Ubuntu-nyheder på Facebook

February 28, 2011 - 9:03 pm 2 Comments

facebookJeg er selv en uhyre flittig bruger af RSS, men kan desværre også konstatere, at der er utrolig mange, der stadigvæk ikke bruger det, eller sågar ved hvad det er.

Men mens de færreste bruger RSS, bruger de fleste danskere til gengæld Facebook, og jeg har derfor lavet en Facebook-side til min blog, så man kan følge nye artikler og indlæg direkte fra Facebook:

http://www.facebook.com/PihlenPegerPaa

Read the rest of this entry »



Kontroversiel musikbeslutning i Ubuntu 11.04

February 25, 2011 - 12:24 pm 3 Comments

bansheeBeslutningen om at musikafspilleren Banshee bliver standard musikafspiller i Ubuntu 11.04, er ikke ny, men en ændring i Banshee skabte i løbet af ugen store kontroverser i open source miljøet.

Read the rest of this entry »



Aalborg: Hør mere om Ubuntu Unity og Open Space Aarhus

February 14, 2011 - 6:09 pm No Comments

Onsdag den 16. februar er jeg inviteret til Aalborg og Njlug, hvor jeg vil fortælle mere om Ubuntus nye interface, Unity, der bliver standard allerede i Ubuntu 11.04.

Nu er det jo en LUG, der er arrangør, og selvom Linux er mere populært en nogensinde før, så har de lokale Linux brugergrupper (LUGs) paradoksalt nok mindre aktivitet end tidligere. Jeg vil derfor også snakke lidt om, hvordan vi i Aarhus med Open Space Aarhus har skabt en fælles forening/paraplyforening, der skaber rammerne og driver lokaler for flere open source grupper, herunder Hack Aarhus og Ubuntu Aarhus.

Læs mere om arrangementet hos Njlug her



Canonical udgiver liste over Ubuntu-certificeret hardware

February 12, 2011 - 1:34 pm 6 Comments

CanonicalFor første gang udgiver Canonical, firmaet bag Ubuntu, en samlet liste over hardwarekomponenter, der er certificeret til Ubuntu.

Mens Canonical tidligere har udgivet en liste over komplette PC’ere og bærbare, der er certificeret, giver den nye liste med certificerede hardwarekomponenter almindelige mennesker men i særdeleshed ODM’er (Original Design Manufacturers) mulighed for selc at sammensætte modeller, der virker 100% ud af æsken med Ubuntu – og vil blive ved med det.

Det er længe siden, sådan en liste har eksisteret, og listen omfatter også kun komponenter, der er certificeret til Ubuntu, og ikke til Linux generelt, omend komponenter på listen med stor sandsynlighed også virker til andre Linux-distributioner.

Forhåbentligt er initiativet med til at yde incitament for producenter til at bygge modeller, der (også) virker med Ubuntu. Og ellers er det i det mindste en god hjælp for almindelige mennesker, når de skal vælge leverandør af hardware.

1. Se listen over Ubuntu-certificerede maskiner her

2. Se listen over Ubuntu certificerede komponenter her

Læs Canonicals pressemeddelelse her.



Aarhus: Forbedre Ubuntus brugervenlighed

February 9, 2011 - 1:06 pm 5 Comments

Torsdag den 10. februar kl. 17 starter Ubuntu Aarhus igen op med møder i lokalerne hos Open Space Aarhus.

Og med baggrund i sidste års ønsker om aktiviteter, starter vi nu en gruppe op, som skal hjælpe Ubuntus udviklere med at forbedre brugervenligheden (usability) i Ubuntu.

Man behøver ikke være hverken computer- eller Ubuntu-ekspert for at være med til dette, ja faktisk er det næsten en fordel at være på helt bar bund. Carsten Agger har været i dialog med Ubuntus design- og usabilityteam, Ayatana, og derigennem har vi fået god feedback på, bl.a. fra Mark Shuttleworth, hvordan vi kan hjælpe Ayatanaholdet med inputs til forbedring af brugervenligheden.

Jeg holder et oplæg om, hvad vi kan gøre, og efter de øvrige indledende oplæg, vil vi gå ud grupper og arbejde videre med. Mødet slutter officielt kl. 19, men man kan sagtens blive længere, hvis man har lyst.

Se hele planen for mødet på Ubuntu Aarhus’ egen hjemmeside: http://ubuntudanmark.dk/aarhus/



Nikolaj Sonne anmelder Ubuntu

February 3, 2011 - 12:39 pm 7 Comments

På tirsdag den 8. februar vil Nikolaj Sonne anmelde Ubuntu i So Ein Ding.

I onsdagens udgave af Harddisken på P1, blev der talt nærmere om Ubuntu-varianten Jolicloud, som er en særlig cloud-orienteret version af Ubuntu, der i stigende grad er blevet populært.

Derudover hørte man også Nikolaj Sonne fortælle mere om Ubuntu, som han har installeret på den billigste maskine, han kunne finde i en computerbutik, og hvor let installationen egentligt er.

