Vi er i den heldige situation, at vi i det danske Ubuntu community har en såkaldt planet. En planet er et sted, er et RSS feed, som egentligt bare samler RSS feeds fra mange forskellige steder og blogs, og det sker typisk ud fra et emne – som fx ‘Ubuntu’.

http://planet.ubuntu-dk.org

Der findes også en international Ubuntu planet (http://planet.ubuntu.com), og sågar en nordisk planet som samler feeds fra alle de nordiske blogs (http://planet.ubuntu-nordic.org). Der er med andre masser af Ubuntu blogs og feeds man kan følge med i, hvis man har en særlig interesse i Ubuntu.

Men vi vil gerne have flere på den danske Ubuntu planet!

Så hvis du indimellem skriver et blog-indlæg om Ubuntu, så er du meget velkommen til at få det optaget på vores planet, og derved komme ud til mange flere læsere. Du behøver ikke altid at skrive om Ubuntu. Hvis du bruger fx WordPress til at skrive blogs i, så kan du definere et tag eller en hel kategori, hvorfra planeten skal hente sine feeds.

På den måde kan du skrive om alt muligt mellem himmel og jord, og samtidigt sørge for at kun det Ubuntu-relaterede kommer med på planeten.

For godt nok er der ikke nogen krav om, at du skal skrive så og så meget, men der er dog et krav om, at det kun er det ubuntu-relaterede, som sendes til planeten.

Så er du interesseret i at poste nogle af dine Ubuntu-indlæg til Planet Ubuntu Danmark, så er vi også interesseret i at læse dem. Skriv derfor gerne til mig her på posten, eller hop på vores forum eller maillingliste.

En udfordring for det danske Ubuntu community er helt sikkert Ubuntus halvårlige release cycle, som jo nødvendigvis kræver en markering hver gang.

I Danmark afholder vi derfor Ubuntu Live! hvert halve, når der er udkommet en ny Ubuntu-version, og her er der mulighed for nye interesserede at lære mere om Ubuntu og snakke med alle os som bruger det til hverdag, og der er mulighed for alle os, der arbejder på at gøre Ubuntu til det, som det er, at mødes atter igen.

Planlægningen erselvfølgelig i fuld gang til næste Ubuntu release (version 9.04, også kaldet Jaunty Jackalope) som udkommer torsdag den 23. april, og denne gang er det Aalborg, som lægger by til endnu et fantastisk arrangement.

Denne gang har vi besluttet, at Ubuntu Live! skulle være særlig community-fokuseret. Det betyder, at vi vil fokusere en smule mindre på teknisk hjælp og interessante foredrag for udefrakommende, og i højere grad fokusere på emner og processer som berører alle som er involveret i det frivillige arbejde omkring Ubuntu. Og så skal vi selvfølgelig lære hinanden meget bedre at kende og netværke en masse!

Gode folk arbejder på programmet og på de øvrige ting, som skal være på plads, og der er nu stykket et forslag sammen, som der arbejdes ud fra. Tag programmet med forbehold – der kan sagtens nå at komme ændringer til endnu. Se det foreløbige udkast her:

https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Arrangementer/JauntyReleaseParty#Forslag%20til%20program

For københavnere og fynboere er Aalborg langt væk, men mist ikke modet: Hvis man skynder sig at give en forhåndstilmelding, så vil der blive arrangeret bustur både frem og tilbage. Læs mere om det her. Nogle arbejder også på overnatning, så råb op på Ubuntu Danmark forummet hvis du også er interesseret i det.

Ubuntu live! bliver afviklet lørdag den 25. april på Cassiopeia, Aalborg Universitet, og sponsoreres af Magenta ApS. Ubuntu Live! afvikles i øvrigt i samarbejde med Nordjyllands Linuxbrugergruppe (Njlug).

Hvis du har kommentarer til programmet, eller ønsker at give dit besyv med på andre områder af Ubuntu Live!, så smid en mail på mailinglisten eller en besked på forummet: http://ubuntudanmark.dk/forum

Så er der under en måned tilbage, før vi for første gang skal afholde Bug Jam i det danske Ubuntu Community.

Bug Jams har efterhånden været en tradition i adskillige LoCo Teams rundt omkring i verden et stykke tid nu, men med Global Bug jam session den 20.-22. februar er det med deltagelse af det danske LoCo team.

Vi mødes den 20. februar på IRC kanalen #ubuntu-dk-bugjam, hvor vi vil hjælpe hinanden med at komme i gang. Og lørdag den 21. februar mødes vi i Århus, hvor vi vil gøre det mere socialt, og hvor vi forhåbentligt også får en masse sjov ud af det, udover – naturligvis – en masse lukkede bugs

Der er ikke så stor erfaring med bug triaging i det danske community, så starten vil sikker gå lidt langsom, og vil hjælpe hinanden i gang. Det gør vi dels i ovenstående IRC kanal, men vi joiner også Ubuntu Bugsquads IRC kanal, hvor der er yderligere ekspert-hjælp at hente.

Dette er en fantastisk måde at hjælpe med Ubuntu på. Hvis du er teknisk interesseret, så får du mere viden om Ubuntu samt Linux generelt, og samtidigt får du arbejdet på en masse af de bugs, som er indrapporteret til Launchpad (Ubuntus bugstyringssystem), og derved gør Ubuntu teknisk endnu bedre.

Hvis du vil være med til BugJam, så skriv dig gerne på tilmedlingslisten (ikke bindende, selvfølgelig), så vi ved lidt om hvor mange der er interesseret: Tilmeldingsliste.

Har du noget særlig viden om emnet, så hører vi meget gerne fra dig på mailinglisten eller forum, hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Læs mere om Bug triaging i denne forumpost.

Dette er ikke en prædiken. Tværtimod.

Da den danske prins ifølge Shakespeare i hin forne dage konstaterede at ovenstående var det vigtigste spørgsmål af dem alle, var det i en tilstand af dyb refleksion over livet og dets væsen.

En refleksion som jeg ofte savner i omgivelserne, og et savn som er ekstra stort i den julemåned, der netop er overstået. Danmark er officielt et kristent land, og kirke og stat er bundet sammen (undervisningsministeren vil have fader vor  og salmesang i skolerne), men alligevel er vi et af de mindst troende lande i Europa – hvis ikke hele verden.

Jeg er meget ærgelig over, at i en tid hvor religion og politik i stigende grad blandes sammen, og hvor religion og politik bliver stadig mere vigtig, at ikke flere folk tager aktiv stillingen til religionen. Jeg har taget stilling, og med www.ingenkirkeskat.dk‘s hjælp fik jeg også meldt mig ud – langt om længe.

Jeg har stor respekt for dem som tror, og som bekender sig til en religion, og denne artikel er ikke et korstog mod religion.

Men julen får på mange måder mange ting op i mig, for på den ene side er det fint med alt det her familiehygge (hvis folk dog bare ville slappe noget mere af!), og på den anden side irriterer det mig grænseløst, at julen er spækket med kristen religion, og folk benytter sig af det uden overhovedet at reflektere over det og tage stilling.

“Jeg er kulturkristen” hører man nogle gange forklaringen. Hvad er det??

At man er bevidst om, at man bruger religiøse symboler, og aktivt deltager i og selv skaber religiøse ceremonier (dåb, konfirmation osv), uden at tage stilling til selve den religiøse betydning af det man laver?

De fundamentale spørgsmål

Selvom biskop Karsten Nissen fra Viborg Stift absolut hører til en af de biskopper, som jeg er mindst enig i, så er jeg helt enig med ham i en artikel på DR.dk juleaften, som handlede om at der generelt var færre, der gik til gudstjeneste juleaften:

- Vores samfund er blevet så domineret af medieforestillinger, at vi kommer på afstand af os selv. At der bliver længere vej til at stille spørgsmålet: “Hvem er jeg? og “Hvad er meningen med mit liv?”, siger biskop Karsten Nissen. Kilde

Og så er vi tilbage til Hamlet, for er det kun når danskeren står helt konkret med døden i sine hænder, at han kan tage stillingen til de helt fundamentale spørgsmål i sit liv? at han spørger sig selv, hvad er det, der betyder noget for mig, og hvordan giver det sig udslag de symboler jeg bruger, og de ceremonier og ritualer jeg anvender?

Jeg har for længst taget aktiv stilling til, at jeg ikke er troende, og jeg har valgt at tage konsekvensen af det og melde mig ud af kirken. For mig personligt ville det være hykleri at være medlem af folkekirken, betale lønnen til humanistiske præster i storbyerne såvel som de indre missionske præster i landområderne, benytte kirkens faciliteter, når den ikke har nogen reel betydning i mit liv.

Lad mig give et eksempel:

Sidste år deltog jeg i en barnedåb. Min kæreste skulle stå fadder, og sagde ja til præsten, da han spurgte om hun ville påtage sig hvervet at videregive den kristne tro til barnet (det er jo det en fadders job er!). Selvfølgelig sagde hun ja til barnets mor, da hun spurgte om det; hvem ville ikke det.

Vi gennemgik 1½ time gudstjeneste med den sædvanlige bunke salmer fra 1800-tallet, og en hulens masse prædiken og missionering. Jeg har en dårlig vane med faktisk at lytte til hvad præsten fortæller om, hvilket jeg vist er en af de få der gør. Og det var jeg absolut også ene om denne gang, for præsten sagde nogle ganske uhyrlige ting.

Han fortalte selvfølgelig om Jesus, og han fortalte om Jesus kamp mod jøderne. Præsten konkluderede, at fordi jøderne dengang var “falske” (som Jesus og tilhængerne beskyldte dem for at være, så fortjente de den skæbne som videre måtte hænde dem (folket). Med andre ord var jødernes lidelser gennem tiden i virkeligheden deres egen skyld, og med det kan man konkludere, at han nødvendigvis også må mene, at Holocaust i bund og grund var deres egen skyld, fordi de i gamle tider var “falske”.

Ingen sagde noget til det. Ingen havde faktisk reflekteret over, hvad konsekvensen af hans fortolkning egentligt var.

… så jeg meldte mig ud

Nuvel, jeg har fået mig meldt ud. Jeg sparer nogle tusinde kroner om året, men vigtigst af alt så stiller jeg mig udenfor det der såkaldte “kulturkristne”, som er et begreb man bruger, så man slipper for at tage stilling.

