På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

Ja, i Ubuntu-community’et har vi tydeligt kunne mærke den stigende interesse for Ubuntu. Særligt sidste år i oktober og november, hvor vi udover en ny Ubuntu-version, også havde en stor helsides artikel i Ekstra Bladet samt en 20 minutter lang udsendelse i DRs Magasinet Penge i prime time.

Medierne er også tydeligvis blevet mere interesseret i Ubuntu og andre Linux distributioner, hvor særligt Open Suse får meget omtale.

Fremkomsten af de små netbooks har selvfølgelig også en stor andel af æren for udbredelsen af Linux. Men mest af alt så har Ubuntu nok Windows Vista at takke for de ekstra Linux-brugere. Der er ingen tvivl om, at Vista har fået mange PC-brugere til at kigge sig omkring efter andre og bedre muligheder.

OpenOffice.org har også nået en bred anerkendelse, og det har da helt sikkert betydet, sammen med måske især Firefox, at Open Source software generelt er blevet mere anerkendt i det brede forretningsliv til andet end serverrummet. I Danmark virker det også til, at de forskellige Open Source aktører taler meget mere sammen, og netværker meget mere på tværs af projekterne. Her kan jeg nævne som eksempel, at der for første gang blev afholdt en OpenOffice konference i Odense i april 2009 arrangeret af OSL, og her deltog Ubuntu community’et da også med en community stand.

Om vi får en 78% stigning i det kommende er måske optimistisk, men efter min mening på ingen måde urealistisk. Der er en lang række faktorer, som taler for en lignende stigning det kommende år.

Den fortsatte udvikling og salg af netbooks og smartphones, Linux på mobiltelefoner (Android), Google Chrome OS, Ubuntu Linux Cloud Computing, udbredelsen af ARM chippen som Windows ikke vil understøtte, lavkonjunktur som får virksomheder til at kigge nærmere på It-budgetterne, udfasningen af Windows XP, en fortsat udvikling og stabilisering af Ubuntu (blandt andre distro’er), en øget international synkronisering af code freezes i Open Source projekterne, øget uafhængighed af platforme og øget brug af webapplikationer.

Og meget mere…

Kort sagt, så sker der rigtig mange ting for tiden på både forretningsniveau, i teknologierne og i de respektive projekter og communities, som taler for en fortsat stigning i andelen af Linux-brugere.

Vi glæder os

Kom på Ubuntu kursus i flere byer! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her

Er du nybegynder til Ubuntu, eller kender du nogen som enten er begyndt at bruge Ubuntu, eller har planer om snart at bruge Ubuntu – ja hvad så med at sende dem på et grundkursus i Ubuntu for begyndere?

I samarbejde med FO Århus (Frit Oplysningsforbund) kan jeg nemlig præsentere to kurser i Ubuntu for nybegyndere, som starter i september og sletter i december.Det ene hold er et eftermiddagshold, og er målrettet seniorer, mens det andet er et aftenhold, som er åben for alle.

Det kræver kun almen PC viden, og ingen viden om Ubuntu er nødvendig på forhånd.

Kunne du tænke dig et grundkursus i Ubuntu, eller kender du nogen som gør, så spred rygtet og få dem til at tilmelde sig på FO Århus. Bliver kurserne en succes, vil de helst sikkert blive gentaget og måske oven i købet udvidet. Så alle med interesse i Ubuntu: Spred ordet!

Kurserne indeholder tre lektioner om ugen, uge 42 undtaget, der afholdes efter hinanden hvor hver lektion varer 1 time – altså 3 timer per gang. Kurserne afvikles fra midten af september til midten af december 2009, og der er rabat til studerende, pensionister, arbejdsløse samt andre (se mere hos FO Århus).

Jeg har endnu ikke detaljer klar omkring selve indhold af kurserne, men de vil løbende blive offentliggjort her på bloggen, hvor jeg også vil lægge noget af materialet til rådighed for andre at bruge – både kursister og instruktører.

Emnerne vil dog dække alt lige fra installation af Ubuntu, til grundlæggende brug af terminal, til hvordan man bidrager aktivt til Ubuntu, og hvad Open Source/Free Software er. Hvis du har ideer/forslag til indholdet, er du meget velkommen til at poste det her på bloggen.

Og hvis man kender andre steder, som er interesseret i at afholde kurser om Ubuntu, er man også meget velkommen til at kontakte mig.

Læs hele FOF Århus’s kursuskatalog for 2009 – og husk at spred ordet

Kom på Ubuntu kursus i flere byer! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her

I en halvårlig tale til Wall Street fortæller Microsoft-præsidenten Steve Ballmer lidt om sine markedsvilkår, og de konkurrenter som Microsoft må forholde sig til.

Her valgte Steve Ballmer at sætte Linux før Apple på henholdsvis tredje og fjerdepladsen over markedsandele, mens andenpladsen gik til ulicenserede Windows-versioner (piratkopier). Den største trussel mod Microsoft er med andre ord Windows selv ifølge Ballmer.

Ballmer har helt sikkert ikke helt ret, og dette er endnu en typisk ballmisme, for Microsoft er netop blevet nødt til at fyre over 5.000 medarbejdere verden over, og en del af årsagen til disse fyringer lægges på Linux’s indtog på det nye netbooks-marked, hvor Linux sælges på omkring 30% af verdens netbooks, mens dette tal kun er på omkring 10% i Norden.

Piratkopiernes slagmark

Men selvom det nok er en sandhed med modifikationer, og det at Steve Ballmer slet ikke nævner deres virkelige største konkurrent, Google, så fortæller det alligevel os Open Source folk noget interessant, og hvor et af Microsofts blødeste punkter sidder.

For med en markedsandel på omkring 90% globalt set er det ikke let at komme meget mere opad hvad angår markedsandele. Tværtimod er Microsofts mål status quo samt at øge indtjeningen på det enkelte solgte produkt. Microsoft forsøger selvfølgelig også at få en så stor bid som mulig af de nye markeder og nye teknologier, men her er det forholdsvis lettere for konkurrenter at få en fod indenfor døren.

Når vi snakker om det klassiske styresystem på lokale PC’er, er Microsofts eneste mulighed for at øge sin markedsandel og tjene flere penge her at gå efter piraterne. Det er hos piraterne, at der er store markedsandele at tage fra.

Det afslører i virkeligheden også, at det er her, at det vil gøre ondt på Microsoft, hvis Linux tager flere markedsandele. Ikke alene mindsker det Microsofts mulighed for at sælge sin guldæg-produkter som Office-pakken, men det fjerner også deres mulighed for at øge sine markedsandele.

Piratkopister burde være forholdsvist lettere at overtale end andre Windows-brugere, så det er nok i virkeligheden her, at Linux burde fokusere sine muligheder for at vinde markedsandele.

Piratkopisterne

Og hvem er piratkopisterne så?

Det er min opfattelse, at de falder en under to kategorier: De mere teknisk mindede som selv download og vedligeholder sin piratkopi, og som jævnligt opdaterer deres viden om hvordan piratkopien skal konfigureres for at fungere. Og så de personer som ikke kan finde ud af ret meget computer, og som har fået installeret en Windows version af bekendt, som liiige kan fikse et styresystem til dem.

I Danmark er vi nogle af verdens dukse, når det kommer til piratkopiering, og det skyldes formentlig en blanding af, at vi har flere penge til rådighed end resten af verdens befolkninger, samt at vi generelt føler det mere moralsk forkert at piratkopiere.

Hvis dette er sandt, så er der faktisk ingen grænser for argumenterne overfor den anden af ovenstående gruppe:

Der skal ikke foretages justeringer hele tiden for at piratkopien virker, der skal ikke spekuleres på opdatering af systemet og følgende risiko for kompromittering af systemet i form af virus, spyware og hackere, det er moralsk meget bedre, det er (også) gratis osv osv.

Det er derimod den første gruppe af mere teknisk-kyndige personer, som skal overbevises, da de også holder nøglen til dem, som bare skal bruge et fungerende styresystem, som ikke behøver at koste 1.000,-

Find dem, overbevis dem

Ubuntu er ikke påvirket af den globale krise, og det må da være muligt at overbevise en god del af de, som får deres styresystem fra ulovlige kopier på nettet.

“Gratis” er et velkendt argument, og jeg tror heller ikke, at man skal benytte moralen og den løftede pegefinger i en diskussion, men hvis vi i stigende grad forsøger at overbevise folk med piratkopier om, at de skal bruge Linux eller andet Open Source, så tror jeg faktisk at vi i piratkopisterne har nogle væsentlige markedsandele at kæmpe med Steve Ballmer om.

Så kig omkring i jeres omkreds og find dem med piratkopierne. Fortæl om de negative ting ved en Windows piratkopi og fortæl så om de fordele der er ved et Ubuntu system. Det må helt sikkert give pote på sigt!

Den lille kommune Böblingen syd for Stuttgart afprøver i øjeblikket Ubuntu på sine computere, for at have et alternativ på plads, når kommunens nuværende support- og licensaftale udløber i 2010.

I øjeblikket er der kun tale om et forsøg, og der er ingen beslutning truffet endnu, og det er da også et åbenbart spørgsmål, om Microsoft ikke kommer forsøgets konklusion i forkøbet, og kommer med et tilbud som de ikke kan afslå.

Den lille kommune har 45.000 indbyggere og omkring 450 arbejdsstationer, hvoraf en stor del allerede har fået udskiftet sine dyre kontorpakker med OpenOffice.org.

I Danmark holder kommunerne fortsat fast i dyre licens-løsninger, bortset fra Tønder Kommune som med stor succes har skiftet til Open Source på maskiner på kommunens skoler, og har er sparet en halv million alene. Penge som kunne bruges meget bedre til i skolerne.

De fleste danske kommuner ligger i en størrelsesorden, som gør dem sammenligninge med Böblingen. En gennemsnitlig middelstor dansk kommune.

Med erfaringerne fra Böblingen og Tønder, og med det faktum at selv gamle computere kunne anvendes med Ubuntu, i stedet for at kassere dem og købe nyere og dyre computere med Vista og dyre kontorpakker, ja så synes jeg, at der er grundlag for at afprøve om danske skoler kunne spare mange millioner på nyt hardware og et dyrt styresystem som ikke kan meget mere end det gratis alternativ.

