OpenOffice.org konference i Valby
Den 9. september byder OSL, Open Source leverandørene, velkommen til en gentagelse af succesen fra 2009, og åbner dørene til en OpenOffice konference i Valby.
OpenOffice er de sidste 1-2 år i den grad blevet taget til sig af virksomheder og offentlige institutioner, som har opdaget at den frie kontorpakke mere end opfylder de behov, man har. Om det drejer sig om om ESDH-integration i Gribskov eller dagligdagsbrug i Lyngby-Tårbæk, er OpenOffice blevet et velfungerende stykke software på linje med de traditionelle Microsoft-produkter.
Interessen er derfor ikke overraskende stor om den gratis og frie kontorpakke og om de forskellige versioner af den, som forskellige leverandører har lavet.
På OpenOffice konferencen i Valby kan man derfor høre mere om de forskellige versioner leveret af henholdsvis Oracle (tidl. Sun), IBM, Novell m.fl. Man kan også høre mere om, hvordan eksempelvis Gribskov har håndteret ESDH-integrationen, og hvordan man i München skiftede til OpenOffice på 15.000 arbejdsstationer.
Tilmelding til konferencen er gratis, og kan foregår på www.osl.dk, hvor programmet også kan hentes.
Ubuntu er langt fra krise
Den forløbne uge har faktisk bydt på ikke så lidt nyt i Ubuntu-verdenen, hvor listen helt sikkert toppes af annonceringen af den planerne for efterårets Ubuntu-version.
Mark Shuttleworth fortalte os alle, at kodenavnet for Ubuntu 9.10 er Karmic Koala, og han gav os samtidigt et lille indblik i, hvad nogle af hans planer for Karmic Koala er:
