Ny Ubuntu 9.04 så småt på vej
November 23, 2008 in Open Source, Ubuntu
Fordi der kun er gået godt 3 uger siden sidste Ubuntu-udgivelsen ramte gaden, betyder det ikke, at der bliver hvilet på laurbærene. Ubuntu laver en ny udgave hvert halve år, som man kan opgradere til eller lade være, og den næste udgive er sat til april 2009.
Det er kun 2 uger siden, at udviklingen startede på Ubuntu 9.04, men allerede nu kan den første Alpha version hentes.
Bemærk at Alpha 1 kun er for udviklere, og for folk som bidrager til Ubuntu-projektet ved at teste og indrapportere fejl og mangler. Alpha 1 er IKKE stabil nok til at blive brugt som produktionssystem.
Ubuntu 9.04 fik som tidligere nævnt kodenavnet Jaunty Jackalope, og følger Ubuntus tradition for navngivning af systemet under udviklingen.
Der foreligger endnu ikke fulde specifikationer over alle de nye og spændende ting, som med sikkerhed vil blive inkluderet i 9.04, og vi afventer også nogle reusltater af UDS, Ubuntu Developer Summit, som typisk afvikles lige efter den forrige Ubuntu-udgivelse, men som i år er lidt forsinket, og derfor først løber af stablen i december.
Men det er helt sikkert, at jeg vil følge op på de nye features og væsentlige bugfixes, så snart der er noget at skrive om.
I mellemtiden kan Jaunty Jackalope Alpha 1 downloades på følgende link, og fejl og mangler kan rapporteres ind på Lanuchpad eller developer-listen: Jaunty Jackalope Alpha 1 (ISO)
Apropos det med “opgradere eller lade være”, må jeg indrømme, at jeg selv ikke har valgt at opgradere min hjemme-PC fra 8.04 til 8.10.
Det kører simpelt hen så godt, at der ikke er nogen grund til det – og det er jo en god situation at være i. Medmindre der kommer et virkeligt “must-have” i 9.04., er det meget muligt, at jeg springer over den også.
Jeg har dog opgraderet min arbejds-PC til 8.10 og må indrømme, at det er blevet flot – selvom forskellen for den almindelige brugeroplevelses skyld er ret lille.
[Reply]
Når jeg installerer til ‘almindelige’ brugere, så er det også typisk LTS versionen, 8.04 i dette tilfælde, som jeg installerer. Kun hvis jeg vurderer, at der er en feature, som brugeren kan have særligt gavn af i en nyere release, installerer jeg den.
Jeg har allerede installeret 8.10 på en håndfuld maskiner, og det skyldes altovervejende den nye network manager, som har indbygget 3G understøttelse. Ikke længere noget med Vodafones klodsede driver – bare ren plug ‘n play. Så let er det ikke engang i Windows, som producenterne laver driveren til.
Men ja, folk glemmer ofte, at disse små halvårlige releases mest er for folk, som gerne vil have det nyeste nye. LTS versionerne er absolut mest velegnet for virksomheder og privatpersoner, som bare skal have et stabilt system uden en masse konstante nye features.
[Reply]