Jeg har ingen præferencer for religion: Det er underordnet hvilken religion man udøver, spørgsmålet er kun hvordan man udøver den. Så jeg er derfor ligeglad med, om man er kristen, muslim, jøde, hindu, buddhist, asetro, da det kun er et spørgsmål om hvordan man praktiserer den tro.

Dengang folkekirken endnu ikke var kommet på nettet, ringede jeg til den lokale kirke, og forhørte mig om, hvordan man meldte sig ud (jeg havde mistet min dåbsattest). Manden jeg talte med fortalte mig en løgn, og sagde jeg kun kunne melde mig ud, hvis jeg mødte fysisk op hos den kirke jeg var døbt i (som var i en anden landsdel), og der fik en ny dåbsattest.

Det var jo ikke sandt, men heldigvis kunne www.ingenkirkeskat.dk hjælpe mig med at melde mig ud. Får jeg nogensinde brug for nogle services, e der altid fx Humanistisk Samfund eller lignende organisationer, som kan levere folk til ceremonier som navngivelsesfest (dåb), bryllup, begravelse og meget andet. Så kan vi ikke-religiøse holde nogle ikke-religiøse ceremonier.

Jeg synes andre religiøse, ikke-religiøse samt “kulturkristne” burde gøre som Prinsen af Danmark, og spørge sig hvad der er vigtigt i livet for dem, og derefter handle efter den overbevisning. Hvor den handling end må føre hen.

Lige før jul, nærmere betegnet den 16. december, afholde Ubuntus Community Council et af deres sædvanlige møder på IRC. For dem som ikke er bekendt med Community Council, så er det Ubuntus øverste råd (council), som består af 4 valgte medlemmer samt Ubuntu-stifteren Mark Shuttleworth.

Mark Shuttleworth går på IRC under nick’et sabdfl, som er et akronym for Self Appointed Benevolent Dictator For Life: Selvudnævnt og godgørende diktator på livstid. Betegnelsen dækker blandt andet over hans plads i Community Council, hvor han har en fast rettighed til at være med.

Community Council mødes cirka 1-2 gange om ugen, og beslutter ofte ting som har mere principiel karakter for Ubuntu community’et.

Og den 16. december var der sådan et punkt på dagsorden: Spørgsmålet om Corporate blogs (virksomheders blogs)  på Planet Ubuntu.

Planet Ubuntu er en ‘funktion’, som samler RSS feeds fra en masse forskellige kilder. Fx her fra min blog og sbc’s blog. Planeten samler alle de feeds til ét stort feed, så hvis man interesserer sig for Ubuntu, så kan man få en masse Ubuntu-input ved at abonnere på RSS feed fra Planet Ubuntu. Her på bloggen linker jeg allerede til 3 planeter: Planet Ubuntu DK, Planet Ubuntu samt Planet Open Source DK.

For at forstå Planet Ubuntu skal man også forstå, hvordan et Ubuntu medlemsskab foregår. For det er nemlig kun når man er officielt medlem af Ubuntu, at man kan få sit feed med på planeten, hvor hundredevis verden over læser med.

Et Ubuntu medlemsskab er ikke noget, man kan købe sig til. Et Ubuntu medlemsskab er en særlig anerkendelse, som gives til de personer, der har ydet en værdifuld og længerevarende indsats for Ubuntu. Man skriver sig på en nomineringsliste, man argumenterer for sit medlemsskab, og på et online IRC møde enten godkendes eller afvises man som Ubuntu medlemsskab.

I skrivende stund er der 454 aktive medlemmer af Ubuntu, hvor det heldigvis ikke er alle disse, som skriver blog-indlæg til planeten

Men på mødet den 16. december besluttede Community Council, at også virksomheders blogs kan komme med på planeten. Ubuntu har jo et særligt community-fokus på virksomheder, og dette er altså et tiltag i den retning. Men heller ikke virksomheder kan købe sig til planet-adgang.

Der er nogle helt klare regler for, hvordan en virksomhedsblog kan optages på Planet Ubuntu:

• Artikler må ikke være reklamer af nogen art
• Man skal kun tilmelde sig planeten med et feed, som kun har med Ubuntu at gøre, og ikke alle mulige andre ting om virksomheden. Eller markere artikler fra feedet med et bestemt tag, så kun artikler med det rette tag bliver vist.
• Community Council skal give tilladelse
• Der er en 3-måneders prøvetid, hvorefter Community Council vil evaluere prøvetiden
• Virksomheden skal have mindst ét officielt Ubuntu-medlem, som kan tage ansvar for bloggen
• Virksomheden skal demonstrere aktiv og vedholdende interesse i Ubuntu community’et.

Danmark er jo generelt et meget udpræget Microsoft-land sammenlignet med de øvrige euroæiske lande, så det er nok begrænset, hvor mange danske virksomheder der er derude, som har en Ubuntu blog, og som kunne være interesseret i at komme på Planet Ubuntu.

Men skulle der nu alligevel være en,  så kan man kontakte en af de tre danske officielle Ubuntu medlemmer: Søren, Søren og mig.

2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.

I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.

2008 blev for os danskere først og fremmest året, hvor Ubuntus danske team for alvor blev organiseret og for alvor begyndte at rykke med arrangementer og tiltag.

Fra Café til CBS

I april 2008 skulle den kun anden LTS version af Ubuntu sendes på gaden, som skulle afløse den meget populære LTS version Ubuntu 6.06, også kaldet Dapper Drake. Den nye LTS, Ubuntu 8.04 eller kaldet Hardy Heron, blev leveret med den nøjagtighed i sin release cycle, som efterhånden er blevet Ubuntus varemærke: Hvert halve sendes en ny version på gaden med de seneste ændringer, opdateringer og tilføjelser. Den verison understøttes i 1½, mens der hvert andet sendes en LTS, en langtids-understøttet. verion afsted som understøttes i 3 år (og 5 år på servere).

Ubuntu 8.04 skulle naturligvis fejres, og i Århus blev den første større markering af et Ubuntu release markeret i et samarbejde mellem Ubuntu Danmark og Øjlug, hvor Prosa venligt lagde bygning til.

I 2007 blev det nye Ubuntu release fejret med en håndfuld personer på en café i København, men i 2008 mødte mere en 50 personer frem til arrangementet, som bød på foredrag og installationshjælp. Det var en kæmpe-succes, og tiltrak flere end bare de usual suspects.

Det andet release i 2008, Ubuntu 8.10, blev markeret ved Ubuntu Live! i CBS’s auditorier. Omkring 70 fremmødte kunne nyde de 5 foredrag i det ene auditorium, eller et arbejdsomt hold frivillige i det andet auditorium som hjalp alle dem, som mødte frem, og som havde et teknisk problem de gerne ville have hjælp til.

Mens vi vel var knap 10 stykker, som  tog på café efter arrangementet i Århus, så var dette tal fordoblet i København. Et tydeligt bevis på at vores community er vokset, og at vi som arbejder sammen i dette projekt får et større og større og fællesskab.

I 2009 er det Aalborg og Odense, som står for at arrangere Ubuntu Live!, markeringen af det nye Ubuntu release. Planerne for Aalborg er allerede i gryden, og det forventes at blive endnu mere fokuseret på community’et, fællesskabet, end før. Det som der trods alt er grundlaget for hele succesen.

En unik organisation fødes

I Ubuntu Danmark havde vi i 2007 følgende struktur: Mailinglisten ubuntu-dk.org, hvor annonceringer mm. blev smidt, og hvor der indimellem også kom et par supportspørgsmål. Vi havde IRC-kanalerne #ubuntu-dk og #ubuntu-dk-moede, hvor der var henholdsvis live hjælp og support, og hvor det danske Ubuntu team en gang om måneden holder møde. Og så havde vi ubuntudanmark.dk/forum, hvor der supporthjælp via et forum.

Det danske Ubuntu team var organiseret ligesom verdens andre teams: Som et LoCo Team (Local Community Team) var der ikke nogen fast og formel struktur, og det kunne for nogen være en showstopper.

Så i foråret besluttede vi at arbejde henimod at konstituere os som forening, så vi således havde en genkendelig struktur med nogle klare ansvarsfordelinger. Arbejdet med vedtægterne foregik henover sommeren, og i september kunne vi indkalde til stiftende generalforsamling, hvor jeg blev valgt som formand, og den øvrige bestyrelse også blev valgt.

Selvom foreningen har en klassisk foreningsstruktur, er den alligevel unik i den forstand, at det åbne princip i LoCo Teamets struktur bleb inkorporeret i foreningen. Beslutningerne bliver derfor truffet på det de månedtlige IRC møder samt mailinglisten, hvor enhver kan ytre sig, uanset om man er medlem eller ej.

Bestyrelsen har ansvaret for øknomien, og det er kun medlemmer, som kan vælge bestyrelsen. Læs meget mere om foreningen på: https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening

Bidragsyderne

I slutningen af 2007 var der lidt over 800 registrerede brugere på vores forum, og nu kan vi her ved årets udløb tælle lige knap 2300 registrerede brugere! En stigning på 280% i løbet af 2007!

Og samtidigt er antallet af personer i det danske miljø, som aktivt bidrager til Ubuntu steget eksponentielt. En stor del af dem yder support til nye brugere i forummet, for når man har oplevet hvor venlige folk er med at hjælpe med ens problem, så vender man ofte tilbage og hjælper andre, med den nye viden man har fået.

Men mange af dem som er startet i forummet, er også gået over til at bidrage på andre områder: Der er kommet flere oversættere til, der er kommet flere til, som arrangerer events, yder support på IRC, laver hjemmeside, podcast og meget andet.

Vi er også gået fra, at sporadisk yde hver vores hjælp, til at tale meget mere samme og koordinere arbejdet. Der er langt mere viden om, hvad folk hver især laver end før.

Denne stigning i bidragsydere er nok noget af det væsentligste, som er sket i 2008, og giver rigtig gode forhåbninger for 2009. I can’t wait to get started

Ubuntu Danmark i medierne

2008 blev også et år, hvor Ubuntu med et dansk perspektiv blev nævnt rigtigt meget i medierne.

En 3-sider stor artikelserie i Ekstra Bladet gav i slutningen af september stor omtale af Open Source, hvor en hel side var dedikeret til Ubuntu. Christian Arvai med børn optrådte i artiklen, som var en rigtig positiv fortælling om alternativer til Microsoft.

Den største opmærksomhed fik Ubuntu dog, da DR1′s Magasinet Penge i oktober bragte en udsendelse om Open Source. I udsendelsen blev en familie på 4 udstyret med 3 computere med Ubuntu, og skulle i 2 uger forsøge at bruge disse.

Forsøget var en succes, og familien var rigtig glade for det. Med de mange penge som de sparede, valgte de at gå helt over til Ubuntu og droppe Windows. I en opfølgning på programmet blev faren i familien, Michael Eismark, spurgt om hvordan det siden var gået, Og Michael Eismark kunne fortælle, at samtlige computere i hans virksomhed også var skiftet ud.

Vi var et par stykker fra Ubuntu Danmark, som inden udsendelsen blev kontaktet for at hjælpe med opsætningen af systemerne. Det var rigtigt sjovt at være med til, og det har givet rigtig stor tilslutning til Ubuntu efterfølgende. Vi har kunne måle en meget stor fremgang i besøgende på hjemmesiden, men også antallet af dagligt nye registrerede brugere lå i langt stykke tid på det fem-dobbelte.

En ny udgave af Ubuntu skulle udgives i slutningen af oktober, og i Ubuntu Danmark ville vi naturligvis gøre noget særligt ud af det. Der blev sendt pressemeddelelser ud, og mange medier (IT-medier) valgte at bringe noget om det. I ugen op til udgivelsen var det helt vanvittigt, og det var meget svært at følge med på supportforummet og IRC. Sådan så det ud – og det er kun dem med dansk vinkel på Ubuntu, der er talt med:

Mandag: 4 artikler
Tirsdag: 1 artikel
Onsdag: DR1 Pengemagasinet
Torsdag: 1 artikel + Ubuntu 8.10 udgives (= mange artikler uden dansk vinkel)
Fredag: Ro på (heldigvis)
Lørdag: Ubuntu Live! arrangement i København

Det var en hård men fantastisk uge!

Man kan i øvrigt se hele listen over Ubuntu Danmark i medierne, som den ser ud efter vi begyndte at registrere det i september.

Microsoft

Microsoft er jo hele tiden på krigsstien, og det er ikke nogen hemmelighed, at de hader Linux. Microsoft-præsidenten Steve Ballmer har kaldt Linux for kommunisme, og selvom Microsoft har tonet lidt ned for den hårde retorik i 2008, så har de skruet op for charmen med underlige reklamer for Vista, som ingen vist kan se det sjove i.

Linux fik en god start på året, da Asus sendte sin lille Eee PC på gaden med Xandros Linux på. Ikke længe efter kom andre producenter på banen med deres netbook-udgaver, som nu kom med Windows XP.

Windows XP var ellers erklæret for død af Ballmer, og verden skulle gøres klar til at blive overtaget af Vista. Men Vista er for tung i bagen til at kunne køre på de små netbooks, så en særlig licens blev lavet til XP, som med lidt ekstra RAM godt kunne køre på dem. Det gik naturligvis udover Linux-salget, som her sidst på året kun står for 10% af salgene.

Ellers har Microsoft ikke haft så meget at byde på, og vi skal snarere takke Microsoft for deres Vista-system, som hjælper os mere, end det hjælper dem.

Ubuntu Internationalt

På den internationale scene er der sket enormt meget på Ubuntu-fronten.

Nye aftaler er lavet med leverandører, og særligt en spændende aftale med Dell viser lovende takter for 2009, hvor vi vil se Ubuntu på flere enheder end nogensinde før.

Community’et er vokset rigtigt meget, og en masse nye LoCo Teams er blevet anerkendt, og der er afholdt Release Parties over hele verden i forbindelse med Ubuntu 8.04 og 8.10. Selv i Teheran i Iran samt i Zimbabwe blev udgivelserne af Ubuntu markeret, og i Frankrig fik man afviklet hele 12 release parties, hvor arrangementet i Paris alene tiltrak over 4.000 personer! Quite impressive…

Nick Ali har skrevet en rigtig god opsummerende artikel om hvad der er sket i 2008 på den internationale scene, så jeg vil hellere henvise til hans artikel end at gentage det hele: http://boredandblogging.com/2008/12/31/ubuntu-year-in-review-2008/

2009

Det nye år bliver et rigtigt spændende Ubuntu-år. Flere og flere skal tage springet til Windows Vista, og vi ved af erfaring, at mange af vores nye brugere er kommet til fordi de ikke kan lide Vista. Vi skal være klar til at gribe endnu flere af dem i 2009.

Foreningen af Danske Ubuntubrugere bliver også bedre og bedre organiseret, og det skulle gerne give sig udslag i flere og bedre arrangementer. Udover de to Ubuntu Live! arrangementer i april og oktober, er der allerede planer om et par workshops for aktive bidragsydere. Vi vil helt sikker også se et par support-sessioner rundt omkring, hvor folk kan komme og få hjælp med tekniske problemer.

Et nordisk samarbejde er også på tegnebrættet. Første skridt i denne retning kan formentlig ses allerede kort efter nytår, hvor en ny planet ser dagens lyse. En planet som samler blog feeds fra alle Ubuntu-aktive i hele Norden.

Arbejdet er også begyndt på en ny hjemmeside, som vil samle de mange aktiviteter og sites, som vi har. Det skulle gerne give bedre overblik, og blive mere tiltalende for nye brugere samt nysgerrige. Den nye hjemmeside forventes klar i sidste halvdel af 2009.

Forummets størrelse blev forøget med næsten 300% i 2008, og det er et formidabelt resultat. Men ikke desto mindre, og selvom det er relativt meget større, så er målet for 2009 igen en forøgelse på nye registrerede brugere på 200-300% Mindre kan ikke gør det!

Derfor kommer en reorganisering af forummet også ind som et punkt, der skal gennemføres i løbet af året.

En gruppe har også sat sig for at lave en podcast for Ubuntu Danmark, og selvom der ikke er en officiel lanceringsdato for afsnit, så ventes det ikke at vare ret lang tid ind i 2009, før det er klart.

Der er mange flere ting i kog i gryden, som jeg ikke vil løfte sløret for her. Men man kan følge med i tingene, hvis man tilmelder sig vores mailingliste, hvor de vigtigste ting altid bliver sendt til.

Der er med garanti adskillige ting, som ikke kom med her i nytårstalen, men skriv det endelig på listen som en kommentar

Godt Nytår!

Den lille kommune Böblingen syd for Stuttgart afprøver i øjeblikket Ubuntu på sine computere, for at have et alternativ på plads, når kommunens nuværende support- og licensaftale udløber i 2010.

I øjeblikket er der kun tale om et forsøg, og der er ingen beslutning truffet endnu, og det er da også et åbenbart spørgsmål, om Microsoft ikke kommer forsøgets konklusion i forkøbet, og kommer med et tilbud som de ikke kan afslå.

Den lille kommune har 45.000 indbyggere og omkring 450 arbejdsstationer, hvoraf en stor del allerede har fået udskiftet sine dyre kontorpakker med OpenOffice.org.

I Danmark holder kommunerne fortsat fast i dyre licens-løsninger, bortset fra Tønder Kommune som med stor succes har skiftet til Open Source på maskiner på kommunens skoler, og har er sparet en halv million alene. Penge som kunne bruges meget bedre til i skolerne.

De fleste danske kommuner ligger i en størrelsesorden, som gør dem sammenligninge med Böblingen. En gennemsnitlig middelstor dansk kommune.

Med erfaringerne fra Böblingen og Tønder, og med det faktum at selv gamle computere kunne anvendes med Ubuntu, i stedet for at kassere dem og købe nyere og dyre computere med Vista og dyre kontorpakker, ja så synes jeg, at der er grundlag for at afprøve om danske skoler kunne spare mange millioner på nyt hardware og et dyrt styresystem som ikke kan meget mere end det gratis alternativ.

Hvorfor hænger Danmark så stædig fast i dyr og traditionel software i modsætningen til resten af Europa? Vane? Komfort? Eller fordi vi bare er så rige, at vi er ligeglade med at skulle betale så meget for så lidt (set i forhold til de gratis alternativer)?

Osor.eu om forsøget

Business.dk om forsøget

Hos FAIR Danmark bliver det helt sikkert en god jul. En pulje under Danida har netop bevilget FAIR Danmark et større beløb til et kommende projekt, hvor tre læringscentre etableres i den lille afrikanske stat Malawi i samarbejde med en lokal NGO.

For de som ikke har læst min tidligere artikel om FAIR Danmark, så er FAIR en organisation, der modtager udtjent elektronik fra virksomheder, og som genbruger bl.a. de PC’er der anses for forældede i danske virksomheder, i Afrika, hvor de fortsat kan bruges 5-6 år.

Virksomhederne modtager til gengæld en miljøcertificering, som udover at kunne bruges til marketing overfor medarbejdere og kunder, også kan bruges til at opnå andre certificeringer med hos fx ISO. Derudover kan partnerskabsaftalen med FAIR også bruges som bevis på ansvar, hvis man som virksomhed er tilmeldt FN’s Global Compcact program om samfundsmæssig ansvarlighed.

I julens anledning har FAIR lavet en lille ønskeliste, hvor 1 punkt på listen allerede er blevet opfyldt med bevillingen fra Minipuljen under Danida.

Hele ønskelisten kan ses her, og man kan læse meget mere om projektet i Malawi her.

Da jeg er formand for det danske Ubuntu community, ringede en journalist fra et dansk medie til mig for noget tid siden, og ville have et par kommentarer til en artikel om Ubuntu og Linux generelt. Til sidst i snakken spurgte han mig, hvilken grund, udover prisen altså, er der til at folk skulle bruge Linux i stedet for Windows.

