Job: Supporter med Linux erfaring søges
Malthe, En af mine gode bekendte arbejder som supportkoordinator hos softwarevirksomheden Mobilethink, og jeg lovede at gøre lidt reklame for deres seneste jobopslag. De søger nemlig en teknisk supportmedarbejder i Aarhus med erfaring i Linux, særligt Debian, og det kunne jo sagtens tænkes, at der var en blandt bloggens læsere.
Det er ikke en Linux ekspert de søger, men man skal have et grundlæggende kendskab til Linux og filsystemet.
Aalborg: Hør mere om Ubuntu Unity og Open Space Aarhus
Onsdag den 16. februar er jeg inviteret til Aalborg og Njlug, hvor jeg vil fortælle mere om Ubuntus nye interface, Unity, der bliver standard allerede i Ubuntu 11.04.
Nu er det jo en LUG, der er arrangør, og selvom Linux er mere populært en nogensinde før, så har de lokale Linux brugergrupper (LUGs) paradoksalt nok mindre aktivitet end tidligere. Jeg vil derfor også snakke lidt om, hvordan vi i Aarhus med Open Space Aarhus har skabt en fælles forening/paraplyforening, der skaber rammerne og driver lokaler for flere open source grupper, herunder Hack Aarhus og Ubuntu Aarhus.
Læs mere om arrangementet hos Njlug her
Canonical udgiver liste over Ubuntu-certificeret hardware
For første gang udgiver Canonical, firmaet bag Ubuntu, en samlet liste over hardwarekomponenter, der er certificeret til Ubuntu.
Mens Canonical tidligere har udgivet en liste over komplette PC’ere og bærbare, der er certificeret, giver den nye liste med certificerede hardwarekomponenter almindelige mennesker men i særdeleshed ODM’er (Original Design Manufacturers) mulighed for selc at sammensætte modeller, der virker 100% ud af æsken med Ubuntu – og vil blive ved med det.
Det er længe siden, sådan en liste har eksisteret, og listen omfatter også kun komponenter, der er certificeret til Ubuntu, og ikke til Linux generelt, omend komponenter på listen med stor sandsynlighed også virker til andre Linux-distributioner.
Forhåbentligt er initiativet med til at yde incitament for producenter til at bygge modeller, der (også) virker med Ubuntu. Og ellers er det i det mindste en god hjælp for almindelige mennesker, når de skal vælge leverandør af hardware.
1. Se listen over Ubuntu-certificerede maskiner her
2. Se listen over Ubuntu certificerede komponenter her
Læs Canonicals pressemeddelelse her.
Nye Ubuntu kurser i Århus i 2011
Kom på Ubuntu kursus! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her
Så er FO Århus klar med to nye kurser i Ubuntu fra februar 2011:
Ubuntu for begyndere
Ubuntu for øvede
Begynder-holdet er for dig, der er absolut ny til Ubuntu, og som ikke helt ved, hvor du skal starte og slutte. Vi starter med at installere Ubuntu, så det er ikke noget krav at have installeret og brugt Ubuntu før. Det er en klar fordel, hvis du selv kan medbringe en computer, som du kan arbejde med/på, men ellers stiller FO Århus en stationær maskine til rådighed.
Holdet for øvede Ubuntu-brugere er for dig, som formentlig allerede har Ubuntu installeret, og kender lidt til det uden dog ligefrem at være ekspert i det. Her går vi mere i dybden med de forskellige aspekter af Ubuntu, og her er også større mulighed for at vælge indholdet af forløbet efter interesse.
På begge hold bliver der mulighed for individuel hjælp til problemer i et vis omfang alt efter holdets størrelse og niveau. Samt mulighed for at påvirke forløbet efter interesse fra de fremmødte.
Begge hold vil blive en kombination af praktiske opgaver og “foredrag”, og der er skriftligt materiale til alle lektioner.
Kom på Ubuntu kursus! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her
Mød Ubuntu Danmark i Storcenter Nord
Lørdag den 20. november er det muligt at møde Ubuntu Danmark, og se Ubuntu i aktion og få en snak om det.
Det foregår i Storcenter Nord i Århus N, kl. 10-16, hvor Ubuntu Danmark folk fra hele landet vil demonstrere Ubuntu på de medbragte maskiner.
Få en CD med hjem
Ubuntu Danmark folkene vil uddele CD’ere til de besøgende, så det er let og hurtigt at komme i gang med at prøve Ubuntu efter storcenter-besøget.
Hør også mere om Ubuntu Århus, som mødes hver anden torsdag, hvor det er muligt at få begynder-hjælp, høre foredrag om forskellige ting i Ubuntu, samt hjælpe med fx at teste nye Ubuntu-udgaver, Unity og meget andet. Der er noget til alle, uanset teknisk niveau, og om man er førstegangsbruger, eller man har brugt Ubuntu eller andre Linux-distro’er i årevis.
Kender du nogen, som er interesseret i Ubuntu, så sig til dem at de kan komme og få en snak og se Ubuntu demonstreret på lørdag d. 20 kl. 10-16 i Storcenter Nord!
