Og indtil for nylig har HP været forholdsvis usynlig på listen over Ubuntu-certificerede maskiner. Men nu er de første maskiner certificeret og sat på listen, og ifølge Canonical er det kun de første. Over de kommende uger og måneder vil mange flere HP maskiner blive officielt certificeret, og det selvfølgelig glædeligt for os alle.

Jeg har absolut på fornemmelsen, at 2011 bliver Ubuntus OEM-år

Certificerede HP maskiner

Alle certificerede maskiner

Bug Jams har efterhånden været en tradition i adskillige LoCo Teams rundt omkring i verden et stykke tid nu, men med Global Bug jam session den 20.-22. februar er det med deltagelse af det danske LoCo team.

Vi mødes den 20. februar på IRC kanalen #ubuntu-dk-bugjam, hvor vi vil hjælpe hinanden med at komme i gang. Og lørdag den 21. februar mødes vi i Århus, hvor vi vil gøre det mere socialt, og hvor vi forhåbentligt også får en masse sjov ud af det, udover – naturligvis – en masse lukkede bugs

Der er ikke så stor erfaring med bug triaging i det danske community, så starten vil sikker gå lidt langsom, og vil hjælpe hinanden i gang. Det gør vi dels i ovenstående IRC kanal, men vi joiner også Ubuntu Bugsquads IRC kanal, hvor der er yderligere ekspert-hjælp at hente.

Dette er en fantastisk måde at hjælpe med Ubuntu på. Hvis du er teknisk interesseret, så får du mere viden om Ubuntu samt Linux generelt, og samtidigt får du arbejdet på en masse af de bugs, som er indrapporteret til Launchpad (Ubuntus bugstyringssystem), og derved gør Ubuntu teknisk endnu bedre.

Hvis du vil være med til BugJam, så skriv dig gerne på tilmedlingslisten (ikke bindende, selvfølgelig), så vi ved lidt om hvor mange der er interesseret: Tilmeldingsliste.

Har du noget særlig viden om emnet, så hører vi meget gerne fra dig på mailinglisten eller forum, hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Læs mere om Bug triaging i denne forumpost.

We have created a common planet, which aggregates feeds from the national planets, and the Swedes who made it did a fantastic job (thanks andol, larslj and the rest of you!). The planet has been translated into eight Nordic languages, so it’s ready for the smaller countries if they have blog posts to contribute with.

It is not neccesary to have a national planet to get Ubuntu blog posts in a specific Nordic country. If, for instance, an Icelandic person wants to broadcast his blog to a wider audience, but does not have a national planet to that with, he can use the Nordic Planet.

But the planet is not the only thing we have created until now.

So far the primary discussion has been taken place on the Swedish forums, though there have been some things as well on the Danish, Norwegian and Finnish forums. But we have now created a mailinglist where we can discuss future cooperative measures, without being dependent on one countrys forum or mailinglist.

We have an IRC channel where we meet and get to know each other (come see us at #ubuntu-nordic@irc.ubuntu.com). We have a Launchpad group and a wiki page. We are all set to improve our cooperation in the future.

I’m certainly looking forward to see what eventually will emerge from this

Links:

Planet Ubuntu Nordic

Ubuntu Nordic Mailinglist

Ubuntu Nordic wiki page

Launchpad Ubuntu Nordic group

Det bliver derfor også muligt at benytte Launchpad lokalt som projektstyringsværktøj og bugtracker, og man kan tage min anbefaling af det. I forhold til en masse andre lignende værktøjer, er Launchpad yderst overskuelig og fleksibel. Og særligt hvis man har et Open Source projekt, som skal være åben for internationalisering eller have en eller anden form for integration til andre Open Source projekter, vil Launchpad være særdeles velegnet.

Så hvorfor har det taget så lang tid at gøre Launchpad Open Source?

En af de største grunde har været, at man vil sikre sig at alle rettigheder omkring Launchpad er på plads. Altså at der ikke bliver tilføjet kodedele, som andre har rettighederne til, og som i sidste vil kunne ødelægge Launchpad fuldstændigt. At lave det juridiske arbejde ordentligt er ikke en simpel Google søgning men ganske omstændeligt og kompliceret.

En anden af de store årsager har været, at man fra centralt hold (Mark Shuttleworth) har ønsket, at Launchpad blev “lavet rigtigt” første gang. Launchpad er ikke bare central i forhold til Ubuntu, men en efterhånden lang række andre Open Source projekter benytter også Launchpad.

Derudover skal man tage i betragtning, at et af de store fokuspunkter for Ubuntu og dermed også Launchpad har været, at bug reports som kommer ind i Launchpad, forholdsvis let skal kunne sendes videre til upstream, uanset om upstream benytter Bugzilla, Trac eller noget helt andet.

Alle kan se værdien i denne funktion, som vil betyde at Open Source projekter vil kunne tale sammen på tværs af værktøjer i et helt uset omfang.

Med Launchpad den 21. juli holder Mark Shuttleworth sit ord om, at Launchpad ville blive Open Source indenfor 12 måneder.

Har man en interesse i Launchpad, kan jeg anbefale dette Launchpad Podcast, hvor Karl Fogel interviewes om både stort og småt omkring Launchpad. Personligt har jeg kun skimtet den igennem, og hørt bidder af den, men man kan bl.a høre mere om, hvordan og hvorfor Launchpad bliver Open Source, og hvilke gode ting det bringer med sig.

Kilde: http://news.launchpad.net/podcast/launchpod-15-launchpads-going-open-source

Mark Shuttleworth går på IRC under nick’et sabdfl, som er et akronym for Self Appointed Benevolent Dictator For Life: Selvudnævnt og godgørende diktator på livstid. Betegnelsen dækker blandt andet over hans plads i Community Council, hvor han har en fast rettighed til at være med.

Community Council mødes cirka 1-2 gange om ugen, og beslutter ofte ting som har mere principiel karakter for Ubuntu community’et.

Og den 16. december var der sådan et punkt på dagsorden: Spørgsmålet om Corporate blogs (virksomheders blogs)  på Planet Ubuntu.

Planet Ubuntu er en ‘funktion’, som samler RSS feeds fra en masse forskellige kilder. Fx her fra min blog og sbc’s blog. Planeten samler alle de feeds til ét stort feed, så hvis man interesserer sig for Ubuntu, så kan man få en masse Ubuntu-input ved at abonnere på RSS feed fra Planet Ubuntu. Her på bloggen linker jeg allerede til 3 planeter: Planet Ubuntu DK, Planet Ubuntu samt Planet Open Source DK.

For at forstå Planet Ubuntu skal man også forstå, hvordan et Ubuntu medlemsskab foregår. For det er nemlig kun når man er officielt medlem af Ubuntu, at man kan få sit feed med på planeten, hvor hundredevis verden over læser med.

Et Ubuntu medlemsskab er ikke noget, man kan købe sig til. Et Ubuntu medlemsskab er en særlig anerkendelse, som gives til de personer, der har ydet en værdifuld og længerevarende indsats for Ubuntu. Man skriver sig på en nomineringsliste, man argumenterer for sit medlemsskab, og på et online IRC møde enten godkendes eller afvises man som Ubuntu medlemsskab.