Jeg havde ikke set faldgruben: Spørgsmålet lød på grund, som i ental, og det var absolut ikke et multiple choice svar, han var ude efter. Og jeg faldte da også pladask i den:

Det var jo bare en løs snak med journalisten, så jeg nævnte selvfølgelig, at motivationen for Linux i høj grad er afhængig af den enkelte person: For nogen er prisen det afgørende, for nogen er det den teknsike frihed, for nogen er det et stabilt miljø, og for andre er det modstanden mod et verdensspændende monopol, som er det afgørende.

Vi snakkede lidt videre om det her med monopolet, hvor jeg kunne give lidt perspektiv til andre situationer, hvor forbrugere har gjort oprør mod de facto monopoler, som er langt mindre end Microsofts de facto monopol.

Ud af alt dette udlagde journalisten (og husk jeg ikke måtte nævne pris), at jeg ikke kunne give en ordentlig grund til, at man skulle bruge Ubuntu fremfor Windows, og at folk bare skulle opdage Microsofts monopol, så ville Linux-revolutionen indfinde sig!

Hold da op tænkte jeg, da jeg læste det, og klagede da også til journalisten, da jeg ikke følte mig ret godt citeret.

Nå, artiklen blev bragt i et dansk online medie, men heldigvis trukket tilbage et par timer senere, fordi journalisten ikke synes artiklen var god nok alligevel.

Men hvis du skulle pege på én grund, og det må ikke være pris, til at folk skulle vælge Ubuntu (eller anden linux distro), hvad ville det så være?

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

Det hele endte godt. Selvom jeg måtte lave de sidste ting færdig på min præsentation under en halv time før, jeg skulle byde salen velkommen til arrangementet, så lykkedes det mig rent faktisk at komme igennem de 10 styresystemer på 20 minutter. Inklusiv spørgsmål fra salen undervejs!

For at være ærlig havde jeg måtte snyde lidt, for selvom jeg havde mere end 10 Ubuntu varianter på hånden, som jeg ville bruge til foredraget, så var det ikke dem alle, som ville lade sig installere på min Virtualbox. Til sidst havde jeg 9 systemer klar, og de sidste systemer downloadede med under 10 kb/s.

Jeg måtte derfor finde på noget andet som erstatning for det 10. system, og jeg fik den idé, at lade alle de officielt understøttede Ubuntu-varianter indgå under som ét punkt.

Og her er de 10 styresystemer jeg i gennemsnit brugte 2 minutter hver på. Og en lille beskrivelse af dem. Hvis man selv vil holde et lignende foredrag, og vil tage udgangspunkt i mit, så kan man frit downloade min præsentation samt bruge nedenstående beskrivelser.

Styreystem #1: De officielt understøttet varianter

Kubuntu
Xubuntu
Edubuntu
Ubuntu Studio
Ubuntu Server
Ubuntu MID
Ubuntu Netbook Remix
Mythbuntu

Kubuntu

For alle

Ubuntus søstervariant som bygger på skrivebordsmiljøet KDE i stedet for Ubuntus skrivebordsmiljø Gnome. Skrivebordsmiljøet er det, som bestemmer hvordan dit skrivebord ser ud, og kommer også med en masse forskellige programmer som standard.

Gnome er det mes populære skrivebordsmiljø forfulgt af KDE på andenpladsen. Men om man bedst kan lide Ubuntu eller Kubuntu er en ren smagssag, og det skal prøves personligt, før man kan afgøre det. Er du i tvivl så brug Ubuntu af den simple grund, at der er flest brugere på denne, og det derfor er nemmere at få hjælp til den.

Download Kubuntu her.

Xubuntu

Til de lidt ældre PC’ere (ikke ældre end Pentium III)

Hvis Kubuntu er Ubuntus søstervariant, så er Xubuntu lillebroderen. Xubuntu bygger på et helt tredje skrivebordsmiljø, som hedder Xfce. Dette er et meget lettere skrivebordsmiljø, som gør Xubuntu rigtig velegnet til ældre computere.

I fritiden er jeg frivillig i foreningen FAIR Danmark, som sender udtjente PC’ere fra danske virksomheder til Afrika for at indgå i læringscentre. Mange af disse computere er af ældre dato (helt ned til Pentium III, 750 Mhz), og er for gamle til Ubuntu. Disse computere installerer vi Xubuntu på.

Har du en ældre computer, så kan den meget vel føles som helt ny med Xubuntu.

Download Xubuntu her og læs min egen artikel om Xubuntu her.

Edubuntu

For skoler og andre læringsinstitutioner

Edubuntu må vel egentligt betegnes som fætteren/kusinen til Ubuntu. Edubuntu er en særlig udgave af Ubuntu, som henvender sig til skoler og andre læringsinstitutioner. Edubuntu består i høj grad af de såkaldte edutainment programmer, som er en sammentrækning af Education og Entertainment, altså læring og underholdning.

Man installerer først Ubuntu helt som normalt, hvorefter man installerer en addon CD på omkring 450 mb. Efter genstart har man edubuntu, og en hel masse sjove læringsspil til børn, unge og såmænd også voksne. Nogle af matematik-spillene bliver man ganske grebet af.

Edubuntu er oplagt til skoler, som i stedet for at erstatte udmærkede ældre PC’ere med dyre Vista-maskiner, sagtens kan sparke nyt liv i de gamle PC’ere, samt give lærerene nogle gode undervisningredskaber og eleverne en lidt sjov dag i fysik- eller matematiklokalet.

Download Edubuntu her og læs min egen artikel om edubuntu her.

Ubuntu Studio

Denne variant er til de kreative Ubuntubrugere. Ubuntu Studio er således spækket med alle mulige frie og gratis værktøj til redigering af kreative elementer: Musik, Video og billederedigering. Er man en kreativ sjæl uden de mange tusinde kroner til Photoshop, Adobe Premiere, Fruity Loops eller andet så skulle man tage og give Ubuntu Studio en chance.

Download Ubuntu Studio her.

Ubuntu Server

For alle med lyst

Er selvfølgelig serverversionen. Linux server er og har altid været mere ressourcestærke end Windows server. På min egen Ubuntu Server 8.04 hvor jeg bl.a. kører Apache, MySQL og PHP (altså LAMP) med 3 kørende websites (wordpress sites), bruges mindre end 220 MB RAM – uden at jeg overhovedet er begyndt på optimering. Prøv at installere en Windows Server med IIS og MSSQL og se hvad den bruger tilsvarende..!

Ubuntu Server er meget let at installere: Til at starte med bliver du spurgt hvad du vil installere (LAMP, DNS server, mail server osv). Vælg fx LAMP og under 20 minutter senere har du en server kørende. Ubuntu Server kommer uden en almindelig GUI (grafisk brænseflade), men installér et webinterface som Webmin, og du har alle de GUI værktøjer, du har brug for (og mere til), uden GUI’ens sikkerhedsproblemer og ressourcespisende tendenser.

Download Ubuntu Server her.

Ubuntu MID

For udviklere og OEM’er

Ubuntu Mobile Internet Devices er et specielt Ubuntu projekt dedikeret til at lave en mobil verison af Ubuntu. Her er der fx ‘opfundet’ særlige menuer, eller launchers, som gør systemet overskueligt at bruge på små skærme, og heller ikke bruger så mange ressourcer.

Download Ubuntu MID her.

Ubuntu Netbook Remix

For OEM’er primært

UNR er egentligt startet af Canonical (hovedsponsoren bag Ubuntu), og er en særlig udgave tiltænkt de små såkaldte netbooks, som Asus Eee PC, der kun er henholdsvis på 7″ og 10″ stor. Det er som sådan en standard Ubuntu Gnome version, men den benytter elementer fra Ubuntu MID som fx den særlige launcher (program-menu).

Dell har her i efteråret lanceret en lille netbook Inspiron udgave med Ubuntu Netbook Remix, men den er ikke kommet til Danmark. I løbet af 2009 er det helt sikkert, at vi vil se meget mere til Ubuntu Netbook Remix.

Download Ubuntu Netbook Remix her og læs min egen artikel om den her.

Mythbuntu

For alle med lyst til et mediecenter

MythTV er et meget stort og kompleks program til Linux, som kan optage og vise TV og andre medityper, og er med andre et mediecenter. Men MythTv kan være en hulens kompleks dame at danse med, så nogle friske gutter har været så venlig at lave Mythbuntu, som er en Ubuntu på skrivebordsmiljøet Xfce (ligesom Xubuntu) med MythTv præinstalleret og 90% sat op!

Der er stadigvæk en del som skal installeres, og man skal stadigvæk bruge noget tid på at både lære systemet at kende, samt lære at sætte det op korrekt. Men til gengæld er Mythbuntu et særdeles kraftfuldt mediecenter, som for den medie-elskende ubuntubruger er ren kræs.

Mythbuntu er ikke, efter min smag, speciel køn i sin standardinstallation, men man kan skifte tema og ændre som man har lyst til. That’s the open source way…

Download Mythbuntu her.

Fluxbuntu #2

Til gamle computere eller virkelig low- and high performance computere

Fluxbuntu er en Ubuntu variant bygget ovenpå det meget lette og fleksible skrivebordsmiljø Fluxbox. Fluxbuntu har ingen problemer med at kører på en Pentium II, 233 Mhz, 128 MB RAM med kun 2 gb harddisk, og er derfor særdeles velegnet til computere, som ellers bare skulle smides ud.

Man kan lave alle de basale ting out-of-the-box med Fluxbuntu, som at skrive i tekstprogrammet, Abiword, browse på internettet, checke mail osv osv. Men skal man lave noget udover det helt sædvanlige, så skal man berede sig på, at man skal bruge noget tid på konfiguration og opsætning. Fluxbox er dejlig let og smidig, men man skal også have lyst til at rode med systemet, hvis man skal noget andet end det, der hører med som standard og med i Ubuntu pakkearkiverne.

Det kan virkelig anbefales, at man giver Fluxbox et forsøg på sine gamle computer. Især hvis man ikke er helt tilfreds med Xubuntu, eller hvis selv Xubuntu er for stor til maskinen.

Download Fluxbuntu her.

Nubuntu #3

For systemadministrator og netværksfolk

Endnu en variant på Fluxbox, men Nubuntu ser dog helt anderledes ud, og har et helt andet formål en Fluxbuntu. Nubuntu er nemlig en variant, som er tiltænkt systemadministrator, netværksfolk og andre hvor sikkerhed er relevant for deres arbejde.

