Kom og hør om Ubuntu i København
Lørdag den 1. november åbner Foreningen af Danske Ubuntubrugere dørene for et arrangement i København, som byder på forskellige oplæg og foredrag om Ubuntu og andre linux-relaterede emner: Ubuntu Live! Stenbukkens Frisættelse.
Foredragene er nok for de lidt dybere interesserede folk, selvom man på ingen måde behøver at være programmør eller anden form for IT professionel for at følge med. Men udover foredragene tilbydes der også sideløbende hjælp til installation af Ubuntu, så hvis man vil have hjælp til installationen eller generelt teknisk hjælp, så er det muligt at få her.
Anledningen til arrangementet er naturligvis udgivelsen af Ubuntu 8.10, også kaldet Intrepid Ibex, som sættes fri torsdag den 30. oktober.
Features i den nye Ubuntu 8.10
Torsdag den 30. oktober udgives den anden halvårlige Ubuntu, version 8.10, også kaldet Intrepid Ibex.
Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.
Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.
I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.
Afsted til Open Source Days 2008
Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.
Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.
Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.
Nyt navn til Ubuntu release party 2008?
Som bekendt udgiver Ubuntu en ny version hvert halve år, og en langtidsunderstøttet version hver andet år, og den 30. oktober 2008 forventes Ubuntu at udgive sin næste version som opfølgning på den langtidsunderstøttede version fra april.
I det danske Ubuntu Community forventer vi at følge op på april måneds succesfulde Release Party i anledning af udgivelsen med endnu et Release Party i København umiddelbart efter udgivelsen af version 8.10 (kaldet Intrepid Ibex (Dristig/Frygtløs Stenbuk)).
Og til det arrangement søger vi et nyt navn. Hvordan synes DU vi skal navngive arrangementet?
Planlægning af 8.10 Release Party er i gang
Den 6. juni blev der på det månedtlige IRC møde i Ubuntu Danmarks LoCo Team nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at planlægge næste Release Party, når Ubuntu 8.10 Intrepid Ibex udgives.
I bedste Open Source stil er alle velkomne til at deltage i arbejdet, hvor alle hænder og ideer kan bruges. Udgivelsesfesten afholdes denne gang i København, hvor der endnu ikke er fastlagt et arrangementslokale.