I skrivende stund er der 454 aktive medlemmer af Ubuntu, hvor det heldigvis ikke er alle disse, som skriver blog-indlæg til planeten

Men på mødet den 16. december besluttede Community Council, at også virksomheders blogs kan komme med på planeten. Ubuntu har jo et særligt community-fokus på virksomheder, og dette er altså et tiltag i den retning. Men heller ikke virksomheder kan købe sig til planet-adgang.

Der er nogle helt klare regler for, hvordan en virksomhedsblog kan optages på Planet Ubuntu:

• Artikler må ikke være reklamer af nogen art
• Man skal kun tilmelde sig planeten med et feed, som kun har med Ubuntu at gøre, og ikke alle mulige andre ting om virksomheden. Eller markere artikler fra feedet med et bestemt tag, så kun artikler med det rette tag bliver vist.
• Community Council skal give tilladelse
• Der er en 3-måneders prøvetid, hvorefter Community Council vil evaluere prøvetiden
• Virksomheden skal have mindst ét officielt Ubuntu-medlem, som kan tage ansvar for bloggen
• Virksomheden skal demonstrere aktiv og vedholdende interesse i Ubuntu community’et.

Danmark er jo generelt et meget udpræget Microsoft-land sammenlignet med de øvrige euroæiske lande, så det er nok begrænset, hvor mange danske virksomheder der er derude, som har en Ubuntu blog, og som kunne være interesseret i at komme på Planet Ubuntu.

Men skulle der nu alligevel være en,  så kan man kontakte en af de tre danske officielle Ubuntu medlemmer: Søren, Søren og mig.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

Det hele endte godt. Selvom jeg måtte lave de sidste ting færdig på min præsentation under en halv time før, jeg skulle byde salen velkommen til arrangementet, så lykkedes det mig rent faktisk at komme igennem de 10 styresystemer på 20 minutter. Inklusiv spørgsmål fra salen undervejs!

For at være ærlig havde jeg måtte snyde lidt, for selvom jeg havde mere end 10 Ubuntu varianter på hånden, som jeg ville bruge til foredraget, så var det ikke dem alle, som ville lade sig installere på min Virtualbox. Til sidst havde jeg 9 systemer klar, og de sidste systemer downloadede med under 10 kb/s.

Jeg måtte derfor finde på noget andet som erstatning for det 10. system, og jeg fik den idé, at lade alle de officielt understøttede Ubuntu-varianter indgå under som ét punkt.

Og her er de 10 styresystemer jeg i gennemsnit brugte 2 minutter hver på. Og en lille beskrivelse af dem. Hvis man selv vil holde et lignende foredrag, og vil tage udgangspunkt i mit, så kan man frit downloade min præsentation samt bruge nedenstående beskrivelser.

Styreystem #1: De officielt understøttet varianter

Kubuntu
Xubuntu
Edubuntu
Ubuntu Studio
Ubuntu Server
Ubuntu MID
Ubuntu Netbook Remix
Mythbuntu

Kubuntu

For alle

Ubuntus søstervariant som bygger på skrivebordsmiljøet KDE i stedet for Ubuntus skrivebordsmiljø Gnome. Skrivebordsmiljøet er det, som bestemmer hvordan dit skrivebord ser ud, og kommer også med en masse forskellige programmer som standard.

Gnome er det mes populære skrivebordsmiljø forfulgt af KDE på andenpladsen. Men om man bedst kan lide Ubuntu eller Kubuntu er en ren smagssag, og det skal prøves personligt, før man kan afgøre det. Er du i tvivl så brug Ubuntu af den simple grund, at der er flest brugere på denne, og det derfor er nemmere at få hjælp til den.

Download Kubuntu her.

Xubuntu

Til de lidt ældre PC’ere (ikke ældre end Pentium III)

Hvis Kubuntu er Ubuntus søstervariant, så er Xubuntu lillebroderen. Xubuntu bygger på et helt tredje skrivebordsmiljø, som hedder Xfce. Dette er et meget lettere skrivebordsmiljø, som gør Xubuntu rigtig velegnet til ældre computere.

I fritiden er jeg frivillig i foreningen FAIR Danmark, som sender udtjente PC’ere fra danske virksomheder til Afrika for at indgå i læringscentre. Mange af disse computere er af ældre dato (helt ned til Pentium III, 750 Mhz), og er for gamle til Ubuntu. Disse computere installerer vi Xubuntu på.

Har du en ældre computer, så kan den meget vel føles som helt ny med Xubuntu.

Download Xubuntu her og læs min egen artikel om Xubuntu her.

Edubuntu

For skoler og andre læringsinstitutioner

Edubuntu må vel egentligt betegnes som fætteren/kusinen til Ubuntu. Edubuntu er en særlig udgave af Ubuntu, som henvender sig til skoler og andre læringsinstitutioner. Edubuntu består i høj grad af de såkaldte edutainment programmer, som er en sammentrækning af Education og Entertainment, altså læring og underholdning.

Man installerer først Ubuntu helt som normalt, hvorefter man installerer en addon CD på omkring 450 mb. Efter genstart har man edubuntu, og en hel masse sjove læringsspil til børn, unge og såmænd også voksne. Nogle af matematik-spillene bliver man ganske grebet af.

Edubuntu er oplagt til skoler, som i stedet for at erstatte udmærkede ældre PC’ere med dyre Vista-maskiner, sagtens kan sparke nyt liv i de gamle PC’ere, samt give lærerene nogle gode undervisningredskaber og eleverne en lidt sjov dag i fysik- eller matematiklokalet.

Download Edubuntu her og læs min egen artikel om edubuntu her.

Ubuntu Studio

Denne variant er til de kreative Ubuntubrugere. Ubuntu Studio er således spækket med alle mulige frie og gratis værktøj til redigering af kreative elementer: Musik, Video og billederedigering. Er man en kreativ sjæl uden de mange tusinde kroner til Photoshop, Adobe Premiere, Fruity Loops eller andet så skulle man tage og give Ubuntu Studio en chance.

Download Ubuntu Studio her.

Ubuntu Server

For alle med lyst

Er selvfølgelig serverversionen. Linux server er og har altid været mere ressourcestærke end Windows server. På min egen Ubuntu Server 8.04 hvor jeg bl.a. kører Apache, MySQL og PHP (altså LAMP) med 3 kørende websites (wordpress sites), bruges mindre end 220 MB RAM – uden at jeg overhovedet er begyndt på optimering. Prøv at installere en Windows Server med IIS og MSSQL og se hvad den bruger tilsvarende..!

Ubuntu Server er meget let at installere: Til at starte med bliver du spurgt hvad du vil installere (LAMP, DNS server, mail server osv). Vælg fx LAMP og under 20 minutter senere har du en server kørende. Ubuntu Server kommer uden en almindelig GUI (grafisk brænseflade), men installér et webinterface som Webmin, og du har alle de GUI værktøjer, du har brug for (og mere til), uden GUI’ens sikkerhedsproblemer og ressourcespisende tendenser.

Download Ubuntu Server her.

Ubuntu MID

For udviklere og OEM’er

Ubuntu Mobile Internet Devices er et specielt Ubuntu projekt dedikeret til at lave en mobil verison af Ubuntu. Her er der fx ‘opfundet’ særlige menuer, eller launchers, som gør systemet overskueligt at bruge på små skærme, og heller ikke bruger så mange ressourcer.

Download Ubuntu MID her.

Ubuntu Netbook Remix

For OEM’er primært

UNR er egentligt startet af Canonical (hovedsponsoren bag Ubuntu), og er en særlig udgave tiltænkt de små såkaldte netbooks, som Asus Eee PC, der kun er henholdsvis på 7″ og 10″ stor. Det er som sådan en standard Ubuntu Gnome version, men den benytter elementer fra Ubuntu MID som fx den særlige launcher (program-menu).

Dell har her i efteråret lanceret en lille netbook Inspiron udgave med Ubuntu Netbook Remix, men den er ikke kommet til Danmark. I løbet af 2009 er det helt sikkert, at vi vil se meget mere til Ubuntu Netbook Remix.

Download Ubuntu Netbook Remix her og læs min egen artikel om den her.

Mythbuntu

For alle med lyst til et mediecenter

MythTV er et meget stort og kompleks program til Linux, som kan optage og vise TV og andre medityper, og er med andre et mediecenter. Men MythTv kan være en hulens kompleks dame at danse med, så nogle friske gutter har været så venlig at lave Mythbuntu, som er en Ubuntu på skrivebordsmiljøet Xfce (ligesom Xubuntu) med MythTv præinstalleret og 90% sat op!

Der er stadigvæk en del som skal installeres, og man skal stadigvæk bruge noget tid på at både lære systemet at kende, samt lære at sætte det op korrekt. Men til gengæld er Mythbuntu et særdeles kraftfuldt mediecenter, som for den medie-elskende ubuntubruger er ren kræs.

Mythbuntu er ikke, efter min smag, speciel køn i sin standardinstallation, men man kan skifte tema og ændre som man har lyst til. That’s the open source way…

Download Mythbuntu her.

Fluxbuntu #2

Til gamle computere eller virkelig low- and high performance computere

Fluxbuntu er en Ubuntu variant bygget ovenpå det meget lette og fleksible skrivebordsmiljø Fluxbox. Fluxbuntu har ingen problemer med at kører på en Pentium II, 233 Mhz, 128 MB RAM med kun 2 gb harddisk, og er derfor særdeles velegnet til computere, som ellers bare skulle smides ud.

Man kan lave alle de basale ting out-of-the-box med Fluxbuntu, som at skrive i tekstprogrammet, Abiword, browse på internettet, checke mail osv osv. Men skal man lave noget udover det helt sædvanlige, så skal man berede sig på, at man skal bruge noget tid på konfiguration og opsætning. Fluxbox er dejlig let og smidig, men man skal også have lyst til at rode med systemet, hvis man skal noget andet end det, der hører med som standard og med i Ubuntu pakkearkiverne.

Det kan virkelig anbefales, at man giver Fluxbox et forsøg på sine gamle computer. Især hvis man ikke er helt tilfreds med Xubuntu, eller hvis selv Xubuntu er for stor til maskinen.

Download Fluxbuntu her.

Nubuntu #3

For systemadministrator og netværksfolk

Endnu en variant på Fluxbox, men Nubuntu ser dog helt anderledes ud, og har et helt andet formål en Fluxbuntu. Nubuntu er nemlig en variant, som er tiltænkt systemadministrator, netværksfolk og andre hvor sikkerhed er relevant for deres arbejde.

Installationen af Nubuntu ligner alle de andre Ubuntu varianter, men logget ind følger der helt andre programmer med end normalt. Nubuntu er spækket med sikkerhedsværktøjer, og alt lige fra portscannere til honeypot og sniffers.

Nubuntu kan køres fra LiveCD, og kan virkelig anbefales til folk, som vil teste deres egen server eller netværk. Download Nubuntu her.

Protech #4

For systemadministrator og netværksfolk

Protech er endnu en variant, hvor der er fokus på sikkerhed, og bygger ligesom Nubuntu på Fluxbox. Der er en anelse flere applikationer med som standard i Protech, og alt i alt virker Protech også mere stabilt end Nubuntu.

Til gengæld virker Nubuntu noget mere udbredt, og der er også størst udvikling på Nubuntu.

Download Protech her.

Crunchbang #5

For folk med hang til effektiv ressourcebrug

Crunchbang benytter som skrivebordsmiljø det ikke så kendte OpenBox. OpenBox kræver normalt temmelig meget manuel konfiguration for at blive sat op med det hele, men i Crunchbang får du Ubuntu på OpenBox som prækonfigureret.

OpenBox er meget let, og kan bruges på ældre maskiner, eller maskiner hvor der er behov for at optimere ressourceforbruget.Det starter op som LiveCD, og man installerer det ved at finde installationspunktet i menuen. Installationen ligner Ubuntus uden Usplash.

Crunchbang har Ubuntus fordele og OpenBox’s fleksibilitet. Vær opmærksom på at man skal have tid og lyst til at pille i dette system, så det anbefales ikke til helt nye brugere.

Download Crunchbang her.

gOS Gadgets 3.0 #6

Velegnet til laptops og netbooks – for alle brugere

Det er fristende at kalde gOS for Google OS, men faktum er, at det ikke er Google som står bag, selvom dette system benytter Googles applikationer som udgangspunkt, og har flere tidligere Google ansatte bag sig. gOS står derimod for Good OS, selvom jeg tror de fleste tænker Google OS inde i sig selv, når de ser navnet.

Det er et kommercielt firma, som står bag, og som faktisk har haft god succes med det. Udover et ret lækkert design, som er baseret på skrivebordmsiljøet Enlightenment, formåede firmaet også at få gOS installeret på en serie computere, som det gigantiske amerikanske firma Wall-Mart begyndte at sælge. Salget gik ikke specielt godt, og Wall-Mart tog tidligere på året gOS computeren af hylden igen.

Og senest har firmaet lavet en særlig udgave til det i tiden meget hypede begrebet cloud computing.

gOS Gadgets 3.0 er meget velegnet til små netbooks, og andre computere hvor processorkraft og RAM ikke findes i stride mængder, men hvor der til gengæld er en god internetforbindelse. Det er hovedsaglige online applikation som Google Gmail, Google Calendar, Google Docs, Google Maps osv der bruges, selvom der også findes offline applikation som Open Office.

gOS er absolut værd at prøve, og særligt hvis man har en gammel bærbar, og er storbruger af Googles online applikationer.

Download gOS Gadgets her.

OpenGeu #7

For almindelige brugere med hang til Enlightenment

OpenGeu er også tidligere kendt som Geubuntu, men grundet varemærkebeskyttelse på *buntu, måtte distro’en skifte navn. OpenGeu er lige som gOS baseret på skrivebordsmiljøet Enlightenment, og er derfor også en letvægts-distro.

Enlightenments styrke ligger i sin rendering af 2D grafik samt animationer, som virkelig kan se rigtig godt ud.

OpenGeu kan afprøves som LiveCD, og installationen er ligesom de øvrige Ubuntu-varianter. Førstehåndsindtrykket af OpenGeu er at det ser rigtigt godt ud. Men ikke så snart man har kørt musen lidt rundt i menuerne, opdager man hurtig hvor overfladisk denne æstetik er. Teksten gnidres oveni i hinanden, og animationerne er da lette, men er ikke særligt godt integreret.

Som man kan se i gOS, så er Enlightenmen i sig selv et ganske fint skrivebordmiljø, men i OpenGeu er det så dårligt implementeret, at man hurtig dropper det igen. OpenGeu kan derfor kun anbefales, hvis du har planlagt selv at bruge tid på at få en mere smidig grafik.

Download OpenGeu her.

Mythbuntu #8

Mythbuntu er der skrevet lidt om længere oppe i denne artikel, så den vil jeg springe over her.

