Wikipedia på Ubuntu servere
Det var en god nyhed jeg læste den anden dag, da Version2.dk kunne skrive, at Wikipedia nu skifter sine 400 servere med Red Hat ud med Ubuntu Server.
Wikipedia har årligt 685 mio. besøgende, så det er ikke småting, serverne skal kunne håndtere.
Wikipedia er blot endnu en fjer i hatten for Ubuntu, som i stigende grad vinder indpas i også mellemstore og store virksomheder. Det har tidligere været kritiseret for at være utestet i større miljøer, men med Wikipedias serveromlægning får Ubuntu Server Edition endnu en god reference, og kan igen fremvise en stor kunde, som kører Ubuntu Server.
I år 2009 tror jeg vi kan forvente en massiv vækst af servere, som kører Ubuntu Server Edition 8.04 LTS.
Forklaring på Ubuntu versionerne
Jeg er selv godt begravet i Ubuntus community, hvor jeg som forumadministrator på ubuntudanmark.dk/forum og formand for Foreningen af Danske Ubuntubrugere dagligt har relativt tæt kontakt med særligt de personer, der er aktive i Ubuntu-community’et.
Og i community’et synes man, det er sjovt og “spændende”, når der hvert halve år skal findes et nyt navn til den næste Ubuntu-version, fordi navnene er sjove og nogle gange sigende om versionens fokusområde, og fordi man selv kan foreslå navne til den.
Men jeg oplever også i stigende grad, at på grund af den hyppige frekvens af nye Ubuntu-versioner, med et nyt navn og versionsnummer hvert halve år, at flere og flere bliver temmeligt forvirret over alle de mange navne og versionsnumre.
Så her er en forklaring på navngivningen af Ubuntu verisonerne.
Ubuntu server undersøgelse
Hvis du er bruger af Ubuntu Server Edition, så er din feedback ønsket af Ubuntu Server Team og Canonical. Canonical har netop lanceret en spørgeskemaundersøgelse, hvor de undersøger hvordan og hvor Ubuntu Server bruges, og hvad man synes der er vigtigt på den.
Spørgeskemaet kan udfyldes uanset om du bruger det privat, eller om du bruger Ubuntu Server professionelt på din arbejdsplads.
IRC anno 2008
Når jeg fortæller rundt omkring, at en af kommunikationsmetoderne i Ubuntu community’et er den gode gamle chat protokol IRC, bliver jeg ofte mødt af “Jamen, bruges det godt nok stadigvæk? Jeg kan huske dengang…”.
Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.
Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.
Tekniske specialister søges til Århus
Som jeg tidligere har skrevet om, så er FAIR en forening, der modtager udtjent elektronikudstyr, tilpasser og registrerer det, og sender til Afrika hvor udstyret er som nyt.
I Århus er vi i øjeblikket i gang sammen med en ihærdig gruppe dygtige IT-interesserede pensionister fra Seniorer Uden Grænser i gang med at sætte en omgang PC’ere i stand. Vi har en central server, som forbindes til en række klientmaskiner via serielle com forbindelser, igennem hvilke serveren registrerer og klargører klientmaskinerne.
Men vi mangler en eller flere tekniske specialister til at hjælpe os med nogle problemer.