Installationen af Nubuntu ligner alle de andre Ubuntu varianter, men logget ind følger der helt andre programmer med end normalt. Nubuntu er spækket med sikkerhedsværktøjer, og alt lige fra portscannere til honeypot og sniffers.

Nubuntu kan køres fra LiveCD, og kan virkelig anbefales til folk, som vil teste deres egen server eller netværk. Download Nubuntu her.

Protech #4

For systemadministrator og netværksfolk

Protech er endnu en variant, hvor der er fokus på sikkerhed, og bygger ligesom Nubuntu på Fluxbox. Der er en anelse flere applikationer med som standard i Protech, og alt i alt virker Protech også mere stabilt end Nubuntu.

Til gengæld virker Nubuntu noget mere udbredt, og der er også størst udvikling på Nubuntu.

Download Protech her.

Crunchbang #5

For folk med hang til effektiv ressourcebrug

Crunchbang benytter som skrivebordsmiljø det ikke så kendte OpenBox. OpenBox kræver normalt temmelig meget manuel konfiguration for at blive sat op med det hele, men i Crunchbang får du Ubuntu på OpenBox som prækonfigureret.

OpenBox er meget let, og kan bruges på ældre maskiner, eller maskiner hvor der er behov for at optimere ressourceforbruget.Det starter op som LiveCD, og man installerer det ved at finde installationspunktet i menuen. Installationen ligner Ubuntus uden Usplash.

Crunchbang har Ubuntus fordele og OpenBox’s fleksibilitet. Vær opmærksom på at man skal have tid og lyst til at pille i dette system, så det anbefales ikke til helt nye brugere.

Download Crunchbang her.

gOS Gadgets 3.0 #6

Velegnet til laptops og netbooks – for alle brugere

Det er fristende at kalde gOS for Google OS, men faktum er, at det ikke er Google som står bag, selvom dette system benytter Googles applikationer som udgangspunkt, og har flere tidligere Google ansatte bag sig. gOS står derimod for Good OS, selvom jeg tror de fleste tænker Google OS inde i sig selv, når de ser navnet.

Det er et kommercielt firma, som står bag, og som faktisk har haft god succes med det. Udover et ret lækkert design, som er baseret på skrivebordmsiljøet Enlightenment, formåede firmaet også at få gOS installeret på en serie computere, som det gigantiske amerikanske firma Wall-Mart begyndte at sælge. Salget gik ikke specielt godt, og Wall-Mart tog tidligere på året gOS computeren af hylden igen.

Og senest har firmaet lavet en særlig udgave til det i tiden meget hypede begrebet cloud computing.

gOS Gadgets 3.0 er meget velegnet til små netbooks, og andre computere hvor processorkraft og RAM ikke findes i stride mængder, men hvor der til gengæld er en god internetforbindelse. Det er hovedsaglige online applikation som Google Gmail, Google Calendar, Google Docs, Google Maps osv der bruges, selvom der også findes offline applikation som Open Office.

gOS er absolut værd at prøve, og særligt hvis man har en gammel bærbar, og er storbruger af Googles online applikationer.

Download gOS Gadgets her.

OpenGeu #7

For almindelige brugere med hang til Enlightenment

OpenGeu er også tidligere kendt som Geubuntu, men grundet varemærkebeskyttelse på *buntu, måtte distro’en skifte navn. OpenGeu er lige som gOS baseret på skrivebordsmiljøet Enlightenment, og er derfor også en letvægts-distro.

Enlightenments styrke ligger i sin rendering af 2D grafik samt animationer, som virkelig kan se rigtig godt ud.

OpenGeu kan afprøves som LiveCD, og installationen er ligesom de øvrige Ubuntu-varianter. Førstehåndsindtrykket af OpenGeu er at det ser rigtigt godt ud. Men ikke så snart man har kørt musen lidt rundt i menuerne, opdager man hurtig hvor overfladisk denne æstetik er. Teksten gnidres oveni i hinanden, og animationerne er da lette, men er ikke særligt godt integreret.

Som man kan se i gOS, så er Enlightenmen i sig selv et ganske fint skrivebordmiljø, men i OpenGeu er det så dårligt implementeret, at man hurtig dropper det igen. OpenGeu kan derfor kun anbefales, hvis du har planlagt selv at bruge tid på at få en mere smidig grafik.

Download OpenGeu her.

Mythbuntu #8

Mythbuntu er der skrevet lidt om længere oppe i denne artikel, så den vil jeg springe over her.

Voicebuntu #9

Mangler du en telefoncentral?

Voicebuntu minder lidt om Mythbuntu: Ligesom Mythbuntu er Ubuntu med prækonfigureret MythTV, så er Voicebuntu en Ubuntu udgave med prækonfigureret Asterisk og VoiceOne.

Asterisk er en fuld professionel PBX, og som er det mest benyttede stykke software til styring af IP telefoni i virksomheder verden over. Asterisk styrer alt IP telefoni i en virksomheder såsom køer og lokale numre. VoiceOne er en web-baseret GUI til Asterisk.

Med Voicebuntu får du et PBX system, som er lige til at gå til. Voicebuntubruges som LiveCD, så man kan bruge systemet uden at skulle installere noget først.

Hverken installationen af Voicebuntu eller interfacet efter opstart ligner andre Ubuntu varianter. Download Voicebuntu her.

gNewSense #10

For Free Software fans

gNewSense er en Ubuntu variant baseret på Gnome, som er lavet af Free Software Foundation i protest over, at Ubuntu ikke benytter 100% Frit Software – altså software som ikke er fuldstændigt åbent for andre at bruge og rette i.

Canonical støttede gNewSense ved at have sin egen Fri version, Gobuntu, men grundet generel manglende for distroen, er Gobuntu atter blevet afviklet.

Tanken bag gNewSense er god, og går ud på at sørge for at man kan køre sin computer på kun helt frie programmer. Men det giver nogle problemer for den helt almindelige bruger, som ikke kan bruges proprietære drivere til fx sit grafikkort.

gNewSense er derfor for Linux-brugere, som har en meget ideologisk tilgang til systemet. Download gNewsSense her.

Ovenstående er lidt af, hvad jeg nåede på 20 minutter til mit foredrag den 1. november til Ubuntu Live! på CBs i København. Der er screenshots af de forskellige systemer i min præsentation, som jeg linker til øverst i artiklen.

Lørdag den 1. november åbner Foreningen af Danske Ubuntubrugere dørene for et arrangement i København, som byder på forskellige oplæg og foredrag om Ubuntu og andre linux-relaterede emner: Ubuntu Live! Stenbukkens Frisættelse.

Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.

Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.

Efter udgivelsen af Ubuntu 8.10 kan man forvente langsomme downloadhastigheder fra ubuntu.com, og direkte opgraderinger vil formentlig også ske med meget lav hastighed. Til Ubuntu Live! kan du låne en af vores installations-CD’ere, og derved undgå den langsomme opdatering eller download.

Ubuntu Live! sponsoreres af Casalogic og Magenta, og det hele foregår på CBS ved Solbjerg Plads, som frit stiller lokaler til rådighed, og arrangementet er endvidere lavet i samarbejde med SSLUG.

Der er fri entré, og har man lyst til at blive efter arrangementet, så er man også velkommen til det, hvor der med garanti er nogle stykker, som snupper en øl på en café.

Programmet ser ud som følgende med sideløbende installations-workshop:

• 12.00 Dørene åbner
• 12.30 Velkomst
• 12.45 Nyheder i Intrepid Ibex
• 13.15 Ubuntu Danmarks community v/ SørenBredlundCaspersen
• 13.45 10 styresystemer (Ubuntu varianter) på 20 minutter v/ MartinPihl
• Pause
• 14.45 Krav til en miljøvenlig og cross-distro Linux? v/ Phillip S. Bøgh
• 15.45 Open Office 3.0, features og tips /v Leif Lodahl
• 16.40 Afslutning og efterfølgende workshops
• 18.00 Pizza og café

Som det fremgår, vil undertegnet selv holde et lille oplæg, hvor jeg vil fortælle om 10 forskellige styresystemer, som er varianter af Ubuntu. Nogle af styresystemerne kender de fleste med garanti, mens jeg er sikker på, at der også vil være et par stykker, som ikke er kendte af mange.

Læs i øvrigt mere om arrangementet på dets wiki, eller læs mere i Ubuntu Danmarks forum.

Ubuntu Live! 2008 programmet (klik for stort billede)

Jeg er selv godt begravet i Ubuntus community, hvor jeg som forumadministrator på ubuntudanmark.dk/forum og formand for Foreningen af Danske Ubuntubrugere dagligt har relativt tæt kontakt med særligt de personer, der er aktive i Ubuntu-community’et.

Og i community’et synes man, det er sjovt og “spændende”, når der hvert halve år skal findes et nyt navn til den næste Ubuntu-version, fordi navnene er sjove og nogle gange sigende om versionens fokusområde, og fordi man selv kan foreslå navne til den.

Men jeg oplever også i stigende grad, at på grund af den hyppige frekvens af nye Ubuntu-versioner, med et nyt navn og versionsnummer hvert halve år, at flere og flere bliver temmeligt forvirret over alle de mange navne og versionsnumre.

Så her er en forklaring på navngivningen af Ubuntu verisonerne.

Versionsnumrene

Der udkommer en Ubuntu version hvert halve år, og med en enkelt undtagelse udkommer versionen altid i henholdsvis april og oktober.

Når en Ubuntu version tildeles et versionsnummer, så får den det efter det år og den måned, som den er udgivet i. Fx vil dette års oktober-udgivelse starte med at hedde 8, fordi det bliver udgivet i år 2008. Herefter følger månedsnummeret, og da oktober er den 10. måned i kalenderåret, kommer oktober-udgivelsen altså til have versionsnummeret 8.10.

En tommefingerregel, hvis man skal komme i tanke om et versionummer, er derfor at tage året på udgivelsen og så enten 04 eller 10 for april eller oktober. De to sidste år har udgivelserne heddet: 7.04, 7.10, 8.04 og 8.10 og vil formentlige også næste år fortsætte ræken med 9.04 og 9.10.

Ubuntu udgiver altså hvert halve år en ny version, men denne halvårlige version er faktisk tænkt til de folk, som gerne vil have noget nyt på deres maskiner.

