Posts Tagged ‘dansk’

Ubuntu bloggere søges

June 11, 2009 - 7:50 pm No Comments

Vi er i den heldige situation, at vi i det danske Ubuntu community har en såkaldt planet. En planet er et sted, er et RSS feed, som egentligt bare samler RSS feeds fra mange forskellige steder og blogs, og det sker typisk ud fra et emne – som fx ‘Ubuntu’.

http://planet.ubuntu-dk.org

Der findes også en international Ubuntu planet (http://planet.ubuntu.com), og sågar en nordisk planet som samler feeds fra alle de nordiske blogs (http://planet.ubuntu-nordic.org). Der er med andre masser af Ubuntu blogs og feeds man kan følge med i, hvis man har en særlig interesse i Ubuntu.

Men vi vil gerne have flere på den danske Ubuntu planet! :-)

(more…)

Aalborg fyrer den af i april

February 19, 2009 - 9:51 pm No Comments

En udfordring for det danske Ubuntu community er helt sikkert Ubuntus halvårlige release cycle, som jo nødvendigvis kræver en markering hver gang.

I Danmark afholder vi derfor Ubuntu Live! hvert halve, når der er udkommet en ny Ubuntu-version, og her er der mulighed for nye interesserede at lære mere om Ubuntu og snakke med alle os som bruger det til hverdag, og der er mulighed for alle os, der arbejder på at gøre Ubuntu til det, som det er, at mødes atter igen.

Planlægningen erselvfølgelig i fuld gang til næste Ubuntu release (version 9.04, også kaldet Jaunty Jackalope) som udkommer torsdag den 23. april, og denne gang er det Aalborg, som lægger by til endnu et fantastisk arrangement.

(more…)

Bug Jam i februar

January 25, 2009 - 9:44 pm No Comments

Så er der under en måned tilbage, før vi for første gang skal afholde Bug Jam i det danske Ubuntu Community.

Bug Jams har efterhånden været en tradition i adskillige LoCo Teams rundt omkring i verden et stykke tid nu, men med Global Bug jam session den 20.-22. februar er det med deltagelse af det danske LoCo team.

Vi mødes den 20. februar på IRC kanalen #ubuntu-dk-bugjam, hvor vi vil hjælpe hinanden med at komme i gang. Og lørdag den 21. februar mødes vi i Århus, hvor vi vil gøre det mere socialt, og hvor vi forhåbentligt også får en masse sjov ud af det, udover – naturligvis – en masse lukkede bugs :)

(more…)

At være eller ikke at være

January 13, 2009 - 10:16 pm 1 Comment

Dette er ikke en prædiken. Tværtimod.

Da den danske prins ifølge Shakespeare i hin forne dage konstaterede at ovenstående var det vigtigste spørgsmål af dem alle, var det i en tilstand af dyb refleksion over livet og dets væsen.

En refleksion som jeg ofte savner i omgivelserne, og et savn som er ekstra stort i den julemåned, der netop er overstået. Danmark er officielt et kristent land, og kirke og stat er bundet sammen (undervisningsministeren vil have fader vor  og salmesang i skolerne), men alligevel er vi et af de mindst troende lande i Europa – hvis ikke hele verden.

Jeg er meget ærgelig over, at i en tid hvor religion og politik i stigende grad blandes sammen, og hvor religion og politik bliver stadig mere vigtig, at ikke flere folk tager aktiv stillingen til religionen. Jeg har taget stilling, og med www.ingenkirkeskat.dk‘s hjælp fik jeg også meldt mig ud – langt om længe.

Jeg har stor respekt for dem som tror, og som bekender sig til en religion, og denne artikel er ikke et korstog mod religion.

(more…)

Virksomhedsblogs på Planet Ubuntu

January 8, 2009 - 11:16 pm No Comments

Lige før jul, nærmere betegnet den 16. december, afholde Ubuntus Community Council et af deres sædvanlige møder på IRC. For dem som ikke er bekendt med Community Council, så er det Ubuntus øverste råd (council), som består af 4 valgte medlemmer samt Ubuntu-stifteren Mark Shuttleworth.

Mark Shuttleworth går på IRC under nick’et sabdfl, som er et akronym for Self Appointed Benevolent Dictator For Life: Selvudnævnt og godgørende diktator på livstid. Betegnelsen dækker blandt andet over hans plads i Community Council, hvor han har en fast rettighed til at være med.

Community Council mødes cirka 1-2 gange om ugen, og beslutter ofte ting som har mere principiel karakter for Ubuntu community’et.

Og den 16. december var der sådan et punkt på dagsorden: Spørgsmålet om Corporate blogs (virksomheders blogs)  på Planet Ubuntu.

(more…)

Nytårstale i Ubuntu Danmark

December 31, 2008 - 1:23 pm 1 Comment

2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.

I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.

(more…)

Tysk kommune på vej til Ubuntu

December 21, 2008 - 8:01 pm 3 Comments

Den lille kommune Böblingen syd for Stuttgart afprøver i øjeblikket Ubuntu på sine computere, for at have et alternativ på plads, når kommunens nuværende support- og licensaftale udløber i 2010.

I øjeblikket er der kun tale om et forsøg, og der er ingen beslutning truffet endnu, og det er da også et åbenbart spørgsmål, om Microsoft ikke kommer forsøgets konklusion i forkøbet, og kommer med et tilbud som de ikke kan afslå.

(more…)

FAIR Danmark får bevilling

December 21, 2008 - 2:19 pm No Comments

Hos FAIR Danmark bliver det helt sikkert en god jul. En pulje under Danida har netop bevilget FAIR Danmark et større beløb til et kommende projekt, hvor tre læringscentre etableres i den lille afrikanske stat Malawi i samarbejde med en lokal NGO.

For de som ikke har læst min tidligere artikel om FAIR Danmark, så er FAIR en organisation, der modtager udtjent elektronik fra virksomheder, og som genbruger bl.a. de PC’er der anses for forældede i danske virksomheder, i Afrika, hvor de fortsat kan bruges 5-6 år.

(more…)

Hvorfor Linux og ikke windows?

December 9, 2008 - 9:39 pm 27 Comments

Da jeg er formand for det danske Ubuntu community, ringede en journalist fra et dansk medie til mig for noget tid siden, og ville have et par kommentarer til en artikel om Ubuntu og Linux generelt. Til sidst i snakken spurgte han mig, hvilken grund, udover prisen altså, er der til at folk skulle bruge Linux i stedet for Windows.

Jeg havde ikke set faldgruben: Spørgsmålet lød på grund, som i ental, og det var absolut ikke et multiple choice svar, han var ude efter. Og jeg faldte da også pladask i den:

Det var jo bare en løs snak med journalisten, så jeg nævnte selvfølgelig, at motivationen for Linux i høj grad er afhængig af den enkelte person: For nogen er prisen det afgørende, for nogen er det den teknsike frihed, for nogen er det et stabilt miljø, og for andre er det modstanden mod et verdensspændende monopol, som er det afgørende.

(more…)

Ubuntu varianter

December 7, 2008 - 4:37 pm 1 Comment

Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.

Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.

De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!

Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.

(more…)