Mere Compiz Fusion
Jeg faldt lige over en flot video, som viser nogle af compiz’s smukke egenskaber (samt et par nye plugins).
For blog-besøgende som ikke bruger Ubuntu, og ikke ved hvad Compiz er, så kan jeg fortælle, at Compiz er den 3D-grafik, der ligger som standard i Ubuntu skrivebordet, og som for alvor gør Ubuntu lækker for øjnene. Der er ikke så meget praktisk værdi i det – det gør bare systemet dejligt at se på
En anden lille note til Windows-brugerne: I Windows er man vant til ét skrivebord, hvor alle åbne programmer kan findes. I Ubuntu har man alle de virtuelle skriveborde, man måtte ønske sig, og når i i videoen ser, at man zoomer ud fra skrivebordet, og det bliver til en kube, så er det de øvrige skriveborde, man kan se på kuben. På de skriveborde kan man også have programmer kørende.
Re: Hvordan markedsfører vi Linux?
I sin blog på version2.dk spørger Peter Makholm, om hvordan vi markedsfører Linux, eller hvordan vi bør markedsføre Linux. Som Peter nævner, er der ikke nogen stor marketingsafdeling bag Linux, og reklamen består derfor primært af entusiasters mund-til-mund metode.
Peter kritiserer herefter de typiske argumenter der benyttes, når entuasiaster skal ‘sælge varen’. Selvom jeg er delvis enig i kritikken, er det knap så meget lødigheden af argumenterne jeg er kritisk overfor, som det er leveringen og timingen af dem, som jeg synes der er en finger at sætte på. For hvad er marketing, og hvordan skal vi gøre gavn af den?
Pingviner kan flyve!
I dag er dagen, hvor den kun anden langtidsunderstøttede Ubuntu udkom, nemlig Ubuntu 8.04 LTS, også kaldet Hardy Heron blandt bekendte.
Jeg kunne godt skrive noget om denne udgivelse, men eftersom alle skriver om det overalt, vil jeg i stedet vise denne pingvin reklame til jer, som ikke tror pingviner kan flyve (jep, der ligger en pointe skjult
).
Wow-effekt: Ubuntu & compiz
Vil i se wow-effekten? Okay, så check disse to videoer fra Compiz Fuzion holdet, som har en ny bunke effekter klar til Compiz.
Til jer som ikke kender så meget til det: Compiz Fuzion er betegnelsen for de 3D effekter, som ligger på Ubuntu og andre Linux distro’er som standard. Der er ikke så meget praktisk værdi i effekterne, og de er udelukkende søde sager for øjnene, hvis man er til sådan noget. Effekterne får både Windows Mac til at ligne systemer fra 80′erne, og det kan ovenikøbet køre på væsentligt ringere (og billigere) computere end både Vista og MacOS X.
Politiken.dk har en glimrende artikel her, som kort fortalt forklarer hvad Ubuntu er, og hvad det kan for dig som slet ikke ved, hvad Ubuntu er.
Ugens Ubuntu (15)
En dag forsinket … i burde jo have fået denne artikel i går. Men som de siger: Bedre sent end ALT for sent
Men hermed et udsnit af den seneste uges Ubuntu skriverier, hvor der helt klart har været fokus på det kommende release party i Århus:

