ISO, BIN, NRG, MDF og IMG

AcetoneISO kan også meget mere end det. Det kan lave et image ud fra din CD/DVD, det kan konvertere filer fra et format til et andet, downloade videoer fra Youtube, komprimere images, lave Md5 sum af filer.

AcetoneISO er ikke oversat til dansk, men burde være til at finde ud af for de fleste alligevel. Arbejder du ofte med images, men er ikke tryg ved terminalen, så er AcetoneISO et fremragende program.

Installér AcetoneISO i Ubuntu ved at klikke her (virker kun i Firefox), eller find det i Software Center.

Læs mere om AcetoneISO på dets hjemmeside.

Fra USB disken startede, og til Ubuntu var installeret, var der gået 15 minutter, hvoraf de 3 minutter blev brugt på at vælge sprog, tastatur-layout, brugernavn osv.

Fra USB disken startede, og til jeg var logget helt ind på min nye computer, og klar til at bruge den, var der gået 18 minutter sammenlagt.

Jeg slukkede maskinen helt, og startede op fra frisk: 45 sekunder til jeg var logget ind, og maskinen var helt færdig med indlæsninger. Ganske godt af en netbook med atom processor på 1.6 GHz, 1 GB ram og SATA disk. Jeg er spændt på resultaterne fra mine kraftigere maskiner.

Selv Firefox og OpenOffice føles hurtig i beta 2

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og alting er naturligvis ikke perfekt. Men jeg vil sige, at jeg har ikke været så begejstreret for en Ubuntu-udgave, siden Ubuntu 6.06 LTS Dapper Drake udkom i 2006. Glæd jer

I 2009 fik Ubuntu-brugere den ekstraluksus, at Canonical lancerede tjenesten Ubuntu One, der blev en standard applikation i Ubuntu 9.10. Med Ubuntu One får man gratis 2 gb online plads og en mappe i hjemmemappen, hvor filer bliver synkroniseret på andre maskiner og via et online interface.

Ikke bare filer kan du dele gennem Ubuntu One, men også fx notater fra Tomboy, bookmarks fra Firefox eller kontakter fra mailklienten kan deles. Meget praktisk for os som ofte veksler mellem en stationær PC i hjemmet eller på jobbet og en bærbar på farten.

En af de store hindringer for en større udbredelse har været en manglende klient til Windows. Jovist kan man downloade og uploade filer via webinterfacet, men det er stadigvæk en besværlig ulempe i forhold til eksempelvis Dropbox.

Nu kan Ubuntu One teamet derfor meddele, at der er en Ubuntu One klient på vej til Windows.

Der bliver åbnet et sprint på årets PyCon i Atlanta, hvor Ubuntu One teamet og andre interesserede vil arbejde på en Windows-klient.

Personligt har jeg ikke brug for en Windows-klient, men jeg velkommer initiativet, som er nødvendigt for alle som arbejder i et mixed environment med både Windows og Ubuntu.

Og nævnte jeg i øvrigt, at hvis de 2 gb ikke er nok, så får du 50 gb online plads, synkroniserng (og altså backup) for kun 10$ om måneden?

Læs mere om Ubuntu One sprintet på PyCons hjemmeside her.

Og Wow…

Fra første klik i installationsmenuen til den var klar til genstart for at starte op – 19 minutter. Og det var ganske hyggeligt undervejs, hvor der blev fortalt lidt om OpenOffice, Firefox, Empathy osv. Der var også de sædvanlige spørgsmål som skulle besvares i starten: Hvilket sprog vil du bruge (dansk), hvilket keyboard (dansk), hvad hedder du (Martin) og selvfølgelig den vigigste: Hvordan vil du installere Ubuntu – jeg valgte bare på hele disken.

Jeg genstartede Ubuntu … og 24 sekunder til login skærmen. Jeg indtastede mit login, og derefter gik der 13 sekunder – så var jeg klar til arbejde.

Et par men’er:

Som standard vil Ubuntu konfigurere det sådan, at man slet ikke bliver bedt om login ved opstart. Jeg kan godt lide at have login på, så det valgte jeg til. Jeg valgte også at have min hjemmemappe krypteret – det er også noget man kan vælge – så i tilfælde af at min computer bliver stjålet, så er mine private data ikke sådan lige til at få fat på. MEGET fed feature ved installationen.

Så i virkeligheden burde tallene ovenfor være endnu mindre. Og det er endda på en 4-5 år gammel spand.

Inden jeg installerede oveni min gamle installation, havde jeg selvfølgelig taget backup: Alle de vigtigste mapper i hjemmemappen (dokumenter, e-bøger, billeder osv) var kopieret over på backup-disken, og jeg kopierede også alle programmaper i hjemmemappen over (de ligger skjult, tryk ctrl+h for at se dem).

Dem har jeg nu kopieret tilbage i hjemmemappen, og ikke nok med at en backup/restore har taget under 30 minutter, så har jeg også alle indstillinger fra mine favoritprogrammer: Notater fra Tomboy, mail og opsætning i Thunderbird, bookmarks i Firefox og så videre…

Fandme dejligt at man ikke skal til at lave alle samme indstillinger igen.

Programmer skal selvfølgelig installeres igen, og i disse dage omkring releaset, går det desværre lidt langsomt med at hente pakker fra arkiverne, men heldigvis foregår det ikke som på Windows, hvor man skal ud og hente hvert program enkeltvis, men man kan blot markere alle de programmer man vil have, og så downloades og installeres de på én gang.

I øvrigt fik jeg også installeret Ubuntu Netbook Remix 9.10 til min 12″ Lenovo Ideapad S12. For de ikke-indviede er det en særlig udgave af Ubuntu, som designmæssigt er lavet så det virker optimalt på små skærme.

UNR 9.10 har fået en kraftig designmæssig overhaling (Canonicals design-team har lidt friere hænder med UNR end med regulær Ubuntu), og jeg synes sgu det ser godt ud. Jeg kan godt være lidt ked af at “Steder” menuen til højre helt er forsvundet, men værre er det heller ikke, da det er lagt under “Files & Folders” i venstremenuen. Alt i alt ser det rigtig godt ud! Kudos til Canonicals usability-team!

Billede hentet fra images.google.com

Jeg skal helt sikkert have prøvet Kubuntu Netbook Remix, som er udgivet for første gang i 9.10. Jeg har aldrig kunne vænne mig til og blive begejstret for KDE generelt, men vil prøve at se, om ikke det fungerer bedre i Remix-verisonen.

Det er MEGET let at installere Ubuntu, så har du ikke prøvet det, så download den fra ubuntu.com. Tag altid backup af de dokumenter, billeder osv, så sker der ikke noget.

Ubuntu 9.10 er nemmere og hurtigere at installere end Windows, og det er ikke sværere at lære Ubuntu, end det er at lære Windows Vista eller Windows 7.

Få dygtig og hurtig hjælp på http://ubuntudanmark.dk/forum, eller hvis du skal bruge professionel rådgivning til virksomheden: http://www.o-biz.dk

Microsoft Office er deres guldæg, og hvor Microsoft virkelig tjener sine penge. Så når flere danske kommuner på det sidste har udskiftet samtlige skolers Microsoft Office pakker med OpenOffice, er det noget, man ikke tage let på i hovedkvarteret.

Så Microsoft bruger det bedste våben man har: Sit marketingsbudget. Se bare på dette screenshot: (note: Det var så bestemt ikke Microsofts sidste våben, link)

Man kan her se, at hvis man søger på “OpenOffice”, så får man en smuk lille Microsoft reklame i Adwords-menuen til højre. Det er der jo ikke noget galt med, og det er helt legalt.

Men det illustrerer med al tydelighed, hvor presset Microsoft føler sig, når de er nødt til at købe reklamer på konkurrentens navn.

Ikke nok med at Microsoft har fået massiv kritik får sin nye såkaldte åbne dokumentstandard, så har flere kommuner besluttet at skifte sine Microsoft Office pakker ud med OpenOffice, som derved har sparet millioner af kroner, for noget som fungerer lige så godt.

Den sidste kommune som foretog skiftet var Lyngby-Tårbæk Kommune, men før dem har både Gribskov Kommune og Tønder Kommune skiftet. Begrundelsen for skiftet hos Lyngby-Tårbæk Kommune var blandt andet:

Skiftet sker blandt andet, fordi kommunen ikke vil tilskynde eleverne til at bruge piratkopier, hvis de vil have skolens kontorpakke på deres private computer. Derudover kan kommunen frigøre resurser til indkøb af nyt it-udstyr til skolerne for de sparede licenspenge til Microsofts kontorpakke Office.

Hos Gribskov kommune erkender man helt og holdent, at det er økonomi, det handler om:

Vi har ikke nogen religiøs tilgang til open source, det handler om at bruge pengene på den mest effektive måde. De penge, der spares på licenser, kan bruges til en lejrskole eller til at holde skatten nede. Vi vil have en høj nytteværdi af pengene i it-afdelingen

Det er tydeligt, at de mange penge som kommunerne og skolerne sparer, som de nu kan bruge på mere og nyere IT-udstyr eller lejrskoler til børnene, er penge som Microsoft er kede af ikke at få i kassen. Der er derfor ikke noget at sige til, at Microsoft nu kører reklamer direkte op mod OpenOffice søgninger på Google, og lur mig om vi ikke får at se en endnu mere aggressiv kampagne, hvis flere kommuner viser sig at skifte.

Som slutnote vil jeg linke til en artikel fra Computerworld, hvor IT-chef i Lyngby-Tårbæk Kommune kommer med 5 overvejelser før man skifter til OpenOffice.

Med Ubuntu One får man 2 gb gratis online lagerplads, som man kan synkronisere mellem flere maskiner. For 10$ har man hidtil kunne opgradere til 10 gb, men nu har Canonical altså besluttet, at for de 10$ får man i stedet 50 gb!

Det er godt nyt, til alle som ville overveje at bruge det i en virksomhed.

Ubuntu One er en funktion, hvor man kan synkronisere en online mappe med vilkårlige filer mellem mange maskiner, som tillader deling mellem. Mange kender funktionaliteten fra DropBox, men Ubuntu One går et skridt videre, og udover synkronisering mellem mange maskiner satser Canonical på Ubuntu One som et samarbejdsværktøj.

I de kommende uger vil der desuden blive tilføjet ny funktionalitet, som bl.a. inkluderer:

• Synkronisering af Tomboy notater – Bruger man Tomboy til at tage notater i, kan man altså synkronisere de notater mellem flere maskiner.
• Synkronisering af bogmærker/favoritter – Nu behøver du ikke et Firefox plugin for at synkronisere dine favoritter mellem flere maskiner.
• Synkronisering af kontakter – Bruger du Evolution som mailklient, kan du synkronisere kontakter mellem flere maskiner

Til Ubuntu Developer Summit i Dallas, Texas til november, vil en masse nye ideer og funktioner blive diskuteret og planlagt.

Jeg må indrømme, at jeg først her for nylig er begyndt at tage Ubuntu One i anvendelse. Selvom jeg har en fællesmappe på tværs af mit hjemmenetværk, så vi altid kan dele filer mellem hinanden, så er det fantastiske ved Ubuntu One, at jeg altid kan tilgå filerne online via et webinterface uanset hvilke PC, jeg sidder ved, og at filerne synkroniseres til min netbook, når jeg er på farten.

Prøv Ubuntu One

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

Ja, i Ubuntu-community’et har vi tydeligt kunne mærke den stigende interesse for Ubuntu. Særligt sidste år i oktober og november, hvor vi udover en ny Ubuntu-version, også havde en stor helsides artikel i Ekstra Bladet samt en 20 minutter lang udsendelse i DRs Magasinet Penge i prime time.

Medierne er også tydeligvis blevet mere interesseret i Ubuntu og andre Linux distributioner, hvor særligt Open Suse får meget omtale.

Fremkomsten af de små netbooks har selvfølgelig også en stor andel af æren for udbredelsen af Linux. Men mest af alt så har Ubuntu nok Windows Vista at takke for de ekstra Linux-brugere. Der er ingen tvivl om, at Vista har fået mange PC-brugere til at kigge sig omkring efter andre og bedre muligheder.

OpenOffice.org har også nået en bred anerkendelse, og det har da helt sikkert betydet, sammen med måske især Firefox, at Open Source software generelt er blevet mere anerkendt i det brede forretningsliv til andet end serverrummet. I Danmark virker det også til, at de forskellige Open Source aktører taler meget mere sammen, og netværker meget mere på tværs af projekterne. Her kan jeg nævne som eksempel, at der for første gang blev afholdt en OpenOffice konference i Odense i april 2009 arrangeret af OSL, og her deltog Ubuntu community’et da også med en community stand.