For de personer der bare vil have et stabilt system, og som ikke vil have en masse nye ting med, som måske kan give problemer, er der lavet en udgave, som kun skal opgraderes hvert 2. år. Denne udgave er også tiltænkt virksomheder og institutioner.

Det er den såkaldte LTS version, der står for Long-Term Supported (altså langtids-understøttet), og som har en levetid på 3 år, mod den halvårliges levetid på 1½ år. Server-udgaven har en levetid på 5 år.

Version 8.04 er en en LTS version, og kan med fordel bruges af fx virksomheder og institutioner, som ikke har tid og ressourcer til at opgradere systemet hvert halve år.

For at det ikke skal være helt løgn, så er der faktisk kommet et tal mere på versionsnumrene fra og med 8.04. Det er det såkaldte point release, som er en større opgradering til en udgave. Se det som en Service Pack. Den har ikke nogen større betydning for en almindelig bruger, men gør grundlæggende bare, at brugeren ikke skal hente nær så mange opdateringer ned efter en installation.

I forbindelse med version 8.04 udkom point releaset nogle måneder senere, så denne version kaldes for 8.04.1. Men som sagt dette er en detalje, og kan ignoreres.

Øgenavnene

I softwarebranchen har man en tradition for at give projekter, der er under arbejde, øgenavne eller arbejdsnavne. Og ikke så sjældent opkaldes projekter efter dyr – af en eller anden uransagelig grund.

Og Ubuntu er ikke en undtagelse. Da man lavede den første version, version 4.04 (regn selv årstal og måned ud), navngav man systemet Warty Warthog, hvilket bare var et internt navn for udviklerne, som så havde et konkret navn at forholde sig til.

Baggrunden for netop navnet Warty Warthog er en IRC samtale mellem Mark Shuttleworth (sabdfl) og en Ubuntu-udvikler:

lifeless: how long before we make a first release?
sabdfl: it would need to be punchy. six months max.
lifeless: six months! thats not a lot of time for polish.
sabdfl: so we'll have to nickname it the warty warthog release.

De to efterfølgende udgaver blev navndøbt Hoary Hedgehog og Breezy Badger, og nu kan man efterhånden ane navnemønsteret med de dobbelte forbogstaver.

Man opdagede fra Ubuntus side, at det store og brede publikum faktisk brugte disse navne meget, og næsten mere end versionsnumrene. Navngivningen blev en populær begivenhed, og noget som gjorde Ubuntu mere personligt.

Man satte derfor navngivningen i et system, så fra og med version 6.06 (det er rigtigt, denne udgave blev to måneder forsinket, så den ikke hedder 6.04. Det var samtidigt den første LTS), også kaldt Dapper Drake, foregår navngivningen alfabetisk med et dyrenavn som den sidste ord og et tillægsord so det første, og selvfølgelig med dobbelte forbogstaver.

Dapper Drake blev efterfulgt af: Edgy Eft, Feisty Fawn, Gutsy Gibbon, Hardy Heron. Og til efteråret udgives Intrepid Ibex, og som jeg har skrevet om, kommer Jaunty Jackalope til april næste år.

Det er nogle lidt sære navne, og hvor populær navngivningen end er i communty’et, så er de lidt for svære for den almindelige bruger, som kun sjældent skal bruge versionsnummeret eller -navnet til noget. Fx er der ikke engang et dansk ord for Jackalope, som er et dyr, der ikke findes i virkeligheden.

Men hvis du skal bruge øgenavnet i en sammenhæng, kan du altid huske på den alfabetiske rækkefølge.

Se i øvrigt hele navneskemaet på følgende link, samt de mange forslag til fremtidige navne for Ubuntu releases: DevelopmentCodeNames

Til sidst skal der lyde en lille opfordring fra mig til ‘erfarne’ brugere i Ubuntu community’et: Ubuntus navne er ganske sjove, og er et fint krydderi i projektet. Men flere og flere brugere forvirres over de mange navne og numre, så lad os i stedet i videst muligt omfang bruge versionsnumrene, hvor kronologien er mere klar.

Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.

Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.

Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.

Programmet er sådan opdelt, at det primært er de erhvervsrettede foredrag, der afholdes om fredagen. Det er også den dyre dag, som står for omkring 800 kr. af de godt 1100. kr. som en billet for begge dage koster. Argumentet er selvfølgelig, at det først og fremmest er repræsentanter for virksomheder, som deltager om fredagen, og regningen alligevel bare sendes til virksomheden.

Hvor fornuftigt det end er, så der til gengæld er plads til at gøre lørdag billetten tilpas billig, så alle entusiasterne kan deltage, så ærgrer det mig personligt, at fredagen er den dyreste.

Open Source Days is the largest open source conference in the nordic area. It’s your opportunity to meet, share, experience and learn from professional open source experts.

You have the opportunity to meet many companies both working with and providing the foremost open source solutions for your business. Improve productivity and get cost effective solutions at Open Source Days 2008.

Open Source Days 2008 is a great chance to gain inspiration, but also to reflect and evaluate how open source might improve your business and technical side of your life. Open Source Days is also a great chance to expand your professional network.

Fredag har den del af programmet, som tiltaler mig allermest, men da jeg ikke har en virksomhed at sende regningen til for besøget, så bliver det lige en tak for dyr.

Ikke nok med at jeg skal tage en dyrbar fridag fra arbejdet, der er også transporten frem og tilbage, og sidst men ikke mindst billetten. Det ender altså med at koste ganske meget, som man sagtens kan bruge på andre ting. Jeg kunne nu godt have fundet på at tage til det om fredagen, men udskyder det nok til næste år.

Lørdag glæder jeg mig mest til, udover at møde mine ‘Ubuntu-kolleger’ igen, foredraget med Jordan K. Hubbard fra Apple, der ikke er en Hr. hvem-som-helst. Jordan vil fortælle lidt om Apples udvikling.

Derudover vil Kasper Lund fra det danske Google kontor fortælle lidt om den højt besungne javascript engine, V8, i Googles nyligt annonceret browser Chrome.

Sidst men ikke mindst er der også en række foredrag, som omhandler Åbne Standarder i bl.a. det offentlige samt åbne formater generelt. Og så er der selvfølgelig rækken af Lightning Talks, hvor der 15 minutter ad gangen bliver fortalt om diverse mindre og langt mere specifikke emner.

Alt i alt skal det nok blive rigtigt godt, og jeg glæder mig til en dag med masser af nye inputs og inspiration til videre arbejde.

Programmet: http://opensourcedays.org/2008/agenda

Som jeg tidligere har skrevet om, så har vi for nylig startet en dansk ubuntuforening, som har til formål at fremme kendskabet af Ubuntu samt samle de danske ubuntukræfter.

Medlemsskabet registreres igennem Launchpad, som også bl.a er Ubuntus bugtrackingsystem, og nu er der nemlig kommet en ny indbygget feature: Integreret Google Maps, så man kan se hvor folk i gruppen er fra, og hvor gruppens medlemmer er geografisk lokaliseret.

I et internationalt projekt som Ubuntu, hvor mange tusinde frivillige samarbejder over internettet, er det en fornøjelse at se hvordan ens “kollegaer” placerer sig i verden.

Man hopper ind på sin profil, og hvis man ikke allerede har valgt, hvor man kommer fra, så zoomer man ind på kortet, og trykker på sit hjemsted.

I den eller de grupper man er medlem af, vil dit ophavssted nu blive vist, og du vil kunne browse rundt i kortet og finde andre fra samme omegn.

Så ubuntumedlem: Hop ind på din profil og sæt din placering.

Se hvor øvrige danske ubuntumedlemmer er placeret henne af i Danmark ved at kigge her på den danske gruppe.

Læs hele nyheden her.

Når jeg fortæller rundt omkring, at en af kommunikationsmetoderne i Ubuntu community’et er den gode gamle chat protokol IRC, bliver jeg ofte mødt af “Jamen, bruges det godt nok stadigvæk? Jeg kan huske dengang…”.

Ja, det bruges stadigvæk. IRC havde sin storhedstid i midten af halvfemserne, og gik derefter bare nedad og nedad i antal brugere. Men op i løbet af det årtusinde, er brugerne igen vendt tilbage til IRC, og denne gang til andre formål end bare almindelig chat, spam og ulovlige downloads.

Her er noget af det, som vi i Ubuntu community’et bruger IRC til.

En IRC kanal er grundlæggende bare et chatroom centreret omkring en hovedchat, hvor alle kan skrive, og hvor der vises, hvem der kommer ind, og hvem der kommer ud af kanalen.

Men i modsætning til en ordinær chat hvor folk kommer ind bare for at chatte løs, så er der normalt mange personer tilknyttet en IRC-kanal, som ikke sidder og chatter. For ofte har man en IRC klient kørende på sin computer, ligesom man har messenger kørende, og kigger måske kun, når nogen skriver privat til en, eller der sker noget i kanalen, som er sjovt eller spændende.

Der er ikke en masse fancy grafik i en IRC kanal, men der er bare det nødvendige. Se her på denne webbaseret klient, hvordan det strukturen i kanalen er med chatvinduet og brugerne i menuen til højre (en kanal er noget pænere i en rigtig IRC klient i stedet for den webbaserede):

http://ubuntudanmark.dk/chat

Når du har sagt ja til popup-vinduet, og er kommet ind, så har du fået et nickname, der hedder Ubuntubruger4 eller lignende. Det kan man skifte, hvis man vil.

Du er samtidigt også kommet ind i Ubuntu Danmarks officielle IRC kanal, hvor mange af danskerne, der er aktive i Ubuntu miljøet er online. Som sagt, så kan du ikke regne med, at de faktisk er online. Her kan man stille et spørgsmål i hovedchatten, eller man kan skrive privat til nogle af brugerne.

#Ubuntu-dk

Kanalen hedder #ubuntu-dk (IRC kanaler benævnes altid med # foran navnet), og er en interessekanal for danske Ubuntubrugere.

I kanalen sidder der typisk en 30-40 brugere fast, og den bliver primært brugt til at hjælpe folk. Enten nye folk der kommer på IRC, og som gerne vil have hjælp til et emne, eller nogen af de faste brugere, som gerne vil vide noget om et bestemt program, eller høre hvilke muligheder der for et specifikt emne.