Voicebuntu #9

Mangler du en telefoncentral?

Voicebuntu minder lidt om Mythbuntu: Ligesom Mythbuntu er Ubuntu med prækonfigureret MythTV, så er Voicebuntu en Ubuntu udgave med prækonfigureret Asterisk og VoiceOne.

Asterisk er en fuld professionel PBX, og som er det mest benyttede stykke software til styring af IP telefoni i virksomheder verden over. Asterisk styrer alt IP telefoni i en virksomheder såsom køer og lokale numre. VoiceOne er en web-baseret GUI til Asterisk.

Med Voicebuntu får du et PBX system, som er lige til at gå til. Voicebuntubruges som LiveCD, så man kan bruge systemet uden at skulle installere noget først.

Hverken installationen af Voicebuntu eller interfacet efter opstart ligner andre Ubuntu varianter. Download Voicebuntu her.

gNewSense #10

For Free Software fans

gNewSense er en Ubuntu variant baseret på Gnome, som er lavet af Free Software Foundation i protest over, at Ubuntu ikke benytter 100% Frit Software – altså software som ikke er fuldstændigt åbent for andre at bruge og rette i.

Canonical støttede gNewSense ved at have sin egen Fri version, Gobuntu, men grundet generel manglende for distroen, er Gobuntu atter blevet afviklet.

Tanken bag gNewSense er god, og går ud på at sørge for at man kan køre sin computer på kun helt frie programmer. Men det giver nogle problemer for den helt almindelige bruger, som ikke kan bruges proprietære drivere til fx sit grafikkort.

gNewSense er derfor for Linux-brugere, som har en meget ideologisk tilgang til systemet. Download gNewsSense her.

Ovenstående er lidt af, hvad jeg nåede på 20 minutter til mit foredrag den 1. november til Ubuntu Live! på CBs i København. Der er screenshots af de forskellige systemer i min præsentation, som jeg linker til øverst i artiklen.

Det er kun 2 uger siden, at udviklingen startede på Ubuntu 9.04, men allerede nu kan den første Alpha version hentes.

Bemærk at Alpha 1 kun er for udviklere, og for folk som bidrager til Ubuntu-projektet ved at teste og indrapportere fejl og mangler. Alpha 1 er IKKE stabil nok til at blive brugt som produktionssystem.

Ubuntu 9.04 fik som tidligere nævnt kodenavnet Jaunty Jackalope, og følger Ubuntus tradition for navngivning af systemet under udviklingen.

Der foreligger endnu ikke fulde specifikationer over alle de nye og spændende ting, som med sikkerhed vil blive inkluderet i 9.04, og vi afventer også nogle reusltater af UDS, Ubuntu Developer Summit, som typisk afvikles lige efter den forrige Ubuntu-udgivelse, men som i år er lidt forsinket, og derfor først løber af stablen i december.

Men det er helt sikkert, at jeg vil følge op på de nye features og væsentlige bugfixes, så snart der er noget at skrive om.

I mellemtiden kan Jaunty Jackalope Alpha 1 downloades på følgende link, og fejl og mangler kan rapporteres ind på Lanuchpad eller developer-listen: Jaunty Jackalope Alpha 1 (ISO)

Ubuntu er blandt verdens største samarbejdsprojekter, og har ikke en mange-millard virksomhed i ryggen, og er derfor afhængig af, at så mange mennesker som mulig verden over, vil være med til at gøre det til dét, som Ubuntu er.

Der er mange måder at bidrage til Ubuntu på, men hvis man ikke ved, hvad man skal gå i gang med, og måske heller ikke synes, at man har tekniske kompetencer nok til det, så er planlægningen af fysiske arrangementer en rigtig god mulighed.

Behovet for hjælpere til at planlægge Ubuntu arrangementer er lige så stort, som det er til alle de tekniske områder. Fordi Ubuntu er et samarbejdsprojekt, og projektet i sig selv ikke er afhængig af at der tjenes penge, så er det også muligt at gøre nogen ting, som ellers ikke ville være mulig.

Som fx at arrangere en weekenddag, hvor folk kan komme hen et sted og få hjælp til deres Ubuntu-computer, hvis de ikke lige har en ven eller familiemedlem, som kan hjælpe dem.

Det næste større arrangement der skal planlægges, er Ubuntu Live! i Aalborg i april, hvorefter Odense formentlig følger med Ubuntu Live! til næste oktober/november.

Hvis man har lyst til at hjælpe med planlægningen af disse arrangementer, har ideer til andre arrangementer, som kunne være interessante nogen steder, eller man simpelthen bare gerne vil hjælpe med forslag eller lignende, så kan man tilmelde sig mailinglisten, hvor det hele foregår:

http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/events

Denne liste er en fremragende måde at komme i gang med at hjælpe i Ubuntu-projektet på, og det er desuden en helt fantastisk mulighed for at lære andre i Ubuntu-miljøet at kende!

Udover mailinglisten her foroven kan man også følge med på http://ubuntudanmark.dk/forum, hvor der også vil blive skrevet lidt om planlægningen af arrangementerne i ny og næ.

Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.

Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.

Efter udgivelsen af Ubuntu 8.10 kan man forvente langsomme downloadhastigheder fra ubuntu.com, og direkte opgraderinger vil formentlig også ske med meget lav hastighed. Til Ubuntu Live! kan du låne en af vores installations-CD’ere, og derved undgå den langsomme opdatering eller download.

Ubuntu Live! sponsoreres af Casalogic og Magenta, og det hele foregår på CBS ved Solbjerg Plads, som frit stiller lokaler til rådighed, og arrangementet er endvidere lavet i samarbejde med SSLUG.

Der er fri entré, og har man lyst til at blive efter arrangementet, så er man også velkommen til det, hvor der med garanti er nogle stykker, som snupper en øl på en café.

Programmet ser ud som følgende med sideløbende installations-workshop:

• 12.00 Dørene åbner
• 12.30 Velkomst
• 12.45 Nyheder i Intrepid Ibex
• 13.15 Ubuntu Danmarks community v/ SørenBredlundCaspersen
• 13.45 10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter v/ MartinPihl
• Pause
• 14.45 Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux? v/ Phillip S. Bøgh
• 15.45 Open Office 3.0, features og tips /v Leif Lodahl
• 16.40 Afslutning og efterfølgende workshops
• 18.00 Pizza og café

Som det fremgår, vil undertegnet selv holde et lille oplæg, hvor jeg vil fortælle om 10 forskellige styresystemer, som er varianter af Ubuntu. Nogle af styresystemerne kender de fleste med garanti, mens jeg er sikker på, at der også vil være et par stykker, som ikke er kendte af mange.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på dets wiki, eller læs mere i Ubuntu Danmarks forum.

Ubuntu Live! 2008 programmet (klik for stort billede)

Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.

Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.

I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.

Faneblade i Nautilus

Ubuntu 8.10 kommer med den nyeste Gnome version (2.24), hvor der er den længe ventet feature: Faneblade( tabs) i filbrowseren Nautilus. Det er ikke sket så sjældent, når man har arbejdet med mange Nautilus-vinduer åbne, at man har ønsket sig, at de kunne ligge i ét vindue med flere faneblade. Det bliver snart muligt.

Krypterede mapper i hjemmemappen

I Intrepid Ibex bliver det også muligt som standard at kryptere private mapper.

Gæst Session

Når Ubuntu er installeret, er man logget ind med den bruger, som man oprettede under installationen. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt med to klik at skifte bruger, så man kommer ind i en såkaldt gæst-session. Fordelen med denne gæst session er, at hvis en kollega eller bekendt lige hurtigt skal bruge computeren til at browse lidt på internettet eller checke mail, så kan du skifte til gæst-sessionen i stedet for at logge helt ud.

Således kan du roligt overlade din computer midlertidigt til en anden, uden at være bange for at nogen kigger på dine private data. Særligt velegnet til arbejdspladser og bærbare.

Ny Netværkshåndtering (Network Manager)

Den nye netværkshåndtering kommer med et par nye features, som ikke bare gode at have med, men strengt nødvendige at have med. Netværkshåndteringen inkluderer fra 8.10 nemlig standardunderstøttelse af blandt andet 3G forbindelser, som er på hastig fremfærd i både Danmark og udlandet.

Nyt tema

På vejen mod den næste LTS (Long Term Supported) udgave i 2010 opdateres Ubuntus standard tema løbende. 8.10 har derfor fået en overhaling på en række områder, og udover blandt andet skrivebordsbaggrunden er blevet udskiftet, så er trommerne ved opstarten også erstattet af en ny intro. Derudover har Intrepid Ibex generelt fået et mørkere tema. Dejligt med noget forandring.

Live USB værktøj

Hvis man vil prøve Ubuntu uden at installere systemet, har man længe kunne downloade installations-CD’en, og boote op som såkaldt LiveCD. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt selv at skabe en Live udgave Ubuntu – blot på USB. Intrepid Ibex inkluderer nemlig et værktøj, som kan lave dette out-of-the-box.

Af de mere tekniske features jeg også forventer mig mere af, er opdateringen af X.org til 7.04, som bl.a. introducerer en nye fejlsikret X, og bedre værktøjer til at finde årsag til fejl i X.org.

Derudover er der den nye Kernel 2.6.27, som bl.a. byder på bedre hardware support.

En væsentlig mangel på listen er dog Open Office version 3, som netop er udgivet. Version 3 er ikke inkluderet i Ubuntu 8.10, da man under planlægningen af 8.10 tvivlede på, at OOo V3 kunne overholde det planlagte udgivelsestidspunkt.

Kritikere af denne beslutning har hævdet, at når man også kunne inkludere Firefox 3 Beta 5 i Ubuntu 8.04 LTS udgaven, så kunne man også inkludere Open Office version 3 i Ubuntu 8.10.

Men en væsentlig forskel på situationen omkring de to applikationer er, at Firefox 3 skulle inkluderes i en LTS udgave, som skal holde mellem 3 og 5 år. Version 8.10 har kun en levetid på 18 månder, og de fleste brugere af ikke-LTS udgaverne skifter alligevel version, så snart der er en ny version.

Konsekvensen af at holde Firefox ude af 8.04, er derfor betydeligt større end konsekvensen af at holde Open Office version 3 ude af 8.10. Ønsker man alligevel OOo V3, kan den hentes online som .deb fil.

Installation

Men som nævnt så har jeg kun fået den afprøvet med et halvt hjerte i en virtuel maskine. Jeg ser frem til snarest at afprøve den i et rigtigt miljø, især efter de gode anmeldelser indtil videre.

Man skal huske, at hvis man opgraderer torsdag den 30. oktober eller den følgende uge, så skal man være opmærksom på, at det kan tage sin tid at hente opdateringerne eller ISO-filen ned fra nettet. Traditionen tro plejer der at være pres på serverne, når en ny version udkommer. Man kan dog også hente ISO-filen som torrent fra http://linuxtracker.org

Som alternativ kan man også komme til Ubuntu Live! arrangementet i København lørdag den 1. november. Udover en håndfuld oplægsholdere som vil snakke om Ubuntu og Open Source, så er der sideløbende også mulighed for at få hjælp til installation.

Der vil være en bunke installations-CD’ere tilgængelig, som man kan låne af, så opgraderingen kan gå hurtigt, og man ikke er afhængig af de pressede servere og netværksforbindelse. Så kom til Ubuntu Live! på CBS i København lørdag den 1. oktober.

Se i øvrigt hele listen over tilføjelser her: https://blueprints.launchpad.net/ubuntu/intrepid

Medlemsskabet registreres igennem Launchpad, som også bl.a er Ubuntus bugtrackingsystem, og nu er der nemlig kommet en ny indbygget feature: Integreret Google Maps, så man kan se hvor folk i gruppen er fra, og hvor gruppens medlemmer er geografisk lokaliseret.

I et internationalt projekt som Ubuntu, hvor mange tusinde frivillige samarbejder over internettet, er det en fornøjelse at se hvordan ens “kollegaer” placerer sig i verden.

Man hopper ind på sin profil, og hvis man ikke allerede har valgt, hvor man kommer fra, så zoomer man ind på kortet, og trykker på sit hjemsted.

I den eller de grupper man er medlem af, vil dit ophavssted nu blive vist, og du vil kunne browse rundt i kortet og finde andre fra samme omegn.

Så ubuntumedlem: Hop ind på din profil og sæt din placering.

Se hvor øvrige danske ubuntumedlemmer er placeret henne af i Danmark ved at kigge her på den danske gruppe.

Læs hele nyheden her.

Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.

Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.

En IRC kanal er grundlæggende bare et chatroom centreret omkring en hovedchat, hvor alle kan skrive, og hvor der vises, hvem der kommer ind, og hvem der kommer ud af kanalen.

Men i modsætning til en ordinær chat hvor folk kommer ind bare for at chatte løs, så er der normalt mange personer tilknyttet en IRC-kanal, som ikke sidder og chatter. For ofte har man en IRC klient kørende på sin computer, ligesom man har messenger kørende, og kigger måske kun, når nogen skriver privat til en, eller der sker noget i kanalen, som er sjovt eller spændende.

Der er ikke en masse fancy grafik i en IRC kanal, men der er bare det nødvendige. Se her på denne webbaseret klient, hvordan det strukturen i kanalen er med chatvinduet og brugerne i menuen til højre (en kanal er noget pænere i en rigtig IRC klient i stedet for den webbaserede):

http://ubuntudanmark.dk/chat

Når du har sagt ja til popup-vinduet, og er kommet ind, så har du fået et nickname, der hedder Ubuntubruger4 eller lignende. Det kan man skifte, hvis man vil.

Du er samtidigt også kommet ind i Ubuntu Danmarks officielle IRC kanal, hvor mange af danskerne, der er aktive i Ubuntu miljøet er online. Som sagt, så kan du ikke regne med, at de faktisk er online. Her kan man stille et spørgsmål i hovedchatten, eller man kan skrive privat til nogle af brugerne.

#Ubuntu-dk

Kanalen hedder #ubuntu-dk (IRC kanaler benævnes altid med # foran navnet), og er en interessekanal for danske Ubuntubrugere.

I kanalen sidder der typisk en 30-40 brugere fast, og den bliver primært brugt til at hjælpe folk. Enten nye folk der kommer på IRC, og som gerne vil have hjælp til et emne, eller nogen af de faste brugere, som gerne vil vide noget om et bestemt program, eller høre hvilke muligheder der for et specifikt emne.

Den nemmeste måde at få svar på sit spørgsmål på, er at starte sit spørgsmål med ?spørgsmål. De faste brugere derinde har sat sin IRC-klient op til at give lyd fra sig, når en bruger skriver ?spørgsmål, så selvom vedkommende ikke sidder og kigger i kanalen, så får de lige et bip, når nogen har brug for hjælp.

Meget smart…

I den danske kanal sidder der som sagt en 30-40 stykker, men i hovedkanalen, #ubuntu, kan tallet sagtens overstige 1500 samtidige brugere! På hele netværket er der mere end 900 ubuntu-relaterede kanaler, som har hvert sit særlige område.

Nogen er sprogspecifikke, fx som det danske, andre er udelukkende rettet mod brugere, der er aktivt involveret i projektet Ubuntu. Fx er der #ubuntu-bugs, for de som arbejder med at specificere og fixe bugs. Der er #ubuntu-marketing, for dem der arbejder med marketing, herunder The Fridge, Ubuntu News, Weekly Newsletter osv. Der er #ubuntu-server for server-teamet.

Sådan findes der en kanal for mange af interessegrupperne. Fordelen er at det er let at kommunikere på denne måde, når man nu er spredt udover alle verdens geografiske grænser, og man deltager måske i 5 forskellige projekter, hvorfor kommunikation via fx messenger hurtigt ville blive trættende.

Møder

Men det er faktisk ikke kun til hurtige beskeder og supportspørgsmål, at vi bruger IRC i Ubuntu community’et. Faktisk holdes der mange møder i kanalerne, og der holdes sågar også klasseværelse-undervisning indimellem.

Det øverste råd i Ubuntu community’et, Community Council, hvor bl.a. Mark Shuttleworth deltager, holder møde hver anden uge i #ubuntu-meeting. Man kan deltage i mødet (uden stemmeret), og man kan også selv sætte et emne på dagsorden, hvis man har noget CC skal tage stilling til. Man kan læse dagsordenen her.

I Ubuntu Danmark holder vi også et online møde hver anden uge. Det foregår den første søndag i hver måned kl. 16.00 og hver tredje onsdag kl. 21.00 i #ubuntu-dk-moede, og dagsorden kan findes og tilrettes her.

Hvis man har noget på hjerte, kan man få det på dagsordenen, og så vil mødet tage stilling til punktet.

Selvom det nogle gange kan knibe lidt med disciplinen, folk skriver “i munden på hinanden” (det gør de nu også til IRL møder), og det kan virke lidt langsommeligt, så er det stadigvæk en optimal måde at holde møde på, når man nu ikke kan mødes fysisk.

I Ubuntu Danmark foreningen holder vi også vores generalforsamling på denne måde, og selvom den stiftende generalforsamlings afstemningsmetode ikke var den bedste og sikreste, så arbejder vi videre med bedre e-valgsystemer. Og det sikre at alle, uanset geografisk værested, kan være med.

Ubuntu Open Week er en uge om året, hvor der bliver holdt en lang række online IRC sessioner. Det foregår på den måde, at der er afsat en time til hvert emne, fx “Ubuntu on Eee PC“, hvor en oplægsholder fortæller noget om dette emne.

Det foregår i kanalen #ubuntu-classroom, og kun oplægsholderen kan skrive noget her. Hvis man har spørgsmål, eller ønsker at tilføje noget, kan man gøre det i kanael #ubuntu-classroom-snak. En tovholder sørger for at samle spørgsmålene ind og stille dem til oplægsholderen i hovedkanalen, når det er relevant og passende.

Det er faktisk ganske rart at følge et “foredrag” på denne måde. Typisk har oplægsholderen forberedt sig på forhånd, og copy/paster bare meget af teksten ind, men det går lidt langsommere end et normalt foredrag, så du har tid og lejlighed til at kigge lidt nærmere på de links, som oplægsholderen giver i løbet af sessionen.

At bruge IRC

Det er altså primært de ting, vi bruger IRC til: Support, træning og interessegrupper. Derudover har vi selvfølgelig også almindeligt off-topic chat i fx #ubuntu-dk-snak, hvor verdenssituationen er kendt for at have været løst mere end 2 gange!

Stort set alle Open Source projekter har nogle IRC kanaler, hvor man kan få hjælp, spørge til ting, og komme i gang med at hjælpe i projektet.

Søger du fx den danske wikipedia-kanal, firefox-kanal, thundbird-kanal?

Med Xchat på Ubuntu og (fx) mIRC på Windows kan du browse rundt i de forskellige kanaler og få hjælp eller være med til at hjælpe. Se denne guide til hvordan du kommer på IRC med Xchat på Ubuntu.

Sidst, men ikke mindst, så brug endelig vores forum eller mailingliste, hvis du er i tvivl om noget, eller har brug for hjælp til at komme på IRC.

Foreningen har to primære formål: Nemlig at virke fremmende for udbredelsen af brugen af Ubuntu i Danmark, og at virke som en samlende enhed for alle dem, som er aktive bidragsydere til Ubuntu. I vedtægterne står der bl.a.:

Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål.
Det er ikke et krav at være medlem af foreningen for at hjælpe til med oversættelse, support, dokumentation, bug triaging, testing og andet, for at få indflydelse og medbestemmelse i det aktive Ubuntu miljø. Enhver kan søge indflydelse og deltage i afstemninger på mailinglisten og til IRC møderne.

Men et medlemsskab giver det danske Ubuntu community større tyngde og vægt, og giver de danske ubuntubrugere en højere og tydeligere stemme i det danske IT-landskab. Det kan godt være, at vi ikke har pengene, men vi har menneskene.

Hvis man vil være medlem, skal man gøre følgende:

1) Opret en konto på Launchpad (https://launchpad.net/).
2) Underskriv Ubuntus Code of Conduct / Adfærdskodeks. (Se https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening/Indmeldelse for detaljer).
3) Indbetal 50 kr. på konto 0400 – 4014554950 med klar markering af Launhpad id.
4) Tilmeld dig evt vores mailingliste, så du får annonceringer, og kan følge eventuelle diskussioner: https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk

De 50 kr. dækker kontingent for resten af 2008. Fra starten af 2009 vil vi opkræve 100 kr pr. år, som besluttet på den stiftende generalforsamling. Vi har et lavt årligt kontingent, og opfordrer derfor til, at man frivilligt donerer et højere beløb.

Passive medlemsskaber er selvfølgelig værdssat, men hvis du har lyst til at blive et aktivt medlem af community’et, uanset om det er med oversættelse eller rettelse af bugs, så kontakt os gerne på mailinglisten eller vores IRC-kanal. Hjælp til nye brugere her på forummet, er også prissat.

Ubuntu er åbent og frit, og ejes af os alle. Så med dit bidrag sætter du dit fingeraftryk på systemet!

Er der problemer med tilmeldingen, så kontakt os gerne på forummet.

I det danske LoCo (Local Community) besluttede vi for noget tid siden at organisere os som forening. I LoCo Teams verden over har man med success kørt organiseringen, som vi også kører den nu, men da vi i Skandinavien har den særlige foreningsvirksomhed, besluttede vi at gøre brug af den.

Vi har haft møder med Community Council og Mark Shuttleworth, hvor vi har fået “tilladelse” til at organisere os formelt.

Når jeg siger “tilladelse” skyldes det to ting: 1) I udlandet opfattes organiseringen som en organisering til en “legal entity”, altså en juridisk enhed. I mange lande har det en hel masse betydning. Men i Danmark er man jo lige juridisk ansvarlig, om man er i en forening eller ej.
2) Canonical ejer navnet “Ubuntu”, og når vi danner sådan en “legal entity”, skal vi have tilladelse til at bruge navnet.