Om vi får en 78% stigning i det kommende er måske optimistisk, men efter min mening på ingen måde urealistisk. Der er en lang række faktorer, som taler for en lignende stigning det kommende år.

Den fortsatte udvikling og salg af netbooks og smartphones, Linux på mobiltelefoner (Android), Google Chrome OS, Ubuntu Linux Cloud Computing, udbredelsen af ARM chippen som Windows ikke vil understøtte, lavkonjunktur som får virksomheder til at kigge nærmere på It-budgetterne, udfasningen af Windows XP, en fortsat udvikling og stabilisering af Ubuntu (blandt andre distro’er), en øget international synkronisering af code freezes i Open Source projekterne, øget uafhængighed af platforme og øget brug af webapplikationer.

Og meget mere…

Kort sagt, så sker der rigtig mange ting for tiden på både forretningsniveau, i teknologierne og i de respektive projekter og communities, som taler for en fortsat stigning i andelen af Linux-brugere.

Vi glæder os

Her under 2 måneder før udgivelsen er Alpha 4 udviklingsversionen netop kommet ud, og jeg har sat mig for at kigge lidt på blueprints og mål for den endelige version, og set hvad der kommer af nyt i Ubuntu 9.10, også kaldet Karmic Koala.

Pidgin erstattes af Empathy

Den vel nok største ændring er, at man fra Ubuntu 9.10 har fravalgt Pidgin som standard Instant Messaging klient (altså fx MSN og gTalk klient). Mange har brugt Pidgin i lang tid, og en stor mængde af dem som bruger Windows på arbejde eller i skole, kender den også derfra.

Men nu er Pidgin altså erstattet af en ny klient: Empathy. Empathy er ved første øjekast ikke nogen revolutionerende ny applikation, og mange vil sikkert også hurtige finde frem til Tilføj/Fjern og installere Pidgin, som de jo kender så godt.

Men det særlige ved Empathy er, at den “bagved” bruger det såkaldte Telepathy Framework, som kort fortalt er en teknologi der samler real-time kommunikation, og som gør det nemmere for forskellige elementer i systemet at integreres. Det skal der nok komme nogle spændende ting ud af.

Ubuntu One

En ny feature der nu kommer med i Ubuntu som standard, er en service lanceret af Canonical (hovedsponsoren af Ubuntu), ved navn Ubuntu One.

Hvis der er nogen som bruger Dropbox, så vil man hurtigt finde sig tilrette med Ubuntu One, som i sit nuværende udviklingsstadie minder meget om mulighederne i Dropbox. Ubuntu One er med andre ord en online fildelingstjeneste, som gør at man kan dele sine filer mellem flere maskiner.

Jeg har været tester på Ubuntu One gennem en længere periode, og selvom det er meget dejligt med en fildelingstjeneste og synkroniseringstjeneste, så glæder jeg mig nu alligevel til nogle af de mange ekstra features kommer til.

Ubuntu One bliver gratis for de første 2 GB, mens 10 GB ekstra plads vil koste 10$ om måneden

Gnome & Firefox

Gnome kommer i en ny version, og det samme kommer GDM manageren, som igen vil have et opdateret look. Ellers er den store nyhed i Gnome udskiftningen af Pidgin til fordel for Empathy.

Firefox 3.5 er fra Ubuntu 9.10 med som standardbrowser.

Ext4

I Ubuntu 9.04 der udkom i april, var en af de store nyheder, at man nu kunne installere Ubuntu på ext4 filsystemet, som både er bedre og hurtigere.

Men ext4 var en valgmulighed ved installationer, hvor ext4 fra oktober i Ubuntu 9.10 bliver standardvalget ved nye installationer. Bemærk, det gælder kun nye installationer, og ikke hvis man nøjes med at opgradere en eksisterende version. Så tag en backup af din hjemmemappe og lav en clean install

Andet nyt

Grub 2 erstatter den nuværende Grub Legacy som boot loader, og skulle give bedre boot performance. Jeg venter dog med spænding på, om det lykkes Ubuntu at lave version 10.04 til april næste med en boot-tid på kun de 10 sekunder, som målet er

GCC er blevet opgraderet fra GCC-4.3 til GCC-4.4. Ved du ikke hvad GCC er, så har det heller ingen betydning for dig

Cloud Computing er igen et fokuspunkt for Ubuntu, og i Ubuntu 9.10 vil understøttelsen af Cloud Computing services blive væsentligt forbedret. Et image udelukkende beregnet til Amazons EC2 er også tilgængeligt.

Netbooks er også igen et fokuspunkt, hvor kompatibiliteten med en lang række populære netbooks er blevet forbedret.

Google styresystem til mobiltelefoner, Android, er der også blevet gjort plads til, således at man kan downloade programmer til mobiltelefonen til sin Ubuntu-computer i stedet for og køre dem her.

Masser af smårettelser. Der er selvfølgelig rettet masser af små fejl, og ikke mindst har ét initativ gjort sit indtog, siden sidste udgave et halvt år før Karmic Koala: One Hundred Paper Cuts. Som kort fortalt er et initiativ, som vil samle en masse såkaldte “papercuts”, (du kender det sikkert: Når man liiige kommer til at ramme kanten på et papir forkert, og skærer sig på det), altså små irriterende fejl, som er så små, at de ikke gør nogen egentligt skade, og derfor ikke blive prioriteret særligt højt, men som alligevel er rigtig irriterende.

One Hundred Paper Cuts har indsamlet en masse af sådanne små irriterende uhensigtsmæssigheder i Ubuntu, og har fået fikset en masse af dem. Det skulle gerne give et væsentligt løft i brugeroplevelsen, så mange af de små ting, man lærer at leve med til daglig, ikke længere skal generere.

Mød danskere bag Ubuntu

Ligesom Ubuntu er stabil med en ny udgave hvert halve år, lige så stabil er de mange danskere, som bruger sin fritid på at gøre Ubuntu til det, som det er, til at markere en ny udgave med et arrangement.

Oktober er ingen undtagelse, og denne gang er turen kommet til Århus, som vil lægge navn til arrangement. Det er Foreningen af Danske Ubuntubrugere som sammen med den østjyske Linuxbrugergruppe (Øjlug), som laver arrangementet, og det er allerede bekendtgjort, at det denne gang vil blive afholdt i fuld offentlighed i storcenteret Bruuns Galleri.

