Foreningen af danske Ubuntubrugere
Så er der dømt stiftende generalforsamling!
I det danske LoCo (Local Community) besluttede vi for noget tid siden at organisere os som forening. I LoCo Teams verden over har man med success kørt organiseringen, som vi også kører den nu, men da vi i Skandinavien har den særlige foreningsvirksomhed, besluttede vi at gøre brug af den.
Vi har haft møder med Community Council og Mark Shuttleworth, hvor vi har fået “tilladelse” til at organisere os formelt.
Bedste WordPress plugins?
De fleste af jer kender WordPress systemet, som primært bruges til blogs, og som også power undertegnedes blog. Jeg er selv efterhånden oppe på at vedligeholde 6 wordpress installationer samt en enkelt hjemmeside, der er bygget udelukkende på wordpress – hvilket i øvrigt kan anbefales til mindre hjemmesider.
Med de 6-7 wordpress installationer jeg vedligeholder i øjeblikket, samt alle de jeg tidligere også har lavet, så bruger jeg ganske meget tid på at kigge på mere eller mindre fantastiske plugins i alle mulige afskygninger, som kan tjene lige netop ét bestemt formål.
Så er Netbook Remix på vej i handlen
Jeg har tidligere skrevet om Canonicals seneste skud på stammen, Ubuntu Netbook Remix, som er en variant af Ubuntu bygget på dets Mobile Edition, som er specielt målrettet de såkaldte netbooks, eller sub notebook, altså de meget små og ultra-mobile bærbare.
Jeg har også skrevet om, hvordan man erstatter den eksisterende Linux udgave, Xandros, med en Ubuntu version på den uhyre populære Asus Eee PC.
Men endelig kan det fortælles, at en officiel netbook med Canonicals særligt tilrettede Ubuntu udgave, Netbook Remix, endelig er på vej ud på markedet gennem en af verdens største PC forhandlere, Dell. Maskinen hedder Inspiron 910, og kan muligvis være den maskine, som efterfølger Asus Eee PC, som sælges med et syresystem, som rigtig mange alligevel skifter ud med en Ubuntu Eee version.
Ubuntu på Asus Eee PC
Asus Eee PC, den lille billige bærbare med en kun 7″ og 9″ tommer stor skærm, har haft ekstrem stor succes verden og, og selvom man indtil for nylig ikke kunne få den med æøå på tastaturet, så har den alligevel haft et godt solg i Danmark.
Nu er den imidlertid kommet til Danmark for alvor, og det har da heller ikke skortet på medieomtale af den lille såkaldte netbook i de danske IT-medier.
Ny Ubuntu variant: Netbook Remix
I den forløbne uge annoncerede Canonical, hovedsponsoren bag Ubuntu, at en ny Ubuntu variant vil se dagens lys. Navnet er Ubuntu Netbook Remix (UNR), og vil være en særlig udgave, som er målrettet de nye små bærbare, også kaldet netbooks, som især Asus’ Eee PC har gjort meget populære.
Ubuntu Netbook Remix er en del af en større strategi fra Canonicals side, hvor mobilitet er et nøgleord. UNR bruger derfor Ubuntu Mobile Edition som sin base, og vil i samarbejde med bl.a. Intel baseres på Intels nye chip Atom.
Eftersom mange købere af Eee PC i forvejen installerede Ubuntu på den, så er det helt sikkert en variant, som der vil være efterspørgsel på i markedet. Kildekoden til udviklingsversionen af UNR er allerede frigivet, men Netbook Remix vil ikke komme til at være et offentligt tilgængeligt styresystem, da den som standard vil inkludere lukket kode som Adobes Flash, der ikke tillader, at man så videredistribuere systemet. Canonical er i dialog med OEM’er om, at leverere Ubuntu Netbook Remix til de små netbooks/subnotebooks.

