IRC anno 2008
Når jeg fortæller rundt omkring, at en af kommunikationsmetoderne i Ubuntu community’et er den gode gamle chat protokol IRC, bliver jeg ofte mødt af “Jamen, bruges det godt nok stadigvæk? Jeg kan huske dengang…”.
Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.
Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.
Bedste WordPress plugins?
De fleste af jer kender WordPress systemet, som primært bruges til blogs, og som også power undertegnedes blog. Jeg er selv efterhånden oppe på at vedligeholde 6 wordpress installationer samt en enkelt hjemmeside, der er bygget udelukkende på wordpress – hvilket i øvrigt kan anbefales til mindre hjemmesider.
Med de 6-7 wordpress installationer jeg vedligeholder i øjeblikket, samt alle de jeg tidligere også har lavet, så bruger jeg ganske meget tid på at kigge på mere eller mindre fantastiske plugins i alle mulige afskygninger, som kan tjene lige netop ét bestemt formål.
Re: Hvordan markedsfører vi Linux?
I sin blog på version2.dk spørger Peter Makholm, om hvordan vi markedsfører Linux, eller hvordan vi bør markedsføre Linux. Som Peter nævner, er der ikke nogen stor marketingsafdeling bag Linux, og reklamen består derfor primært af entusiasters mund-til-mund metode.
Peter kritiserer herefter de typiske argumenter der benyttes, når entuasiaster skal ‘sælge varen’. Selvom jeg er delvis enig i kritikken, er det knap så meget lødigheden af argumenterne jeg er kritisk overfor, som det er leveringen og timingen af dem, som jeg synes der er en finger at sætte på. For hvad er marketing, og hvordan skal vi gøre gavn af den?
Spam er en betegnelse for reklamer, man ikke selv har bedt om
På den danske side af Wikipedia defineres spam i første linje sådan her:
Spam er en betegnelse for reklamer, man ikke selv har bedt om, som sendes via e-mail eller i nyhedsgrupper (link).
På min egen hoveddør har jeg i mange år haft et rødt NEJ TAK til reklamer klistermærke, og det har da også fungeret udmærket. NEJ TAK til reklamer klistermærket er mit personlige filter for fysisk spam i privatsfæren. I størstedelen af tilfældene virker filteret temmelig effektivt, men visse SPAM blade (kald dem bare mails (breve, post etc)) omgår dog filteret, og invaderer mit hjem mod min vilje.
Der er den ugentlige onsdagsavis, som jeg ALDRIG åbner, og som jeg er træt af at samle sammen i en plasticpose og aflevere i den korrekte spam container nede på parkeringspladsen. Der er de annoncører, som tænker, at ‘det her er noget, som alle bare SKAL vide noget om’, og som følgende deraf omgår mit filter. Så er der selvfølgelig december måned, de fysiske spammers hellige måned. Intet filter virker her! Selv de ugentlige spam aviser fra de store kæder Føtex og Bilka mm, som normalt stoppes af mit NEJ TAK spam filter, de slipper igennem i december måned. Så jeg må bare pakke spam aviserne sammen i plasticposer, og gå ned til den korrekte spam container på min vej.
Tænk igen på ovennævnte Wikipedia citat. HVORFOR hulen er det lovligt at sende reklamer via fysisk post, når jeg nu udtrykkeligt har frabedt mig reklamerne, når det selvsamme er ulovligt på mail?
Respekter mit NEj TAK til reklamer! Det er SPAM!