Efter en rum tid i Bruuns Galleri, hvor almindelige mennesker kan kigge forbi og se en lille demonstration og snakke med folkene, vil arrangementet rykke videre til nogle andre lokaler, hvor det bliver mere for nørderne, og hvor der skal netværkes og hilses på hinanden.

Der skal nok komme mere om arrangementet – hold eventuelt øje med Søren C’s blog, og ellers tag et smut forbi Bruuns Galleri lørdag den 31. oktober

Kursus i Ubuntu

Og som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er der altså også mulighed for at komme på kursus i Ubuntu, hvis man er nybegynder, og man kan komme til Århus en aften om ugen.

Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.

Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.

I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.

Faneblade i Nautilus

Ubuntu 8.10 kommer med den nyeste Gnome version (2.24), hvor der er den længe ventet feature: Faneblade( tabs) i filbrowseren Nautilus. Det er ikke sket så sjældent, når man har arbejdet med mange Nautilus-vinduer åbne, at man har ønsket sig, at de kunne ligge i ét vindue med flere faneblade. Det bliver snart muligt.

Krypterede mapper i hjemmemappen

I Intrepid Ibex bliver det også muligt som standard at kryptere private mapper.

Gæst Session

Når Ubuntu er installeret, er man logget ind med den bruger, som man oprettede under installationen. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt med to klik at skifte bruger, så man kommer ind i en såkaldt gæst-session. Fordelen med denne gæst session er, at hvis en kollega eller bekendt lige hurtigt skal bruge computeren til at browse lidt på internettet eller checke mail, så kan du skifte til gæst-sessionen i stedet for at logge helt ud.

Således kan du roligt overlade din computer midlertidigt til en anden, uden at være bange for at nogen kigger på dine private data. Særligt velegnet til arbejdspladser og bærbare.

Ny Netværkshåndtering (Network Manager)

Den nye netværkshåndtering kommer med et par nye features, som ikke bare gode at have med, men strengt nødvendige at have med. Netværkshåndteringen inkluderer fra 8.10 nemlig standardunderstøttelse af blandt andet 3G forbindelser, som er på hastig fremfærd i både Danmark og udlandet.

Nyt tema

På vejen mod den næste LTS (Long Term Supported) udgave i 2010 opdateres Ubuntus standard tema løbende. 8.10 har derfor fået en overhaling på en række områder, og udover blandt andet skrivebordsbaggrunden er blevet udskiftet, så er trommerne ved opstarten også erstattet af en ny intro. Derudover har Intrepid Ibex generelt fået et mørkere tema. Dejligt med noget forandring.

Live USB værktøj

Hvis man vil prøve Ubuntu uden at installere systemet, har man længe kunne downloade installations-CD’en, og boote op som såkaldt LiveCD. I Ubuntu 8.10 bliver det muligt selv at skabe en Live udgave Ubuntu – blot på USB. Intrepid Ibex inkluderer nemlig et værktøj, som kan lave dette out-of-the-box.

Af de mere tekniske features jeg også forventer mig mere af, er opdateringen af X.org til 7.04, som bl.a. introducerer en nye fejlsikret X, og bedre værktøjer til at finde årsag til fejl i X.org.

Derudover er der den nye Kernel 2.6.27, som bl.a. byder på bedre hardware support.

En væsentlig mangel på listen er dog Open Office version 3, som netop er udgivet. Version 3 er ikke inkluderet i Ubuntu 8.10, da man under planlægningen af 8.10 tvivlede på, at OOo V3 kunne overholde det planlagte udgivelsestidspunkt.

Kritikere af denne beslutning har hævdet, at når man også kunne inkludere Firefox 3 Beta 5 i Ubuntu 8.04 LTS udgaven, så kunne man også inkludere Open Office version 3 i Ubuntu 8.10.

Men en væsentlig forskel på situationen omkring de to applikationer er, at Firefox 3 skulle inkluderes i en LTS udgave, som skal holde mellem 3 og 5 år. Version 8.10 har kun en levetid på 18 månder, og de fleste brugere af ikke-LTS udgaverne skifter alligevel version, så snart der er en ny version.

Konsekvensen af at holde Firefox ude af 8.04, er derfor betydeligt større end konsekvensen af at holde Open Office version 3 ude af 8.10. Ønsker man alligevel OOo V3, kan den hentes online som .deb fil.

Installation

Men som nævnt så har jeg kun fået den afprøvet med et halvt hjerte i en virtuel maskine. Jeg ser frem til snarest at afprøve den i et rigtigt miljø, især efter de gode anmeldelser indtil videre.

Man skal huske, at hvis man opgraderer torsdag den 30. oktober eller den følgende uge, så skal man være opmærksom på, at det kan tage sin tid at hente opdateringerne eller ISO-filen ned fra nettet. Traditionen tro plejer der at være pres på serverne, når en ny version udkommer. Man kan dog også hente ISO-filen som torrent fra http://linuxtracker.org

Som alternativ kan man også komme til Ubuntu Live! arrangementet i København lørdag den 1. november. Udover en håndfuld oplægsholdere som vil snakke om Ubuntu og Open Source, så er der sideløbende også mulighed for at få hjælp til installation.

Der vil være en bunke installations-CD’ere tilgængelig, som man kan låne af, så opgraderingen kan gå hurtigt, og man ikke er afhængig af de pressede servere og netværksforbindelse. Så kom til Ubuntu Live! på CBS i København lørdag den 1. oktober.

Se i øvrigt hele listen over tilføjelser her: https://blueprints.launchpad.net/ubuntu/intrepid

Edubuntu er designet med det formål, at læreren, pædagogen eller forældren med systemet får et komplet klasseværelse med systemet, udstyret med programmer til alle fag.

Såkaldte edutainment (education+entertainment) programmer udgør kernen af Edubuntu, og som navnet antyder, er det programmer som gør læring sjov. Det kan være et matematik-program som TuxMath, der er et skydespil, som handler om at skyde regnestykker ned, inden de nå bunden, ved at regne dem ud.

Udover matematik indeholde Edubuntu programmer indenfor blandt andet (men ikke udelukkende) geografi, sprog, geometri og religion, og der følger desuden en bunke programmer med til kreativ brug, herunder billedredigeringsprogrammer til både børn og voksne (til leg og professionelt brug) samt CAD program.