Hvorfor hænger Danmark så stædig fast i dyr og traditionel software i modsætningen til resten af Europa? Vane? Komfort? Eller fordi vi bare er så rige, at vi er ligeglade med at skulle betale så meget for så lidt (set i forhold til de gratis alternativer)?

Osor.eu om forsøget

Business.dk om forsøget

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

Det hele endte godt. Selvom jeg måtte lave de sidste ting færdig på min præsentation under en halv time før, jeg skulle byde salen velkommen til arrangementet, så lykkedes det mig rent faktisk at komme igennem de 10 styresystemer på 20 minutter. Inklusiv spørgsmål fra salen undervejs!

For at være ærlig havde jeg måtte snyde lidt, for selvom jeg havde mere end 10 Ubuntu varianter på hånden, som jeg ville bruge til foredraget, så var det ikke dem alle, som ville lade sig installere på min Virtualbox. Til sidst havde jeg 9 systemer klar, og de sidste systemer downloadede med under 10 kb/s.

Jeg måtte derfor finde på noget andet som erstatning for det 10. system, og jeg fik den idé, at lade alle de officielt understøttede Ubuntu-varianter indgå under som ét punkt.

Og her er de 10 styresystemer jeg i gennemsnit brugte 2 minutter hver på. Og en lille beskrivelse af dem. Hvis man selv vil holde et lignende foredrag, og vil tage udgangspunkt i mit, så kan man frit downloade min præsentation samt bruge nedenstående beskrivelser.

Styreystem #1: De officielt understøttet varianter

Kubuntu
Xubuntu
Edubuntu
Ubuntu Studio
Ubuntu Server
Ubuntu MID
Ubuntu Netbook Remix
Mythbuntu

Kubuntu

For alle

Ubuntus søstervariant som bygger på skrivebordsmiljøet KDE i stedet for Ubuntus skrivebordsmiljø Gnome. Skrivebordsmiljøet er det, som bestemmer hvordan dit skrivebord ser ud, og kommer også med en masse forskellige programmer som standard.

Gnome er det mes populære skrivebordsmiljø forfulgt af KDE på andenpladsen. Men om man bedst kan lide Ubuntu eller Kubuntu er en ren smagssag, og det skal prøves personligt, før man kan afgøre det. Er du i tvivl så brug Ubuntu af den simple grund, at der er flest brugere på denne, og det derfor er nemmere at få hjælp til den.

Download Kubuntu her.

Xubuntu

Til de lidt ældre PC’ere (ikke ældre end Pentium III)

Hvis Kubuntu er Ubuntus søstervariant, så er Xubuntu lillebroderen. Xubuntu bygger på et helt tredje skrivebordsmiljø, som hedder Xfce. Dette er et meget lettere skrivebordsmiljø, som gør Xubuntu rigtig velegnet til ældre computere.

I fritiden er jeg frivillig i foreningen FAIR Danmark, som sender udtjente PC’ere fra danske virksomheder til Afrika for at indgå i læringscentre. Mange af disse computere er af ældre dato (helt ned til Pentium III, 750 Mhz), og er for gamle til Ubuntu. Disse computere installerer vi Xubuntu på.

Har du en ældre computer, så kan den meget vel føles som helt ny med Xubuntu.

Download Xubuntu her og læs min egen artikel om Xubuntu her.

Edubuntu

For skoler og andre læringsinstitutioner

Edubuntu må vel egentligt betegnes som fætteren/kusinen til Ubuntu. Edubuntu er en særlig udgave af Ubuntu, som henvender sig til skoler og andre læringsinstitutioner. Edubuntu består i høj grad af de såkaldte edutainment programmer, som er en sammentrækning af Education og Entertainment, altså læring og underholdning.

Man installerer først Ubuntu helt som normalt, hvorefter man installerer en addon CD på omkring 450 mb. Efter genstart har man edubuntu, og en hel masse sjove læringsspil til børn, unge og såmænd også voksne. Nogle af matematik-spillene bliver man ganske grebet af.

Edubuntu er oplagt til skoler, som i stedet for at erstatte udmærkede ældre PC’ere med dyre Vista-maskiner, sagtens kan sparke nyt liv i de gamle PC’ere, samt give lærerene nogle gode undervisningredskaber og eleverne en lidt sjov dag i fysik- eller matematiklokalet.

Download Edubuntu her og læs min egen artikel om edubuntu her.

Ubuntu Studio

Denne variant er til de kreative Ubuntubrugere. Ubuntu Studio er således spækket med alle mulige frie og gratis værktøj til redigering af kreative elementer: Musik, Video og billederedigering. Er man en kreativ sjæl uden de mange tusinde kroner til Photoshop, Adobe Premiere, Fruity Loops eller andet så skulle man tage og give Ubuntu Studio en chance.

Download Ubuntu Studio her.

Ubuntu Server

For alle med lyst

Er selvfølgelig serverversionen. Linux server er og har altid været mere ressourcestærke end Windows server. På min egen Ubuntu Server 8.04 hvor jeg bl.a. kører Apache, MySQL og PHP (altså LAMP) med 3 kørende websites (wordpress sites), bruges mindre end 220 MB RAM – uden at jeg overhovedet er begyndt på optimering. Prøv at installere en Windows Server med IIS og MSSQL og se hvad den bruger tilsvarende..!

Ubuntu Server er meget let at installere: Til at starte med bliver du spurgt hvad du vil installere (LAMP, DNS server, mail server osv). Vælg fx LAMP og under 20 minutter senere har du en server kørende. Ubuntu Server kommer uden en almindelig GUI (grafisk brænseflade), men installér et webinterface som Webmin, og du har alle de GUI værktøjer, du har brug for (og mere til), uden GUI’ens sikkerhedsproblemer og ressourcespisende tendenser.

Download Ubuntu Server her.

Ubuntu MID

For udviklere og OEM’er

Ubuntu Mobile Internet Devices er et specielt Ubuntu projekt dedikeret til at lave en mobil verison af Ubuntu. Her er der fx ‘opfundet’ særlige menuer, eller launchers, som gør systemet overskueligt at bruge på små skærme, og heller ikke bruger så mange ressourcer.

Download Ubuntu MID her.

Ubuntu Netbook Remix

For OEM’er primært

UNR er egentligt startet af Canonical (hovedsponsoren bag Ubuntu), og er en særlig udgave tiltænkt de små såkaldte netbooks, som Asus Eee PC, der kun er henholdsvis på 7″ og 10″ stor. Det er som sådan en standard Ubuntu Gnome version, men den benytter elementer fra Ubuntu MID som fx den særlige launcher (program-menu).

Dell har her i efteråret lanceret en lille netbook Inspiron udgave med Ubuntu Netbook Remix, men den er ikke kommet til Danmark. I løbet af 2009 er det helt sikkert, at vi vil se meget mere til Ubuntu Netbook Remix.

Download Ubuntu Netbook Remix her og læs min egen artikel om den her.

Mythbuntu

For alle med lyst til et mediecenter

MythTV er et meget stort og kompleks program til Linux, som kan optage og vise TV og andre medityper, og er med andre et mediecenter. Men MythTv kan være en hulens kompleks dame at danse med, så nogle friske gutter har været så venlig at lave Mythbuntu, som er en Ubuntu på skrivebordsmiljøet Xfce (ligesom Xubuntu) med MythTv præinstalleret og 90% sat op!

Der er stadigvæk en del som skal installeres, og man skal stadigvæk bruge noget tid på at både lære systemet at kende, samt lære at sætte det op korrekt. Men til gengæld er Mythbuntu et særdeles kraftfuldt mediecenter, som for den medie-elskende ubuntubruger er ren kræs.

Mythbuntu er ikke, efter min smag, speciel køn i sin standardinstallation, men man kan skifte tema og ændre som man har lyst til. That’s the open source way…

Download Mythbuntu her.

Fluxbuntu #2

Til gamle computere eller virkelig low- and high performance computere

Fluxbuntu er en Ubuntu variant bygget ovenpå det meget lette og fleksible skrivebordsmiljø Fluxbox. Fluxbuntu har ingen problemer med at kører på en Pentium II, 233 Mhz, 128 MB RAM med kun 2 gb harddisk, og er derfor særdeles velegnet til computere, som ellers bare skulle smides ud.

Man kan lave alle de basale ting out-of-the-box med Fluxbuntu, som at skrive i tekstprogrammet, Abiword, browse på internettet, checke mail osv osv. Men skal man lave noget udover det helt sædvanlige, så skal man berede sig på, at man skal bruge noget tid på konfiguration og opsætning. Fluxbox er dejlig let og smidig, men man skal også have lyst til at rode med systemet, hvis man skal noget andet end det, der hører med som standard og med i Ubuntu pakkearkiverne.

Det kan virkelig anbefales, at man giver Fluxbox et forsøg på sine gamle computer. Især hvis man ikke er helt tilfreds med Xubuntu, eller hvis selv Xubuntu er for stor til maskinen.

Download Fluxbuntu her.

Nubuntu #3

For systemadministrator og netværksfolk

Endnu en variant på Fluxbox, men Nubuntu ser dog helt anderledes ud, og har et helt andet formål en Fluxbuntu. Nubuntu er nemlig en variant, som er tiltænkt systemadministrator, netværksfolk og andre hvor sikkerhed er relevant for deres arbejde.

Installationen af Nubuntu ligner alle de andre Ubuntu varianter, men logget ind følger der helt andre programmer med end normalt. Nubuntu er spækket med sikkerhedsværktøjer, og alt lige fra portscannere til honeypot og sniffers.

Nubuntu kan køres fra LiveCD, og kan virkelig anbefales til folk, som vil teste deres egen server eller netværk. Download Nubuntu her.

Protech #4

For systemadministrator og netværksfolk

Protech er endnu en variant, hvor der er fokus på sikkerhed, og bygger ligesom Nubuntu på Fluxbox. Der er en anelse flere applikationer med som standard i Protech, og alt i alt virker Protech også mere stabilt end Nubuntu.

Til gengæld virker Nubuntu noget mere udbredt, og der er også størst udvikling på Nubuntu.

Download Protech her.

Crunchbang #5

For folk med hang til effektiv ressourcebrug

Crunchbang benytter som skrivebordsmiljø det ikke så kendte OpenBox. OpenBox kræver normalt temmelig meget manuel konfiguration for at blive sat op med det hele, men i Crunchbang får du Ubuntu på OpenBox som prækonfigureret.