Den stiftende generalforsamling finder sted nu på søndag den 7. september efter det månedtlige IRC møde. Det vil sige omkring kl. 17. Med andre ord så foregår den online!

Mere præcist foregår det i kanalen #ubuntu-dk-moede på irc.freenode.net. Hvis man gerne vil deltage men endnu ikke har prøvet at være på IRC, kan man finde en guide til dét på dette link.

Et medlemsskab er gratis, men vi opfordrer til at donere et frivilligt bidrag, så foreningen har lidt at starte på. Derudover kræver medlemsskabet, at man registrerer sig på Launchpad, og underskriver Code of Conduct (en dansk version er på vej), som grundlæggende fortæller, at man som Ubuntu-medlem forpligter sig til at “opføre sig ordentligt” overfor andre i Ubuntu-communtiy’et.

Vedtægterne kan du finde her.

Hvis man har problemer med at underskrive CoC, så skriver man naturligvis bare her i forummet, og så vil nogle af de mange flinke mennesker her være behjælpelig. Og vi håber naturligvis på, at så mange som mulig vil melde sig ind, så projektet Ubuntu får så solidt et fundament som muligt.

Vel mødt!

På det internationale Ubuntuforums har man et rigtig godt indlæg, som fortæller dig, hvordan du kan komme i gang med at hjælpe med Ubuntu.

Ubuntu består som tidligere nævnt primært af frivillige udviklere, oversættere, marketingsfolk mm., og er gratis at downloade og bruge som man vil. I forumindlægget beskrives det hvordan man kommer i gang med at hjælpe på følgende områder:

Reporting Bugs
Triaging Bugs
Testing ISO Images
Submitting Ideas For New Features
Doing Translations
Submitting Code
Doing Design
Writing Documentation
Link Upstream Bugs
5-A-Day
Harvest

Der vil være noget for stort set enhver evne, og man behøver altså ikke at være hardcore programmør for at bidrage. Engelske kundskaber er dog en nødvendighed for at bidrage på ovenstående punkter, og ellers er man velkommen til at bidrage på http://ubuntudanmark.dk.

Læs hele indlægget fra Ubuntuforums her: http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=896777

For dem som ikke læste mit sidste blog-indlæg om Fair Danmark, kan jeg hurtigt fortælle, at Fair Danmark er en forening som arbejder for at fjerne den digitale kløft mellem industrilandene og udviklingslandene. Det gør den først og fremmest ved at indsamle dansk elektronik, som er blevet for gammelt, men stadigvæk er funktionelt, og sætte det i stand og donere til udviklingslande. Det sker først og fremmest ved at udstyre ældre PC’ere med Ubuntu eller Xubuntu.

Fair Danmark står i øjeblikket i en nøglesituation, hvor forskellige ansøgninger om økonomisk tilskud samt partneraftaler med virksomheder skal gå op i en højere enhed. For at øge chancen for at opnå disse aftaler har vi brug for netop din hjælp: Medlemsskab af foreningen.

Det behøver ikke at være et aktivt medlemsskab, men jo flere vi er der står bag foreningen, jo bedre aftaler kan vi også opnå. Medlemsskabet koster kun 50 kr., og det bidrager altså til: Bedre aftaler for foreningen, nedbringelse af CO2 udslip pga. elektronik-genbrug, og ikke mindst udvikling og uddannelse af lande i udvikling.

Sådan melder du dig ind:

1. Send en mail til adressen medlem@fairdanmark.dk. Skriv dit navn og adresse.
2. Indbetal kontingent (50 kr., men større beløb modtages naturligvis også ) foreningens konto: Reg.nr: 2104 – konto-nr: 8971 909 944.
3. Mærk din overførsel med dit navn samt ‘F2008′

Du er ikke forpligtet til at yde nogen form for aktiv hjælp, og i den nuværende situation modtages et passivt medlemsskab også med taknemmelighed. Men har du lyst til at være aktiv, så tilbyd også gerne din hjælp i mailen.

Informationsteknologien er den råvare, som kan give udviklingslandene adgang til nøjagtig de samme ressourcer som industrilandene, og informationsteknologien kan virkeligt være dét der skal til, for at give landene mulighed for via udvikling og uddannelse at nå op på et vestligt niveau.

Restauration af PC’ere

I øjeblikket er vi i Århus (Fair Danmark i samarbejde med Seniorer Uden Grænser) i gang med at restaurere cirka 30 PC’ere, som vi har fået doneret. Da det er første gang vi er ved at sætte det op, er der en masse teknisk, som vi er ved at få styr på. For vi sender naturligvis ikke bare en gammel udtjent PC til Afrika sådan uden videre, så dette er hvad vi skal:

1. Først sætter vi en server op, som skal kunne forbinde til alle de klient-computere, vi skal behandle.
2. Herefter forbinder vi alle klienter, dvs alle de computere vi skal klargøre, til serveren.
3. Fra servere kører vi et særligt slette-program, som sørger for at alt eksisterende data slettes uden at det er muligt at restore det igen. Dette program er FN-godkendt.
4. Programmet registrerer samtidigt alt hardware i computeren, og udskriver en rapport over hardwaren.
5. Herefter installerer vi Ubuntu eller Xubuntu (alt afhængig af hvor stærk klienten er), og konfigurerer systemet.
6. Til sidst gør vi computer med alt tilbehør klar til afsendelse.

Det lyder jo let og meget overskueligt. Og det er det også. Men… (den måtte jo komme )

Først har vi måtte lære sletteprogrammet at kende. Da det er ældre computere, skal der også checkes for RAM, og i mange tilfælde skal der flere i, da vi har et minimumskrav til PC’en som skal være opfyldt. Der kan også være andre ting, som mangler som fx CD-Rom.

Vi sørger jo også for at registrere alt hardware, så når noget bliver defekt i Malawi, som vi i første omgang sender til, ja så kommer det tilbage igen, så det ikke ender som miljøaffald i en eller anden fattig landsby.

Der er hele tiden mange små ting, som man støder på undevejs i sådan en proces, og det går derfor meget langtsom frem her første gang. Anden gang bliver det meget lettere, og om et halvt år vil jeg vædde med, at vi kan klargøre 30 PC’ere i løbet af ingen tid.

Men alt opstart tager det tid, og således også denne.

Jeg håber i vil tage et kig på http://fairdanmark.dk, og hvis i kan stå inde for formålet, så tilmeld jer hjertens gerne foreningen – enten som passivt eller aktivt medlem! Er du til Facebook, så tilmeld dig vores gruppe der: Fair Danmark Facebook gruppe.

Men idrættens verden er ikke den eneste, som kan det der med doping. Tag Ubuntu, eller en hvilken som helst anden Linux-distribution, og pump den op med Compiz Fusion, ja så får du et Lance Armstrong’sk lignende system, som slår alle de andre med mange længder.