Dette er naturligvis alt sammen udover de standardprogrammer, som også følger med Ubuntu. Det gælder browser, emailprogrammer, Officepakke og meget mere.

Edubuntu indeholder primært programmer indenfor følgende hovedkategorier:

Office pakke

Open Office er en komplet Office pakker, som er et frit og gratis alternativ til Microsoft Office. Open Office kan både åbne og gemme Microsoft Office dokumenter.

Web browser

Firefox er standardbrowseren i Edubuntu. Firefox har allerede mere end 25% markedsandel på verdensplan, og den store udbredelse har bl.a. gjort den til standardbrowseren i Edubuntu.

Email, Messenger og IP telefoni

Mailklienten i Edubuntu hedder Evolution, og har integreret kalender og Exchange funktionalitet. For bør og unge er Messenger uundværligt, og det til det formål er Pidgin med som klient. Slutteligt kan det frie program Ekiga bruges til både IP telefoni og video konference.

Grafik

Programmet Dia er et fantastisk godt værktøj til diagrammer mm., Gimp er en fuldgod erstatning for Photoshop, Scribus til layout og publicering i stedet for fx Adobe Illustrator eller InDesign. Og til avanceret 3D modellering kommer Blender med som standardprodukt.

Lyd og Video

Der er naturligvis også en medieafspiller med ti Edubuntu, og til at håndtere lyd er Rythmbox standardafspilleren. Rythmbox kan måske bedst sammenlignes med iTunes. Så er der Totem til videoafspilning, og Sound Juicer til at hente lyd fra CD’er over på computeren. Til lydredigering kan man evt installere Audacity efter installationen.

Videnskab

Af de lidt mere usædvanlige programtyper så har Edubuntu også en række videnskabelige af slagsen med. Undersøg fx mere end 130.000 af universets stjerner med det fantastiske planetarieprogram Kstars. Eller test klassens fysik- og kemievner med programmerne Kalzium og Atomix, som lader eleverne udforske det periodiske system, og leger med kemien i et spil.

Matematik

Særligt indenfor matematik findes der en lang række programmer med hvert sit speciale. Der findes spil, som på underholdende måde træner i udregning af ligninger, procentregning eller bare grundlæggende aritmetik. Eller find programmer som gør det mere spændende at lege med geografi eller geometri. Udover de programmer der følger med standardinstallationen, kan det klart anbefales at browse de mange øvrige gratis programmer, som der ligger på installations-CD’en.

Tegning

Som tidligere nævnt indeholder Edubuntu tegneprogrammer for både voksne og børn. Henvendt særligt til børn er et program som TuxPaint, som bl.a. indeholder en række standardfigurer, som kan bruges i tegningerne. Det gør tegning til noget rigtigt underholdende for de mindst.

Grundlæggende evner

Udover de nævnte hovedgrupper indeholder Edubuntu også programmer, som drejer sig mere om grundlæggende evner. Det er fx Tuxtype, sopm lærer både børn og voksne blindskrift på en computer, eller gCompris der lærer de mindste om det helt fundamentale indenfor områder som computer, algebra, videnskab, geografi og meget mere.

KEduca er desuden et medfølgende program, som giver læreren mulighed for at teste eleverne med en eksamen indenfor sit udvalgte område. Man kan selve lave testene, og har bl.a. mulighed for at inkludere billeder og andet.

Installation

Edubuntu er særligt optimeret til at fungere som såkaldt tynd klient. Det betyder kort fortalt, at Edubuntu kan være installeret et centralt sted, og ude i klasseværelserne kobles der fra skærmen op til denne centrale server, som står for selve databehandlingen.

Men Edubuntu kan naturligvis også installeres på normalvis, og her nedenfor vil jeg beskrive hvordan det gøres.

Kort fortalt skal du bruge to CD’er. Den ene er en almindelig Ubuntu installations-CD, som kan hentes fra http://ubuntu.com/getubuntu. Den anden CD er Edubuntus Addon-CD. Edubuntu er nemlig i virkeligheden bare en slags addon, eller udvidelse, til den almindelig Ubuntu. Det har den fordel, at flere kræftes deles for at lave systemerne så optimale som mulig. Hent Edubuntu Addon-Cd’en på http://edubuntu.com/Download.

Installér Ubuntu på normal vis, og opdater systemet, når det er klart.

Når Ubuntu er færdig-installeret så sæt Edubuntu Addon-CD’en i computeren, og du får følgende dialogvindue.

Klik “Start addon installer”, og du vil straks se, at Tilføj/Fjern åbnes.

I venstre menu kan du se de forskellige kategorier, som indholdet af addon CD’en er inddelt i. For at installere Edubuntu vælger du bare menuen Edubuntu Desktop, og i højre vindue sætter hak i Edubuntu Desktop.

Det vil installere Edubuntus grundsystem med en masse standardpakker, og ønsker du pakker end bare standardpakkerne, kan du også vælge dem nu. Du kan til enhver tid installere flere pakker, så du behøver ikke vælge andet end Edubuntu Desktop nu.

Der skal installeres omkring 100 pakker, så det tager lige et kvarters tid højest. Når alt er installeret, kræver systemet en genstart. Genstart computeren, og når du når til login-skærmen, vil du for første gang se ændringen: Det er nu Edubuntus login-skærm. Log ind med den bruger som du lavede til den oprindelige Ubuntu installation.

Når du er logget ind, vil du kunne se standard Edubuntu-skrivebordet med dets egne ikoner og eget wallpaper. I opbygning ligner det et standard Ubuntu-skrivebord.

Men til forskel fra Ubuntu så er der nu en lang række ekstra programmer med, som du kan finde i menupunktet programmer. Der ligger flere læringsprogrammer under de forskellige undermenuer, men det er nu særligt undermenuen læringsprogrammer, som er interessant.

Under læringsprogramm findes størstedelen af de nye programmer til børn og unge, og er man ikke tilfreds med udvalget, så kan man altid installere. Det kan man gøre enten fra CD’en eller via Tilføj/Fjern over internettet

Men også i de andre undermenuer er der kommet andre programmer til, som er nyttige i undervisnings- og læringsinstitutioner.

