Ubuntu varianter
Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.
Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.
De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!
Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.
Kom og hør om Ubuntu i København
Lørdag den 1. november åbner Foreningen af Danske Ubuntubrugere dørene for et arrangement i København, som byder på forskellige oplæg og foredrag om Ubuntu og andre linux-relaterede emner: Ubuntu Live! Stenbukkens Frisættelse.
Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.
Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.
Features i den nye Ubuntu 8.10
Torsdag den 30. oktober udgives den anden halvårlige Ubuntu, version 8.10, også kaldet Intrepid Ibex.
Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.
Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.
I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.
Kender du Edubuntu?
Edubuntu er et styresystem, som er lavet med undervisning i tankerne. Det baserer sig på Ubuntu, og henvender sig til skoler og institutioner, som underviser børn og unge. Edubuntu er ligesom Ubuntu frit og gratis, og skoler og institutioner får derfor et system, som kommer omkostningsfrit samt oven i med en masse frie og gratis læringsprogrammer til at starte med.
Edubuntu er designet med det formål, at læreren, pædagogen eller forældren med systemet får et komplet klasseværelse med systemet, udstyret med programmer til alle fag.
Såkaldte edutainment (education+entertainment) programmer udgør kernen af Edubuntu, og som navnet antyder, er det programmer som gør læring sjov. Det kan være et matematik-program som TuxMath, der er et skydespil, som handler om at skyde regnestykker ned, inden de nå bunden, ved at regne dem ud.
Afsted til Open Source Days 2008
Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.
Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.
Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.