Den nemmeste måde at få svar på sit spørgsmål på, er at starte sit spørgsmål med ?spørgsmål. De faste brugere derinde har sat sin IRC-klient op til at give lyd fra sig, når en bruger skriver ?spørgsmål, så selvom vedkommende ikke sidder og kigger i kanalen, så får de lige et bip, når nogen har brug for hjælp.

Meget smart…

I den danske kanal sidder der som sagt en 30-40 stykker, men i hovedkanalen, #ubuntu, kan tallet sagtens overstige 1500 samtidige brugere! På hele netværket er der mere end 900 ubuntu-relaterede kanaler, som har hvert sit særlige område.

Nogen er sprogspecifikke, fx som det danske, andre er udelukkende rettet mod brugere, der er aktivt involveret i projektet Ubuntu. Fx er der #ubuntu-bugs, for de som arbejder med at specificere og fixe bugs. Der er #ubuntu-marketing, for dem der arbejder med marketing, herunder The Fridge, Ubuntu News, Weekly Newsletter osv. Der er #ubuntu-server for server-teamet.

Sådan findes der en kanal for mange af interessegrupperne. Fordelen er at det er let at kommunikere på denne måde, når man nu er spredt udover alle verdens geografiske grænser, og man deltager måske i 5 forskellige projekter, hvorfor kommunikation via fx messenger hurtigt ville blive trættende.

Møder

Men det er faktisk ikke kun til hurtige beskeder og supportspørgsmål, at vi bruger IRC i Ubuntu community’et. Faktisk holdes der mange møder i kanalerne, og der holdes sågar også klasseværelse-undervisning indimellem.

Det øverste råd i Ubuntu community’et, Community Council, hvor bl.a. Mark Shuttleworth deltager, holder møde hver anden uge i #ubuntu-meeting. Man kan deltage i mødet (uden stemmeret), og man kan også selv sætte et emne på dagsorden, hvis man har noget CC skal tage stilling til. Man kan læse dagsordenen her.

I Ubuntu Danmark holder vi også et online møde hver anden uge. Det foregår den første søndag i hver måned kl. 16.00 og hver tredje onsdag kl. 21.00 i #ubuntu-dk-moede, og dagsorden kan findes og tilrettes her.

Hvis man har noget på hjerte, kan man få det på dagsordenen, og så vil mødet tage stilling til punktet.

Selvom det nogle gange kan knibe lidt med disciplinen, folk skriver “i munden på hinanden” (det gør de nu også til IRL møder), og det kan virke lidt langsommeligt, så er det stadigvæk en optimal måde at holde møde på, når man nu ikke kan mødes fysisk.

I Ubuntu Danmark foreningen holder vi også vores generalforsamling på denne måde, og selvom den stiftende generalforsamlings afstemningsmetode ikke var den bedste og sikreste, så arbejder vi videre med bedre e-valgsystemer. Og det sikre at alle, uanset geografisk værested, kan være med.

Ubuntu Open Week er en uge om året, hvor der bliver holdt en lang række online IRC sessioner. Det foregår på den måde, at der er afsat en time til hvert emne, fx “Ubuntu on Eee PC“, hvor en oplægsholder fortæller noget om dette emne.

Det foregår i kanalen #ubuntu-classroom, og kun oplægsholderen kan skrive noget her. Hvis man har spørgsmål, eller ønsker at tilføje noget, kan man gøre det i kanael #ubuntu-classroom-snak. En tovholder sørger for at samle spørgsmålene ind og stille dem til oplægsholderen i hovedkanalen, når det er relevant og passende.

Det er faktisk ganske rart at følge et “foredrag” på denne måde. Typisk har oplægsholderen forberedt sig på forhånd, og copy/paster bare meget af teksten ind, men det går lidt langsommere end et normalt foredrag, så du har tid og lejlighed til at kigge lidt nærmere på de links, som oplægsholderen giver i løbet af sessionen.

At bruge IRC

Det er altså primært de ting, vi bruger IRC til: Support, træning og interessegrupper. Derudover har vi selvfølgelig også almindeligt off-topic chat i fx #ubuntu-dk-snak, hvor verdenssituationen er kendt for at have været løst mere end 2 gange!

Stort set alle Open Source projekter har nogle IRC kanaler, hvor man kan få hjælp, spørge til ting, og komme i gang med at hjælpe i projektet.

Søger du fx den danske wikipedia-kanal, firefox-kanal, thundbird-kanal?

Med Xchat på Ubuntu og (fx) mIRC på Windows kan du browse rundt i de forskellige kanaler og få hjælp eller være med til at hjælpe. Se denne guide til hvordan du kommer på IRC med Xchat på Ubuntu.

Sidst, men ikke mindst, så brug endelig vores forum eller mailingliste, hvis du er i tvivl om noget, eller har brug for hjælp til at komme på IRC.

Søndag den 7. september stiftede en gruppe danske ubuntubrugere Foreningen af Danske Ubuntubrugere.

Foreningen har to primære formål: Nemlig at virke fremmende for udbredelsen af brugen af Ubuntu i Danmark, og at virke som en samlende enhed for alle dem, som er aktive bidragsydere til Ubuntu. I vedtægterne står der bl.a.:

Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål.
Det er ikke et krav at være medlem af foreningen for at hjælpe til med oversættelse, support, dokumentation, bug triaging, testing og andet, for at få indflydelse og medbestemmelse i det aktive Ubuntu miljø. Enhver kan søge indflydelse og deltage i afstemninger på mailinglisten og til IRC møderne.

Men et medlemsskab giver det danske Ubuntu community større tyngde og vægt, og giver de danske ubuntubrugere en højere og tydeligere stemme i det danske IT-landskab. Det kan godt være, at vi ikke har pengene, men vi har menneskene.

Hvis man vil være medlem, skal man gøre følgende:

1) Opret en konto på Launchpad (https://launchpad.net/).
2) Underskriv Ubuntus Code of Conduct / Adfærdskodeks. (Se https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening/Indmeldelse for detaljer).
3) Indbetal 50 kr. på konto 0400 – 4014554950 med klar markering af Launhpad id.
4) Tilmeld dig evt vores mailingliste, så du får annonceringer, og kan følge eventuelle diskussioner: https://lists.ubuntu.com/mailman/listinfo/ubuntu-dk

De 50 kr. dækker kontingent for resten af 2008. Fra starten af 2009 vil vi opkræve 100 kr pr. år, som besluttet på den stiftende generalforsamling. Vi har et lavt årligt kontingent, og opfordrer derfor til, at man frivilligt donerer et højere beløb.

Passive medlemsskaber er selvfølgelig værdssat, men hvis du har lyst til at blive et aktivt medlem af community’et, uanset om det er med oversættelse eller rettelse af bugs, så kontakt os gerne på mailinglisten eller vores IRC-kanal. Hjælp til nye brugere her på forummet, er også prissat.

Ubuntu er åbent og frit, og ejes af os alle. Så med dit bidrag sætter du dit fingeraftryk på systemet!

Er der problemer med tilmeldingen, så kontakt os gerne på forummet.

Så er der dømt stiftende generalforsamling!

I det danske LoCo (Local Community) besluttede vi for noget tid siden at organisere os som forening. I LoCo Teams verden over har man med success kørt organiseringen, som vi også kører den nu, men da vi i Skandinavien har den særlige foreningsvirksomhed, besluttede vi at gøre brug af den.

Vi har haft møder med Community Council og Mark Shuttleworth, hvor vi har fået “tilladelse” til at organisere os formelt.

Når jeg siger “tilladelse” skyldes det to ting: 1) I udlandet opfattes organiseringen som en organisering til en “legal entity”, altså en juridisk enhed. I mange lande har det en hel masse betydning. Men i Danmark er man jo lige juridisk ansvarlig, om man er i en forening eller ej.
2) Canonical ejer navnet “Ubuntu”, og når vi danner sådan en “legal entity”, skal vi have tilladelse til at bruge navnet.

Den stiftende generalforsamling finder sted nu på søndag den 7. september efter det månedtlige IRC møde. Det vil sige omkring kl. 17. Med andre ord så foregår den online!

Mere præcist foregår det i kanalen #ubuntu-dk-moede på irc.freenode.net. Hvis man gerne vil deltage men endnu ikke har prøvet at være på IRC, kan man finde en guide til dét på dette link.

Et medlemsskab er gratis, men vi opfordrer til at donere et frivilligt bidrag, så foreningen har lidt at starte på. Derudover kræver medlemsskabet, at man registrerer sig på Launchpad, og underskriver Code of Conduct (en dansk version er på vej), som grundlæggende fortæller, at man som Ubuntu-medlem forpligter sig til at “opføre sig ordentligt” overfor andre i Ubuntu-communtiy’et.

Vedtægterne kan du finde her.

Hvis man har problemer med at underskrive CoC, så skriver man naturligvis bare her i forummet, og så vil nogle af de mange flinke mennesker her være behjælpelig. Og vi håber naturligvis på, at så mange som mulig vil melde sig ind, så projektet Ubuntu får så solidt et fundament som muligt.

Vel mødt!

Så har Fair Danmark fået en ny hjemmeside, og den er afgjort et besøg værd: http://Fairdanmark.dk !

For dem som ikke læste mit sidste blog-indlæg om Fair Danmark, kan jeg hurtigt fortælle, at Fair Danmark er en forening som arbejder for at fjerne den digitale kløft mellem industrilandene og udviklingslandene. Det gør den først og fremmest ved at indsamle dansk elektronik, som er blevet for gammelt, men stadigvæk er funktionelt, og sætte det i stand og donere til udviklingslande. Det sker først og fremmest ved at udstyre ældre PC’ere med Ubuntu eller Xubuntu.

Fair Danmark står i øjeblikket i en nøglesituation, hvor forskellige ansøgninger om økonomisk tilskud samt partneraftaler med virksomheder skal gå op i en højere enhed. For at øge chancen for at opnå disse aftaler har vi brug for netop din hjælp: Medlemsskab af foreningen.

