Linux Infrastruktur-specialist søges som partner
Er du fra (midt)jylland, ekspert i Linux infrastruktur og virtualisering, og kunne du tænke dig at indgå som partner i en ambitiøs open source virksomhed?
Så søger O-Biz i øjeblikket en teknisk kompetent infrastruktur-specialist med god forretningsforståelse, lyst til at drive og udvikle infrastruktur-delen af virksomheden, og lyst til at skabe en forretning (næsten) fra bunden. Dit ansvar bliver lige fra at udvikle en strategi for området, implementere strategien, samt være teknisk udførende på kundeopgaver.
Du vil indgå i ledelsen af firmaet sammen med virksomhedens ERP-ansvarlig, samt O-Biz’s bestyrelse der består af markante branchefolk, som skal hjælpe med at indfri de høje ambitioner: Peter Toft, Martin von Haller Grønbæk, Morten Kjærsgaard.
Den optimale partner driver måske i dag egen konsulentforretning, har mulighed for fleksibilitet i nuværende stilling, eller kan gå på deltid indtil der er kundegrundlag til en fuldtidsløn. Du kommer fra det (midt)jyske, og har et udpræget iværksætter-gen.
Kontakt Martin Pihl på mp@o-biz.dk eller +45 31600731
Podcasting fra OpenOffice konferencen i Valby
[podcast]http://audioboo.fm/boos/178967-podcasting-fra-openoffice-konferencen-i-valby.mp3[/podcast]
For andet år i træk afvikler OSL, foreningen for Open Source Leverandører, en OpenOffice konference. I år deltager jeg selv som medlem af OSL med min Ubuntu- og Open Source virksomhed, O-Biz, og podcaster fra konferencen.
Jeg har ikke podcastet længe, og gør det denne gang fra min Android telefon via Audioboo. Er der problemer med kvaliteten, så bær over med da jeg lige skal afprøve denne nye metode lidt endnu.
Men smid gerne en komme om kvaliteten eller indholdet
OpenOffice i stor fremgang
I april 2009 deltog jeg i en OpenOffice konference i Odense arrangeret af OSL. Og torsdag den 9. september er der sørme en OpenOffice igen i Valby, som er gratis og åben for alle (læs mere hos OSL her).
Selvom vi endnu må vente og se, hvordan konferencen forløber, fornemmer jeg allerede nu, at interessen er eksploderet. Allerede ved sidste konference kunne jeg mærke en stor forskel fra foregående år, men 2010 har vist sig at være et afgørende år, og jeg er spændt på, hvordan det giver sig udslag på konferencen.
I år deltager jeg dog ikke som community-medlem i Ubuntu Danmark standen. Sidste år startede jeg som bekendt en virksomhed, O-Biz, der fokuserer primært på Linux (Ubuntu) ydelser som support, tilpasning og rådgivning til både servermiljø og desktop, og O-Biz har nemlig sin egen stand.
Men O-Biz beskæftiger sig også med andre Open Source produkter, og her er OpenOffice en naturlig del af forretningen.
Hvis man er interesseret i, hvad vi kan tilbyde af OpenOffice ydelser som undervisning eller integration, så kom endelig forbi standen. Og naturligvis også hvis du overvejer Ubuntu i din virksomhed, hvad enten det er server eller desktop, vi snakker om
O-Biz Ubuntu shop
Min virksomhed, O-Biz ApS, som beskæftiger sig med Ubuntu, har netop åbnet sin egen Ubuntu shop.
Og mens visse ting i shoppen blot er vores egne ydelser, vi har har flyttet over i den, så er der en god bunke nyheder, herunder:
Originale Ubuntu CD’ere
O-Biz er udover at være Ubuntu/Canonical partner også officiel CD distributør. Det betyder, at man kan bestille originale Ubuntu CD’ere via vores shop, hvis man ikke vil downloade og brænde selv.
Ubuntu i Harddisken på P1
I sidste uge var jeg en tur i København, som stod i Ubuntus tegn. Op kl. 5.30 og hjemme igen før ventet omkring midnat. Den stod nemlig på møde med O-Biz’s nye bestyrelse, som er et par vanvittig kompetente og inspirerende folk, som skal hjælpe med at løfte O-Biz’s Ubuntu-ydelser til nye højder. Inden længe vil jeg fortælle mere om dette.
Men derudover var jeg også et smut forbi DR-byen, hvor Anders Høgh Nissen fra Harddisken på P1 lavede et interview med mig om den nye Ubuntu 10.04.
Jeg viste Anders den nye Ubuntu, og selvom det godt nok var dagen før det endelige release, så ville der næppe komme så store ændringer, at vi ikke kunne præsentere den som den så ud.
