Program-tip: AcetoneISO
Har du nogensinde haft brug for at mounte et ISO i Ubuntu? AcetoneISO er et dejligt lille program, som kan mounte ISO’s af forskellige typer:
ISO, BIN, NRG, MDF og IMG
AcetoneISO kan også meget mere end det. Det kan lave et image ud fra din CD/DVD, det kan konvertere filer fra et format til et andet, downloade videoer fra Youtube, komprimere images, lave Md5 sum af filer.
Lynhurtig Ubuntu beta 2
Jeg har netop installeret Ubuntu 10.04 beta 2 netbook edition på en lille 10″ netbook med atom processor. Og mand, hvor gik det hurtigt
Fra USB disken startede, og til Ubuntu var installeret, var der gået 15 minutter, hvoraf de 3 minutter blev brugt på at vælge sprog, tastatur-layout, brugernavn osv.
Fra USB disken startede, og til jeg var logget helt ind på min nye computer, og klar til at bruge den, var der gået 18 minutter sammenlagt.
Jeg slukkede maskinen helt, og startede op fra frisk: 45 sekunder til jeg var logget ind, og maskinen var helt færdig med indlæsninger. Ganske godt af en netbook med atom processor på 1.6 GHz, 1 GB ram og SATA disk. Jeg er spændt på resultaterne fra mine kraftigere maskiner.
Selv Firefox og OpenOffice føles hurtig i beta 2
Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og alting er naturligvis ikke perfekt. Men jeg vil sige, at jeg har ikke været så begejstreret for en Ubuntu-udgave, siden Ubuntu 6.06 LTS Dapper Drake udkom i 2006. Glæd jer
Ubuntu One kommer til Windows
Mange Windows- og Linuxbrugere har længe anvendt fildelingstjenesten Dropbox, når man har skulle dele og synkronisere filer mellem flere maskiner og/eller flere bruger.
I 2009 fik Ubuntu-brugere den ekstraluksus, at Canonical lancerede tjenesten Ubuntu One, der blev en standard applikation i Ubuntu 9.10. Med Ubuntu One får man gratis 2 gb online plads og en mappe i hjemmemappen, hvor filer bliver synkroniseret på andre maskiner og via et online interface.
Installation af Ubuntu 9.10
Dagen var selvfølgelig kommet, hvor den nye Ubuntu 9.10, også kendt som Karmic Koala, skulle installeres i sin endelig udgave, og hvor hoved-arbejdsmaskinen (4-5 år gammel AMD64 bit) skulle opgraderes.
Og Wow…
Fra første klik i installationsmenuen til den var klar til genstart for at starte op – 19 minutter. Og det var ganske hyggeligt undervejs, hvor der blev fortalt lidt om OpenOffice, Firefox, Empathy osv. Der var også de sædvanlige spørgsmål som skulle besvares i starten: Hvilket sprog vil du bruge (dansk), hvilket keyboard (dansk), hvad hedder du (Martin) og selvfølgelig den vigigste: Hvordan vil du installere Ubuntu – jeg valgte bare på hele disken.
Jeg genstartede Ubuntu … og 24 sekunder til login skærmen. Jeg indtastede mit login, og derefter gik der 13 sekunder – så var jeg klar til arbejde.
Microsoft trues af OpenOffice
Microsoft har lidt mange nederlag på det sidste, hvor bl.a 10% af de solgte netbooks sælges med et Linux styresystem, hvor deres online forretning ikke giver overskud og slet ikke kan følge med Google, hvor deres browser Internet Explorer bliver kraftigt indhalet af Firefox. Og selvfølgelig EU-kommisionens domme over giganten, som beskyldes for monopol-misbrug og unfair konkurrence, og som tvinger Microsoft til at give forbrugerne flere valg.
Microsoft Office er deres guldæg, og hvor Microsoft virkelig tjener sine penge. Så når flere danske kommuner på det sidste har udskiftet samtlige skolers Microsoft Office pakker med OpenOffice, er det noget, man ikke tage let på i hovedkvarteret.
Så Microsoft bruger det bedste våben man har: Sit marketingsbudget. Se bare på dette screenshot: (note: Det var så bestemt ikke Microsofts sidste våben, link)