OpenBox er meget let, og kan bruges på ældre maskiner, eller maskiner hvor der er behov for at optimere ressourceforbruget.Det starter op som LiveCD, og man installerer det ved at finde installationspunktet i menuen. Installationen ligner Ubuntus uden Usplash.

Crunchbang har Ubuntus fordele og OpenBox’s fleksibilitet. Vær opmærksom på at man skal have tid og lyst til at pille i dette system, så det anbefales ikke til helt nye brugere.

Download Crunchbang her.

gOS Gadgets 3.0 #6

Velegnet til laptops og netbooks – for alle brugere

Det er fristende at kalde gOS for Google OS, men faktum er, at det ikke er Google som står bag, selvom dette system benytter Googles applikationer som udgangspunkt, og har flere tidligere Google ansatte bag sig. gOS står derimod for Good OS, selvom jeg tror de fleste tænker Google OS inde i sig selv, når de ser navnet.

Det er et kommercielt firma, som står bag, og som faktisk har haft god succes med det. Udover et ret lækkert design, som er baseret på skrivebordmsiljøet Enlightenment, formåede firmaet også at få gOS installeret på en serie computere, som det gigantiske amerikanske firma Wall-Mart begyndte at sælge. Salget gik ikke specielt godt, og Wall-Mart tog tidligere på året gOS computeren af hylden igen.

Og senest har firmaet lavet en særlig udgave til det i tiden meget hypede begrebet cloud computing.

gOS Gadgets 3.0 er meget velegnet til små netbooks, og andre computere hvor processorkraft og RAM ikke findes i stride mængder, men hvor der til gengæld er en god internetforbindelse. Det er hovedsaglige online applikation som Google Gmail, Google Calendar, Google Docs, Google Maps osv der bruges, selvom der også findes offline applikation som Open Office.

gOS er absolut værd at prøve, og særligt hvis man har en gammel bærbar, og er storbruger af Googles online applikationer.

Download gOS Gadgets her.

OpenGeu #7

For almindelige brugere med hang til Enlightenment

OpenGeu er også tidligere kendt som Geubuntu, men grundet varemærkebeskyttelse på *buntu, måtte distro’en skifte navn. OpenGeu er lige som gOS baseret på skrivebordsmiljøet Enlightenment, og er derfor også en letvægts-distro.

Enlightenments styrke ligger i sin rendering af 2D grafik samt animationer, som virkelig kan se rigtig godt ud.

OpenGeu kan afprøves som LiveCD, og installationen er ligesom de øvrige Ubuntu-varianter. Førstehåndsindtrykket af OpenGeu er at det ser rigtigt godt ud. Men ikke så snart man har kørt musen lidt rundt i menuerne, opdager man hurtig hvor overfladisk denne æstetik er. Teksten gnidres oveni i hinanden, og animationerne er da lette, men er ikke særligt godt integreret.

Som man kan se i gOS, så er Enlightenmen i sig selv et ganske fint skrivebordmiljø, men i OpenGeu er det så dårligt implementeret, at man hurtig dropper det igen. OpenGeu kan derfor kun anbefales, hvis du har planlagt selv at bruge tid på at få en mere smidig grafik.

Download OpenGeu her.

Mythbuntu #8

Mythbuntu er der skrevet lidt om længere oppe i denne artikel, så den vil jeg springe over her.

Voicebuntu #9

Mangler du en telefoncentral?

Voicebuntu minder lidt om Mythbuntu: Ligesom Mythbuntu er Ubuntu med prækonfigureret MythTV, så er Voicebuntu en Ubuntu udgave med prækonfigureret Asterisk og VoiceOne.

Asterisk er en fuld professionel PBX, og som er det mest benyttede stykke software til styring af IP telefoni i virksomheder verden over. Asterisk styrer alt IP telefoni i en virksomheder såsom køer og lokale numre. VoiceOne er en web-baseret GUI til Asterisk.

Med Voicebuntu får du et PBX system, som er lige til at gå til. Voicebuntubruges som LiveCD, så man kan bruge systemet uden at skulle installere noget først.

Hverken installationen af Voicebuntu eller interfacet efter opstart ligner andre Ubuntu varianter. Download Voicebuntu her.

gNewSense #10

For Free Software fans

gNewSense er en Ubuntu variant baseret på Gnome, som er lavet af Free Software Foundation i protest over, at Ubuntu ikke benytter 100% Frit Software – altså software som ikke er fuldstændigt åbent for andre at bruge og rette i.

Canonical støttede gNewSense ved at have sin egen Fri version, Gobuntu, men grundet generel manglende for distroen, er Gobuntu atter blevet afviklet.

Tanken bag gNewSense er god, og går ud på at sørge for at man kan køre sin computer på kun helt frie programmer. Men det giver nogle problemer for den helt almindelige bruger, som ikke kan bruges proprietære drivere til fx sit grafikkort.

gNewSense er derfor for Linux-brugere, som har en meget ideologisk tilgang til systemet. Download gNewsSense her.

Ovenstående er lidt af, hvad jeg nåede på 20 minutter til mit foredrag den 1. november til Ubuntu Live! på CBs i København. Der er screenshots af de forskellige systemer i min præsentation, som jeg linker til øverst i artiklen.

Lørdag den 1. november åbner Foreningen af Danske Ubuntubrugere dørene for et arrangement i København, som byder på forskellige oplæg og foredrag om Ubuntu og andre linux-relaterede emner: Ubuntu Live! Stenbukkens Frisættelse.

Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.

Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.

Efter udgivelsen af Ubuntu 8.10 kan man forvente langsomme downloadhastigheder fra ubuntu.com, og direkte opgraderinger vil formentlig også ske med meget lav hastighed. Til Ubuntu Live! kan du låne en af vores installations-CD’ere, og derved undgå den langsomme opdatering eller download.

Ubuntu Live! sponsoreres af Casalogic og Magenta, og det hele foregår på CBS ved Solbjerg Plads, som frit stiller lokaler til rådighed, og arrangementet er endvidere lavet i samarbejde med SSLUG.

Der er fri entré, og har man lyst til at blive efter arrangementet, så er man også velkommen til det, hvor der med garanti er nogle stykker, som snupper en øl på en café.

Programmet ser ud som følgende med sideløbende installations-workshop:

• 12.00 Dørene åbner
• 12.30 Velkomst
• 12.45 Nyheder i Intrepid Ibex
• 13.15 Ubuntu Danmarks community v/ SørenBredlundCaspersen
• 13.45 10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter v/ MartinPihl
• Pause
• 14.45 Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux? v/ Phillip S. Bøgh
• 15.45 Open Office 3.0, features og tips /v Leif Lodahl
• 16.40 Afslutning og efterfølgende workshops
• 18.00 Pizza og café

Som det fremgår, vil undertegnet selv holde et lille oplæg, hvor jeg vil fortælle om 10 forskellige styresystemer, som er varianter af Ubuntu. Nogle af styresystemerne kender de fleste med garanti, mens jeg er sikker på, at der også vil være et par stykker, som ikke er kendte af mange.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på dets wiki, eller læs mere i Ubuntu Danmarks forum.

Ubuntu Live! 2008 programmet (klik for stort billede)

Edubuntu er et styresystem, som er lavet med undervisning i tankerne. Det baserer sig på Ubuntu, og henvender sig til skoler og institutioner, som underviser børn og unge. Edubuntu er ligesom Ubuntu frit og gratis, og skoler og institutioner får derfor et system, som kommer omkostningsfrit samt oven i med en masse frie og gratis læringsprogrammer til at starte med.

Edubuntu er designet med det formål, at læreren, pædagogen eller forældren med systemet får et komplet klasseværelse med systemet, udstyret med programmer til alle fag.

Såkaldte edutainment (education+entertainment) programmer udgør kernen af Edubuntu, og som navnet antyder, er det programmer som gør læring sjov. Det kan være et matematik-program som TuxMath, der er et skydespil, som handler om at skyde regnestykker ned, inden de nå bunden, ved at regne dem ud.

Udover matematik indeholde Edubuntu programmer indenfor blandt andet (men ikke udelukkende) geografi, sprog, geometri og religion, og der følger desuden en bunke programmer med til kreativ brug, herunder billedredigeringsprogrammer til både børn og voksne (til leg og professionelt brug) samt CAD program.

Dette er naturligvis alt sammen udover de standardprogrammer, som også følger med Ubuntu. Det gælder browser, emailprogrammer, Officepakke og meget mere.

Edubuntu indeholder primært programmer indenfor følgende hovedkategorier:

Office pakke

Open Office er en komplet Office pakker, som er et frit og gratis alternativ til Microsoft Office. Open Office kan både åbne og gemme Microsoft Office dokumenter.

Web browser

Firefox er standardbrowseren i Edubuntu. Firefox har allerede mere end 25% markedsandel på verdensplan, og den store udbredelse har bl.a. gjort den til standardbrowseren i Edubuntu.

Email, Messenger og IP telefoni

Mailklienten i Edubuntu hedder Evolution, og har integreret kalender og Exchange funktionalitet. For bør og unge er Messenger uundværligt, og det til det formål er Pidgin med som klient. Slutteligt kan det frie program Ekiga bruges til både IP telefoni og video konference.

Grafik

Programmet Dia er et fantastisk godt værktøj til diagrammer mm., Gimp er en fuldgod erstatning for Photoshop, Scribus til layout og publicering i stedet for fx Adobe Illustrator eller InDesign. Og til avanceret 3D modellering kommer Blender med som standardprodukt.

Lyd og Video

Der er naturligvis også en medieafspiller med ti Edubuntu, og til at håndtere lyd er Rythmbox standardafspilleren. Rythmbox kan måske bedst sammenlignes med iTunes. Så er der Totem til videoafspilning, og Sound Juicer til at hente lyd fra CD’er over på computeren. Til lydredigering kan man evt installere Audacity efter installationen.

Videnskab

Af de lidt mere usædvanlige programtyper så har Edubuntu også en række videnskabelige af slagsen med. Undersøg fx mere end 130.000 af universets stjerner med det fantastiske planetarieprogram Kstars. Eller test klassens fysik- og kemievner med programmerne Kalzium og Atomix, som lader eleverne udforske det periodiske system, og leger med kemien i et spil.

