Afsted til Open Source Days 2008
Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.
Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.
Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.
Ubuntumedlem, hvor er du fra?
Som jeg tidligere har skrevet om, så har vi for nylig startet en dansk ubuntuforening, som har til formål at fremme kendskabet af Ubuntu samt samle de danske ubuntukræfter.
Medlemsskabet registreres igennem Launchpad, som også bl.a er Ubuntus bugtrackingsystem, og nu er der nemlig kommet en ny indbygget feature: Integreret Google Maps, så man kan se hvor folk i gruppen er fra, og hvor gruppens medlemmer er geografisk lokaliseret.
I et internationalt projekt som Ubuntu, hvor mange tusinde frivillige samarbejder over internettet, er det en fornøjelse at se hvordan ens “kollegaer” placerer sig i verden.
IRC anno 2008
Når jeg fortæller rundt omkring, at en af kommunikationsmetoderne i Ubuntu community’et er den gode gamle chat protokol IRC, bliver jeg ofte mødt af “Jamen, bruges det godt nok stadigvæk? Jeg kan huske dengang…”.
Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.
Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.
Tekniske specialister søges til Århus
Som jeg tidligere har skrevet om, så er FAIR en forening, der modtager udtjent elektronikudstyr, tilpasser og registrerer det, og sender til Afrika hvor udstyret er som nyt.
I Århus er vi i øjeblikket i gang sammen med en ihærdig gruppe dygtige IT-interesserede pensionister fra Seniorer Uden Grænser i gang med at sætte en omgang PC’ere i stand. Vi har en central server, som forbindes til en række klientmaskiner via serielle com forbindelser, igennem hvilke serveren registrerer og klargører klientmaskinerne.
Men vi mangler en eller flere tekniske specialister til at hjælpe os med nogle problemer.
Tilmeld dig den danske Ubuntu forening
Søndag den 7. september stiftede en gruppe danske ubuntubrugere Foreningen af Danske Ubuntubrugere.
Foreningen har to primære formål: Nemlig at virke fremmende for udbredelsen af brugen af Ubuntu i Danmark, og at virke som en samlende enhed for alle dem, som er aktive bidragsydere til Ubuntu. I vedtægterne står der bl.a.:
Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål.
(more…)

