»En medarbejder sendte et Office 2007-regneark til en Office 2003-bruger og bad ham følge op på de celler, der var markeret med rødt. Men da modtageren åbnede excel-dokumentet, var der hverken røde, gule eller grønne markeringer,«

Version2.dk beretter, at for at løse medarbejderes problemer med at dele filer mellem Microsoft Offices forskellige versioner, er Region Midtjylland nødt til anvende ODF som standardformat.

Det amerikanske IT-firma, SUN, som i sin tid lavede startede kontorpakken Open Office, og der som standard benytter ODF, har lavet et særligt ODF-plugin til Microsoft Office, som kan installeres, og gør brugere i stand til at gemme i ODF-format.

ODF-formatet har, i modsætning til OOXML, bevist sin modenhed, og at det er klar til at blive brugt som standardformat til udveksling af dokumenter.

Den 22. januar er der høring om åbne standarder i Folketinget. Regeringen med Helge Sander i spidsen vælger bevidst at trække beslutningen ud, da man ikke ønsker et valg af ODF, mens oppositionen og Dansk Folkepart danner flertal for ODF.

Der er indkaldt til høring for at få belyst sagen fra flere vinkler endnu, da oppositionen foretrækker at få Helge Sander og regeringen med på en aftale fremfor at sætte regeringen i mindretal.

Ønsker du at deltage i høringen, kan man tilmelde sig her: http://surl.dk/6xi

»En medarbejder sendte et Office 2007-regneark til en Office 2003-bruger og bad ham følge op på de celler, der var markeret med rødt. Men da modtageren åbnede excel-dokumentet, var der hverken røde, gule eller grønne markeringer,«

Version2.dk beretter, at for at løse medarbejderes problemer med at dele filer mellem Microsoft Offices forskellige versioner, er Region Midtjylland nødt til anvende ODF som standardformat.

Det amerikanske IT-firma, SUN, som i sin tid lavede startede kontorpakken Open Office, og der som standard benytter ODF, har lavet et særligt ODF-plugin til Microsoft Office, som kan installeres, og gør brugere i stand til at gemme i ODF-format.

ODF-formatet har, i modsætning til OOXML, bevist sin modenhed, og at det er klar til at blive brugt som standardformat til udveksling af dokumenter.

Den 22. januar er der høring om åbne standarder i Folketinget. Regeringen med Helge Sander i spidsen vælger bevidst at trække beslutningen ud, da man ikke ønsker et valg af ODF, mens oppositionen og Dansk Folkepart danner flertal for ODF.

Der er indkaldt til høring for at få belyst sagen fra flere vinkler endnu, da oppositionen foretrækker at få Helge Sander og regeringen med på en aftale fremfor at sætte regeringen i mindretal.

Ønsker du at deltage i høringen, kan man tilmelde sig her: http://surl.dk/6xi

Kort fortalt er der to formater i spil: ODF og OOXML.

Valget som folketingspolitikerne står med, er om at man kun skal anvende ét format, eller om man skal vælge to. OOXML findes nemlig i to udgaver: Transitional og Strict, hvor transitional er et overgangsformat til det endelige OOXML format i form af Strict engang ligger klar.

Bag ODF står firmaer som Google, IBM, SUN, Oracle og mange andre, og bruges primært i Open Office og lignende kontorpakker. OOXML er derimod lavet af Microsoft, og er dennes bud på en åben standard.

I Open Source branchen er der enighed om, at hvis man vælger 2 formater: ODF og OOXML Transitional, så vil det betyde en uændret position på marked for kontorpakker, fordi OOXML er så vanskelig at implementere, og fordi Microsoft kan fortsætte med business as usual.

ODF er ganske lettere at implementere, og et valg af ODF vil betyde at konkurrerende produkter som Open Office får det betydeligt lettere at få fodfæste på kontorpakke-markedet.

Venstre og Konservative har holdt stejlt på, at der skal vælges ODF og OOXML T,mens oppositionen inkl. Dansk Folkeparti foretrækker ODF og OOXML S. Helge Sander har i lang tid med held fået udsat og udsat beslutningen, som gang på gang forlyder at være tæt på en afgørelse.

Den 22. januar er der derfor en høring i Folkepartiet om emnet, hvor udvalgte parter skal tale, og hvor politikerne vil være til stede. Intet bliver afgjort her – det er igen de to lejre som mødes, men hvem ved om der kommer noget nyt frem, eller positioner rykkes.

I hvert fald kan man deltage i høringen, men skal blot tilmelde sig på forhånd:

http://surl.dk/6xi

Det er Dansk Folkeparti, som har arrangeret høringen.

Er du nybegynder til Ubuntu, eller kender du nogen som enten er begyndt at bruge Ubuntu, eller har planer om snart at bruge Ubuntu – ja hvad så med at sende dem på et grundkursus i Ubuntu for begyndere?

I samarbejde med FO Århus (Frit Oplysningsforbund) kan jeg nemlig præsentere to kurser i Ubuntu for nybegyndere, som starter i september og sletter i december.Det ene hold er et eftermiddagshold, og er målrettet seniorer, mens det andet er et aftenhold, som er åben for alle.

Det kræver kun almen PC viden, og ingen viden om Ubuntu er nødvendig på forhånd.

Kunne du tænke dig et grundkursus i Ubuntu, eller kender du nogen som gør, så spred rygtet og få dem til at tilmelde sig på FO Århus. Bliver kurserne en succes, vil de helst sikkert blive gentaget og måske oven i købet udvidet. Så alle med interesse i Ubuntu: Spred ordet!

Kurserne indeholder tre lektioner om ugen, uge 42 undtaget, der afholdes efter hinanden hvor hver lektion varer 1 time – altså 3 timer per gang. Kurserne afvikles fra midten af september til midten af december 2009, og der er rabat til studerende, pensionister, arbejdsløse samt andre (se mere hos FO Århus).

Jeg har endnu ikke detaljer klar omkring selve indhold af kurserne, men de vil løbende blive offentliggjort her på bloggen, hvor jeg også vil lægge noget af materialet til rådighed for andre at bruge – både kursister og instruktører.

Emnerne vil dog dække alt lige fra installation af Ubuntu, til grundlæggende brug af terminal, til hvordan man bidrager aktivt til Ubuntu, og hvad Open Source/Free Software er. Hvis du har ideer/forslag til indholdet, er du meget velkommen til at poste det her på bloggen.

Og hvis man kender andre steder, som er interesseret i at afholde kurser om Ubuntu, er man også meget velkommen til at kontakte mig.

Læs hele FOF Århus’s kursuskatalog for 2009 – og husk at spred ordet

Kom på Ubuntu kursus i flere byer! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her

Først og fremmest kan jeg nævne, at jeg meget snart bliver far til en søn, som er sat til at skulle ankomme den 24. juni. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en kæmpe omvæltning i mit liv, men jeg regner stærkt med at det bliver til den gode side

Jeg er desuden flyttet udenfor Århus. Vores 3-værelses lejlighed synes vi var for lille, når nu en lille dreng også skulle bo der, og da vi ikke syntes huspriserne endnu var med os, valgte vi at leje et hus på 108 kvm knap 20 km syd for Århus i den lille by Galten.

Herfra cykler jeg et par gange om ugen til mit nye job hos Bleau A/S i det nordlige Århus. En cykeltur på 24 km – hver vej, som jeg nyder rigtig meget, når der er godt vejr (og takker min kæreste for sin barsel, og at hun ikke skal bruge bilen, når det er dårligt vejr ). Bleau (udtales som engelsk for blå: “blue”, da det er navngivet efter et stednavn og ikke et adjektiv) er en nystartet virksomhed, udskilt fra en anden virksomhed, og har 20 ansatte og et par hundrede kunder, som vi laver webløsninger for (hjemmesider, intranet, e-handel, CRM mm.). I Bleau står jeg for at koordinere supportindsatsen, for intern IT og for at administrere vores driftsmiljø som egentligt er hostet udenbys gennem en site-to-site VPN.

På Ubuntu fronten er der også sket en del.

I april afholdte vi Ubuntu Live! i anledning af udgivelsen af den nye Ubuntu 9.04, og denne gang blev det afholdt i Aalborg på Cassiopeia instituttet. Takket være bl.a. NJlugs generalforsamling forinden var der et okay fremmøde, men vi må også erkende, at der ikke var blevet lagt nok kræfter i arrangementet denne gang. Dog var det som altid en fornøjelse at møde alle dem, som man kender fra comunityet.

I maj afholdte OSL en konference i Odense om OpenOffice.org, som jeg også deltog i. Det var en rigtig spændende dag, hvor der dagen lang var foredrag/oplæg i to forskellige spor: Et forretningsspor og et teknisk spor. I “lobbyen” stod der omkring 10 stande, hvor de fleste var virksomheder som præsenterede deres Open Source produkter, men hvor der også var to community-stande: Open Office (selvfølgelig) og Ubuntu Danmark.

OpenOffice.org var en rigtig god dag for Ubuntu Danmark, og der var ikke ret mange øjeblikke, hvor der ikke var nogen, som havde spørgsmål eller noget andet at snakke om. Her mødte jeg også virksomheder, som bruger Ubuntu til daglig – noget som der desværre ikke er ret mange, som kender til, og noget som vi helt sikkert skal have synliggjort på et tidspunkt. Jeg vandt også en lille iPod Shuffle hos IBM-standen, som fremviste sin Lotus Symphony, der er IBM’s (også gratis) version af OpenOffice.

Så har jeg også trukket mig som formand for den danske Ubuntuforening her på generalforsamlingen i maj. Årsagen er enkel: Jeg er snart far, og jeg har skiftet job. Med andre ord: Tid!

Jeg regner stadigvæk med at være aktiv i Ubuntu community’et, men fremfor at fokusere mine kræfter på det brede, vil jeg fremover fokusere dem på det snævre og specifikke. Igennem de sidste snart 3 år har jeg arbejdet med forummet, og det sidste 1½ med at organisere ogstrukturere communtyet (og samle det i en forening), samt sparke forskellige former for aktiviteter i gang. Men det et bredt stykke arbejde, som kræver meget tid og ressourcer.

Jeg regner derfor med at fokusere mine kræfter meget mere snævert, som forhåbentligt også kommer til at betyde, at mit arbejde får en bedre kvalitet, end den har haft i indeværende år. Siden jeg deltog i Pengemagasinet sidste år samt lavede Ubuntu Live! i København, har mit arbejde desværre været for dårlig. Så jeg glæder mig til at sparke gang i nogen ting, som forhåbentlig kommer til at få en selvstændig betydning. Men mere om det senere

Ubuntu Live til oktober kommer til Århus i anledning af efterårets nye Ubuntu 9.10 udgave! Egentligt skulle Odense have haft æren, men da vi ikke kunne mønstre nogen fra området til at stå for lokaler og de andre lokale fysiske ting, så måtte arrangementet gå videre til den næste på listen. Planlægningen er allerede startet, og hvis man vil være med til at præge arrangementet med ideer og andet, så er man velkommen til at kontakte mig, eller hoppe på vores mailingliste og give sit besyv med der (foretrukket).

Ubuntu One er udkommet til betatest, som Members of Ubuntu (internatinale ubuntu-medlemmer) får lov til at teste. Jeg fik en dejlig email om den nye feature, som indtil videre blot er en fildeling og synkroniseringssfunktion i Ubuntu. Det fungerer således, at man skriver sig op via en hjemmeside og installere Ubuntu One programmet. Herefter kan man via en mappe på sin computer eller via et webinterface dele filer med andre. Det betyder fx, at hvis du har en maskine (fx på dit arbejde), så kan du synkronisere filerne mellem henholdsvis din hjemmecomputer og din arbejdscomputer. Det er gratis op til 2 gb, og koster hvis du skal bruge mere. Disse simple funktioner er der ikke noget nyt i, men mange nye features forventes implementeret i den kommende tid.

Sidst men ikke mindst så udkom Ubuntu 9.04. En fremragende version må jeg sige. Hvis man kigger på listen over hvilke ændringer der er med, så er der ikke meget at blive imponeret over, hvor en ny notifikation ligner det mest spændende. Men jeg må sige, at når man først kører Ubuntu 9.04, så er indtrykket helt anderledes: Ubuntu 9.04 virker bare meget mere sammenhængende og meget mere smidig end nogensinde før.

Fx røg opstart af min stationære desktop ned på 24 sekunder(!), der var kommet en nyt GDM login, som virkelig ser lækker ud, og når man logger ind på systemet og tager det i brug, virker det generelt bare rigtigt rigtigt godt.

Jeg glæder mig dog allerede til Ubuntu 9.10, som har fået fastsat en målsætning om opstartstid på kun sølle 10 sekunder!

I øjeblikket er der kun tale om et forsøg, og der er ingen beslutning truffet endnu, og det er da også et åbenbart spørgsmål, om Microsoft ikke kommer forsøgets konklusion i forkøbet, og kommer med et tilbud som de ikke kan afslå.

Den lille kommune har 45.000 indbyggere og omkring 450 arbejdsstationer, hvoraf en stor del allerede har fået udskiftet sine dyre kontorpakker med OpenOffice.org.

I Danmark holder kommunerne fortsat fast i dyre licens-løsninger, bortset fra Tønder Kommune som med stor succes har skiftet til Open Source på maskiner på kommunens skoler, og har er sparet en halv million alene. Penge som kunne bruges meget bedre til i skolerne.

De fleste danske kommuner ligger i en størrelsesorden, som gør dem sammenligninge med Böblingen. En gennemsnitlig middelstor dansk kommune.

Med erfaringerne fra Böblingen og Tønder, og med det faktum at selv gamle computere kunne anvendes med Ubuntu, i stedet for at kassere dem og købe nyere og dyre computere med Vista og dyre kontorpakker, ja så synes jeg, at der er grundlag for at afprøve om danske skoler kunne spare mange millioner på nyt hardware og et dyrt styresystem som ikke kan meget mere end det gratis alternativ.

Hvorfor hænger Danmark så stædig fast i dyr og traditionel software i modsætningen til resten af Europa? Vane? Komfort? Eller fordi vi bare er så rige, at vi er ligeglade med at skulle betale så meget for så lidt (set i forhold til de gratis alternativer)?

Osor.eu om forsøget

Business.dk om forsøget

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

Det hele endte godt. Selvom jeg måtte lave de sidste ting færdig på min præsentation under en halv time før, jeg skulle byde salen velkommen til arrangementet, så lykkedes det mig rent faktisk at komme igennem de 10 styresystemer på 20 minutter. Inklusiv spørgsmål fra salen undervejs!

For at være ærlig havde jeg måtte snyde lidt, for selvom jeg havde mere end 10 Ubuntu varianter på hånden, som jeg ville bruge til foredraget, så var det ikke dem alle, som ville lade sig installere på min Virtualbox. Til sidst havde jeg 9 systemer klar, og de sidste systemer downloadede med under 10 kb/s.

Jeg måtte derfor finde på noget andet som erstatning for det 10. system, og jeg fik den idé, at lade alle de officielt understøttede Ubuntu-varianter indgå under som ét punkt.

Og her er de 10 styresystemer jeg i gennemsnit brugte 2 minutter hver på. Og en lille beskrivelse af dem. Hvis man selv vil holde et lignende foredrag, og vil tage udgangspunkt i mit, så kan man frit downloade min præsentation samt bruge nedenstående beskrivelser.

Styreystem #1: De officielt understøttet varianter

Kubuntu
Xubuntu
Edubuntu
Ubuntu Studio
Ubuntu Server
Ubuntu MID
Ubuntu Netbook Remix
Mythbuntu

Kubuntu

For alle

Ubuntus søstervariant som bygger på skrivebordsmiljøet KDE i stedet for Ubuntus skrivebordsmiljø Gnome. Skrivebordsmiljøet er det, som bestemmer hvordan dit skrivebord ser ud, og kommer også med en masse forskellige programmer som standard.

Gnome er det mes populære skrivebordsmiljø forfulgt af KDE på andenpladsen. Men om man bedst kan lide Ubuntu eller Kubuntu er en ren smagssag, og det skal prøves personligt, før man kan afgøre det. Er du i tvivl så brug Ubuntu af den simple grund, at der er flest brugere på denne, og det derfor er nemmere at få hjælp til den.

Download Kubuntu her.

Xubuntu

Til de lidt ældre PC’ere (ikke ældre end Pentium III)

Hvis Kubuntu er Ubuntus søstervariant, så er Xubuntu lillebroderen. Xubuntu bygger på et helt tredje skrivebordsmiljø, som hedder Xfce. Dette er et meget lettere skrivebordsmiljø, som gør Xubuntu rigtig velegnet til ældre computere.

I fritiden er jeg frivillig i foreningen FAIR Danmark, som sender udtjente PC’ere fra danske virksomheder til Afrika for at indgå i læringscentre. Mange af disse computere er af ældre dato (helt ned til Pentium III, 750 Mhz), og er for gamle til Ubuntu. Disse computere installerer vi Xubuntu på.

Har du en ældre computer, så kan den meget vel føles som helt ny med Xubuntu.

Download Xubuntu her og læs min egen artikel om Xubuntu her.

Edubuntu

For skoler og andre læringsinstitutioner

Edubuntu må vel egentligt betegnes som fætteren/kusinen til Ubuntu. Edubuntu er en særlig udgave af Ubuntu, som henvender sig til skoler og andre læringsinstitutioner. Edubuntu består i høj grad af de såkaldte edutainment programmer, som er en sammentrækning af Education og Entertainment, altså læring og underholdning.

Man installerer først Ubuntu helt som normalt, hvorefter man installerer en addon CD på omkring 450 mb. Efter genstart har man edubuntu, og en hel masse sjove læringsspil til børn, unge og såmænd også voksne. Nogle af matematik-spillene bliver man ganske grebet af.

Edubuntu er oplagt til skoler, som i stedet for at erstatte udmærkede ældre PC’ere med dyre Vista-maskiner, sagtens kan sparke nyt liv i de gamle PC’ere, samt give lærerene nogle gode undervisningredskaber og eleverne en lidt sjov dag i fysik- eller matematiklokalet.

Download Edubuntu her og læs min egen artikel om edubuntu her.

Ubuntu Studio

Denne variant er til de kreative Ubuntubrugere. Ubuntu Studio er således spækket med alle mulige frie og gratis værktøj til redigering af kreative elementer: Musik, Video og billederedigering. Er man en kreativ sjæl uden de mange tusinde kroner til Photoshop, Adobe Premiere, Fruity Loops eller andet så skulle man tage og give Ubuntu Studio en chance.

Download Ubuntu Studio her.

Ubuntu Server

For alle med lyst

Er selvfølgelig serverversionen. Linux server er og har altid været mere ressourcestærke end Windows server. På min egen Ubuntu Server 8.04 hvor jeg bl.a. kører Apache, MySQL og PHP (altså LAMP) med 3 kørende websites (wordpress sites), bruges mindre end 220 MB RAM – uden at jeg overhovedet er begyndt på optimering. Prøv at installere en Windows Server med IIS og MSSQL og se hvad den bruger tilsvarende..!

Ubuntu Server er meget let at installere: Til at starte med bliver du spurgt hvad du vil installere (LAMP, DNS server, mail server osv). Vælg fx LAMP og under 20 minutter senere har du en server kørende. Ubuntu Server kommer uden en almindelig GUI (grafisk brænseflade), men installér et webinterface som Webmin, og du har alle de GUI værktøjer, du har brug for (og mere til), uden GUI’ens sikkerhedsproblemer og ressourcespisende tendenser.

Download Ubuntu Server her.

Ubuntu MID

For udviklere og OEM’er

Ubuntu Mobile Internet Devices er et specielt Ubuntu projekt dedikeret til at lave en mobil verison af Ubuntu. Her er der fx ‘opfundet’ særlige menuer, eller launchers, som gør systemet overskueligt at bruge på små skærme, og heller ikke bruger så mange ressourcer.

Download Ubuntu MID her.

Ubuntu Netbook Remix

For OEM’er primært

UNR er egentligt startet af Canonical (hovedsponsoren bag Ubuntu), og er en særlig udgave tiltænkt de små såkaldte netbooks, som Asus Eee PC, der kun er henholdsvis på 7″ og 10″ stor. Det er som sådan en standard Ubuntu Gnome version, men den benytter elementer fra Ubuntu MID som fx den særlige launcher (program-menu).

Dell har her i efteråret lanceret en lille netbook Inspiron udgave med Ubuntu Netbook Remix, men den er ikke kommet til Danmark. I løbet af 2009 er det helt sikkert, at vi vil se meget mere til Ubuntu Netbook Remix.

Download Ubuntu Netbook Remix her og læs min egen artikel om den her.

Mythbuntu

For alle med lyst til et mediecenter

MythTV er et meget stort og kompleks program til Linux, som kan optage og vise TV og andre medityper, og er med andre et mediecenter. Men MythTv kan være en hulens kompleks dame at danse med, så nogle friske gutter har været så venlig at lave Mythbuntu, som er en Ubuntu på skrivebordsmiljøet Xfce (ligesom Xubuntu) med MythTv præinstalleret og 90% sat op!

Der er stadigvæk en del som skal installeres, og man skal stadigvæk bruge noget tid på at både lære systemet at kende, samt lære at sætte det op korrekt. Men til gengæld er Mythbuntu et særdeles kraftfuldt mediecenter, som for den medie-elskende ubuntubruger er ren kræs.

Mythbuntu er ikke, efter min smag, speciel køn i sin standardinstallation, men man kan skifte tema og ændre som man har lyst til. That’s the open source way…

Download Mythbuntu her.

Fluxbuntu #2

Til gamle computere eller virkelig low- and high performance computere

Fluxbuntu er en Ubuntu variant bygget ovenpå det meget lette og fleksible skrivebordsmiljø Fluxbox. Fluxbuntu har ingen problemer med at kører på en Pentium II, 233 Mhz, 128 MB RAM med kun 2 gb harddisk, og er derfor særdeles velegnet til computere, som ellers bare skulle smides ud.

Man kan lave alle de basale ting out-of-the-box med Fluxbuntu, som at skrive i tekstprogrammet, Abiword, browse på internettet, checke mail osv osv. Men skal man lave noget udover det helt sædvanlige, så skal man berede sig på, at man skal bruge noget tid på konfiguration og opsætning. Fluxbox er dejlig let og smidig, men man skal også have lyst til at rode med systemet, hvis man skal noget andet end det, der hører med som standard og med i Ubuntu pakkearkiverne.

Det kan virkelig anbefales, at man giver Fluxbox et forsøg på sine gamle computer. Især hvis man ikke er helt tilfreds med Xubuntu, eller hvis selv Xubuntu er for stor til maskinen.

Download Fluxbuntu her.

Nubuntu #3

For systemadministrator og netværksfolk

Endnu en variant på Fluxbox, men Nubuntu ser dog helt anderledes ud, og har et helt andet formål en Fluxbuntu. Nubuntu er nemlig en variant, som er tiltænkt systemadministrator, netværksfolk og andre hvor sikkerhed er relevant for deres arbejde.

Installationen af Nubuntu ligner alle de andre Ubuntu varianter, men logget ind følger der helt andre programmer med end normalt. Nubuntu er spækket med sikkerhedsværktøjer, og alt lige fra portscannere til honeypot og sniffers.

Nubuntu kan køres fra LiveCD, og kan virkelig anbefales til folk, som vil teste deres egen server eller netværk. Download Nubuntu her.

Protech #4

For systemadministrator og netværksfolk

Protech er endnu en variant, hvor der er fokus på sikkerhed, og bygger ligesom Nubuntu på Fluxbox. Der er en anelse flere applikationer med som standard i Protech, og alt i alt virker Protech også mere stabilt end Nubuntu.

Til gengæld virker Nubuntu noget mere udbredt, og der er også størst udvikling på Nubuntu.

Download Protech her.

Crunchbang #5

For folk med hang til effektiv ressourcebrug

Crunchbang benytter som skrivebordsmiljø det ikke så kendte OpenBox. OpenBox kræver normalt temmelig meget manuel konfiguration for at blive sat op med det hele, men i Crunchbang får du Ubuntu på OpenBox som prækonfigureret.

OpenBox er meget let, og kan bruges på ældre maskiner, eller maskiner hvor der er behov for at optimere ressourceforbruget.Det starter op som LiveCD, og man installerer det ved at finde installationspunktet i menuen. Installationen ligner Ubuntus uden Usplash.

Crunchbang har Ubuntus fordele og OpenBox’s fleksibilitet. Vær opmærksom på at man skal have tid og lyst til at pille i dette system, så det anbefales ikke til helt nye brugere.

Download Crunchbang her.

gOS Gadgets 3.0 #6

Velegnet til laptops og netbooks – for alle brugere

Det er fristende at kalde gOS for Google OS, men faktum er, at det ikke er Google som står bag, selvom dette system benytter Googles applikationer som udgangspunkt, og har flere tidligere Google ansatte bag sig. gOS står derimod for Good OS, selvom jeg tror de fleste tænker Google OS inde i sig selv, når de ser navnet.

Det er et kommercielt firma, som står bag, og som faktisk har haft god succes med det. Udover et ret lækkert design, som er baseret på skrivebordmsiljøet Enlightenment, formåede firmaet også at få gOS installeret på en serie computere, som det gigantiske amerikanske firma Wall-Mart begyndte at sælge. Salget gik ikke specielt godt, og Wall-Mart tog tidligere på året gOS computeren af hylden igen.

Og senest har firmaet lavet en særlig udgave til det i tiden meget hypede begrebet cloud computing.

gOS Gadgets 3.0 er meget velegnet til små netbooks, og andre computere hvor processorkraft og RAM ikke findes i stride mængder, men hvor der til gengæld er en god internetforbindelse. Det er hovedsaglige online applikation som Google Gmail, Google Calendar, Google Docs, Google Maps osv der bruges, selvom der også findes offline applikation som Open Office.

gOS er absolut værd at prøve, og særligt hvis man har en gammel bærbar, og er storbruger af Googles online applikationer.

Download gOS Gadgets her.

OpenGeu #7

For almindelige brugere med hang til Enlightenment

OpenGeu er også tidligere kendt som Geubuntu, men grundet varemærkebeskyttelse på *buntu, måtte distro’en skifte navn. OpenGeu er lige som gOS baseret på skrivebordsmiljøet Enlightenment, og er derfor også en letvægts-distro.

Enlightenments styrke ligger i sin rendering af 2D grafik samt animationer, som virkelig kan se rigtig godt ud.

OpenGeu kan afprøves som LiveCD, og installationen er ligesom de øvrige Ubuntu-varianter. Førstehåndsindtrykket af OpenGeu er at det ser rigtigt godt ud. Men ikke så snart man har kørt musen lidt rundt i menuerne, opdager man hurtig hvor overfladisk denne æstetik er. Teksten gnidres oveni i hinanden, og animationerne er da lette, men er ikke særligt godt integreret.

Som man kan se i gOS, så er Enlightenmen i sig selv et ganske fint skrivebordmiljø, men i OpenGeu er det så dårligt implementeret, at man hurtig dropper det igen. OpenGeu kan derfor kun anbefales, hvis du har planlagt selv at bruge tid på at få en mere smidig grafik.

Download OpenGeu her.

Mythbuntu #8

Mythbuntu er der skrevet lidt om længere oppe i denne artikel, så den vil jeg springe over her.

Voicebuntu #9

Mangler du en telefoncentral?

Voicebuntu minder lidt om Mythbuntu: Ligesom Mythbuntu er Ubuntu med prækonfigureret MythTV, så er Voicebuntu en Ubuntu udgave med prækonfigureret Asterisk og VoiceOne.

Asterisk er en fuld professionel PBX, og som er det mest benyttede stykke software til styring af IP telefoni i virksomheder verden over. Asterisk styrer alt IP telefoni i en virksomheder såsom køer og lokale numre. VoiceOne er en web-baseret GUI til Asterisk.

Med Voicebuntu får du et PBX system, som er lige til at gå til. Voicebuntubruges som LiveCD, så man kan bruge systemet uden at skulle installere noget først.

Hverken installationen af Voicebuntu eller interfacet efter opstart ligner andre Ubuntu varianter. Download Voicebuntu her.

gNewSense #10

For Free Software fans

gNewSense er en Ubuntu variant baseret på Gnome, som er lavet af Free Software Foundation i protest over, at Ubuntu ikke benytter 100% Frit Software – altså software som ikke er fuldstændigt åbent for andre at bruge og rette i.

Canonical støttede gNewSense ved at have sin egen Fri version, Gobuntu, men grundet generel manglende for distroen, er Gobuntu atter blevet afviklet.

Tanken bag gNewSense er god, og går ud på at sørge for at man kan køre sin computer på kun helt frie programmer. Men det giver nogle problemer for den helt almindelige bruger, som ikke kan bruges proprietære drivere til fx sit grafikkort.

gNewSense er derfor for Linux-brugere, som har en meget ideologisk tilgang til systemet. Download gNewsSense her.

Ovenstående er lidt af, hvad jeg nåede på 20 minutter til mit foredrag den 1. november til Ubuntu Live! på CBs i København. Der er screenshots af de forskellige systemer i min præsentation, som jeg linker til øverst i artiklen.

Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.

Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.

Efter udgivelsen af Ubuntu 8.10 kan man forvente langsomme downloadhastigheder fra ubuntu.com, og direkte opgraderinger vil formentlig også ske med meget lav hastighed. Til Ubuntu Live! kan du låne en af vores installations-CD’ere, og derved undgå den langsomme opdatering eller download.

Ubuntu Live! sponsoreres af Casalogic og Magenta, og det hele foregår på CBS ved Solbjerg Plads, som frit stiller lokaler til rådighed, og arrangementet er endvidere lavet i samarbejde med SSLUG.

Der er fri entré, og har man lyst til at blive efter arrangementet, så er man også velkommen til det, hvor der med garanti er nogle stykker, som snupper en øl på en café.

Programmet ser ud som følgende med sideløbende installations-workshop:

• 12.00 Dørene åbner
• 12.30 Velkomst
• 12.45 Nyheder i Intrepid Ibex
• 13.15 Ubuntu Danmarks community v/ SørenBredlundCaspersen
• 13.45 10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter v/ MartinPihl
• Pause
• 14.45 Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux? v/ Phillip S. Bøgh
• 15.45 Open Office 3.0, features og tips /v Leif Lodahl
• 16.40 Afslutning og efterfølgende workshops
• 18.00 Pizza og café

Som det fremgår, vil undertegnet selv holde et lille oplæg, hvor jeg vil fortælle om 10 forskellige styresystemer, som er varianter af Ubuntu. Nogle af styresystemerne kender de fleste med garanti, mens jeg er sikker på, at der også vil være et par stykker, som ikke er kendte af mange.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på dets wiki, eller læs mere i Ubuntu Danmarks forum.

Ubuntu Live! 2008 programmet (klik for stort billede)

Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.

Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.

I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.

Faneblade i Nautilus

Ubuntu 8.10 kommer med den nyeste Gnome version (2.24), hvor der er den længe ventet feature: Faneblade( tabs) i filbrowseren Nautilus. Det er ikke sket så sjældent, når man har arbejdet med mange Nautilus-vinduer åbne, at man har ønsket sig, at de kunne ligge i ét vindue med flere faneblade. Det bliver snart muligt.

Krypterede mapper i hjemmemappen

I Intrepid Ibex bliver det også muligt som standard at kryptere private mapper.

Gæst Session

Når Ubuntu er installeret, er man logget ind med den bruger, som man oprettede under installationen. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt med to klik at skifte bruger, så man kommer ind i en såkaldt gæst-session. Fordelen med denne gæst session er, at hvis en kollega eller bekendt lige hurtigt skal bruge computeren til at browse lidt på internettet eller checke mail, så kan du skifte til gæst-sessionen i stedet for at logge helt ud.

Således kan du roligt overlade din computer midlertidigt til en anden, uden at være bange for at nogen kigger på dine private data. Særligt velegnet til arbejdspladser og bærbare.

Ny Netværkshåndtering (Network Manager)

Den nye netværkshåndtering kommer med et par nye features, som ikke bare gode at have med, men strengt nødvendige at have med. Netværkshåndteringen inkluderer fra 8.10 nemlig standardunderstøttelse af blandt andet 3G forbindelser, som er på hastig fremfærd i både Danmark og udlandet.

Nyt tema

På vejen mod den næste LTS (Long Term Supported) udgave i 2010 opdateres Ubuntus standard tema løbende. 8.10 har derfor fået en overhaling på en række områder, og udover blandt andet skrivebordsbaggrunden er blevet udskiftet, så er trommerne ved opstarten også erstattet af en ny intro. Derudover har Intrepid Ibex generelt fået et mørkere tema. Dejligt med noget forandring.

Live USB værktøj

Hvis man vil prøve Ubuntu uden at installere systemet, har man længe kunne downloade installations-CD’en, og boote op som såkaldt LiveCD. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt selv at skabe en Live udgave Ubuntu – blot på USB. Intrepid Ibex inkluderer nemlig et værktøj, som kan lave dette out-of-the-box.

Af de mere tekniske features jeg også forventer mig mere af, er opdateringen af X.org til 7.04, som bl.a. introducerer en nye fejlsikret X, og bedre værktøjer til at finde årsag til fejl i X.org.

Derudover er der den nye Kernel 2.6.27, som bl.a. byder på bedre hardware support.

En væsentlig mangel på listen er dog Open Office version 3, som netop er udgivet. Version 3 er ikke inkluderet i Ubuntu 8.10, da man under planlægningen af 8.10 tvivlede på, at OOo V3 kunne overholde det planlagte udgivelsestidspunkt.

Kritikere af denne beslutning har hævdet, at når man også kunne inkludere Firefox 3 Beta 5 i Ubuntu 8.04 LTS udgaven, så kunne man også inkludere Open Office version 3 i Ubuntu 8.10.

Men en væsentlig forskel på situationen omkring de to applikationer er, at Firefox 3 skulle inkluderes i en LTS udgave, som skal holde mellem 3 og 5 år. Version 8.10 har kun en levetid på 18 månder, og de fleste brugere af ikke-LTS udgaverne skifter alligevel version, så snart der er en ny version.

Konsekvensen af at holde Firefox ude af 8.04, er derfor betydeligt større end konsekvensen af at holde Open Office version 3 ude af 8.10. Ønsker man alligevel OOo V3, kan den hentes online som .deb fil.

Installation

Men som nævnt så har jeg kun fået den afprøvet med et halvt hjerte i en virtuel maskine. Jeg ser frem til snarest at afprøve den i et rigtigt miljø, især efter de gode anmeldelser indtil videre.

Man skal huske, at hvis man opgraderer torsdag den 30. oktober eller den følgende uge, så skal man være opmærksom på, at det kan tage sin tid at hente opdateringerne eller ISO-filen ned fra nettet. Traditionen tro plejer der at være pres på serverne, når en ny version udkommer. Man kan dog også hente ISO-filen som torrent fra http://linuxtracker.org

Som alternativ kan man også komme til Ubuntu Live! arrangementet i København lørdag den 1. november. Udover en håndfuld oplægsholdere som vil snakke om Ubuntu og Open Source, så er der sideløbende også mulighed for at få hjælp til installation.

Der vil være en bunke installations-CD’ere tilgængelig, som man kan låne af, så opgraderingen kan gå hurtigt, og man ikke er afhængig af de pressede servere og netværksforbindelse. Så kom til Ubuntu Live! på CBS i København lørdag den 1. oktober.

Se i øvrigt hele listen over tilføjelser her: https://blueprints.launchpad.net/ubuntu/intrepid

Edubuntu er designet med det formål, at læreren, pædagogen eller forældren med systemet får et komplet klasseværelse med systemet, udstyret med programmer til alle fag.

Såkaldte edutainment (education+entertainment) programmer udgør kernen af Edubuntu, og som navnet antyder, er det programmer som gør læring sjov. Det kan være et matematik-program som TuxMath, der er et skydespil, som handler om at skyde regnestykker ned, inden de nå bunden, ved at regne dem ud.

Udover matematik indeholde Edubuntu programmer indenfor blandt andet (men ikke udelukkende) geografi, sprog, geometri og religion, og der følger desuden en bunke programmer med til kreativ brug, herunder billedredigeringsprogrammer til både børn og voksne (til leg og professionelt brug) samt CAD program.

Dette er naturligvis alt sammen udover de standardprogrammer, som også følger med Ubuntu. Det gælder browser, emailprogrammer, Officepakke og meget mere.

Edubuntu indeholder primært programmer indenfor følgende hovedkategorier:

Office pakke

Open Office er en komplet Office pakker, som er et frit og gratis alternativ til Microsoft Office. Open Office kan både åbne og gemme Microsoft Office dokumenter.

Web browser

Firefox er standardbrowseren i Edubuntu. Firefox har allerede mere end 25% markedsandel på verdensplan, og den store udbredelse har bl.a. gjort den til standardbrowseren i Edubuntu.

Email, Messenger og IP telefoni

Mailklienten i Edubuntu hedder Evolution, og har integreret kalender og Exchange funktionalitet. For bør og unge er Messenger uundværligt, og det til det formål er Pidgin med som klient. Slutteligt kan det frie program Ekiga bruges til både IP telefoni og video konference.

Grafik

Programmet Dia er et fantastisk godt værktøj til diagrammer mm., Gimp er en fuldgod erstatning for Photoshop, Scribus til layout og publicering i stedet for fx Adobe Illustrator eller InDesign. Og til avanceret 3D modellering kommer Blender med som standardprodukt.

Lyd og Video

Der er naturligvis også en medieafspiller med ti Edubuntu, og til at håndtere lyd er Rythmbox standardafspilleren. Rythmbox kan måske bedst sammenlignes med iTunes. Så er der Totem til videoafspilning, og Sound Juicer til at hente lyd fra CD’er over på computeren. Til lydredigering kan man evt installere Audacity efter installationen.

Videnskab

Af de lidt mere usædvanlige programtyper så har Edubuntu også en række videnskabelige af slagsen med. Undersøg fx mere end 130.000 af universets stjerner med det fantastiske planetarieprogram Kstars. Eller test klassens fysik- og kemievner med programmerne Kalzium og Atomix, som lader eleverne udforske det periodiske system, og leger med kemien i et spil.

Matematik

Særligt indenfor matematik findes der en lang række programmer med hvert sit speciale. Der findes spil, som på underholdende måde træner i udregning af ligninger, procentregning eller bare grundlæggende aritmetik. Eller find programmer som gør det mere spændende at lege med geografi eller geometri. Udover de programmer der følger med standardinstallationen, kan det klart anbefales at browse de mange øvrige gratis programmer, som der ligger på installations-CD’en.

Tegning

Som tidligere nævnt indeholder Edubuntu tegneprogrammer for både voksne og børn. Henvendt særligt til børn er et program som TuxPaint, som bl.a. indeholder en række standardfigurer, som kan bruges i tegningerne. Det gør tegning til noget rigtigt underholdende for de mindst.

Grundlæggende evner

Udover de nævnte hovedgrupper indeholder Edubuntu også programmer, som drejer sig mere om grundlæggende evner. Det er fx Tuxtype, sopm lærer både børn og voksne blindskrift på en computer, eller gCompris der lærer de mindste om det helt fundamentale indenfor områder som computer, algebra, videnskab, geografi og meget mere.

KEduca er desuden et medfølgende program, som giver læreren mulighed for at teste eleverne med en eksamen indenfor sit udvalgte område. Man kan selve lave testene, og har bl.a. mulighed for at inkludere billeder og andet.

Installation

Edubuntu er særligt optimeret til at fungere som såkaldt tynd klient. Det betyder kort fortalt, at Edubuntu kan være installeret et centralt sted, og ude i klasseværelserne kobles der fra skærmen op til denne centrale server, som står for selve databehandlingen.

Men Edubuntu kan naturligvis også installeres på normalvis, og her nedenfor vil jeg beskrive hvordan det gøres.

Kort fortalt skal du bruge to CD’er. Den ene er en almindelig Ubuntu installations-CD, som kan hentes fra http://ubuntu.com/getubuntu. Den anden CD er Edubuntus Addon-CD. Edubuntu er nemlig i virkeligheden bare en slags addon, eller udvidelse, til den almindelig Ubuntu. Det har den fordel, at flere kræftes deles for at lave systemerne så optimale som mulig. Hent Edubuntu Addon-Cd’en på http://edubuntu.com/Download.

Installér Ubuntu på normal vis, og opdater systemet, når det er klart.

Når Ubuntu er færdig-installeret så sæt Edubuntu Addon-CD’en i computeren, og du får følgende dialogvindue.

Klik “Start addon installer”, og du vil straks se, at Tilføj/Fjern åbnes.

I venstre menu kan du se de forskellige kategorier, som indholdet af addon CD’en er inddelt i. For at installere Edubuntu vælger du bare menuen Edubuntu Desktop, og i højre vindue sætter hak i Edubuntu Desktop.

Det vil installere Edubuntus grundsystem med en masse standardpakker, og ønsker du pakker end bare standardpakkerne, kan du også vælge dem nu. Du kan til enhver tid installere flere pakker, så du behøver ikke vælge andet end Edubuntu Desktop nu.

Der skal installeres omkring 100 pakker, så det tager lige et kvarters tid højest. Når alt er installeret, kræver systemet en genstart. Genstart computeren, og når du når til login-skærmen, vil du for første gang se ændringen: Det er nu Edubuntus login-skærm. Log ind med den bruger som du lavede til den oprindelige Ubuntu installation.

Når du er logget ind, vil du kunne se standard Edubuntu-skrivebordet med dets egne ikoner og eget wallpaper. I opbygning ligner det et standard Ubuntu-skrivebord.

Men til forskel fra Ubuntu så er der nu en lang række ekstra programmer med, som du kan finde i menupunktet programmer. Der ligger flere læringsprogrammer under de forskellige undermenuer, men det er nu særligt undermenuen læringsprogrammer, som er interessant.

Under læringsprogramm findes størstedelen af de nye programmer til børn og unge, og er man ikke tilfreds med udvalget, så kan man altid installere. Det kan man gøre enten fra CD’en eller via Tilføj/Fjern over internettet

Men også i de andre undermenuer er der kommet andre programmer til, som er nyttige i undervisnings- og læringsinstitutioner.

Som nævnt er Edubuntu fyldt med mulighed for de såkaldte edutainment-programmer, som blander leg og læring. Et eksempel på dette er TuxMath, som er et skydespil. Her skal man skyde regnestykker ned ved at angive det korrekte resultat af regnestykket.

Sværhedsgraden kan justeres, så det både giver udfordring for de større elever, men samtidigt også kan bruges til de mindste.

Prøv selv spillet. Jeg garanterer, at det nok skal blive svært.

Jeg har i denne blog-artikel gennemgået det grundlæggende omkring Edubuntu. Der er mange flere muligheder, end dem jeg har skitseret her, og særligt Edubuntus muligheder for LTSP og LDAP integration er jeg ked af at have udeladt.

Edubuntu på LTSP giver skoler mulighed for at have mange klienter ude i klasseværelserne, men kun i virkeligheden at have meget få maskiner at vedligeholde.

I den nærmeste fremtid vil jeg skrive mere om Edubuntu, da jeg starter et eksperiment med Edubuntu i et klasseværelse. Reaktionerne på det og eventuelle udfordringer vil bliver dokumenteret.

Ikke mindst vil jeg efter eksperimentet også tage en snak med skolens rektor, som både kan spare penge med et gratis styresystem, og samtidigt give eleverne og lærererne bedre mulighed for sjov og effektiv læring.

Da Edubuntu ligesom Ubuntu kan køre på ældre maskiner end Windows, kan der være rigtig god økonomi i det for en skole eller institution at skifte til Edubuntu, istedet for at smide en aldrende computer ud. Det område vil jeg også undersøge nærmere.

Wikipedia på Ubuntu

Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.

Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.

Programmet er sådan opdelt, at det primært er de erhvervsrettede foredrag, der afholdes om fredagen. Det er også den dyre dag, som står for omkring 800 kr. af de godt 1100. kr. som en billet for begge dage koster. Argumentet er selvfølgelig, at det først og fremmest er repræsentanter for virksomheder, som deltager om fredagen, og regningen alligevel bare sendes til virksomheden.

Hvor fornuftigt det end er, så der til gengæld er plads til at gøre lørdag billetten tilpas billig, så alle entusiasterne kan deltage, så ærgrer det mig personligt, at fredagen er den dyreste.

Open Source Days is the largest open source conference in the nordic area. It’s your opportunity to meet, share, experience and learn from professional open source experts.

You have the opportunity to meet many companies both working with and providing the foremost open source solutions for your business. Improve productivity and get cost effective solutions at Open Source Days 2008.

Open Source Days 2008 is a great chance to gain inspiration, but also to reflect and evaluate how open source might improve your business and technical side of your life. Open Source Days is also a great chance to expand your professional network.

Fredag har den del af programmet, som tiltaler mig allermest, men da jeg ikke har en virksomhed at sende regningen til for besøget, så bliver det lige en tak for dyr.

Ikke nok med at jeg skal tage en dyrbar fridag fra arbejdet, der er også transporten frem og tilbage, og sidst men ikke mindst billetten. Det ender altså med at koste ganske meget, som man sagtens kan bruge på andre ting. Jeg kunne nu godt have fundet på at tage til det om fredagen, men udskyder det nok til næste år.

Lørdag glæder jeg mig mest til, udover at møde mine ‘Ubuntu-kolleger’ igen, foredraget med Jordan K. Hubbard fra Apple, der ikke er en Hr. hvem-som-helst. Jordan vil fortælle lidt om Apples udvikling.

Derudover vil Kasper Lund fra det danske Google kontor fortælle lidt om den højt besungne javascript engine, V8, i Googles nyligt annonceret browser Chrome.

Sidst men ikke mindst er der også en række foredrag, som omhandler Åbne Standarder i bl.a. det offentlige samt åbne formater generelt. Og så er der selvfølgelig rækken af Lightning Talks, hvor der 15 minutter ad gangen bliver fortalt om diverse mindre og langt mere specifikke emner.

Alt i alt skal det nok blive rigtigt godt, og jeg glæder mig til en dag med masser af nye inputs og inspiration til videre arbejde.

Programmet: http://opensourcedays.org/2008/agenda

Peter kritiserer herefter de typiske argumenter der benyttes, når entuasiaster skal ‘sælge varen’. Selvom jeg er delvis enig i kritikken, er det knap så meget lødigheden af argumenterne jeg er kritisk overfor, som det er leveringen og timingen af dem, som jeg synes der er en finger at sætte på. For hvad er marketing, og hvordan skal vi gøre gavn af den?

Marketing handler fundamentalt set om én ting: At lave et salg! At lave et salg hvor der er et salg at lave. Hvad vil det sige? Jo, det vil sige, at har  Linux en potentiel kunde, så skal man forstå, hvad er den kundes bevæggrunde til måske at foretage salget. Når du forstår det, så ved du også hvilket argument du skal bruge.

Peter Makholm nævner de typiske argumenter, vi hører i Linux-kredsene:

“Masser af gratis (og kommerciel) support”
“Linux bringer liv i gammel hardware”
“Ikke mere malware og virus – et sikkert system”
“Et mere gennemskueligt system og fejl der kan rettes”
“Global opvarmning, nationaløkonomien, demokratiets overlevelse, de unges moral og kriminelle udskejelser…
“Linux er ikke Windows…”

Men jeg vil ikke, som Peter Makholm, kritisere disse argumenter, for argumenterne er ikke nødvendigvis dårlige, fordi der findes modargumenter. Argumenterne kan være dårlige, fordi timingen af dem er ringe, elelr fordi det forkerte argument bruges på en forkert person på et forkert tidspunkt. Skal man snakke alvorligt om markedsføring af Linux, så handler det om at forstå, hvad den potentielle kunde er træt af ved sit eksisterende produkt, og fortælle ham hvorfor Linux er netop på lige den del del. Det handler om, at hvis den potentielle kunde er nysgerrig efter noget nyt, at fortælle den potentielle kunde hvorfor netop Linux er spændende.

Vi kender alle en person, som har været lidt træt af Windows (ja, for det har alle jo været), og som går og lurer lidt på den der lækre Mac, som er ååh flot – og i øvrigt stabil og virusfrit. Det eeeeneste problem er bare lige, at den er lidt for dyr…

Hm, hvilke argument ville passe ind her? Det er klart: Man taler om Compiz, og hvor fantastisk flot og lækker Compiz er, hvor meget man kan tilpasse Ubuntu efter sit ønske. Man nævner selvfølgelig også, at Open Office altså ikke er verdens kønneste program, men opfylder de praktisk behov.

Uanset hvilke argumenter man måtte bruge, er det altid nødvendigt at være nuanceret!

Så selvom du er en vildt engageret og entuasiastisk Linux-bruger, og det lyder som det rene Paradis, når du fortæller om dette styresystem, så husk også at fortælle lidt om de negative, som Linux kan give den nye bruger. Hvis du er ærlig og nuacneret, er du for det første mere troværdig (!), og for det andet risikerer du heller ikke, at den nye bruger flygter lige så snart, at Linux ikke er det Paradis, som du fik det til at lyde som.

Så her til sidst vil jeg tage en anden approach end Peter Makholm. I stedet for at remse svaghederne ved de gængse argumenter op, vil jeg tage disse argumenter, og give et eksempel på hvornår det er godt at anvende, og hvornår det er dårligt at kaste ind i ringen

“Masser af gratis (og kommerciel) support”

De fleste Windows brugere jeg kender, har aldrig brugt Microsoft supporttilbud, og bruger ikke rigtigt specifikke forums for support og andet. Til gengæld oplever jeg meget positive oplevelser, når jeg hører om nye brugeres møde med Ubuntudanmark.dk’s forum. Det engagerede og aktive community er et rigtigt godt argument.

Men Peter Makholm har selvfølgelig ret i sin betragtning, at selvfølgelig skal der med argumentet medfølge links til de respektive sider og virksomheder.

Hvornår skal man fx ikke bruge argumentet? Når du snakker med din moster, hvis eneste supportlinje er hendes nevø eller nabo eller lignende

“Linux bringer liv i gammel hardware”

Jeg kender nu mange, som ikke vil ofre penge på en ny (nyere) PC, og selv nogen som stadigvæk kører 98′ fordi XP er for tung til PC’en. Ja, hvis man kører 98′ er selv Linux nok heller ikke det rette valg, men har man en bekendt, som bruger en ældre PC, og som er tynget af den uafvendelige råddenskab, som hurtigt får en Windows PC til at sløve ned, ja så er dette argument ganske anvendeligt.

Argumentet er dog ikke særlig velegnet til nøder og halvnørder, som godt kan lide bleeding edge og high performance.
“Ikke mere malware og virus – et sikkert system”

Argumentet holder lidt værdi, men her jeg mere enig med Peter, end jeg er på de andre argumenter. Ikke fordi der er mindre malware til Linux, fordi det er der, men fordi påstanden om at Linux er mere sikkert, netop kun er det: en påstand. Før hackere, spammere og andre personer ser en lige så stor interesse i at bryde Linux’ sikkerhed, før ved vi ikke med sikkerhed, om Linux virkeligt er mere sikker. Den største trussel mod et system er ikke root-adgang eller kerne-arkitektur, men menneskers manglende kritiske sans overfor ting de møder på vejen. Mennesket, og ikke systemet, er det svage link i kæden her.

Ikke desto mindre står argumentet som sandt som systemet er pt, og indtil det er modbevist, anser jeg det stadigvæk for et nyttigt argument overfor folk, som er mere end normalt plaget af malware. Men til min anbefaling følger også en anbefaling om at installere antivirus på Ubuntumaskinen

“Et mere gennemskueligt system og fejl der kan rettes”

Ja, det er bestemt et mere snævert argument, og kan kun benyttes for alvor overfor de mere teknisk anlagte personer (jeg sagde ikke NØRDER ). Det kan ovenikøbet bruges som stråmand til at fortælle om de mere generelle principper i Open Source software branchen. Til argumentet bør der medfølge nogle konkrete eksempler. Mit nyeste yndlingseksempel er sikkerhedshullet i SSH nøgle-genereringen, som levede i 20 måneder uden nogen opdagede det. Da det blev opdaget, blev det også rettet øjeblikket, og sendt ud til Debian, Ubuntu osv. Ikke noget med at vente til den første torsdag måneden efter.

Bør ikke benyttes overfor ikke-teknisk interesserede..

“Global opvarmning, nationaløkonomien, demokratiets overlevelse, de unges moral og kriminelleudskejelser…

Det her er faktisk mit yndlingsargument

Jo jo, det er her man kan være virkelig kreativ Nej pjat, Peter har en pointe i her, at alverdens argumenter om Linux’ og Open Sources lyksaligheder ofte benyttes, og jeg må også tilstå selv at være en af dem. For det som virkelig fascinerer mig ved Open Source software, er det her grundlæggende princip i, at den varer jeg anskaffer mig (fx Ubuntu), ikke er en tilfældig og kold vare, men en vare som jeg kan gøre til mit helt eget – min personlige ting. Der er noget håndværker-stolthed over: Jeg har selv været med at øve indflydelse på det.

På en måde er disse argumenter de farligste argumenter at bruge, på den anden side kan de også være det, som virkelig overbeviser nogle folk, fordi vi entuasiaster kan være virkelige passionerede omkring lige netop denne del. Det er en balancegang, hvor den potentielle kunde man står overfor, kan opfatte dig som enten vild fanatisk (ingen kan lide fanatisme) eller vild passioneret. En tommerfingerrel er altid at være positiv og definere Linux som noget positivt – og ikke som noget, der bare er bedre end det andet “#¤% system
“Linux er ikke Windows…”

For nogen virker sådan en negativ definition desværre. Desværre, kan man måske sige, rummer argumentet dog væsentligt mere værdi efter Vistas lancering, og det er måske i forbindelse med utilfredse Vista-brugere, at man kan bruge dette argument. Man bør dog hurtigt forfølge den anden vej og i stedet definere Ubuntu positivt i forhold til egenskaber.

Bottomline er, at argumenterne såmænd er valide nok, det handler blot om, i hvilken kontekst vi bruger dem. Men derfor synes jeg nu alligevel, at Peters opfodring er kærkommen: Kom med alle de gode argumenter for Linux du kan!

Jeg har kigget lidt nærmere på 8.10, som det ser ud nu, mens vi venter på nogen rigtige planer for stenbukken.

Allerede da Mark Shuttleworth offentliggjorde Ubuntus beslutning om navnet for den næste Ubuntu, hvilket han gjorde 2 måneder inden 8.04 LTS Hardy Heron udgivelsen, gav han nogle pejlemærker for, hvad nogle fokuspunkter for 8.10 bliver.

Først og fremmest bliver der et stort fokus på trådløs internet og adgang til trådløse netværk. Især et fokus på såkaldt “Pervasive Internet Access”, nemlig det at man kan være på internettet overalt, hvor man end færdes. Ifølge Mark skal det være muligt, at konstant være på nettet, uanset om man bevæger sig fra tog, til bilen og til hjemme, så opkobling på tilgængelige netværk sker automatisk, og helst uden at personen opdager, at man har skiftet netværk undervejs.

Mobilitet er dermed også det andet nøgleord.

Det tredje nøgleord som Mark Shuttleworth nævnte dengang, var et fokus på performance, altså ydeevne. Ubuntu skal være hurtigere, mere stabil og kunne yde mere på mindre hardware. Alt sammen noget som vi alle er interesseret i.

Desværre foreligger der endnu ikke flere detaljer i udviklingsplanerne, så vi må vente lidt endnu med at høre, hvor mange de nye spændende features vi kan forvente os.

Derimod ved vi, at på tidspunktet for 8.10 udgivelsen vil Open Office være klar i version 3.0, og at denne bliver inkluderet med 8.10. Der er meget væsentlige forbedringer til Open Office 3.0, men for sådan nogen som mig, som bruger OOo på et ikke så højt plan, er det nok performanceforbedringen, som jeg ser allermest frem til. OOo 3.0 præsenterer også et nyt interface: Du starter Open Office op i en slags startmenu, en splash screen, hvor du så vælger hvilket Open Office produkt du vil bruge (skriveprogram, regneark, præsentation osv).

Hvis man tager et kig på Stenbukkens udgivelsesplan, eller man følger med på Planet Ubuntu, kan man se, at der i skrivende stund afvikles FOSS Camp i Prag, Tjekkiet. Foss Camp er en tilbagevendende årlig begivenhed, hvor forskellige Open Source projekter stikker hovederne sammen, og snakker om hvilke ting man kan samarbejde mere omkring, og hvilke ting man skal fokusere på, hvis der er noget, som overlapper hinanden (hvilket der er rigtigt meget som gør). Der er ingen tvivl om, at rigtig mange ideer og rigtig mange planer kommer ud af Foss Camp.

Foss Camp bliver efterfulgt af Ubuntus Developer Summit, hvor udviklere engageret i Ubuntu mødes, og lægger yderligere planer. Jeg er derfor sikker på, at vi i løbet af næste uge, eller højest ugen efter, vil få løftet sløret for nogen af de kommende planer for 8.10.

For allerede den 12. juni er det meningen, at den første af i alt 6 planlagte Alpha versioner (udviklingsversioner) skal udgives til test. Og i hele den lange perioder fra den 12. juni til den 28. august, kan man forvente, at de rhele tiden vil komme nye og flere features til listen. Den 28. august lukker man for adgangen for nye features, så de resterende Alpha og Beta versioner bliver forbehold rettelser til eksisterende features.

Og derefter kan vi, ifølge udgivelsesplanen, forvente en endelig stabil udgave den 30. oktober 2008

Det bliver rigtigt spændende at følge, og jeg glæder mig til snart at høre noget mere om, hvad der kommer med i Intrepid Ibex, og hvad vi skal forvente os. Hvis man har lyst, kan man hoppe med på en lytter på Ubuntu Developer Summit, og høre lidt om hvad der diskuteres. Der ligger også Youtube videoer fra mødet, så vil gerne se lidt nærmere på UDS, er dette en oplagt mulighed.

I denne artikel kan man læse, at Zepto.dk har tænkt sig at lancere en bærbar til 2400 kr. Det skulle være unødvendigt at nævne, at til den pris medfølger Windows XP eller Vista naturligvis ikke, og som der nævnes i artiklen, vil der blive mulighed for at vælge at vælge Ubuntu som styresystem. Alternativet til Ubuntu på maskinen, vil, som underdirektøren i Zepto selv sige, at computeren vil blive alt for forholdsvis dyr, hvis man vælger XP eller Vista til den.
Version2.dk: Zepto vil banke de billigbærbare af banen

VISTA er godt for Linux! I denne artikel fra Version2.dk mener Mads N. Madsen, at netop Vista og de mange problemer og den store modstand mod systemet for alvor kan sætte skub i brugen af Linux på desktoppen. Argumentet er selvfølgeligt, at springet fra XP til Vista og MS Office 2007 ikke er større end springet fra XP og til fx Ubuntu og Open Office.
Læs det hele her: Vista-udfordring kan sætte skub i desktop-Linux

Omvendt har vi så i denne artikel Novell-chefen på banen, som påstår at Linux fortsat har lang vej på desktop-området endnu. Novell-chefen er selvfølgelig farvet en smule af, at Novell primært henvender sig til server-markedet, og fordi deres desktop udgave er hårdt presset af konkurrencen fra Ubuntu. Ikke desto mindre giver artikel lidt stof til eftertanke.
Version2.dk: Novell-chef ser fortsat lang vej for Linux til private

Og i forlængelse af de to ovenstående artikler har vi så den næste i rækken – ligeledes fra Version2.dk. Derfor fejler Linux på desktoppen er den bombastiske titel, og bedømt på antallet af kommentarer og temperaturen på selvsamme, så har artiklen vist trådt nogle folk over fødderne. Men når man længere end bare til overskriften, kan man dog se, at artiklen er væsentligt mere nuanceret end først antaget. Lidt ærgeligt at skribenten valgte en ‘Ekstra Blad’s-overskrift’, for artiklen gemmer virkelig på mange gode betragtninger, som desværre let kan ødelægges eller overses på grund af en forudindtaget holdning til den ene eller anden side, inden man overhovedet når til brødteksten.
Version2.dk: Derfor fejler Linux på desktoppen

Læs også reaktioner fra disse danske bloggere på artiklen:
soderblom.dk: Linux på desktoppen til alle!
Dorte Toft, Business.dk: Nul Linux til forbrugerne siger Red Hat og Novell

Ugen var også ugen, hvor det danske Ubuntu community kunne udgive den første danske udgave af det internationale Ubuntu community’s ugentlige nyhedsbrev:
Ubuntus ugentlige nyhedsbrev, udgave 86 | Mit eget blog indlæg om det

]]> http://martinpihl.dk/blog/ugens-ubuntu-16/feed 0 http://martinpihl.dk/blog/ugens-ubuntu-15 http://martinpihl.dk/blog/ugens-ubuntu-15#comments Mon, 14 Apr 2008 18:42:13 +0000 Martin Pihl http://martinpihl.dk/words/?p=24

En dag forsinket … i burde jo have fået denne artikel i går. Men som de siger: Bedre sent end ALT for sent

Men hermed et udsnit af den seneste uges Ubuntu skriverier, hvor der helt klart har været fokus på det kommende release party i Århus:

Uge 15 blev ugen hvor den danske afdeling af Ubuntu annoncerede arrangementet Release Party i anledning af udgivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron den 20. april. Og det er der allerede skrevet en masse om. Her er nogle links:

Søren C’s blog: Ubuntu Hardy Heron Release Party
Modspil.dk (a.k.a Carsten Agger): Ubuntu 8.04 Release Party
Niels Kjøller Hansen (gnomonic): Ubuntu 8.04 (Hardy) Release Party
LinuxIN.dk: Ubuntu 8.04 (Hardy) Release Party

Men nok om Release Party’et. I denne artikel linker LinuxIN.dk til en guide om opsætning af 3D grafik. Selve guiden er på engelsk, men det er også muligt at deltage i diskussionen af guiden på LinuxIN:
Nem Installations Guide for 3D Desktop i Ubuntu 8.04

En af ugens større nyheder var nyheden om, at den Schweisiske provins Geneve dropper Windows på 9.000 af provinsens computer, og erstatter det med Ubuntu. Argumentet er, at dels sparer institutionerne penge til licens til Microsoft, og for det andet kan elever benytte samme software derhjemme, uden at skulle investere dyre penge i samme software. I øvrigt samme argumenter som Tønder Kommune bruger for indførelsen af Open Office i stedet for Microsoft Office.
Computerworld.dk: Schweiziske skoler giver Microsoft en sveder

Denne blogger skriver et indlæg på ugens nyhed fra det meget velansete IT analysebureau, som forudsiger, at Microsoft og Windows engang i fremtiden vil kollapse under sin egen vægt. Bloggeren mener, at Ubuntu vil være et alternativ:
soderblom.dk: MacDonald tror ikke på Vista

Denne blogger har skiftet Windows helt ud med Ubuntu:
Fam-Friis.dk: Ubuntu & barnevogn

På Naturalisme.dk bekender denne blogger sig til ‘sin nye religion’, Ubuntu. Som han skriver: Hidtil har jeg været en almindelig, ubegejstret kultur-Windowsbruger, men nu har jeg set lyset. Og lyset hedder selvfølgelig Linux. Artiklen er rigtig velskrevet med et blink i øjet, og den har fået nogle meget spændende kommentarer. Her er der bl.a. en som skriver: Det er utroligt imponerende, at en flok IT-nørder, som arbejder frivilligt, kan konkurrere med hele den kommercielle softwareindustri. Læs hele artiklen her:
Naturalisme.dk: Konversion

Det startede med et indlæg gennem Planet OpenSource, som der er et link til her i venstre side, fra Leif Lodahl’s blog. Leif Lodahl er den danske koordinator for oversættelse af Open Office (OOo) og diverse andre OOo aktiviteter. I sit indlæg skriver Leif Lodahl, at Birgir Ingolf Sigurðsson, Cand.merc(dat) ved Copenhagen Business School har færddigjort en afhandling, som undersøger de totale omkostninger ved henholdsvis Open Office og Microsoft Office i de offentlige færøerske institutioner. Det viste sig, at det færøerske selvstyre kunne spare millioner ved at skrotte MS Office og i stedet bruge OOo.

Leif Lodahl linker videre til John Gøtzes blog, hvor man også kan downloade hele afhandlingen.

Nuvel, men det er først nu, at tingene tager fart, for der gik kun en dag efter Leif Lodahls blog indlæg på Planet Open Source, før Version2.dk samlede historien op, og bragte en længere artikel om afhandlingen, bl.a. med interview af Birgir Ingolf Sigurðsson, og også Comon.dk bragte en artikel om den samt linuxIN.dk.

Artiklerne er god læsning i sig selv. Men nu opdager Microsoft, at for mange online medier og for mange bloggere giver denne afhandling opmærksomhed, og de bliver nødt til at reagere. I en Comon.dk artiklen svarer Jasper Bojsen fra Microsoft tilbage på afhandlingen med en kritik, som tydeligvis viser, at han ikke har læst den. Jasper Bojsens kritikpunkter er der allerede taget højde for i afhandlingen, og Jasper og Microsoft står tilbage atter engang med en troværdighed, som minder om de professionelles cykelryttere, når de forklarer årsagerne til hvorfor, de er blevet fange i en dopingprøve.

Leif Lodahl svarer tilbage igen på Jasper Bojsens dårlige forsøg på at underminere afhandlingen i dette blog indlæg.

Men hvad man sige? Har Microsoft overhovedet nogen troværdighed tilbage? Tænk bare på den nylig overståede ISO behandling af Microsofts dokumentformat OOXML, hvor Microsoft er blevet snuppet med trusler mod partnere i Sverige, og hvor en lang række lande har oplevet mærkelige forløb med mistanker om regeringsindblandinger. EU Kommisionen er gået ind i sagen.

Listen af disse sager, hvor Microsoft har haft en finger med i spillet, som ikke har været helt ren, er efterhånden vokset ret lang, og EU Kommisionen har da som følge også et meget vågent øje på virksomheden. Hvordan kan man stole på deres vurdering i bl.a. sådan en afhandling som denne, og hvem gør det?

Okay, så hvad handler det her om, spørger du, og hvorfor er det vigtigt? Her er en forklaring for dig, som ikke kender så meget til sagen og baggrunden for den.

Baggrunden for OOXML sagen

Sagen er den, at der i øjeblikket kører en international proces, hvor man forsøger at gøre nogle dokumentformater til ‘standardformater’, som office programmer mm. børe benytte sig af. Sådanne standarder for forskellige tekniske formater mm. findes på mange forskellige områder, og uden disse standarder ville det være langt mere besværligt for teknikere og udviklere at udvikle nye ting.

Til at bestemme hvilke ting, der skal være internationale standarder, har man et international udvalg, ISO (International Standardization Organization), som indimellem træffer afgørelse om fx et format skal være standard eller ej ud fra en række definerede kriterier. Fx kan et kriterium være, at formatets arkitektur skal være tilstrækkeligt dokumenteret, så andre end ejerene eller udviklerne af formatet kan programmere ting, som passer sammen med det.

På dokumentområdet er man i gang med at vedtage en international standard, som kaldes ODF, og er som udviklet af folkene bag OpenOffice. Formatet er åbent, så alle kan lave programmer, der passer med det, og det er en non-profit organisation, som står bag det, selvom det er en større virksomhed, der primært bidrager til udviklingen af det.

Alle lande verden over har et nationalt udvalg, som afgiver en stemme, om hvorvidt et format skal være en godkendt standard eller ej. I Danmark hedder den organisation Dansk Standard, og under sig har de et udvalg bestående af repræsentanter fra den danske IT branche, som står for rådgivningen til Dansk Standard.

Så hvad er der sket?

Microsoft er klar med deres fremtidige format og bud på en åben standard, og navnet på det format er OOXML (Office Open XML). Microsoft har fået meget kritik for dette forsøg på at lave en åben standard, særligt fordi dokumentationen, som alle udviklere skal kunne lave kompatible programmer efter, består af et 7000 siders langt, tungt og meget teknisk dokument, som gør det meget uoverskueligt og uigennemskueligt. Kritikerne hævder endvidere, at der i formatet er en række ting, som ikke opfylder de tekniske krav til en standard.

Nuvel, Dansk Standard (DS) og rådgivningsudvalget kiggede nærmere på formatet og dokumentationen, og stemte først JA til at formatet kunne gå den hurtige vej til at blive standard (fasttrack), men måtte efter massiv kritik trække JA anbefalingen tilbage. Efter lidt overvejelse valgte DS at stemme “NEJ, med kommentarer”, som betyder, at man her og nu ikke vil stemme ja, men hvis Microsoft opfylder visse betingelse, så vil ændre sin stemme til JA.

Til en stor konference gennemgik en international organisation så alle de kommentarer, som de forskellige lande havde kommet med i forbindelse med afstemningen, men en mindre skandale opstod på denne baggrund, da kun ca. 20% af kommentarerne nåede at blive gennemgået og resten blot fik et blot stempel sådan uden videre .

Det var på denne baggrund, at Dansk Standard nu igen skulle tage stilling, om man kunne stemme JA eller NEJ til OOXML som standard, og altså om man mente, at de betingelser man havde givet i sit NEJ var opfyldt.

Og her vender vi tilbage til de første linjer i denne post. For det endte med, at DS stemte JA, selvom det er offentlig kendt, at man ikke fik gennemgået alle de kommentarer, som blev sendt med NEJ’et, og betingelserne for et JA derfor ikke er opfyldt.

Medlemmerne af udvalget som rådgiver Dansk Standard har tavshedspligt om afstemningen og anbefalingen til DS, men pålidelige rygter siger, at det tekniske udvalg stemte 8 imod og 4 for. Dansk Standard har derfor ignoreret det tekniske rådgivningsudvalg, og har stemt ja til at gøre OOXML til standard, selvom egne betingelser formentlig ikke engang er opfyldt.

I Norge er noget tilsvarende sket, og her er der et mindre oprør på trapperne. Den norske komitéleder udtrykker det sådan her: “Dette er en stor sejr for Microsoft og et stort tab for resten af verden”. Og i Sverige var der op til afstemningen skandale, fordi det kom frem, at Microsoft pressede sine svenske partnere til at melde sig ind i foreningen og afgive sin stemme til fordel for OOXML. Microsoft partnerne blev truet med at miste rabatter, hvis de ikke meldte sig og stemte. Se mere her: Microsoft beskyldes for OOXML-kup i Sverige.

EU kommisionen undersøger nu OOXML processen (link)

Hvorfor betyder det her noget for almindelige mennesker?

Det her er meget vigtigt af mange grunde men især to principielle:

1. Monopolisme. Tænk, i 2007 gik hele Danmark i protest over, at Arla have størstedelen af mælke markedet i Danmark. Microsoft har i dag de facto monopol på de største og vigtigste IT-mæssige områder, som styresystem (Windows), kontorpakke (MS Office), browser (Internet Explorer) og en lang række andre vigtige, men ikke så kendte, områder. Og det er ikke bare i lille bitte Danmark, de sidder med dette monopol, men det er på verdensplan.

Tænk Arla igen. Vi kan ikke lide monopoler, men hvorfor rette sine angreb mod en så lille spiller i den store sammenhæng, når verdens rigeste mand og mægtigste firma sidder på et verdensmonopol, som danner basis for efterhånden flere og flere ting i vores samfund. Vi ved vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og skal vores samfunds grundpiller hvilke helt og alene på Microsoft og én mands sindsstemning. Prøv Thiese Mælk; prøv et alternativ!

2. IT overalt i vores samfund. Når kommunale institutioner bruger MS Office som kontorpakke, og gemmer sine filer i Microsofts egne dokumentformater, så overlades ejerskabet af de dokumenter i virkeligheden til Microsoft. Hvis Microsoft en dag beslutter, at de ikke mere vil understøtte .doc formatet, og at ingen andre må bruge det format, ja så må vi bare acceptere det. Med andre ord, når vi er så afhængig af et IT-monopol, gør vi os selv utrolig afhængige af ét firmas forgodtbefindende.

Vil vi basere hele vores digitale samfund på ét firmas gode eller onde luner?

Læs i øvrigt også i denne artikel, hvordan Tønder kommune både sparer penge ved at bruge Open Office, og derfor samtidigt undlader at tvinge kommunens borgere til at bruge de mange penge på Microsofts produkter. Frit valg.

Microsofts nye format til Office 2007, .docx, kan kun anvendes af Office 2007, og hverken Open Office eller Microsoft Office 2003 kan åbne denne type format. Kun Office 2003 kan med et særligt plugin åbne formatet.

Det er et kerneeksempel på, hvorfor det er så hamrende skidt, at en gigantisk monopolvirksomhed som Microsoft, får lov til at sidde på markedet, og det er et kerneeksempel på hvorfor vi skal bygge vores samfund reelle åbne standarder. Det kan ikke være rigtigt, at fordi man bruger et produkt fra en bestemt virksomheder, så er resten af samfundet tvungent til også at købe denne virksomheds produkter.

Så tillykke Tønder

Læs mere:

http://lodahl.blogspot.com/2008/02/openofficeorg-newsletter-in-danish.html

http://www.version2.dk/artikel/6450