Matematik

Særligt indenfor matematik findes der en lang række programmer med hvert sit speciale. Der findes spil, som på underholdende måde træner i udregning af ligninger, procentregning eller bare grundlæggende aritmetik. Eller find programmer som gør det mere spændende at lege med geografi eller geometri. Udover de programmer der følger med standardinstallationen, kan det klart anbefales at browse de mange øvrige gratis programmer, som der ligger på installations-CD’en.

Tegning

Som tidligere nævnt indeholder Edubuntu tegneprogrammer for både voksne og børn. Henvendt særligt til børn er et program som TuxPaint, som bl.a. indeholder en række standardfigurer, som kan bruges i tegningerne. Det gør tegning til noget rigtigt underholdende for de mindst.

Grundlæggende evner

Udover de nævnte hovedgrupper indeholder Edubuntu også programmer, som drejer sig mere om grundlæggende evner. Det er fx Tuxtype, sopm lærer både børn og voksne blindskrift på en computer, eller gCompris der lærer de mindste om det helt fundamentale indenfor områder som computer, algebra, videnskab, geografi og meget mere.

KEduca er desuden et medfølgende program, som giver læreren mulighed for at teste eleverne med en eksamen indenfor sit udvalgte område. Man kan selve lave testene, og har bl.a. mulighed for at inkludere billeder og andet.

Installation

Edubuntu er særligt optimeret til at fungere som såkaldt tynd klient. Det betyder kort fortalt, at Edubuntu kan være installeret et centralt sted, og ude i klasseværelserne kobles der fra skærmen op til denne centrale server, som står for selve databehandlingen.

Men Edubuntu kan naturligvis også installeres på normalvis, og her nedenfor vil jeg beskrive hvordan det gøres.

Kort fortalt skal du bruge to CD’er. Den ene er en almindelig Ubuntu installations-CD, som kan hentes fra http://ubuntu.com/getubuntu. Den anden CD er Edubuntus Addon-CD. Edubuntu er nemlig i virkeligheden bare en slags addon, eller udvidelse, til den almindelig Ubuntu. Det har den fordel, at flere kræftes deles for at lave systemerne så optimale som mulig. Hent Edubuntu Addon-Cd’en på http://edubuntu.com/Download.

Installér Ubuntu på normal vis, og opdater systemet, når det er klart.

Når Ubuntu er færdig-installeret så sæt Edubuntu Addon-CD’en i computeren, og du får følgende dialogvindue.

Klik “Start addon installer”, og du vil straks se, at Tilføj/Fjern åbnes.

I venstre menu kan du se de forskellige kategorier, som indholdet af addon CD’en er inddelt i. For at installere Edubuntu vælger du bare menuen Edubuntu Desktop, og i højre vindue sætter hak i Edubuntu Desktop.

Det vil installere Edubuntus grundsystem med en masse standardpakker, og ønsker du pakker end bare standardpakkerne, kan du også vælge dem nu. Du kan til enhver tid installere flere pakker, så du behøver ikke vælge andet end Edubuntu Desktop nu.

Der skal installeres omkring 100 pakker, så det tager lige et kvarters tid højest. Når alt er installeret, kræver systemet en genstart. Genstart computeren, og når du når til login-skærmen, vil du for første gang se ændringen: Det er nu Edubuntus login-skærm. Log ind med den bruger som du lavede til den oprindelige Ubuntu installation.

Når du er logget ind, vil du kunne se standard Edubuntu-skrivebordet med dets egne ikoner og eget wallpaper. I opbygning ligner det et standard Ubuntu-skrivebord.

Men til forskel fra Ubuntu så er der nu en lang række ekstra programmer med, som du kan finde i menupunktet programmer. Der ligger flere læringsprogrammer under de forskellige undermenuer, men det er nu særligt undermenuen læringsprogrammer, som er interessant.

Under læringsprogramm findes størstedelen af de nye programmer til børn og unge, og er man ikke tilfreds med udvalget, så kan man altid installere. Det kan man gøre enten fra CD’en eller via Tilføj/Fjern over internettet

Men også i de andre undermenuer er der kommet andre programmer til, som er nyttige i undervisnings- og læringsinstitutioner.

Som nævnt er Edubuntu fyldt med mulighed for de såkaldte edutainment-programmer, som blander leg og læring. Et eksempel på dette er TuxMath, som er et skydespil. Her skal man skyde regnestykker ned ved at angive det korrekte resultat af regnestykket.

Sværhedsgraden kan justeres, så det både giver udfordring for de større elever, men samtidigt også kan bruges til de mindste.

Prøv selv spillet. Jeg garanterer, at det nok skal blive svært.

Jeg har i denne blog-artikel gennemgået det grundlæggende omkring Edubuntu. Der er mange flere muligheder, end dem jeg har skitseret her, og særligt Edubuntus muligheder for LTSP og LDAP integration er jeg ked af at have udeladt.

Edubuntu på LTSP giver skoler mulighed for at have mange klienter ude i klasseværelserne, men kun i virkeligheden at have meget få maskiner at vedligeholde.

I den nærmeste fremtid vil jeg skrive mere om Edubuntu, da jeg starter et eksperiment med Edubuntu i et klasseværelse. Reaktionerne på det og eventuelle udfordringer vil bliver dokumenteret.

Ikke mindst vil jeg efter eksperimentet også tage en snak med skolens rektor, som både kan spare penge med et gratis styresystem, og samtidigt give eleverne og lærererne bedre mulighed for sjov og effektiv læring.

Da Edubuntu ligesom Ubuntu kan køre på ældre maskiner end Windows, kan der være rigtig god økonomi i det for en skole eller institution at skifte til Edubuntu, istedet for at smide en aldrende computer ud. Det område vil jeg også undersøge nærmere.

Wikipedia på Ubuntu

Så annoncerede Mark Shuttleworth på en intern mailingliste den næste Ubuntu version, der arbejdes henimod. Ubuntu udgiver en version hvert halve år, og når Ubuntu 8.10, Intrepid Ibex, er udgivet den 30. oktober, sættes alle sejl ind på den næste version.

Men arbejdet på den nye version påbegyndes allerede så småt nu, og Mark Shuttleworth har altså nu navngivet den: Jaunty Jackalope.

Jaunty Jackalope er øgenavnet på den version, som lidt kedeligere hedder version 9.04. Versionsnummer tager Ubuntu efter den måned, som versionen er udgivet i, og i dette tilfælde er det altså år 2009, måned 04. Men den lidt mere humoristiske øgenavngivning er blevet en populær begivenhed ved hver udgivelse.

Sammen med offentliggørelsen af Jaunty Jackalope annoncerede Mark også et par konkrete områder, som der vil blive arbejdet særlig specifikt henimod.

For ligesom en jackal er hurtig, ligeså skal Ubuntu 9.04 være hurtig, og derfor vil en hurtig boot-tid få høj prioritet. I 2009 får Ubuntu stor mulighed for at komme ud på mange enheder og maskiner, og mange nye brugere vil stifte bekendtskab med Ubuntu. Et godt førstehåndsindtryk er derfor vigtig.

Webapplikationer vil blive et andet fokusområde, men Mark nævner ikke nogle specifikke ting som mål. Men med Googles annoncering af deres egen browser Chrome, skal vi nok regne med et øget fokus på webapplikationer, og det virker derfor som rettidig omhu af Canonical at vælge dette som fokusområde.

Et øget fokus på webapplikationer skal måske også ses i sammenhæng med den enorme succes, som de små netbooks har haft. Dell lancerer i efteråret deres egen netbook med Ubuntus særlige variant til formålet, Netbook Remix, og Canonical fokuserer samtidigt også i stigende grad på Mobile Devices.

Det virker derfor som en helt naturlig udvikling, at webapplikation, selv på den almindelige desktop, bliver et fokusområde for Ubuntu.

December bliver en vigtig måned for Ubuntu, hvor Ubuntu Developer Summit (UDS) afholdes på Google Campus i Silicon Valley. Her mødes en masse lønnede og frivillige Open Source udviklere fra hele verden, og diskuterer hvilke ting de vil fokusere på i den næste Ubuntu udgivelsescyklus.

Her er repræsentanter fra Google, fra Gnome, fra Firefox og en hel masse andre Open Source projekter. UDS er stedet, hvor de afgørende blueprints for Jaunty Jackalope kommer fra, så det kan betale sig at følge med til denne sammenkomst, hvis man ønsker at få indblik i fremtidens Ubuntu.

Sidst men ikke mindst er det blevet meget nemmere at kopiere Ubuntu og starte sin egen gren af styresystemet. Ifølge Mark Shuttleworth kan en enkelt kommando nu kopiere hele projektet. Så gå bare i gang!

Men lad os nu få den næste Ubuntu i luften her den 30. oktober. Den bliver spændende nok i sig selv. Men hvor er det dejligt at have noget at se frem til hele tiden.

Xubuntu et medlem af Ubuntufamilien, som er særlig velegnet til ældre computere, som ikke kan opfylde de vilkår et moderne styresystem kræver. Selvom Ubuntu, der er baseret på skrivebordsmiljøet Gnome, ikke er så tungt som fx XP og især Vista, så er Xubuntu, der er baseret på skrivebordmsiljøet Xfce, endnu mere letvægt.

Det er da også især til at puste liv i gamle computere, som Xubuntu har været anvendt til hidtil, for selvom alle programmer og pakker der er tilgængelig i Ubuntu, også er tilgængelig i Xubuntu, så er Xubuntus store styrker dens udnyttelse af systemressourcer. Xubuntus udviklerhold definerer Xubuntus mission som følgende:

The goal of Xubuntu is to produce an easy to use distribution, based on Ubuntu, using Xfce as the graphical desktop, with a focus on integration, usability and performance, with a particular focus on low memory footprint. The integration in Xubuntu is at a configuration level, a toolkit level, and matching the underlying technology beneath the desktop in Ubuntu. Xubuntu will be built and developed as part of the wider Ubuntu community, based around the ideals and values of Ubuntu.

Med andre ord, så er Xubuntus fokus på den ene side det samme som Ubuntus, nemlig brugervenlighed, og på den anden side et fokus på performance med særlig vægt på lav hukommelsesforbrug (RAM). Det kan Xubuntu 8.04′s systemkrav også bevidne:

To run the Desktop CD (LiveCD + Install CD), you need 128 MB RAM to run or 192 MB RAM to install. The Alternate Install CD only requires you to have 64 MB RAM.

To install Xubuntu, you need 1.5 GB of free space on your hard disk.