Som nævnt er Edubuntu fyldt med mulighed for de såkaldte edutainment-programmer, som blander leg og læring. Et eksempel på dette er TuxMath, som er et skydespil. Her skal man skyde regnestykker ned ved at angive det korrekte resultat af regnestykket.

Sværhedsgraden kan justeres, så det både giver udfordring for de større elever, men samtidigt også kan bruges til de mindste.

Prøv selv spillet. Jeg garanterer, at det nok skal blive svært.

Jeg har i denne blog-artikel gennemgået det grundlæggende omkring Edubuntu. Der er mange flere muligheder, end dem jeg har skitseret her, og særligt Edubuntus muligheder for LTSP og LDAP integration er jeg ked af at have udeladt.

Edubuntu på LTSP giver skoler mulighed for at have mange klienter ude i klasseværelserne, men kun i virkeligheden at have meget få maskiner at vedligeholde.

I den nærmeste fremtid vil jeg skrive mere om Edubuntu, da jeg starter et eksperiment med Edubuntu i et klasseværelse. Reaktionerne på det og eventuelle udfordringer vil bliver dokumenteret.

Ikke mindst vil jeg efter eksperimentet også tage en snak med skolens rektor, som både kan spare penge med et gratis styresystem, og samtidigt give eleverne og lærererne bedre mulighed for sjov og effektiv læring.

Da Edubuntu ligesom Ubuntu kan køre på ældre maskiner end Windows, kan der være rigtig god økonomi i det for en skole eller institution at skifte til Edubuntu, istedet for at smide en aldrende computer ud. Det område vil jeg også undersøge nærmere.

Wikipedia på Ubuntu

Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.

Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.

En IRC kanal er grundlæggende bare et chatroom centreret omkring en hovedchat, hvor alle kan skrive, og hvor der vises, hvem der kommer ind, og hvem der kommer ud af kanalen.

Men i modsætning til en ordinær chat hvor folk kommer ind bare for at chatte løs, så er der normalt mange personer tilknyttet en IRC-kanal, som ikke sidder og chatter. For ofte har man en IRC klient kørende på sin computer, ligesom man har messenger kørende, og kigger måske kun, når nogen skriver privat til en, eller der sker noget i kanalen, som er sjovt eller spændende.

Der er ikke en masse fancy grafik i en IRC kanal, men der er bare det nødvendige. Se her på denne webbaseret klient, hvordan det strukturen i kanalen er med chatvinduet og brugerne i menuen til højre (en kanal er noget pænere i en rigtig IRC klient i stedet for den webbaserede):

http://ubuntudanmark.dk/chat

Når du har sagt ja til popup-vinduet, og er kommet ind, så har du fået et nickname, der hedder Ubuntubruger4 eller lignende. Det kan man skifte, hvis man vil.

Du er samtidigt også kommet ind i Ubuntu Danmarks officielle IRC kanal, hvor mange af danskerne, der er aktive i Ubuntu miljøet er online. Som sagt, så kan du ikke regne med, at de faktisk er online. Her kan man stille et spørgsmål i hovedchatten, eller man kan skrive privat til nogle af brugerne.

#Ubuntu-dk

Kanalen hedder #ubuntu-dk (IRC kanaler benævnes altid med # foran navnet), og er en interessekanal for danske Ubuntubrugere.

I kanalen sidder der typisk en 30-40 brugere fast, og den bliver primært brugt til at hjælpe folk. Enten nye folk der kommer på IRC, og som gerne vil have hjælp til et emne, eller nogen af de faste brugere, som gerne vil vide noget om et bestemt program, eller høre hvilke muligheder der for et specifikt emne.

Den nemmeste måde at få svar på sit spørgsmål på, er at starte sit spørgsmål med ?spørgsmål. De faste brugere derinde har sat sin IRC-klient op til at give lyd fra sig, når en bruger skriver ?spørgsmål, så selvom vedkommende ikke sidder og kigger i kanalen, så får de lige et bip, når nogen har brug for hjælp.

Meget smart…

I den danske kanal sidder der som sagt en 30-40 stykker, men i hovedkanalen, #ubuntu, kan tallet sagtens overstige 1500 samtidige brugere! På hele netværket er der mere end 900 ubuntu-relaterede kanaler, som har hvert sit særlige område.

Nogen er sprogspecifikke, fx som det danske, andre er udelukkende rettet mod brugere, der er aktivt involveret i projektet Ubuntu. Fx er der #ubuntu-bugs, for de som arbejder med at specificere og fixe bugs. Der er #ubuntu-marketing, for dem der arbejder med marketing, herunder The Fridge, Ubuntu News, Weekly Newsletter osv. Der er #ubuntu-server for server-teamet.

Sådan findes der en kanal for mange af interessegrupperne. Fordelen er at det er let at kommunikere på denne måde, når man nu er spredt udover alle verdens geografiske grænser, og man deltager måske i 5 forskellige projekter, hvorfor kommunikation via fx messenger hurtigt ville blive trættende.

Møder

Men det er faktisk ikke kun til hurtige beskeder og supportspørgsmål, at vi bruger IRC i Ubuntu community’et. Faktisk holdes der mange møder i kanalerne, og der holdes sågar også klasseværelse-undervisning indimellem.

Det øverste råd i Ubuntu community’et, Community Council, hvor bl.a. Mark Shuttleworth deltager, holder møde hver anden uge i #ubuntu-meeting. Man kan deltage i mødet (uden stemmeret), og man kan også selv sætte et emne på dagsorden, hvis man har noget CC skal tage stilling til. Man kan læse dagsordenen her.

I Ubuntu Danmark holder vi også et online møde hver anden uge. Det foregår den første søndag i hver måned kl. 16.00 og hver tredje onsdag kl. 21.00 i #ubuntu-dk-moede, og dagsorden kan findes og tilrettes her.

Hvis man har noget på hjerte, kan man få det på dagsordenen, og så vil mødet tage stilling til punktet.

Selvom det nogle gange kan knibe lidt med disciplinen, folk skriver “i munden på hinanden” (det gør de nu også til IRL møder), og det kan virke lidt langsommeligt, så er det stadigvæk en optimal måde at holde møde på, når man nu ikke kan mødes fysisk.

I Ubuntu Danmark foreningen holder vi også vores generalforsamling på denne måde, og selvom den stiftende generalforsamlings afstemningsmetode ikke var den bedste og sikreste, så arbejder vi videre med bedre e-valgsystemer. Og det sikre at alle, uanset geografisk værested, kan være med.

