Posts Tagged ‘netbooks’

Danske linuxbrugere næsten fordoblet på et år

September 9, 2009 - 10:13 pm 2 Comments

På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

(more…)

Ubuntu i stedet for Windows piratkopier

February 25, 2009 - 8:16 pm 2 Comments

I en halvårlig tale til Wall Street fortæller Microsoft-præsidenten Steve Ballmer lidt om sine markedsvilkår, og de konkurrenter som Microsoft må forholde sig til.

Her valgte Steve Ballmer at sætte Linux før Apple på henholdsvis tredje og fjerdepladsen over markedsandele, mens andenpladsen gik til ulicenserede Windows-versioner (piratkopier). Den største trussel mod Microsoft er med andre ord Windows selv ifølge Ballmer.

Ballmer har helt sikkert ikke helt ret, og dette er endnu en typisk ballmisme, for Microsoft er netop blevet nødt til at fyre over 5.000 medarbejdere verden over, og en del af årsagen til disse fyringer lægges på Linux’s indtog på det nye netbooks-marked, hvor Linux sælges på omkring 30% af verdens netbooks, mens dette tal kun er på omkring 10% i Norden.

(more…)

Nytårstale i Ubuntu Danmark

December 31, 2008 - 1:23 pm 1 Comment

2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.

I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.

(more…)

Ubuntu varianter

December 7, 2008 - 4:37 pm 3 Comments

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

(more…)

Ubuntu 9.04 (april 2009): Jaunty Jackalope

September 9, 2008 - 9:13 pm 4 Comments

Så annoncerede Mark Shuttleworth på en intern mailingliste den næste Ubuntu version, der arbejdes henimod. Ubuntu udgiver en version hvert halve år, og når Ubuntu 8.10, Intrepid Ibex, er udgivet den 30. oktober, sættes alle sejl ind på den næste version.

Men arbejdet på den nye version påbegyndes allerede så småt nu, og Mark Shuttleworth har altså nu navngivet den: Jaunty Jackalope.

(more…)

Så er Netbook Remix på vej i handlen

August 19, 2008 - 10:20 pm No Comments

Jeg har tidligere skrevet om Canonicals seneste skud på stammen, Ubuntu Netbook Remix, som er en variant af Ubuntu bygget på dets Mobile Edition, som er specielt målrettet de såkaldte netbooks, eller sub notebook, altså de meget små og ultra-mobile bærbare.

Jeg har også skrevet om, hvordan man erstatter den eksisterende Linux udgave, Xandros, med en Ubuntu version på den uhyre populære Asus Eee PC.

Men endelig kan det fortælles, at en officiel netbook med Canonicals særligt tilrettede Ubuntu udgave, Netbook Remix, endelig er på vej ud på markedet gennem en af verdens største PC forhandlere, Dell. Maskinen hedder Inspiron 910, og kan muligvis være den maskine, som efterfølger Asus Eee PC, som sælges med et syresystem, som rigtig mange alligevel skifter ud med en Ubuntu Eee version.

(more…)

Genbrug gamle PC’er i Afrika

August 10, 2008 - 4:09 pm 8 Comments

Med den nye Asus Eee og andre nye og populære netbooks, kan man spørge sig selv, hvad der sker med alle de gamle computere, som både private og virksomheder ikke længere kan bruge, fordi de er for langsomme eller besværlige.

Fair Danmark er en forening, som indsamler udtjente PC’er fra virksomheder og institutioner, og sender til brug i Afrika. I Afrika kan sådan en gammel PC være som helt ny, og en tur på genbrugspladsen er derfor et komplet spild af ressourcer.

Fair Danmark sørger for, at det kun er udstyr der virker, som sendes afsted, og Fair Danmark sørger også for at registrere alt hardware, så når noget går i stykker, ja så kommer det med tilbage igen. På den måde sikre man sig, at elektronikaffald bliver i Danmark.

(more…)

Ubuntu på Asus Eee PC

July 29, 2008 - 5:38 pm 4 Comments

The Asus Eee PCAsus Eee PC, den lille billige bærbare med en kun 7″ og 9″ tommer stor skærm, har haft ekstrem stor succes verden og, og selvom man indtil for nylig ikke kunne få den med æøå på tastaturet, så har den alligevel haft et godt solg i Danmark.

Nu er den imidlertid kommet til Danmark for alvor, og det har da heller ikke skortet på medieomtale af den lille såkaldte netbook i de danske IT-medier.

(more…)

Ny Ubuntu variant: Netbook Remix

June 8, 2008 - 11:50 am 2 Comments

I den forløbne uge annoncerede Canonical, hovedsponsoren bag Ubuntu, at en ny Ubuntu variant vil se dagens lys. Navnet er Ubuntu Netbook Remix (UNR), og vil være en særlig udgave, som er målrettet de nye små bærbare, også kaldet netbooks, som især Asus’ Eee PC har gjort meget populære.

Ubuntu Netbook Remix er en del af en større strategi fra Canonicals side, hvor mobilitet er et nøgleord. UNR bruger derfor Ubuntu Mobile Edition som sin base, og vil i samarbejde med bl.a. Intel baseres på Intels nye chip Atom.

Eftersom mange købere af Eee PC i forvejen installerede Ubuntu på den, så er det helt sikkert en variant, som der vil være efterspørgsel på i markedet. Kildekoden til udviklingsversionen af UNR er allerede frigivet, men Netbook Remix vil ikke komme til at være et offentligt tilgængeligt styresystem, da den som standard vil inkludere lukket kode som Adobes Flash, der ikke tillader, at man så videredistribuere systemet. Canonical er i dialog med OEM’er om, at leverere Ubuntu Netbook Remix til de små netbooks/subnotebooks.

(more…)