Once installed, Xubuntu can run with 192 MB RAM, but it is strongly recommended to have at least 256 MB RAM.

Installation

Installationen er lige så let som hos Ubuntu, og Xubuntu 8.04 bruger da også den samme 7-trins installationsguide. Når man smider en CD-rom i, har man ligesom med Ubuntu to muligheder: 1. At starte Xubuntu op som en såkaldt Live-CD, dvs at man kører Xubuntu direkte fra CD-rommen uden at installere noget på harddisken, eller 2. at vælge at installere Xubuntu direkte og med det samme. Hvis man vælge den første mulighed, så starter man bare op i Xubuntu, og kan her prøve systemet før man eventuelt vil installere det senere.

At foretage selve installationen af Ubuntu/Xubuntu er simpelthen piece of cake. I de følgende screenshots kan du se de trin der skal til for at installere systemet. Og tro mig, jeg har ikke snydt og sprunget over nogle trin; der er bare ikke flere trin. Installationen varer godt 20 minutter alt i alt, men alle spørgsmålene kommer i starten, så når man til sidst trykker Installér, så er det bare at sætte sig til rette til TV-Avisen, og vende tilbage til computeren når det er færdigt, og så er det nye system klar!

Bemærk i øvrigt, at Xubuntu er ikke så vanvittig udbredt, og der er derfor heller ikke så mange frivillige bidragsydere – endnu. Det betyder desværre, at Xubuntu ikke er fuldt oversat til dansk, og der derfor er steder, hvor sproget er engelsk i stedet for det valgte dansk.

Screenshots af Xubuntu-installationen:

Start med at vælge et foretrukket sprog, når computeren starter op og booter CD’en.

Vælg om du bare vil prøve Xubuntu uden at installere noget (øverste mulighed), eller om du vil gå videre til at installere Xubuntu med det samme (næstøverste mulighed).

Hvis du har valgt at installere Xubuntu med det samme, så er dette det første trin. Vælg hvilket sprog installationen skal foregå

Vælg hvilken tidszone du sidder i. Som standard finder den ‘Copenhagen’, hvis du har valgt dansk som sprog, men hvis du ønsker en anden tidszone, så vælg det her.

Vælg hvilket tastaturlayout du ønsker at bruge. Er du dansker, så vælg da dansk så du kan bruge ÆØÅ.

Dette er nok den sværeste del, for det er her du vælger, hvordan Xubuntu skal installeres. Hvis der ikke er andre styresystemer på disken, eller andre ting der skal gemmes på den, så vælger du bare “Guidet – benyt en hel disk”, og vælger den disk du vil installere på. Har du kun en disk i computeren, kommer det helt af sig selv. Hvis du vil køre dual-boot, altså kunne vælge mellem to forskellige styresystemer ved opstart, og du ikke er helt sikker på, hvordan du gør, så kontakt endelig http://ubuntudanmark.dk/forum, hvor du vil kunne få hjælp til det.

Indtast her dit ønskede brugernavn og kodeord. Dette er en administratorbruger, så pas på med ikke at miste brugernavn eller kodeord, da du ellers ikke vil kunne logge ind i Xubuntu.

Bekræft de valg du har truffet undervejs.

Xubuntu installeres

Xubuntu skal genstartes. Undervejs bliver du bedt om at fjerne CD’en.

Når Xubuntu er startet op, skal du logge ind med den bruger, som du tidligere oprettede.

Sådan ser det ud, når computeren er genstartet, og du er logget ind i Xubuntu. Bemærk at det ikke er alt, som endnu er oversat til dansk, hvilket jeg nævnte længere oppe.

Et eksempel på et menupunkt i Xubuntu. Xubuntu kommer med en masse præinstalleret programmer, og vil dække alle de grundlæggende behov uden at kræve installation af ekstraprogrammer. Kræver man alligevel det, så er det mange tusinde gratis programmer, som man kan installere med et par klik indefra Xubuntu. Og ligesom med Ubuntu holdes alle programmer automatisk opdateret.

Afslutning

Det var en lille demonstration af Xubuntu. For dig som ikke kendte denne Ubuntu-udgave, så har du forhåbentligt fået noget ud af introduktionen, som du kan bruge andetsteds.

Xubuntu er, som jeg har nævnt tidligere, ikke så udbredt som Ubuntu eller Kubuntu, og er derfor i mangel på frivillige bidragsydere. Fra et dansk synspunkt er det især oversættere, der mangler. Har du fået mere blod på tanden, kan du besøge et af nedenstående links, som vil guide dig videre til mere viden.

Links

http://www.xubuntu.org/get – Download Xubuntu her og nu!
http://xubuntu.org – hjemmeside for projektet. Læs alt om Xubuntu her.
http://xubuntu.org/devel – Lidt om at komme i gang med at hjælpe i projektet.
http://danskgruppen.dk – Samler og koordinerer danske oversættelseskræfter. Et godt startsted.
http://ubuntudanmark.dk/forum – Få hjælp og råd til Ubuntu og andre Ubuntu udgaver her.
http://en.wikipedia.org/wiki/Xubuntu – God wikipedia artikel om Xubuntu (er på engelsk)

Er du en fri kunstner, som laver enten musik eller video, og kan du levere et stykke musik på højest 1 mb eller et stykke video på højest 3 mb, så kan du deltage i konkurrencen om at få et publikum på mindst 8 millioner verden over.

Alle kunstnere som producerer et stykke musik eller video, og udgiver det under en Creative Commons licens, kan få deres musik eller video med ud på en standard Ubuntu installation, og derved få sit musik eller video ud på mindst 8 millioner menneskers computere.

Forklaring: Når man installerer Ubuntu som sit styresystem, så er der i sin hjemmemappe en mappe, der følges med som standard: Examples. Examples mappen indeholder forskellige stykker indhold, som man kan bruge til at se, hvad Ubuntu kan. Fx en video med Nelson Mandela, der forklarer begrebet ‘ubuntu’, nogle lydfiler, nogle office-filer osv.

Det er denne mappe, Examples, som nu får nyt formål. Hvorfor ikke bruge mappen til at vise nogle flotte og fede eksempler på, hvad Fri Kultur kan bibringe. Ubuntu er en del af begrebet Fri Software, som indebærer at alle har ret til at bruge systemet som de vil. Ligeledes har man i begrebet Fri Kultur en copyright licens, Creative Commons, hvor man kan vælge, at folk må bruge deres musik uden de strenge copyright-regler, der findes i dag, men samtidigt uden at man giver slip på alle rettigheder.

Some rights reserved i stedet for All rights reserved!

Det foregår på følgende måde:

1. Dit bidrag skal være enten audio eller video (der accepteres ikke dokumenter/billeder), og ikke større end 1 MB for audio og 3 MB for video. Bidraget skal være tilgængeligt i entet Ogg Vorbis (audio) eller Ogg Theora (video). Bidraget skal være udgivet under en Creative Commons Del På Samme Vilkår licens (ShareAlike). (Læs mere www.creativecommons.dk/om)

2. Upload dit bidrag et sted online (der er mange gratis hosting løsninger tilgængelig, fx archive.org). Undlad at email nogen af arrangørene eller dommerne med dine bidrag.

3. Tilføj dig og dit bidrag til en af bidragstabellerne på http://wiki.ubuntu.com/UbuntuFreeCultureShowcase.

4. Når deadlinen for bidrag er nået, vil panelet med dommere (Cory Kontros, Luis de Bethencourt, Luke Yelavich, Lydia Pintscher and Tony Whitmore) vælge en shortlist, og Ubuntus Community Council vil da vælge de endelige vindere ud fra shortlisten.

Deadlinen er 4. september. Og det kunne være fedt, at se en stor dansk samling bidragsydere!

Det er en kæmpemulighed for kunstnere at blive set eller hørt, og derudover er det en fantastisk mulighed at vise hvad Fri Kultur kan, og at vi ikke behøver inkvisition-agtige copyright regler for at frembringe flot og fantastisk kultur!

Se også bekendtgørelsen fra Canonicals Community Manager, Jono Bacon: http://www.jonobacon.org/?p=1225

Ubuntu er et styresystem. Men navnet på det er ikke tilfældigt, og stammer fra et sydafrikansk begreb, der beskriver hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi er afhængige af andre mennesker for at udgøre den vi er. Derfor oversættes ‘ubuntu’ ofte i projektets kredse som:

“I am what I am because of what we all are”.

Vi som er meget begejstret for styresystemet, er ikke kun begejstret for teknikken, men også i høj grad for miljøet omkring det og filosofien bag. Her forklarer Nelson Mandela ét aspekt af Ubuntu:

I den forløbne uge annoncerede Canonical, hovedsponsoren bag Ubuntu, at en ny Ubuntu variant vil se dagens lys. Navnet er Ubuntu Netbook Remix (UNR), og vil være en særlig udgave, som er målrettet de nye små bærbare, også kaldet netbooks, som især Asus’ Eee PC har gjort meget populære.

Ubuntu Netbook Remix er en del af en større strategi fra Canonicals side, hvor mobilitet er et nøgleord. UNR bruger derfor Ubuntu Mobile Edition som sin base, og vil i samarbejde med bl.a. Intel baseres på Intels nye chip Atom.

Eftersom mange købere af Eee PC i forvejen installerede Ubuntu på den, så er det helt sikkert en variant, som der vil være efterspørgsel på i markedet. Kildekoden til udviklingsversionen af UNR er allerede frigivet, men Netbook Remix vil ikke komme til at være et offentligt tilgængeligt styresystem, da den som standard vil inkludere lukket kode som Adobes Flash, der ikke tillader, at man så videredistribuere systemet. Canonical er i dialog med OEM’er om, at leverere Ubuntu Netbook Remix til de små netbooks/subnotebooks.

Ubuntu Netbook Remix bruger fortsat Gnome som skrivebordsmiljø, men det vil være i en helt anden form, end vi normalt kender den. Brugergrænsefladen ser meget anderledes ud, baserer sig på Ubuntu Mobile Edition, hvor der ikke er et skrivebord som sådan, men derimod en ‘launcher’ hvorfra man kan starte forskellige programmer og udføre andre handlinger. De mest brugte programmer kan tilgås direkte fra launcheren, mens der ude til venstre er en kategori-inddelt menu, hvorfra alle programmer kan tilgås. I toppen er der et panel med bl.a. vinsuesliste, ur, batteristatus, netværksstatus mm.