Ubuntu Open Week er en uge om året, hvor der bliver holdt en lang række online IRC sessioner. Det foregår på den måde, at der er afsat en time til hvert emne, fx “Ubuntu on Eee PC“, hvor en oplægsholder fortæller noget om dette emne.

Det foregår i kanalen #ubuntu-classroom, og kun oplægsholderen kan skrive noget her. Hvis man har spørgsmål, eller ønsker at tilføje noget, kan man gøre det i kanael #ubuntu-classroom-snak. En tovholder sørger for at samle spørgsmålene ind og stille dem til oplægsholderen i hovedkanalen, når det er relevant og passende.

Det er faktisk ganske rart at følge et “foredrag” på denne måde. Typisk har oplægsholderen forberedt sig på forhånd, og copy/paster bare meget af teksten ind, men det går lidt langsommere end et normalt foredrag, så du har tid og lejlighed til at kigge lidt nærmere på de links, som oplægsholderen giver i løbet af sessionen.

At bruge IRC

Det er altså primært de ting, vi bruger IRC til: Support, træning og interessegrupper. Derudover har vi selvfølgelig også almindeligt off-topic chat i fx #ubuntu-dk-snak, hvor verdenssituationen er kendt for at have været løst mere end 2 gange!

Stort set alle Open Source projekter har nogle IRC kanaler, hvor man kan få hjælp, spørge til ting, og komme i gang med at hjælpe i projektet.

Søger du fx den danske wikipedia-kanal, firefox-kanal, thundbird-kanal?

Med Xchat på Ubuntu og (fx) mIRC på Windows kan du browse rundt i de forskellige kanaler og få hjælp eller være med til at hjælpe. Se denne guide til hvordan du kommer på IRC med Xchat på Ubuntu.

Sidst, men ikke mindst, så brug endelig vores forum eller mailingliste, hvis du er i tvivl om noget, eller har brug for hjælp til at komme på IRC.

Men arbejdet på den nye version påbegyndes allerede så småt nu, og Mark Shuttleworth har altså nu navngivet den: Jaunty Jackalope.

Jaunty Jackalope er øgenavnet på den version, som lidt kedeligere hedder version 9.04. Versionsnummer tager Ubuntu efter den måned, som versionen er udgivet i, og i dette tilfælde er det altså år 2009, måned 04. Men den lidt mere humoristiske øgenavngivning er blevet en populær begivenhed ved hver udgivelse.

Sammen med offentliggørelsen af Jaunty Jackalope annoncerede Mark også et par konkrete områder, som der vil blive arbejdet særlig specifikt henimod.

For ligesom en jackal er hurtig, ligeså skal Ubuntu 9.04 være hurtig, og derfor vil en hurtig boot-tid få høj prioritet. I 2009 får Ubuntu stor mulighed for at komme ud på mange enheder og maskiner, og mange nye brugere vil stifte bekendtskab med Ubuntu. Et godt førstehåndsindtryk er derfor vigtig.

Webapplikationer vil blive et andet fokusområde, men Mark nævner ikke nogle specifikke ting som mål. Men med Googles annoncering af deres egen browser Chrome, skal vi nok regne med et øget fokus på webapplikationer, og det virker derfor som rettidig omhu af Canonical at vælge dette som fokusområde.

Et øget fokus på webapplikationer skal måske også ses i sammenhæng med den enorme succes, som de små netbooks har haft. Dell lancerer i efteråret deres egen netbook med Ubuntus særlige variant til formålet, Netbook Remix, og Canonical fokuserer samtidigt også i stigende grad på Mobile Devices.

Det virker derfor som en helt naturlig udvikling, at webapplikation, selv på den almindelige desktop, bliver et fokusområde for Ubuntu.

December bliver en vigtig måned for Ubuntu, hvor Ubuntu Developer Summit (UDS) afholdes på Google Campus i Silicon Valley. Her mødes en masse lønnede og frivillige Open Source udviklere fra hele verden, og diskuterer hvilke ting de vil fokusere på i den næste Ubuntu udgivelsescyklus.

Her er repræsentanter fra Google, fra Gnome, fra Firefox og en hel masse andre Open Source projekter. UDS er stedet, hvor de afgørende blueprints for Jaunty Jackalope kommer fra, så det kan betale sig at følge med til denne sammenkomst, hvis man ønsker at få indblik i fremtidens Ubuntu.

Sidst men ikke mindst er det blevet meget nemmere at kopiere Ubuntu og starte sin egen gren af styresystemet. Ifølge Mark Shuttleworth kan en enkelt kommando nu kopiere hele projektet. Så gå bare i gang!

Men lad os nu få den næste Ubuntu i luften her den 30. oktober. Den bliver spændende nok i sig selv. Men hvor er det dejligt at have noget at se frem til hele tiden.

I dag er jeg vendt hjem – alle mine mails og mailkonti er igen samlet i Thunderbird.

Jeg forlod oprindeligt Thundebird, som jeg også brugte i stedet for Outlook, dengang jeg kørte Windows, fordi jeg var blevet utilfreds med den fortsatte dårlige integration af bl.a. kalenderen, og nok også fordi, jeg bare trængte til at prøve noget nyt.

Evolution på den anden side tiltrak netop ved at have en bedre integreret kalender, og det faktum at den er standardklient i Ubuntu, og er integreret med visse andre applikationer, lød meget interessant.

Men det løs mere interessant, end det egentligt var!

Faktisk har jeg hele vejen gennem mit forsøg med Evolution på Ubuntu følt det var et klodset interface. Først og fremmest håndteringen af flere emailkonti, og da jeg er bruger af 4 konti (på 4 domæner), er Evolutions håndtering simpelthen bare for tung.

Til gengæld er Thunderbirds håndtering af mange konti dens helt store styrke.

Angående kalenderen er jeg blevet en flittig bruger af Google Calendar, og siden Google Widgets kom til Ubuntu, har jeg også haft den desktop kalender, som jeg har manglet i lang tid (Rainlendar fungerede ikke optimalt efter mit behov i Ubuntu). En kalender i min emaiklient er derfor et uvigtigt argument nu.

Thunderbird har endnu nogle væsentlige huller, før den kan blive standardklienten i Ubuntu. Først og fremmest mangler den Exchange-integrationen, som er Alpha og Omega for en virksomhed. Med den stigende popularitet af Google Apps og lignende online ressourcer, er exchange integration formentlig gradvis mindre og mindre betydelig.

