye application review process kan man altså sagtens få programmet med midt i i en udgivelse.

Kravet er først og fremmest, at der er tale om et nyt program, og altså ikke bare en ny version af et eksisterende program.

Man kan læse mere om Application Reviews her: Link

——————————————————————-

Der er mange andre små funktionsforbringer og fejlrettelser, og her har jeg kun taget det større ændringer med.

Har man brug for hjælp til installation eller fejlsøgning i Ubuntu, kan man få hjælp på det danske Ubuntu forum: Ubuntu Danmark forum.

Har i som virksomhed, skole/kommune eller organisation brug for hjælp, rådgivning eller support til Ubuntu, kan i kontakte O-Biz, som er certificeret Ubuntu Solution Provider. O-Biz er også officiel dansk CD Distributør, så ønsker du at få tilsendt en original Ubuntu 10.10 CD, kan du bestille det fra O-Biz’s Ubuntu shop her.

Handing out Ubuntu CDs

November 23, 2010 - 12:08 pm No Comments

Better late than never, this Saturday Ubuntu Denmark finally got around to hand out Ubuntu 10.10 CDs in a mall in Aarhus.

It’s been more than a year since we did it the last time, and the LoCo team had undergone some fundamentally changes in the meantime, and has been quite inactive. So the event was of great importance – not only to the spread of Ubuntu, but to the local community in general as well.

The day was quite a success. We handed out about 120-130 CD’s which we’ve received from Canonical in the 6 hours we were there, and, just as importantly, showed the Ubuntu name and brand to thousands of people. I also think we “recruited” a lot of people to attend our bi-monthly Ubuntu meetups, where people can get technical help, listen to presentations and contributing to Ubuntu.

Storcenter Nord

But what I think was an even greater success story, was the fact that about 15 people from the community turned up, and at least half of those was “new” community members, who never before have contributed to the community! A lot of old community members, who in the pas has been very active, are not so active any more, and it’s vital that new members take over.

This event shows that not only are there new members who wants to contribute, but also that we will end up with even more active contributors!

We have already evaluated it and what we want to improve, and we will repeat the event in May – hopefully other cities in Denmark will do the same :-)

A special thank you to Carsten, who coordinated much of the event, Troels who built the booth you see in the above picture, Britta and Anders who came all the way from Copenhagen to participate, Henning and Poul who took the journey from Southern Jutland to Aarhus, and of course all the rest of you who were there :-)

See more pictures here (Carsten Aggers blog)

Ubuntu 10.10: Få en øl eller sodavand

October 8, 2010 - 9:10 am 1 Comment

Ja, på søndag er det jo releasedag, og den nye Ubuntu 10.10 skal selvfølgelig fejres på denne for nørder særligt specielle dag.

I år laves der ikke en større markering for releaset, men til gengæld mødes vi over en hyggeøl- eller sodavand i både København og Århus.

Så kom forbi kl. 16 på søndag. Det foregår:

(more…)

Ubuntu 10.10 nedtællingen er begyndt

September 16, 2010 - 9:00 am No Comments

Der er godt 3 uger til den næste Ubuntu version, med versionsnummeret Ubuntu 10.10. Nedtællingen er begyndt, og traditionen tro, er der lavet et nedtællingsbanner, man kan sætte på sit website, blog, forumsignatur eller andre steder.

Spred ordet om Ubuntu og indsæt et nedtællingsbanner hvor du kan:

The next version of Ubuntu is coming soon

Vælg et banner og få koden her.

Unity in action

August 22, 2010 - 8:41 am No Comments

Jeg har tidligere skrevet om det nye interface (shell) i Ubuntu 10.10 Netbook Edition kaldet Unity, og her kunne man også se screenshots af det.

Men der er også lavet en video, som demonstrerer Unity, hvor du kan få et nærmere kig på Unity in action:

(more…)

Ubuntu One på Windows

August 20, 2010 - 9:01 am 4 Comments

Ubuntu OneTidligere på året så det ud til, at der ville komme en Ubuntu One klient til Windows i løbet af sommeren – senest. Men den kom aldrig, og de mange brugere som har brug for at synkronisere filer via Ubuntu One mellem Windows og Ubuntu, har måtte benytte alternative metoder.

Men nu skulle det være vist: Med Ubuntu 10.10 som udkommer den 10. okober, lancerer Ubuntu One også en masse forbedringer – herunder en Windows klient.

(more…)

Unity i Ubuntu Netbook Edition 10.10

August 4, 2010 - 1:40 pm No Comments

Som nogen måske ved, er der en hel del store ændringer på vej i oktober-udgaven Ubuntu Netbook Edition (UNE). I forvejen er interfacet noget anderledes end den almindelige Ubuntu udgave, men med projektet Unity bliver interfacet endnu en gang ændret.

OMGubuntu har de fået fat på et par screenshots af Unity, som det ser ud lige nu. Der er selvfølgelig et stykke vej endnu, men det ser rigtigt lækkert ud allerede, og jeg glæder mig personligt til at sidde med en netbook med UNE og Unity på. Se et par screenshots her:

(more…)

Nyt forslag til vinduelinjen i Ubuntu 10.10

March 30, 2010 - 3:27 pm No Comments

Som de fleste der har kigget på eller læst om Ubuntu 10.04 har lagt mærke til, så er luk/minimer/maksimer knapperne på vinduelinjen flyttet fra højre side til venstre side.

Mange har kritiseret dette valg, og årsagen til ændringen har der ikke været skrevet ret meget om. Mark Shuttleworth har været ude og kommentere det en smule, og har nævnt ganske kort i en kommentar på Launchpad, at man vil eksperimentere med noget nyt i højre side i Ubuntu 10.10, som kommer til oktober.

Så hvad er det nye for noget? Ja, faktisk er der allerede indsendt et forslag fra Pablo Quirós, som Mark Shuttleworth har taget fat i og videre sendt videre:

En lille dims ved navn Esfera…

(more…)