Det behøver ikke at være et aktivt medlemsskab, men jo flere vi er der står bag foreningen, jo bedre aftaler kan vi også opnå. Medlemsskabet koster kun 50 kr., og det bidrager altså til: Bedre aftaler for foreningen, nedbringelse af CO2 udslip pga. elektronik-genbrug, og ikke mindst udvikling og uddannelse af lande i udvikling.

Sådan melder du dig ind:

1. Send en mail til adressen medlem@fairdanmark.dk. Skriv dit navn og adresse.
2. Indbetal kontingent (50 kr., men større beløb modtages naturligvis også ) foreningens konto: Reg.nr: 2104 – konto-nr: 8971 909 944.
3. Mærk din overførsel med dit navn samt ‘F2008′

Du er ikke forpligtet til at yde nogen form for aktiv hjælp, og i den nuværende situation modtages et passivt medlemsskab også med taknemmelighed. Men har du lyst til at være aktiv, så tilbyd også gerne din hjælp i mailen.

Informationsteknologien er den råvare, som kan give udviklingslandene adgang til nøjagtig de samme ressourcer som industrilandene, og informationsteknologien kan virkeligt være dét der skal til, for at give landene mulighed for via udvikling og uddannelse at nå op på et vestligt niveau.

Restauration af PC’ere

I øjeblikket er vi i Århus (Fair Danmark i samarbejde med Seniorer Uden Grænser) i gang med at restaurere cirka 30 PC’ere, som vi har fået doneret. Da det er første gang vi er ved at sætte det op, er der en masse teknisk, som vi er ved at få styr på. For vi sender naturligvis ikke bare en gammel udtjent PC til Afrika sådan uden videre, så dette er hvad vi skal:

1. Først sætter vi en server op, som skal kunne forbinde til alle de klient-computere, vi skal behandle.
2. Herefter forbinder vi alle klienter, dvs alle de computere vi skal klargøre, til serveren.
3. Fra servere kører vi et særligt slette-program, som sørger for at alt eksisterende data slettes uden at det er muligt at restore det igen. Dette program er FN-godkendt.
4. Programmet registrerer samtidigt alt hardware i computeren, og udskriver en rapport over hardwaren.
5. Herefter installerer vi Ubuntu eller Xubuntu (alt afhængig af hvor stærk klienten er), og konfigurerer systemet.
6. Til sidst gør vi computer med alt tilbehør klar til afsendelse.

Det lyder jo let og meget overskueligt. Og det er det også. Men… (den måtte jo komme )

Først har vi måtte lære sletteprogrammet at kende. Da det er ældre computere, skal der også checkes for RAM, og i mange tilfælde skal der flere i, da vi har et minimumskrav til PC’en som skal være opfyldt. Der kan også være andre ting, som mangler som fx CD-Rom.

Vi sørger jo også for at registrere alt hardware, så når noget bliver defekt i Malawi, som vi i første omgang sender til, ja så kommer det tilbage igen, så det ikke ender som miljøaffald i en eller anden fattig landsby.

Der er hele tiden mange små ting, som man støder på undevejs i sådan en proces, og det går derfor meget langtsom frem her første gang. Anden gang bliver det meget lettere, og om et halvt år vil jeg vædde med, at vi kan klargøre 30 PC’ere i løbet af ingen tid.

Men alt opstart tager det tid, og således også denne.

Jeg håber i vil tage et kig på http://fairdanmark.dk, og hvis i kan stå inde for formålet, så tilmeld jer hjertens gerne foreningen – enten som passivt eller aktivt medlem! Er du til Facebook, så tilmeld dig vores gruppe der: Fair Danmark Facebook gruppe.

Jeg har tidligere skrevet om Canonicals seneste skud på stammen, Ubuntu Netbook Remix, som er en variant af Ubuntu bygget på dets Mobile Edition, som er specielt målrettet de såkaldte netbooks, eller sub notebook, altså de meget små og ultra-mobile bærbare.

Jeg har også skrevet om, hvordan man erstatter den eksisterende Linux udgave, Xandros, med en Ubuntu version på den uhyre populære Asus Eee PC.

Men endelig kan det fortælles, at en officiel netbook med Canonicals særligt tilrettede Ubuntu udgave, Netbook Remix, endelig er på vej ud på markedet gennem en af verdens største PC forhandlere, Dell. Maskinen hedder Inspiron 910, og kan muligvis være den maskine, som efterfølger Asus Eee PC, som sælges med et syresystem, som rigtig mange alligevel skifter ud med en Ubuntu Eee version.

Specifikationerne på den ser ud til at være 1,6 GHz Intel Atom processor, 1 gb RAM, 8,9 tommers skærm der understøtter en opløsning på op til 1024×600, og har bl.a. et indbygget kamera.

Ubuntu Netbook Remix vil være special tilrettet den hardware, som Dell Inspiron 910 består af, og vil udover at have Ubuntus sædvanlige brugervenlige egenskaber, bestå af et noget anderledes interface der fungerer særligt godt på en 9 tommers skærm.

På nettet kan man læse sig til, at prisen rygtes til at ligge på omkring 250$, altså en 1300 danske kroner, hvortil der så skal lægges dansk moms mm. Det vil forhåbentligt sige, at vi kan være så heldige, at prisen vil lande et stykke under 2000 kr.

Men først skal vi være så heldige, at Dell overhovedet lancerer sin netbook med Remix på i Danmark. Dell har tidligere lanceret computere med præinstalleret Ubuntu, men tilbyder dem kun på det amerikanske marked. Men måske er markedet for små netbooks med Ubuntu så potentielt stort, at Dell ikke vil lade Asus med sin Xandros netbook få markedet for sig selv.

Men i en tid hvor folk nedgraderer fra Windows Vista til XP, og hvor folk søger alternativer til de eksisterende muligheder, ja så er jeg sikker på, at den nye Netbook Remix maskine nok skal få en vis mængde succes.

Læs det hele her: http://arstechnica.com/news.ars/post/20080818-dells-eee-killer-to-ship-with-ubuntu-preinstalled.html

Med den nye Asus Eee og andre nye og populære netbooks, kan man spørge sig selv, hvad der sker med alle de gamle computere, som både private og virksomheder ikke længere kan bruge, fordi de er for langsomme eller besværlige.

Fair Danmark er en forening, som indsamler udtjente PC’er fra virksomheder og institutioner, og sender til brug i Afrika. I Afrika kan sådan en gammel PC være som helt ny, og en tur på genbrugspladsen er derfor et komplet spild af ressourcer.

Fair Danmark sørger for, at det kun er udstyr der virker, som sendes afsted, og Fair Danmark sørger også for at registrere alt hardware, så når noget går i stykker, ja så kommer det med tilbage igen. På den måde sikre man sig, at elektronikaffald bliver i Danmark.

Selvom en billig PC eller bærbar efterhånden ikke længere koster mere end 2000 kr., og de nye computere er langt mere energieffektive end de gamle, så er miljøgevinsten ved at genanvende en gammel PC stadigvæk enorm i forhold til at producere en ny computer.

Dette gælder også, hvis man indregner de omkostninger i både miljø og økonomi, der er ved at sende en container med computere til Afrika.

Ikke styr på genanvendt elektronik

For nylig kom det frem at en lang række danske virksomheder, utilsigtet havde dumpet elektronikaffald i Afrika. Herunder Den Danske Bank og den Kongelige Livgarde. Det var ikke de to virksomheders direkte skyld, men de havde betjent sig af en underleverandør til afskaffe sit elektronikaffald for sig.

Med en partnerskabsaftale med Fair Danmark kunne dette have været undgået. Fair Danmark tager imod det gamle elektronik, sikrer sig at det hele kan bruges, og smider det ud som ikke kan bruges. Resten af hardwaren registreres og alt data slettes med et FN-godkendt program hertil. Virksomheden modtager en rapport med en liste over alt det udstyr der sendes afsted. På den måde kan man registrere, når udstyr vender tilbage til Danmark som affald, og virksomheden får en detaljeret liste, som de altid kan spore.

Fair Danmark certificerer herefter virksomheden, som kan bryste sig med at bidrage til, 1. at mindske verdens CO2 udledning, og 2. hjælpe i kampen mod fattigdommen. Og samtidigt kan virksomheden med god samvittighed dokumentere helt nøjagtigt, hvor alt elektronik er blevet af.

Om Fair Danmark

Fair Danmark består primært af frivillige, som indsamler elektronikken, og som sletter data på computere samt registrerer alt hardware. Når alt data er slettet på computerne, udstyres de med Ubuntu, som både er gratis, og som også er frit tilgængelig for modtagerne.

Foreningen har hovedsæde i København, men der er også startet en aktiv afdeling i Århus. Organisationen er oprindelig startet i Norge, men er spredt til både Sverige og Danmark også.

Fair Danmark er sin eneste af sin slags i Danmark, som certificerer virksomheder i korrekt og god afskaffelse af udtjent elektronisk udstyr. Som udgangspunkt modtager foreningen kun udstyr der virker, men med en partnerskabsaftale kan der indgås aftaler, hvor foreningen modtager større partier – også partier som ikke har afprøvet computere. Men kontakt foreningen for at høre nærmere om sådanne aftaler.

I modtagerlandet, pt Malawi, indgår Fair Danmark i dialog og samarbejde med den lokale regering samt lokale undervisningsprojekter, som modtager både computere men også undervisning, så de rent faktisk kan bruges til noget.

Støt Fair Danmark

Man kan støtte Fair Danmark på flere måde. Først og fremmest kan virksomheder og institutioner støtte Fair gennem en partnerskabsaftale, som giver modtagerlandet PC’ere, og giver foreningen mulighed for at lave flere opsamlingscentre.

Derudover kan man melde sig ind i foreningen, og slutteligt kan man også donere et beløb i en størrelse man selv ønsker.

Man kan også melde sig som frivillig og hjælpe til med de forskellige aspekter en forening af denne størrelse mangler. Man kan fx hjælpe med at klargøre PC’ere, hente elektronik og meget andet. Man behøver ingen tekniske forudsætninger for at deltage – der skal nok findes plads til enhver hjælpende hånd. Kontakt Fair Danmark for at hjælpe til.

Se og læs meget mere på http://fairdanmark.dk. Den nye hjemmeside er lige om hjørnet, men alle informationer kan stadigvæk findes på den gamle.