Launchpad åbnes nu op
På tide, er der helt sikkert nogen vil sige. Men det som mage har ventet på, bliver nu realitett: Den 21. juli frigives kildekoden til Launchpad, og bliver tilgængelig for alle som ønsker adgang til det. Det betyder flere bidrag til koden, og forhåbentlig integration til endnu flere upstream projekter.
Det bliver derfor også muligt at benytte Launchpad lokalt som projektstyringsværktøj og bugtracker, og man kan tage min anbefaling af det. I forhold til en masse andre lignende værktøjer, er Launchpad yderst overskuelig og fleksibel. Og særligt hvis man har et Open Source projekt, som skal være åben for internationalisering eller have en eller anden form for integration til andre Open Source projekter, vil Launchpad være særdeles velegnet.
Så hvorfor har det taget så lang tid at gøre Launchpad Open Source?
Ny Ubuntu 9.04 så småt på vej
Fordi der kun er gået godt 3 uger siden sidste Ubuntu-udgivelsen ramte gaden, betyder det ikke, at der bliver hvilet på laurbærene. Ubuntu laver en ny udgave hvert halve år, som man kan opgradere til eller lade være, og den næste udgive er sat til april 2009.
Det er kun 2 uger siden, at udviklingen startede på Ubuntu 9.04, men allerede nu kan den første Alpha version hentes.
Bemærk at Alpha 1 kun er for udviklere, og for folk som bidrager til Ubuntu-projektet ved at teste og indrapportere fejl og mangler. Alpha 1 er IKKE stabil nok til at blive brugt som produktionssystem.
Count-down banner nu tilgængeligt
Torsdag den 30. oktober udgives den næste Ubuntu version, 8.10, også kaldet Intrepid Ibex. Det plejer ikke at skorte på omtale, når en ny Ubuntu version udgives, og traditionen tro har hjemmeside-administratorer og blog-skrivere også denne gang en mulighed for at indsætte et nedtællingsbanner på sine sider.
Banneret fåes i to udgaver:En lys og en mørk. Så man kan vælge den type, der passer bedst til sin side. Som i kan se her til venstre, har jeg valgt den lyse udgave. (more…)
Tilmeld dig den danske Ubuntu forening
Søndag den 7. september stiftede en gruppe danske ubuntubrugere Foreningen af Danske Ubuntubrugere.
Foreningen har to primære formål: Nemlig at virke fremmende for udbredelsen af brugen af Ubuntu i Danmark, og at virke som en samlende enhed for alle dem, som er aktive bidragsydere til Ubuntu. I vedtægterne står der bl.a.:
Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål.
(more…)
Kender du Xubuntu?
Xubuntu et medlem af Ubuntufamilien, som er særlig velegnet til ældre computere, som ikke kan opfylde de vilkår et moderne styresystem kræver. Selvom Ubuntu, der er baseret på skrivebordsmiljøet Gnome, ikke er så tungt som fx XP og især Vista, så er Xubuntu, der er baseret på skrivebordmsiljøet Xfce, endnu mere letvægt.
Det er da også især til at puste liv i gamle computere, som Xubuntu har været anvendt til hidtil, for selvom alle programmer og pakker der er tilgængelig i Ubuntu, også er tilgængelig i Xubuntu, så er Xubuntus store styrker dens udnyttelse af systemressourcer. Xubuntus udviklerhold definerer Xubuntus mission som følgende:
