Open Source Days – here we come

March 4, 2010 - 11:00 am No Comments

Arbejder du med Open Source, eller er bare interesseret heri, kan det ikke have gået forbi din næse, at der fredag-lørdag afholdes nordens største Open Source konference: Open Source Days.

Jeg skal selvfølgelig også med, og selvom jeg beklageligvis ikke præsenterer min Ubuntu virksomhed O-Biz med en stand eller foredrag (det må blive næste år), så vil jeg dog være personligt til stedet og lytte til en masse gode og spændende foredrag, samt tale med de mange interessante mennesker fra branchen, som vil være der.

Fredag på Open Source Days

Fredag er forretnings-dagen, og her er der et særligt fokus på OpenOffice, hvilket jeg ser meget frem til. Jeg har hørt en del af OpenOffice foredragsholderne før, men det interessante for dette område er blandt andet, at der næsten altid kan findes nye vinkler, nye perspektiver og nye erfaringer, når man hører folk tale om det.

OpenOffice er selvfølgelig ikke det eneste interessante fredag, og jeg glæder mig bl.a. også til at høre Devoteams foredrag om “Why Open Source”.

Lørdag på Open Source Days

Lørdag er generelt mere teknisk og meget mere community-rettet. Her er også de særlige lightning talks, hvor taleren får 15 minutter til at præsentere et projekt, en teknologi eller en anden ting, som han synes tilhørerene skal høre om.

Det bliver et større problem at vælge foredrag til/fra denne dag, da der er rigtig meget spændende på programmet. Jeg ser blandt andet frem til foredrag om communities, noget jeg har været optaget af i mange år, der er noget open source jura og selvfølgelig skal jeg høre Dan Klein som den sidste taler.

Ikke mindst bliver det bare et par rigtig rigtig hyggelige dage, hvor der skal snakkes med en masse mennesker, hvoraf nogle kender man kun fra nettet og omsider får mødt, lytte til spændende foredrag om emner der interesser en, og selvfølgelig hygge med et par øl, når dagen er omme :-)

Vi ses til Open Source Days!

Share and Enjoy:
  • email
  • PDF
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Digg
  • StumbleUpon

Related posts

Leave a Reply