En historie fra Ubuntu-verdenen

Når jeg snakker med personer jeg kender, som ikke arbejder med IT eller har et større kendskab til det, kan de godt forstå, at jeg går meget op i computere (Ubuntu). For dem er det jo bare en hobby, ligesom så mange andre mennesker har en hobby, de går meget op i, og det er ikke så svært at sætte sig ind i.
Men når jeg snakker med folk fra IT-branchen, opdager jeg ofte, at de har meget sværere ved at forstå, hvordan jeg kan/vil bruge så meget tid og energi på et Open Source projekt som eksempelvis Ubuntu. Det er jo bare et produkt, et stykke software, så hvorfor bruger jeg (og så mange andre) meget af min fritid (udover arbejdstid) på det?
En af mine amerkanske ‘Ubuntu-kolleger’ fortalte en historie på sin blog, om sin families tur til Chicago og hjem igen. En historie som meget godt illustrerer i hvert fald én af årsagerne til, at vi er mange som virkelig godt kan lide at arbejde både i og med et community som det omkring Ubuntu. Nemlig den fællesskabsfølelse der opstår, når vi alle arbejder sammen på et produkt, som ikke er ejet af én person af ét firma, men som er et produkt der kommer ud af en fælles anstrengelse.
Ubuntu Community dag i Århus