Det var en hurtigt introduktion til Ubuntu, og vi vil med sikkerhed få meget mere at høre og vide i tirsdagens So Ein Ding udsendelse. Nikolaj Sonne plejer at være en grundig anmelder, som er god til at fremhæve både fordele og ulemper, og jeg er derfor sikker på, at han får formidlet Ubuntus fordele, men samtidigt heller ikke glemmer de ulemper der er for Hr. og Fru Jensen, hvis de skulle kaste sig over det.

Det er i øvrigt ikke første gang, Ubuntu er i Harddisken. I forbindelse med udgivelsen af Ubuntu 10.04 LTS bragte Harddisken et interview med undertegnet om de nye funktioner og ændringer i LTS-versionen. Se mere her.

Hør onsdagens Harddisken om bl.a. Jolicloud og Ubuntu her.



Linux Infrastruktur-specialist søges som partner

February 3, 2011 - 10:05 am Comments Off

Er du fra (midt)jylland, ekspert i Linux infrastruktur og virtualisering, og kunne du tænke dig at indgå som partner i en ambitiøs open source virksomhed?

Så søger O-Biz i øjeblikket en teknisk kompetent infrastruktur-specialist med god forretningsforståelse, lyst til at drive og udvikle infrastruktur-delen af virksomheden, og lyst til at skabe en forretning (næsten) fra bunden. Dit ansvar bliver lige fra at udvikle en strategi for området, implementere strategien, samt være teknisk udførende på kundeopgaver.

Du vil indgå i ledelsen af firmaet sammen med virksomhedens ERP-ansvarlig, samt O-Biz’s bestyrelse der består af markante branchefolk, som skal hjælpe med at indfri de høje ambitioner: Peter Toft, Martin von Haller Grønbæk, Morten Kjærsgaard.

Den optimale partner driver måske i dag egen konsulentforretning, har mulighed for fleksibilitet i nuværende stilling, eller kan gå på deltid indtil der er kundegrundlag til en fuldtidsløn. Du kommer fra det (midt)jyske, og har et udpræget iværksætter-gen.

Læs mere på O-Biz side her.

Kontakt Martin Pihl på mp@o-biz.dk eller +45 31600731



Årets artikler

December 30, 2010 - 2:30 pm 1 Comment

Det er jo populært her ved nytårstid at gøre op med årets gerninger og begivenheder, og derfor besluttede jeg mig for at kigge lidt nærmere på de blogindlæg, jeg har lavet i årets løb.

Her er de mest populære indlæg fra 2010:

Read the rest of this entry »



Nye Ubuntu kurser i Århus i 2011

December 20, 2010 - 9:37 pm 2 Comments

Kom på Ubuntu kursus! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her

Så er FO Århus klar med to nye kurser i Ubuntu fra februar 2011:

Ubuntu for begyndere

Ubuntu for øvede

Begynder-holdet er for dig, der er absolut ny til Ubuntu, og som ikke helt ved, hvor du skal starte og slutte. Vi starter med at installere Ubuntu, så det er ikke noget krav at have installeret og brugt Ubuntu før. Det er en klar fordel, hvis du selv kan medbringe en computer, som du kan arbejde med/på, men ellers stiller FO Århus en stationær maskine til rådighed.

Holdet for øvede Ubuntu-brugere er for dig, som formentlig allerede har Ubuntu installeret, og kender lidt til det uden dog ligefrem at være ekspert i det. Her går vi mere i dybden med de forskellige aspekter af Ubuntu, og her er også større mulighed for at vælge indholdet af forløbet efter interesse.

På begge hold bliver der mulighed for individuel hjælp til problemer i et vis omfang alt efter holdets størrelse og niveau. Samt mulighed for at påvirke forløbet efter interesse fra de fremmødte.

Begge hold vil blive en kombination af praktiske opgaver og “foredrag”, og der er skriftligt materiale til alle lektioner.

Kom på Ubuntu kursus! Tilmelding på www.praktisk-linux.dk her



Ubuntu certificeres på HP maskiner

December 13, 2010 - 12:32 pm 1 Comment

Ny Circle of Friends Ubuntu logoCanonical, firmaet bag Ubuntu, har længe arbejdet med PC-producenter om at certificere Ubuntu til deres maskiner. For mange virksomheder er det vigtigt at vide, at de maskiner de kører Ubuntu på, nu også virker problemfrit og bliver ved med det.

Og indtil for nylig har HP været forholdsvis usynlig på listen over Ubuntu-certificerede maskiner. Men nu er de første maskiner certificeret og sat på listen, og ifølge Canonical er det kun de første. Over de kommende uger og måneder vil mange flere HP maskiner blive officielt certificeret, og det selvfølgelig glædeligt for os alle.

Jeg har absolut på fornemmelsen, at 2011 bliver Ubuntus OEM-år :-)

Certificerede HP maskiner

Alle certificerede maskiner