OpenOffice.org konference i Valby
Den 9. september byder OSL, Open Source leverandørene, velkommen til en gentagelse af succesen fra 2009, og åbner dørene til en OpenOffice konference i Valby.
OpenOffice er de sidste 1-2 år i den grad blevet taget til sig af virksomheder og offentlige institutioner, som har opdaget at den frie kontorpakke mere end opfylder de behov, man har. Om det drejer sig om om ESDH-integration i Gribskov eller dagligdagsbrug i Lyngby-Tårbæk, er OpenOffice blevet et velfungerende stykke software på linje med de traditionelle Microsoft-produkter.
Interessen er derfor ikke overraskende stor om den gratis og frie kontorpakke og om de forskellige versioner af den, som forskellige leverandører har lavet.
På OpenOffice konferencen i Valby kan man derfor høre mere om de forskellige versioner leveret af henholdsvis Oracle (tidl. Sun), IBM, Novell m.fl. Man kan også høre mere om, hvordan eksempelvis Gribskov har håndteret ESDH-integrationen, og hvordan man i München skiftede til OpenOffice på 15.000 arbejdsstationer.
Tilmelding til konferencen er gratis, og kan foregår på www.osl.dk, hvor programmet også kan hentes.
Lynhurtig Ubuntu beta 2
Jeg har netop installeret Ubuntu 10.04 beta 2 netbook edition på en lille 10″ netbook med atom processor. Og mand, hvor gik det hurtigt
Fra USB disken startede, og til Ubuntu var installeret, var der gået 15 minutter, hvoraf de 3 minutter blev brugt på at vælge sprog, tastatur-layout, brugernavn osv.
Fra USB disken startede, og til jeg var logget helt ind på min nye computer, og klar til at bruge den, var der gået 18 minutter sammenlagt.
Jeg slukkede maskinen helt, og startede op fra frisk: 45 sekunder til jeg var logget ind, og maskinen var helt færdig med indlæsninger. Ganske godt af en netbook med atom processor på 1.6 GHz, 1 GB ram og SATA disk. Jeg er spændt på resultaterne fra mine kraftigere maskiner.
Selv Firefox og OpenOffice føles hurtig i beta 2
Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og alting er naturligvis ikke perfekt. Men jeg vil sige, at jeg har ikke været så begejstreret for en Ubuntu-udgave, siden Ubuntu 6.06 LTS Dapper Drake udkom i 2006. Glæd jer
Open Source Days – here we come
Arbejder du med Open Source, eller er bare interesseret heri, kan det ikke have gået forbi din næse, at der fredag-lørdag afholdes nordens største Open Source konference: Open Source Days.
Jeg skal selvfølgelig også med, og selvom jeg beklageligvis ikke præsenterer min Ubuntu virksomhed O-Biz med en stand eller foredrag (det må blive næste år), så vil jeg dog være personligt til stedet og lytte til en masse gode og spændende foredrag, samt tale med de mange interessante mennesker fra branchen, som vil være der.
(more…)
IBM og Canonical i nyt Ubuntu push
På bloggen The VAR Guy beretter man fra kilder, at Canonical, firmaet bag Ubuntu, har nyheder at præsentere på den kommende IBM Lotusphere konference i Orlando den 18. januar.
Det skal ses som et modtræk mod Microsofts Windows 7 kampagne, og foregår i et samarbejde mellem Canonical og IBM.
Ny kommune skifter til OpenOffice
I kølvandet på 3 øvrige kommuner som har skiftet skolernes Microsoft Office ud med OpenOffice, følger Rødovre nu trop, og skifter til OpenOffice for alle kommunens sagsbehandlere.
Derved adskiller Rødovre Kommune sig fra Tønder kommune, Gribskov kommune og Lyngby-Tårbæk kommune ved, at de ikke blot har indført det på skolerne, men at OpenOffice har indfundet sig i den centrale kommuneadministration.