Ubuntu Netbook Remix er stadigvæk i en tidlig udviklingsfase, men allerede nu viser det meget lovende takter på også den grafiske side. Bl.a. indeholder dele af UNR programmeringssproget Clutter, som er et forholdsvist nye sprog til Gnome, som kan give en langt bedre grafisk oplevelse med Gnome. Noget vi også ser frem til, at det kommer til den almindelige Gnome desktop . Derudover er den grafiske udvikler bag Netbook Remix ingen ringere end Neil Patel, som er Canonicals Eye-Candy ekspert, og som er udvikleren bag Avant Window Navigator, som er en Mac-lignende panel til Ubuntu (blot med mange flere funktioner).

Netbooks er bl.a. kendetegnet ved, udover at være meget billige, at være meget små. Derfor skal vinduerne på skærmes være tilpasset en 7-10″ skærm, og dette gør Ubuntu Netbook Remix fantastisk godt. Alle vinduer vil som standard være maksimeret og udfylde hele skærmen. Alle program-vinduer vil placere et ikon i en ‘vindue-skifter’, og det anvendte program vil være fremhævet i vindue-skifteren. Skal man bruge et andet vindue, end det man har i front, bruger man blot vindue-skifteren til at hive det andet vindue frem. Alle ikoner mm. er desuden lavet i en størrelse, så Netbook Remix med fordel kan installeres på små net/subnotebooks med Touch Screen funktionalitet. Very nice!

Mark Shuttleworth har tidligere annonceret, at den næste version af Ubuntu der udkommer til oktober, Intrepid Ibex (8.10), vil have stor fokus på mobilitet og på såkaldt ‘pervasive internet access’. Det vil sige, et ekstra stort fokus på alle de behov, som bærbare ubuntu-installationer måtte have, samt mulighed for at kunne gå på internet hvor-som-helst hvornår-som-helst, og uden at mærke at man skifter netværk.

Det er en del af Ubuntus/Canonicals bredere mobil-strategi, og indebærer bl.a. et tæt samarbejde med Intel i Ubuntus ‘Moblin Initiative’, samt med Nokia og deres ‘Internet Table Devices’.

Kritiske røster, som mener, at Ubuntu (eller rettere Canonical) måske bider over for meget, glemmer lidt, at det ikke er et helt nyt initativ, men et intitiativ som er en del af en større strategi. Og selvom Canonical selv ikke har mere end godt 130 ansatte, så er der en utrolig stor flok frivillige, som bidrager til Ubuntu og dets forskellige varianter. Ubuntu Netbook Remix er en variant, som nærmest udelukkende har et kommercielt sigte, og det adskiller sig derfor fra de fleste øvrige varianter.

Ikke desto mindre er tanken om at ‘bide over for meget’, noget som Mark shuttleworth allerede har tænkt over, og fortsat har i sin bevidsthed. Det kan man høre mere om, i interviewet med ham fra april måneds Ubuntu Developer Summit, hvor en masse Ubuntu aktive fra hele verden mødtes i Prag for at diskutere, hvad fokuspunkterne for Intrepid Ibex skulle være.

ArsTechnica har samlet kildekoden for Ubuntu Netbook Remix, og her kan man læse meget mere om de features, der foreløbigt er med i UNR samt se screenshots af den kompilerede udviklingsversion.

Og mens vi fornøjer os med det, venter vi spændt på at høre mere om planerne for UNR, og ikke mindst hvor de bliver sat til salg henne, hvem kommer til at sælge dem, hvor meget kommer de til at koste – og hvordan kommer UNR til at se

Fra Arstechnica:

]]> http://martinpihl.dk/blog/ny-ubuntu-variant-netbook-remix/feed 2 http://martinpihl.dk/blog/re-hvordan-markedsf%c3%b8rer-vi-linux http://martinpihl.dk/blog/re-hvordan-markedsf%c3%b8rer-vi-linux#comments Tue, 27 May 2008 21:25:13 +0000 Martin Pihl http://martinpihl.dk/words/?p=45

I sin blog på version2.dk spørger Peter Makholm, om hvordan vi markedsfører Linux, eller hvordan vi bør markedsføre Linux. Som Peter nævner, er der ikke nogen stor marketingsafdeling bag Linux, og reklamen består derfor primært af entusiasters mund-til-mund metode.

Peter kritiserer herefter de typiske argumenter der benyttes, når entuasiaster skal ‘sælge varen’. Selvom jeg er delvis enig i kritikken, er det knap så meget lødigheden af argumenterne jeg er kritisk overfor, som det er leveringen og timingen af dem, som jeg synes der er en finger at sætte på. For hvad er marketing, og hvordan skal vi gøre gavn af den?

Marketing handler fundamentalt set om én ting: At lave et salg! At lave et salg hvor der er et salg at lave. Hvad vil det sige? Jo, det vil sige, at har  Linux en potentiel kunde, så skal man forstå, hvad er den kundes bevæggrunde til måske at foretage salget. Når du forstår det, så ved du også hvilket argument du skal bruge.

Peter Makholm nævner de typiske argumenter, vi hører i Linux-kredsene:

“Masser af gratis (og kommerciel) support”
“Linux bringer liv i gammel hardware”
“Ikke mere malware og virus – et sikkert system”
“Et mere gennemskueligt system og fejl der kan rettes”
“Global opvarmning, nationaløkonomien, demokratiets overlevelse, de unges moral og kriminelle udskejelser…
“Linux er ikke Windows…”

Men jeg vil ikke, som Peter Makholm, kritisere disse argumenter, for argumenterne er ikke nødvendigvis dårlige, fordi der findes modargumenter. Argumenterne kan være dårlige, fordi timingen af dem er ringe, elelr fordi det forkerte argument bruges på en forkert person på et forkert tidspunkt. Skal man snakke alvorligt om markedsføring af Linux, så handler det om at forstå, hvad den potentielle kunde er træt af ved sit eksisterende produkt, og fortælle ham hvorfor Linux er netop på lige den del del. Det handler om, at hvis den potentielle kunde er nysgerrig efter noget nyt, at fortælle den potentielle kunde hvorfor netop Linux er spændende.

Vi kender alle en person, som har været lidt træt af Windows (ja, for det har alle jo været), og som går og lurer lidt på den der lækre Mac, som er ååh flot – og i øvrigt stabil og virusfrit. Det eeeeneste problem er bare lige, at den er lidt for dyr…

Hm, hvilke argument ville passe ind her? Det er klart: Man taler om Compiz, og hvor fantastisk flot og lækker Compiz er, hvor meget man kan tilpasse Ubuntu efter sit ønske. Man nævner selvfølgelig også, at Open Office altså ikke er verdens kønneste program, men opfylder de praktisk behov.

Uanset hvilke argumenter man måtte bruge, er det altid nødvendigt at være nuanceret!

Så selvom du er en vildt engageret og entuasiastisk Linux-bruger, og det lyder som det rene Paradis, når du fortæller om dette styresystem, så husk også at fortælle lidt om de negative, som Linux kan give den nye bruger. Hvis du er ærlig og nuacneret, er du for det første mere troværdig (!), og for det andet risikerer du heller ikke, at den nye bruger flygter lige så snart, at Linux ikke er det Paradis, som du fik det til at lyde som.

Så her til sidst vil jeg tage en anden approach end Peter Makholm. I stedet for at remse svaghederne ved de gængse argumenter op, vil jeg tage disse argumenter, og give et eksempel på hvornår det er godt at anvende, og hvornår det er dårligt at kaste ind i ringen

“Masser af gratis (og kommerciel) support”

De fleste Windows brugere jeg kender, har aldrig brugt Microsoft supporttilbud, og bruger ikke rigtigt specifikke forums for support og andet. Til gengæld oplever jeg meget positive oplevelser, når jeg hører om nye brugeres møde med Ubuntudanmark.dk’s forum. Det engagerede og aktive community er et rigtigt godt argument.

Men Peter Makholm har selvfølgelig ret i sin betragtning, at selvfølgelig skal der med argumentet medfølge links til de respektive sider og virksomheder.

Hvornår skal man fx ikke bruge argumentet? Når du snakker med din moster, hvis eneste supportlinje er hendes nevø eller nabo eller lignende

“Linux bringer liv i gammel hardware”

Jeg kender nu mange, som ikke vil ofre penge på en ny (nyere) PC, og selv nogen som stadigvæk kører 98′ fordi XP er for tung til PC’en. Ja, hvis man kører 98′ er selv Linux nok heller ikke det rette valg, men har man en bekendt, som bruger en ældre PC, og som er tynget af den uafvendelige råddenskab, som hurtigt får en Windows PC til at sløve ned, ja så er dette argument ganske anvendeligt.

Argumentet er dog ikke særlig velegnet til nøder og halvnørder, som godt kan lide bleeding edge og high performance.
“Ikke mere malware og virus – et sikkert system”

Argumentet holder lidt værdi, men her jeg mere enig med Peter, end jeg er på de andre argumenter. Ikke fordi der er mindre malware til Linux, fordi det er der, men fordi påstanden om at Linux er mere sikkert, netop kun er det: en påstand. Før hackere, spammere og andre personer ser en lige så stor interesse i at bryde Linux’ sikkerhed, før ved vi ikke med sikkerhed, om Linux virkeligt er mere sikker. Den største trussel mod et system er ikke root-adgang eller kerne-arkitektur, men menneskers manglende kritiske sans overfor ting de møder på vejen. Mennesket, og ikke systemet, er det svage link i kæden her.

Ikke desto mindre står argumentet som sandt som systemet er pt, og indtil det er modbevist, anser jeg det stadigvæk for et nyttigt argument overfor folk, som er mere end normalt plaget af malware. Men til min anbefaling følger også en anbefaling om at installere antivirus på Ubuntumaskinen

“Et mere gennemskueligt system og fejl der kan rettes”

Ja, det er bestemt et mere snævert argument, og kan kun benyttes for alvor overfor de mere teknisk anlagte personer (jeg sagde ikke NØRDER ). Det kan ovenikøbet bruges som stråmand til at fortælle om de mere generelle principper i Open Source software branchen. Til argumentet bør der medfølge nogle konkrete eksempler. Mit nyeste yndlingseksempel er sikkerhedshullet i SSH nøgle-genereringen, som levede i 20 måneder uden nogen opdagede det. Da det blev opdaget, blev det også rettet øjeblikket, og sendt ud til Debian, Ubuntu osv. Ikke noget med at vente til den første torsdag måneden efter.