Jeg har tidligere vist eksempler fra Youtube med nogle flotte eller spændende Compiz Fusion videoer, og dette blog-indlæg er ikke anderledes. Se hvad man kan gøre med 5 virtuelle desktops, en sky-dome, 5 wallpapers som sammenlagt giver et billede af Moder Jord og så selvfølgelig Compiz:

Er man interesseret i at gøre ham kunsten efter, kan man både hente GIMP filer og tips fra bagmandens eget indlæg på Compiz Fuzion forummet: http://forum.compiz-fusion.org/showthread.php?t=8271

I det danske Ubuntu Community forventer vi at følge op på april måneds succesfulde Release Party i anledning af udgivelsen med endnu et Release Party i København umiddelbart efter udgivelsen af version 8.10 (kaldet Intrepid Ibex (Dristig/Frygtløs Stenbuk)).

Og til det arrangement søger vi et nyt navn. Hvordan synes DU vi skal navngive arrangementet?

Der er to formål med arrangementet:

Det ene formål er et ‘indadvendt’ formål, møntet på eksisterende brugere af Ubuntu, hvor arrangementet både er en markering af udgivelsen, og hvor der er foredrag mm, som interesserer denne målgruppe.

Det andet formål sigter mere efter nye eller nyere bruger. Det giver sig bl.a. udslag i et oplæg om de nye spændende ting i version 8.10 samt efterfølgende hjælp med installation/andre problemer.

Det er især i forhold til dette det andet formål, at vi gerne vil have et nyt navn til arrangementet. “Release Party” giver nogle forkerte konnotationer, og associationer til en flok nørder, som ‘fester’ over udgivelsen af et stykke software. Arrangementet er jo ikke en fest, men en anledning for alle os der interesserer for Ubuntu til at mødes, og se på hvad der er nyt, og hvad der er godt.

Så har DU nogle gode forslag til et navn på arrangementet? Det kunne fx være: “Ubuntu Expo 2008/2″.

(se i øvrigt også forumindlæg på ubuntudanmark.dk om emnet: link)

I bedste Open Source stil er alle velkomne til at deltage i arbejdet, hvor alle hænder og ideer kan bruges. Udgivelsesfesten afholdes denne gang i København, hvor der endnu ikke er fastlagt et arrangementslokale.

Du kan deltage i planlægningen ved at tilmelde dig mailinglisten for arbejdsgruppen. Det gør du ved at skrive en mail med subscribe i titlen til 8.10-fest@freelists.org. Du kan afmelde dig listen igen ved at sende en mail til samme adresse blot med titlen unsubscribe.

Læs i øvrigt mere på disse links:

Referat af IRC mødet
Tråd på Ubuntu Danmark forum om det

Ubuntu Netbook Remix er en del af en større strategi fra Canonicals side, hvor mobilitet er et nøgleord. UNR bruger derfor Ubuntu Mobile Edition som sin base, og vil i samarbejde med bl.a. Intel baseres på Intels nye chip Atom.

Eftersom mange købere af Eee PC i forvejen installerede Ubuntu på den, så er det helt sikkert en variant, som der vil være efterspørgsel på i markedet. Kildekoden til udviklingsversionen af UNR er allerede frigivet, men Netbook Remix vil ikke komme til at være et offentligt tilgængeligt styresystem, da den som standard vil inkludere lukket kode som Adobes Flash, der ikke tillader, at man så videredistribuere systemet. Canonical er i dialog med OEM’er om, at leverere Ubuntu Netbook Remix til de små netbooks/subnotebooks.

Ubuntu Netbook Remix bruger fortsat Gnome som skrivebordsmiljø, men det vil være i en helt anden form, end vi normalt kender den. Brugergrænsefladen ser meget anderledes ud, baserer sig på Ubuntu Mobile Edition, hvor der ikke er et skrivebord som sådan, men derimod en ‘launcher’ hvorfra man kan starte forskellige programmer og udføre andre handlinger. De mest brugte programmer kan tilgås direkte fra launcheren, mens der ude til venstre er en kategori-inddelt menu, hvorfra alle programmer kan tilgås. I toppen er der et panel med bl.a. vinsuesliste, ur, batteristatus, netværksstatus mm.

Ubuntu Netbook Remix er stadigvæk i en tidlig udviklingsfase, men allerede nu viser det meget lovende takter på også den grafiske side. Bl.a. indeholder dele af UNR programmeringssproget Clutter, som er et forholdsvist nye sprog til Gnome, som kan give en langt bedre grafisk oplevelse med Gnome. Noget vi også ser frem til, at det kommer til den almindelige Gnome desktop . Derudover er den grafiske udvikler bag Netbook Remix ingen ringere end Neil Patel, som er Canonicals Eye-Candy ekspert, og som er udvikleren bag Avant Window Navigator, som er en Mac-lignende panel til Ubuntu (blot med mange flere funktioner).

Netbooks er bl.a. kendetegnet ved, udover at være meget billige, at være meget små. Derfor skal vinduerne på skærmes være tilpasset en 7-10″ skærm, og dette gør Ubuntu Netbook Remix fantastisk godt. Alle vinduer vil som standard være maksimeret og udfylde hele skærmen. Alle program-vinduer vil placere et ikon i en ‘vindue-skifter’, og det anvendte program vil være fremhævet i vindue-skifteren. Skal man bruge et andet vindue, end det man har i front, bruger man blot vindue-skifteren til at hive det andet vindue frem. Alle ikoner mm. er desuden lavet i en størrelse, så Netbook Remix med fordel kan installeres på små net/subnotebooks med Touch Screen funktionalitet. Very nice!

Mark Shuttleworth har tidligere annonceret, at den næste version af Ubuntu der udkommer til oktober, Intrepid Ibex (8.10), vil have stor fokus på mobilitet og på såkaldt ‘pervasive internet access’. Det vil sige, et ekstra stort fokus på alle de behov, som bærbare ubuntu-installationer måtte have, samt mulighed for at kunne gå på internet hvor-som-helst hvornår-som-helst, og uden at mærke at man skifter netværk.

Det er en del af Ubuntus/Canonicals bredere mobil-strategi, og indebærer bl.a. et tæt samarbejde med Intel i Ubuntus ‘Moblin Initiative’, samt med Nokia og deres ‘Internet Table Devices’.

Kritiske røster, som mener, at Ubuntu (eller rettere Canonical) måske bider over for meget, glemmer lidt, at det ikke er et helt nyt initativ, men et intitiativ som er en del af en større strategi. Og selvom Canonical selv ikke har mere end godt 130 ansatte, så er der en utrolig stor flok frivillige, som bidrager til Ubuntu og dets forskellige varianter. Ubuntu Netbook Remix er en variant, som nærmest udelukkende har et kommercielt sigte, og det adskiller sig derfor fra de fleste øvrige varianter.

Ikke desto mindre er tanken om at ‘bide over for meget’, noget som Mark shuttleworth allerede har tænkt over, og fortsat har i sin bevidsthed. Det kan man høre mere om, i interviewet med ham fra april måneds Ubuntu Developer Summit, hvor en masse Ubuntu aktive fra hele verden mødtes i Prag for at diskutere, hvad fokuspunkterne for Intrepid Ibex skulle være.

ArsTechnica har samlet kildekoden for Ubuntu Netbook Remix, og her kan man læse meget mere om de features, der foreløbigt er med i UNR samt se screenshots af den kompilerede udviklingsversion.

Og mens vi fornøjer os med det, venter vi spændt på at høre mere om planerne for UNR, og ikke mindst hvor de bliver sat til salg henne, hvem kommer til at sælge dem, hvor meget kommer de til at koste – og hvordan kommer UNR til at se

Fra Arstechnica:

]]> http://martinpihl.dk/blog/ny-ubuntu-variant-netbook-remix/feed 2