Danske linuxbrugere næsten fordoblet på et år
På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.
Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.
Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.
Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.
Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.
Og hvorfor det?
Siden sidst…
Meget er sket siden mit sidste blog-indlæg, hvilket også er årsagen til, at der netop er gået så lang tid.
Først og fremmest kan jeg nævne, at jeg meget snart bliver far til en søn, som er sat til at skulle ankomme den 24. juni. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en kæmpe omvæltning i mit liv, men jeg regner stærkt med at det bliver til den gode side
Jeg er desuden flyttet udenfor Århus. Vores 3-værelses lejlighed synes vi var for lille, når nu en lille dreng også skulle bo der, og da vi ikke syntes huspriserne endnu var med os, valgte vi at leje et hus på 108 kvm knap 20 km syd for Århus i den lille by Galten.
Herfra cykler jeg et par gange om ugen til mit nye job hos Bleau A/S i det nordlige Århus. En cykeltur på 24 km – hver vej, som jeg nyder rigtig meget, når der er godt vejr (og takker min kæreste for sin barsel, og at hun ikke skal bruge bilen, når det er dårligt vejr
). Bleau (udtales som engelsk for blå: “blue”, da det er navngivet efter et stednavn og ikke et adjektiv) er en nystartet virksomhed, udskilt fra en anden virksomhed, og har 20 ansatte og et par hundrede kunder, som vi laver webløsninger for (hjemmesider, intranet, e-handel, CRM mm.). I Bleau står jeg for at koordinere supportindsatsen, for intern IT og for at administrere vores driftsmiljø som egentligt er hostet udenbys gennem en site-to-site VPN.
Nytårstale i Ubuntu Danmark
2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.
I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.
Giv en hånd
Lørdag den 1. november afholdte vi i Ubuntu Danmark et succesfuldt Ubuntu Live! arrangement på CBS i København, hvor op mod 70 mennesker deltog. Forud for Ubuntu Live! havde en lille gruppe frivillige bidragsydere fundet foredragsholdere, lokaler og alle de andre ting, som er nødvendige.
Ubuntu er blandt verdens største samarbejdsprojekter, og har ikke en mange-millard virksomhed i ryggen, og er derfor afhængig af, at så mange mennesker som mulig verden over, vil være med til at gøre det til dét, som Ubuntu er.
Der er mange måder at bidrage til Ubuntu på, men hvis man ikke ved, hvad man skal gå i gang med, og måske heller ikke synes, at man har tekniske kompetencer nok til det, så er planlægningen af fysiske arrangementer en rigtig god mulighed.
