2008 er ved at udløbe, og traditionen byder at lave en nytårstale. Sådan skal det også være for Ubuntu Danmark, for 2008 har sandelig været et år, hvor der er sket meget, og er samtidigt også et år, som giver meget stor optimisme for 2009.
I denne artikel ser jeg tilbage på højdepunkterne for Ubuntu og især Ubuntu Danmark, men kigger også lidt fremad på, hvad vi kan forvente os af 2009.
Lørdag den 1. november blev der afholdt Ubuntu Live! i København i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.10. Det var et ganske fint arrangement, hvor der var foredrag for de, som var interesserede i dét, samt installationshjælp og teknisk bistand til dem som havde brug for det.
Knap 70 mennesker havde fundet vej til de to auditorier og ene grupperum, som vi havde lånt på Copenhagen Business School.
De foregående 5 dage havde vi været i online medier med vores danske afdeling hele 8 gange, og det peakede med en udsendelse i DRs Pengemagasinet onsdag (med bl.a. undertegnet som “ekspert“) og Ubuntu 8.10′s udgivelse torsdag!
Nogle heftige og uhyre travle dage med nervøsitet over Ubuntu Live! deltagerantallet. Og derudover skulle jeg selv holde et foredrag med titlen 10 styresystemer på 20 minutter, som jeg også var bagud med.
Torsdag den 30. oktober udgives den anden halvårlige Ubuntu, version 8.10, også kaldet Intrepid Ibex.
Jeg har selv kun givet en beta-version et halvhjertet forsøg, og har derfor det bedste i gode endnu. Men en tråd på Ubuntu Danmark forummet, gjorde mig nysgerrig nok til at få mig til at kigge lidt nærmere på, hvilke features, jeg har i vente.
Forum-tråden er nemlig fulde af begejstrede brugere, som synes så godt om den, at de har taget beta-versionen i brug som deres driftsystem.
I denne artikel har jeg udvalgt nogle features i Ubuntu 8.10, som jeg selv personligt synes er værd at fremhæve. Jeg har ikke medtaget bugfixes, som løser problemer med eksisterende features, selvom mange af dem også burde få en særlig plads.
Det var en god nyhed jeg læste den anden dag, da Version2.dk kunne skrive, at Wikipedia nu skifter sine 400 servere med Red Hat ud med Ubuntu Server.
Wikipedia har årligt 685 mio. besøgende, så det er ikke småting, serverne skal kunne håndtere.
Wikipedia er blot endnu en fjer i hatten for Ubuntu, som i stigende grad vinder indpas i også mellemstore og store virksomheder. Det har tidligere været kritiseret for at være utestet i større miljøer, men med Wikipedias serveromlægning får Ubuntu Server Edition endnu en god reference, og kan igen fremvise en stor kunde, som kører Ubuntu Server.
I år 2009 tror jeg vi kan forvente en massiv vækst af servere, som kører Ubuntu Server Edition 8.04 LTS.
Jeg er selv godt begravet i Ubuntus community, hvor jeg som forumadministrator på ubuntudanmark.dk/forum og formand for Foreningen af Danske Ubuntubrugere dagligt har relativt tæt kontakt med særligt de personer, der er aktive i Ubuntu-community’et.
Og i community’et synes man, det er sjovt og “spændende”, når der hvert halve år skal findes et nyt navn til den næste Ubuntu-version, fordi navnene er sjove og nogle gange sigende om versionens fokusområde, og fordi man selv kan foreslå navne til den.
Men jeg oplever også i stigende grad, at på grund af den hyppige frekvens af nye Ubuntu-versioner, med et nyt navn og versionsnummer hvert halve år, at flere og flere bliver temmeligt forvirret over alle de mange navne og versionsnumre.
Så her er en forklaring på navngivningen af Ubuntu verisonerne.
Hvis du er bruger af Ubuntu Server Edition, så er din feedback ønsket af Ubuntu Server Team og Canonical. Canonical har netop lanceret en spørgeskemaundersøgelse, hvor de undersøger hvordan og hvor Ubuntu Server bruges, og hvad man synes der er vigtigt på den.
Spørgeskemaet kan udfyldes uanset om du bruger det privat, eller om du bruger Ubuntu Server professionelt på din arbejdsplads.
Xubuntu et medlem af Ubuntufamilien, som er særlig velegnet til ældre computere, som ikke kan opfylde de vilkår et moderne styresystem kræver. Selvom Ubuntu, der er baseret på skrivebordsmiljøet Gnome, ikke er så tungt som fx XP og især Vista, så er Xubuntu, der er baseret på skrivebordmsiljøet Xfce, endnu mere letvægt.
Det er da også især til at puste liv i gamle computere, som Xubuntu har været anvendt til hidtil, for selvom alle programmer og pakker der er tilgængelig i Ubuntu, også er tilgængelig i Xubuntu, så er Xubuntus store styrker dens udnyttelse af systemressourcer. Xubuntus udviklerhold definerer Xubuntus mission som følgende:
Ubuntu kan åbenbart det, som vestlige topdiplomater ikke kan: Skabe samarbejde mellem den iranske befolkning og befolkningen i resten af verden udenfor mellemøsten.
Ligesom vi selv i Danmark for godt en måned siden holdt et release party i anledningen af udgivelsen af Ubuntu 8.04 LTS, så har det iranske LoCo team netop afholdt et succesfuldt Release Party, hvor mere end 50 personer dukkede op på Teherans universitet.
Som titlen antyder, så er der ikke lagt nogen planer for den næste Ubuntu version, Ubuntu 8.10 med kælenavnet Intrepid Ibex (ikke ord der ligger så naturligt i munden på os danskere), som oversat betyder Frygtløse Stenbuk. Den sidste version, den langtidssunderstøttede Ubuntu 8.04 Hardy Heron, har kun lige været sat i søen knap en måneds tid, men alligevel er vi mange IT interesserede, som er begyndt at se de 5 måneder frem til næste version.
Jeg har kigget lidt nærmere på 8.10, som det ser ud nu, mens vi venter på nogen rigtige planer for stenbukken.
Er du så frygtelig uheldig, at du er nødt til at bruge Windows på arbejde eller derhjemme, så har du her muligheden for ikke at føle dig helt så fremmed. Med nedenstående metode er det nemlig muligt at få din Windows installation til at ligne en tro kopi af Ubuntus Human tema. Vær dog opmærksom på at det kun er på overfladen – desværre kan den ikke efterligne Ubuntu ‘under hjelmen’, og der er defor stadigvæk stor risiko for virus, for at systemet crasher helt vilkårligt, og for at den bruger helt unødvendigt mange ressourcer på selv små ting 
(more…)