Posts Tagged ‘Android’

Danske linuxbrugere næsten fordoblet på et år

September 9, 2009 - 10:13 pm 2 Comments

På FDIM.dk laves der statistik over besøgende på en lang række af de mest besøgte websites i Danmark. Og selvom jeg ikke giver ret meget for nøjagtigheden af de statistikker, da de 50 mest besøgte sites generelt også repræsenterer nogle bestemte brugergrupper, så er det et udmærket værktøj til at følge tendenser og udviklinger.

Så da jeg kiggede på hvor mange procent af besøgende på de websites, der bruger hvilket styresystem, så kom det ikke bag på mig, at Windows var altdominerende, og at andelen af Linux-brugere kun var en meget lille andel.

Statistikken for juli 2009 viser, at andelen af Linux-brugere er 0,404%. Noget jeg ikke tror er særlig nøjagtig, idet andelen af Linux-brugere internationalt målt af FDIM er væsentlig lavere end udenlandske statistikker siger.

Den relative udvikling er dog stadigvæk meget interessant, og her kan man se, at andelen er steget 0,018% i forhold til juni måned.

Men meget mere interessant bliver det, hvis man kigger på tallene for den tilsvarende måned sidste år. Her ligger andelen af Linux-brugere på kun 0,227% Det er med andre ord en stigning på ikke mindre end 78% på ét år.

Og hvorfor det?

(more…)