Under alle omstændigheder er jeg glad for at være tilbage i Thunderbird. Det føles lidt som at have været på en stor Europarejse og så vende tilbage til sit hjem. Det føles bare .. rigtigt.

NB. Jeg tager ikke noget ansvar for, at du gør noget ved din Windowscomputer, som du ikke kan rette op på igen. Er du usikker på noget, så husk at backup er gud

For at du kan få lov(!) til at ændre din windows, til at se ud som du vil have det, skal du først installere Uxtheme Multipatcher, som vil fjerne de begrænsninger. Derefter skal du downloade og installere ‘Human‘, som er navnet på standardtemaet til Ubuntu.

Gem temaet som du har downloadet på denne sti: C:\Windows\Resources\Themes

Højreklik nu et tomt sted ude på skrivebordet og vælg ‘Indstillinger‘ (properties). Gå til ‘Udseende‘ (Appearance) og vælg ‘Human‘ som tema.

Herefter skal du vælge et nyt ikonsæt. Installér derfor først Icontweaker, og installér herefter Icontweaker theme.
Nu skifter du baggrundsbilledet ud på skrivebordet. Du kan finde Ubuntus standard baggrundsbillede her.
For at ændre ikonerne for Windows Explorer, skal du først installere Styler toolbar, og få fat i Ubuntu Human temaet for Styler toolbaren.

Installer så Ubuntus musepil.

Og endelig kommer vi til det, som alle Windows bruger ville ønske deres system havde: Compiz! Download og installér Compiz alternativet her, og få skrivebords-kuben, som er standard i Ubuntu. Compiz er designet til Linux, og Windows har ofte problemer med den slags effekter, så check lige at din (Windows)computer kan klare det.

Nu skal vi have ændret start skærmen (boot menuen), og til det skal du bruge dette program, og også downloade Ubuntu boot stilen her.

Til Firefox kan du installere Ubuntu temaet. Voila:

Men husk, for at få det optimale ud af systemet, så vil det være langt langt bedre bare at installere Ubuntu. Kan du ikke undvære din Windows, så download wubi.exe og kør den, så vil Ubuntu blive installeret som ethvert andet Windows program, og når computeren starter op, kan du vælge mellem at starte op i enten Windows eller Ubuntu.
For det er da godt nok utroligt, så besværligt det skal være at ændre på det system, man har købt og betalt for. Prøv et frit system i stedet.

Kredit for artiklen går hertil.

(Man kan dog også downloade denne transformationspakke, som klarer det meste for dig.

Mark kom lidt for sent til sessionen, men ikke desto mindre nåede han at svare på 23 spørgsmål frem til sluttiddspunktet kl. 18 dansk tid. Du kan her se en oversigt over de spørgsmål, som blev stillet, samt læse hele referatet (loggen) fra sessionen.

De 23 spørgsmål:

QUESTION: For easing corporate deployments, it would be nice to have tasksel options for installing a directory server and a workstation that authenticates to that server with  automounted home dirs.  Do you see Ubuntu heading in the direction of more installer options on the alternate CD?

QUESTION: When you’re a student or someone who has just graduated, what jobs(parttime?) does Ubuntu/Canonical offer for you? (adding to my question: what type of work, how much, parttime?)

QUESTION: What are your plans and/or visions for the 3rd “phase” of Ubuntu development?

QUESTION: how has the talk about trying to bring release dates for most of the big OSS apps gone? Do you think this is something viable for most OSS projects?

QUESTION: (when) Can we expect to see an option during setup to allow authentication against an Active Directory/LDAP server so an end-user can easily join an existing Microsoft business network?

QUESTION: When will Canonical have its IPO?
QUESTION: Does Canonical need an IPO?

QUESTION: My institution uses Windows IIS on it server. Its a HP server, I donno the exact configuration. We are facing lot of problems with respect to maintainance. We students and admins want to migrate to a GNU/Linux distro and we prefer Ubuntu, but convincing the management is a big task, because management feels there is no one knows the maintainance properly. How will Ubuntu/Canonical help us?

QUESTION: When I try to convince people to migrate to Ubuntu, usually their main question is whether they can browse the web and open/edit Microsoft Word documents. What will Canonical be doing to increase awareness of OpenOffice?

QUESTION: Has there been considerable increase in profit margins from the last LTS release assuming most enterprises have opted for it

QUESTION: What does Canonical offer for computing cluster management?

QUESTION: Is there any thought following on from the JeOS project that Ubuntu will build a lightweight VM host OS?

QUESTION: What are your thoughts on the progress UbuntuMobile’s been making? Have you received much interest from OEM hardware manufacturers?

QUESTION: Do you believe the news of Adobe opening their SFW and FLV formats will help Ubuntu, or Linux in general, in any fashion? ( http://www.adobe.com/openscreenproject/ )

QUESTION: why KDE4 ?…it’s broken and it’s awful

QUESTION:  is it true that Dell is not offering ubuntu on its server markets?

QUESTION: Do you plan to stop shipping CDs for free to become economically profitable faster?

QUESTION: From the business aspect, can you recommend a good book to read on investments, and how to get the ball rolling? How does one start up a Venture Capital company to deloy an ongoing business relation of reinvestment? Thanks for what you’ve done, and how you’re doing it.

QUESTION: Why was a beta candidate (Firefox) released with the final HH release? Most add-ons do not work currently and, from what I am hearing, it is hard to remove Beta 5 and replace it with FF2 to resume productive web surfing.

QUESTION: When can we expect Ubuntu/Linux advertisements on TV?

QUESTION: Have they learned from the servers going down 2 releases in a row now? Plans for improvement?

QUESTION: Every good project has continuity plans to avoid reliance on key individuals in case the worst happens. Can we be confident that Ubuntu will continue as a  successful legacy in the (hopefully never) situation that you were to fall under a bus? (A young programmer friend of mine sadly died last year leaving all kinds of mess)

QUESTION: For home use of ubuntu the biggest barrier is support, what thoughts does Mark have on helping LoCos collectivly offer that support in a way that is accountable?

Man kan få Marks svar pås pørgsmålene og læse hele loggen fra sessionen her, samt se mødelogs fra alle sessioner under Open Week her (#ubuntu-classroom).