Bør ikke benyttes overfor ikke-teknisk interesserede..

“Global opvarmning, nationaløkonomien, demokratiets overlevelse, de unges moral og kriminelleudskejelser…

Det her er faktisk mit yndlingsargument

Jo jo, det er her man kan være virkelig kreativ Nej pjat, Peter har en pointe i her, at alverdens argumenter om Linux’ og Open Sources lyksaligheder ofte benyttes, og jeg må også tilstå selv at være en af dem. For det som virkelig fascinerer mig ved Open Source software, er det her grundlæggende princip i, at den varer jeg anskaffer mig (fx Ubuntu), ikke er en tilfældig og kold vare, men en vare som jeg kan gøre til mit helt eget – min personlige ting. Der er noget håndværker-stolthed over: Jeg har selv været med at øve indflydelse på det.

På en måde er disse argumenter de farligste argumenter at bruge, på den anden side kan de også være det, som virkelig overbeviser nogle folk, fordi vi entuasiaster kan være virkelige passionerede omkring lige netop denne del. Det er en balancegang, hvor den potentielle kunde man står overfor, kan opfatte dig som enten vild fanatisk (ingen kan lide fanatisme) eller vild passioneret. En tommerfingerrel er altid at være positiv og definere Linux som noget positivt – og ikke som noget, der bare er bedre end det andet “#¤% system
“Linux er ikke Windows…”

For nogen virker sådan en negativ definition desværre. Desværre, kan man måske sige, rummer argumentet dog væsentligt mere værdi efter Vistas lancering, og det er måske i forbindelse med utilfredse Vista-brugere, at man kan bruge dette argument. Man bør dog hurtigt forfølge den anden vej og i stedet definere Ubuntu positivt i forhold til egenskaber.

Bottomline er, at argumenterne såmænd er valide nok, det handler blot om, i hvilken kontekst vi bruger dem. Men derfor synes jeg nu alligevel, at Peters opfodring er kærkommen: Kom med alle de gode argumenter for Linux du kan!

Ubuntu kan åbenbart det, som vestlige topdiplomater ikke kan: Skabe samarbejde mellem den iranske befolkning og befolkningen i resten af verden udenfor mellemøsten.

Ligesom vi selv i Danmark for godt en måned siden holdt et release party i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.04 LTS, så har det iranske LoCo team netop afholdt et succesfuldt Release Party, hvor mere end 50 personer dukkede op på Teherans universitet.

Ubuntu er et afrikansk ord, og nogen mener, at ordet egentligt er for smukt til at blive oversat. Det er heller ikke nemt, men Ubuntu betyder noget i retning af “Jeg er hvad jeg er, på grund af det vi alle er”, eller “medmenneskelighed mod andre”. Mange mener, herunder den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, at Nelson Mandela er selve indbegrebet af ordet Ubuntu. Selv forsøger Nelson Mandela at forklare Ubuntu med en anekdote fra sin barndom (en video med hans forklaring kan ses i Example mappen på Ubuntu CD’en): Da han var barn, og boede i en fattig landsby langt væk fra de store byer, skete det indimellem, at en meget træt og sulten mand, som havde gået lange lange strækninger nåede til landsbyen, hvor Nelson Mandela boede. Da landsbyens beboere fik øje på denne vandrer, gav de ham husly og mad, selvom de selv havde trængt plads og kun lidt mad. Det er bare ét aspekt af Ubuntu, siger Nelson Mandela.

Det er ikke tilfældigt, at styresystemet har fået dette navn, for det er nøjagtig den filosofi, som det tilstræbes at lave systemet under – men skam også fællesskabet (community) omkring systemet.

Ubuntu er både gratis og frit (fri som i “gør hvad du vil med det), og udover selve navnet så ejes det heller ikke af nogen enkeltperson. Det ejes af alle dem, som bruger det, og når nogen bruger Ubuntu, eller gør noget med det, så reflekterer det tilbage på resten af verdens brugere – i stor overensstemmelse med filosofien bag Ubuntu (“Jeg er hvad jeg er, på grund af det vi alle er”).

Når Iranske universitetsstuderende nu kan bruge Ubuntu, afholder release parties, og hjælper med at finde, rapportere og rette fejl og uhensigtmæssigheder i systemet, så gavner det os alle, herunder vi danske Ubuntu-brugere. Ubuntu kan derfor skabe en sammenhæng i verden mellem befolkninger, som ikke engang topdiplomater kan sørge for.

Ubuntu er mere end bare et system – det er også en kultur. Og når alle ejer Ubuntu, alle kan deltage i projektet, og alle kan øve sin indflydelse på det, så er Ubuntu og lignende projekter også noget af det absolut mest demokratiske, som man kan sprede til resten af verden. Ubuntu og Open Source generelt giver den 3. verden de samme muligheder for at være med på lige vilkår med os i vesten, og Ubuntu og Open Source kan derfor være en af de største katalysatorer for udspredelsen af demokrati og velfærd.

Tillykke til Irans LoCo Team og held og lykke fremover!

Se billeder fra begivenheden
Kan man iransk, kan man se deres hjemmeside her

Mens der nu kun er 4 dage tilbage til den endelige udgivelse af Ubuntu 8.04 LTS, også kendt som Hardy Heron, og vi alle glæder os til at opgradere vores styresystemer til nyt og bedre, kan vi lige tage et kig på ugens nyheder, artikler og blogindlæg fra den danske web-sfære (var det et nyt ord? ), som IKKE handler om 8.04 udgivelsen

I denne artikel kan man læse, at Zepto.dk har tænkt sig at lancere en bærbar til 2400 kr. Det skulle være unødvendigt at nævne, at til den pris medfølger Windows XP eller Vista naturligvis ikke, og som der nævnes i artiklen, vil der blive mulighed for at vælge at vælge Ubuntu som styresystem. Alternativet til Ubuntu på maskinen, vil, som underdirektøren i Zepto selv sige, at computeren vil blive alt for forholdsvis dyr, hvis man vælger XP eller Vista til den.
Version2.dk: Zepto vil banke de billigbærbare af banen

VISTA er godt for Linux! I denne artikel fra Version2.dk mener Mads N. Madsen, at netop Vista og de mange problemer og den store modstand mod systemet for alvor kan sætte skub i brugen af Linux på desktoppen. Argumentet er selvfølgeligt, at springet fra XP til Vista og MS Office 2007 ikke er større end springet fra XP og til fx Ubuntu og Open Office.
Læs det hele her: Vista-udfordring kan sætte skub i desktop-Linux

Omvendt har vi så i denne artikel Novell-chefen på banen, som påstår at Linux fortsat har lang vej på desktop-området endnu. Novell-chefen er selvfølgelig farvet en smule af, at Novell primært henvender sig til server-markedet, og fordi deres desktop udgave er hårdt presset af konkurrencen fra Ubuntu. Ikke desto mindre giver artikel lidt stof til eftertanke.
Version2.dk: Novell-chef ser fortsat lang vej for Linux til private

Og i forlængelse af de to ovenstående artikler har vi så den næste i rækken – ligeledes fra Version2.dk. Derfor fejler Linux på desktoppen er den bombastiske titel, og bedømt på antallet af kommentarer og temperaturen på selvsamme, så har artiklen vist trådt nogle folk over fødderne. Men når man længere end bare til overskriften, kan man dog se, at artiklen er væsentligt mere nuanceret end først antaget. Lidt ærgeligt at skribenten valgte en ‘Ekstra Blad’s-overskrift’, for artiklen gemmer virkelig på mange gode betragtninger, som desværre let kan ødelægges eller overses på grund af en forudindtaget holdning til den ene eller anden side, inden man overhovedet når til brødteksten.
Version2.dk: Derfor fejler Linux på desktoppen

Læs også reaktioner fra disse danske bloggere på artiklen:
soderblom.dk: Linux på desktoppen til alle!
Dorte Toft, Business.dk: Nul Linux til forbrugerne siger Red Hat og Novell

Ugen var også ugen, hvor det danske Ubuntu community kunne udgive den første danske udgave af det internationale Ubuntu community’s ugentlige nyhedsbrev:
Ubuntus ugentlige nyhedsbrev, udgave 86 | Mit eget blog indlæg om det

]]> http://martinpihl.dk/blog/ugens-ubuntu-16/feed 0 http://martinpihl.dk/blog/kender-du-mythbuntu http://martinpihl.dk/blog/kender-du-mythbuntu#comments Sat, 19 Apr 2008 10:24:51 +0000 Martin Pihl http://martinpihl.dk/words/?p=28

Har du set prisen på et færdigstøbt multimediecenter? 4.000 kr. er ikke en usædvanlig pris for et multimediecenter, og faktisk er over en fjerdedel af den pris licensen for styresystemet på maskinen – som bestemt af firmaet fra Redmond, USA.

Mythbuntu er en variant af Ubuntu, som er optimeret til at være styresystem på multimediecentre. Mythbuntu kommer nemlig med en standardinstallation og -opsætning af det meget udbredte og populære MythTV.

Mens jer som allerede har prøvet Windows Multimedia Center ved, at det altså ikke er alverdens mulighed man har i Win MC, selvom den klarer det nødvendige, så er MythTV – kombineret med Ubuntu – et særdeles kraftfuld system, med utrolig mange mulighed for yderligere funktioner og indstillinger.

Her, tag et kig på MythTV’s hjemmeside, og se på screenshotsene nogle af de mange mulighed i dette program.

MythTV er dog ikke helt enkel. Man skal bruge lidt tid på at sætte sig ind i det, men netop med Mythbuntu får man det langt hen ad vejen det ret nemt, da systemet er installeret, og man blot skal indstille de væsentligste ting.

Mythbuntu følger Ubuntu’s release plan, så også Mythbuntu udgav en Release Candidate i går, som gerne skulle udmunde om 5 dage til at være den endelige udgivelse. Man kan derfor sagtens hente Release Candidaten, hvis man ikke kan vente en uge, da den skulle være så stabil, som den kan være. Nuværende brugere af Mythbuntu skal være opmærksomme på, at man ikke kan opgradere fra 7.10 til 8.04 på grund af den nye version af MythTV i 8.04′eren.

På Mythbuntus hjemmeside kan man selvfølgelig læse meget mere samt se screenshots, og her kan man hente installationsmanualen, hvis man har brug for den, eller finde ud af hvor man kan få yderligere support.

God fornøjelse!

Jeg præsenterer her et udvalg af uge 14′s skriverier om Ubuntu i både indland og udland:

Ugens Ubuntu artikler står sandelig i 8.04 releasets tegn, som i sikkert kan gætte, hvor mange dage der er til . Og særligt den nye indbyggede feature WUBI, påkalder sig opmærksomhed i mediernes og bloggenes artikler og indlæg.

Version2.dk skriver, at “Ubuntu bliver et Windowsprogram”, og her fortælles naturligvis om den nye feature, WUBI, hvor man kan installere Ubuntu gennem Windows, ligesom man gør med alle mulige andre Windows programmer (med en .exe fil). Ubuntu bliver herefter automatisk konfigureret, og når man starter sin computer op igen næste gang, kan man vælge at logge ind i enten Windows eller i Ubuntu:

Ubuntu bliver et Windows-program

Og computerworld.com har en lignende artikel her:

Ubuntu Linux 8.04 final release set for april 24th

LinuxIN.dk har en artikel, som kigger nærmere på Ubuntu 8.04 inden den snart frigives i endelig stabil verison:

Et kig på Ubuntu 8.04

Og igen en artikel om den hackerkonkurrence mellem Mac, Windows og Linux (i form af Ubuntu), hvor den eneste maskine, som deltagerne ikke kunne nå at hacke, var ubuntumaskinen:

Linux-maskine overlever hackerkonkurrence

Carsten Agger har også i sin blog, Modspil.dk, en lille artikel om den kommende Ubuntu 8.04 og nogle af de nye features i denne version. Som mange af de andre lægger han også en del vægt på WUBI, og det at man kan installere det nye styresystem ligesom ethvert andet Windows program:

Ny Ubuntu på vej: 8.04 Samme artikel kan læses på http://inorden.org

Også Alt Om Data har en artikel om WUBI:

Kør Ubuntu på Windows

Dansk Standard har afgivet sin stemme: Det blev til et dansk ja for OOXML. Og hermed er det lagt i kakkelovnen til en vaskeægte dansk skandale, for forlydender siger, at der blev stemt 8 imod og 4 for i rådgivningsudvalget, men at der blev presset på fra oven på at få gennemtrumfet et dansk ja. Selvom Dansk Standard forsvarer sit OOXML ja til ISO, så lyder de kritiske røster stadig flere og højere..

Okay, så hvad handler det her om, spørger du, og hvorfor er det vigtigt? Her er en forklaring for dig, som ikke kender så meget til sagen og baggrunden for den.

Baggrunden for OOXML sagen

Sagen er den, at der i øjeblikket kører en international proces, hvor man forsøger at gøre nogle dokumentformater til ‘standardformater’, som office programmer mm. børe benytte sig af. Sådanne standarder for forskellige tekniske formater mm. findes på mange forskellige områder, og uden disse standarder ville det være langt mere besværligt for teknikere og udviklere at udvikle nye ting.

Til at bestemme hvilke ting, der skal være internationale standarder, har man et international udvalg, ISO (International Standardization Organization), som indimellem træffer afgørelse om fx et format skal være standard eller ej ud fra en række definerede kriterier. Fx kan et kriterium være, at formatets arkitektur skal være tilstrækkeligt dokumenteret, så andre end ejerene eller udviklerne af formatet kan programmere ting, som passer sammen med det.

På dokumentområdet er man i gang med at vedtage en international standard, som kaldes ODF, og er som udviklet af folkene bag OpenOffice. Formatet er åbent, så alle kan lave programmer, der passer med det, og det er en non-profit organisation, som står bag det, selvom det er en større virksomhed, der primært bidrager til udviklingen af det.

Alle lande verden over har et nationalt udvalg, som afgiver en stemme, om hvorvidt et format skal være en godkendt standard eller ej. I Danmark hedder den organisation Dansk Standard, og under sig har de et udvalg bestående af repræsentanter fra den danske IT branche, som står for rådgivningen til Dansk Standard.

Så hvad er der sket?

Microsoft er klar med deres fremtidige format og bud på en åben standard, og navnet på det format er OOXML (Office Open XML). Microsoft har fået meget kritik for dette forsøg på at lave en åben standard, særligt fordi dokumentationen, som alle udviklere skal kunne lave kompatible programmer efter, består af et 7000 siders langt, tungt og meget teknisk dokument, som gør det meget uoverskueligt og uigennemskueligt. Kritikerne hævder endvidere, at der i formatet er en række ting, som ikke opfylder de tekniske krav til en standard.

Nuvel, Dansk Standard (DS) og rådgivningsudvalget kiggede nærmere på formatet og dokumentationen, og stemte først JA til at formatet kunne gå den hurtige vej til at blive standard (fasttrack), men måtte efter massiv kritik trække JA anbefalingen tilbage. Efter lidt overvejelse valgte DS at stemme “NEJ, med kommentarer”, som betyder, at man her og nu ikke vil stemme ja, men hvis Microsoft opfylder visse betingelse, så vil ændre sin stemme til JA.

Til en stor konference gennemgik en international organisation så alle de kommentarer, som de forskellige lande havde kommet med i forbindelse med afstemningen, men en mindre skandale opstod på denne baggrund, da kun ca. 20% af kommentarerne nåede at blive gennemgået og resten blot fik et blot stempel sådan uden videre .

Det var på denne baggrund, at Dansk Standard nu igen skulle tage stilling, om man kunne stemme JA eller NEJ til OOXML som standard, og altså om man mente, at de betingelser man havde givet i sit NEJ var opfyldt.

Og her vender vi tilbage til de første linjer i denne post. For det endte med, at DS stemte JA, selvom det er offentlig kendt, at man ikke fik gennemgået alle de kommentarer, som blev sendt med NEJ’et, og betingelserne for et JA derfor ikke er opfyldt.

Medlemmerne af udvalget som rådgiver Dansk Standard har tavshedspligt om afstemningen og anbefalingen til DS, men pålidelige rygter siger, at det tekniske udvalg stemte 8 imod og 4 for. Dansk Standard har derfor ignoreret det tekniske rådgivningsudvalg, og har stemt ja til at gøre OOXML til standard, selvom egne betingelser formentlig ikke engang er opfyldt.

I Norge er noget tilsvarende sket, og her er der et mindre oprør på trapperne. Den norske komitéleder udtrykker det sådan her: “Dette er en stor sejr for Microsoft og et stort tab for resten af verden”. Og i Sverige var der op til afstemningen skandale, fordi det kom frem, at Microsoft pressede sine svenske partnere til at melde sig ind i foreningen og afgive sin stemme til fordel for OOXML. Microsoft partnerne blev truet med at miste rabatter, hvis de ikke meldte sig og stemte. Se mere her: Microsoft beskyldes for OOXML-kup i Sverige.

EU kommisionen undersøger nu OOXML processen (link)

Hvorfor betyder det her noget for almindelige mennesker?

Det her er meget vigtigt af mange grunde men især to principielle:

1. Monopolisme. Tænk, i 2007 gik hele Danmark i protest over, at Arla have størstedelen af mælke markedet i Danmark. Microsoft har i dag de facto monopol på de største og vigtigste IT-mæssige områder, som styresystem (Windows), kontorpakke (MS Office), browser (Internet Explorer) og en lang række andre vigtige, men ikke så kendte, områder. Og det er ikke bare i lille bitte Danmark, de sidder med dette monopol, men det er på verdensplan.

Tænk Arla igen. Vi kan ikke lide monopoler, men hvorfor rette sine angreb mod en så lille spiller i den store sammenhæng, når verdens rigeste mand og mægtigste firma sidder på et verdensmonopol, som danner basis for efterhånden flere og flere ting i vores samfund. Vi ved vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og skal vores samfunds grundpiller hvilke helt og alene på Microsoft og én mands sindsstemning. Prøv Thiese Mælk; prøv et alternativ!

2. IT overalt i vores samfund. Når kommunale institutioner bruger MS Office som kontorpakke, og gemmer sine filer i Microsofts egne dokumentformater, så overlades ejerskabet af de dokumenter i virkeligheden til Microsoft. Hvis Microsoft en dag beslutter, at de ikke mere vil understøtte .doc formatet, og at ingen andre må bruge det format, ja så må vi bare acceptere det. Med andre ord, når vi er så afhængig af et IT-monopol, gør vi os selv utrolig afhængige af ét firmas forgodtbefindende.

Vil vi basere hele vores digitale samfund på ét firmas gode eller onde luner?

Læs i øvrigt også i denne artikel, hvordan Tønder kommune både sparer penge ved at bruge Open Office, og derfor samtidigt undlader at tvinge kommunens borgere til at bruge de mange penge på Microsofts produkter. Frit valg.

Jeg præsenterer her et udvalg af ugens skriverier om Ubuntu i både indland og udland:

• Michael C. Svendsen har bedrevet endnu en artikel for Pcworld.dk, denne gang om den kommende LTS version, Ubuntu 8.04 (alias Hardy Heron):
  Næste Ubuntu Linux lover mere end godt
• Nedtællingen til HardyHeron er startet. Få et dynamisk nedtællingsur til din hjemmeside eller blog.
  Læs mere her på bloggen, eller i denne nyhed fra Ubuntudanmark.dk
• Og så er version 11 af Ubuntu magasinet Full Circle udkommet. Dog på engelsk.
  Full Circle Magazine Issue 11 Released (engelsk)
• Det af nogen forhadte program Automatix annoncerede i denne uge, at de stopper udviklingen af det. Selvom Automatix er kendt for at give problemer til installationerne, så kan Ubuntu i hvert fald takke programmet for noget af sin succes, dengang det var noget sværere at installere Java og Flash end i dag.
  Development of Automatix has been discontinued (engelsk)
• Her et pudsigt indlæg fra en dansk blogger om Compiz på Ubuntu:
  Ubuntu porno!
• En 3 dage lang hacker konkurrence skulle afgøre, hvilket styresystem var hurtigst at hacke. Taberen blev MacOS efterfulgt af en tæt Windows Vista. Hackerne nåede ikke at trænge igennem maskinen med Ubuntu (Linux):
  With Vista Breached, Linux Unbeaten in Hacking Contest (engelsk)
• På Zdnet har de en artikel om umenu og Wubi, og på LinuxIN.dk behandler man artiklen:
  Et kig på umenu og Wubi