Kom til høring om Open Office
Det kan ikke have forbigået mange IT-interesseredes næser, at Folketinget står overfor at vælge dokumentformat det offentlige skal bruge i de kommende år.
Kort fortalt er der to formater i spil: ODF og OOXML.
Valget som folketingspolitikerne står med, er om at man kun skal anvende ét format, eller om man skal vælge to. OOXML findes nemlig i to udgaver: Transitional og Strict, hvor transitional er et overgangsformat til det endelige OOXML format i form af Strict engang ligger klar.
Bag ODF står firmaer som Google, IBM, SUN, Oracle og mange andre, og bruges primært i Open Office og lignende kontorpakker. OOXML er derimod lavet af Microsoft, og er dennes bud på en åben standard.
I Open Source branchen er der enighed om, at hvis man vælger 2 formater: ODF og OOXML Transitional, så vil det betyde en uændret position på marked for kontorpakker, fordi OOXML er så vanskelig at implementere, og fordi Microsoft kan fortsætte med business as usual.
ODF er ganske lettere at implementere, og et valg af ODF vil betyde at konkurrerende produkter som Open Office får det betydeligt lettere at få fodfæste på kontorpakke-markedet.
Venstre og Konservative har holdt stejlt på, at der skal vælges ODF og OOXML T,mens oppositionen inkl. Dansk Folkeparti foretrækker ODF og OOXML S. Helge Sander har i lang tid med held fået udsat og udsat beslutningen, som gang på gang forlyder at være tæt på en afgørelse.
Den 22. januar er der derfor en høring i Folkepartiet om emnet, hvor udvalgte parter skal tale, og hvor politikerne vil være til stede. Intet bliver afgjort her – det er igen de to lejre som mødes, men hvem ved om der kommer noget nyt frem, eller positioner rykkes.
I hvert fald kan man deltage i høringen, men skal blot tilmelde sig på forhånd:
Det er Dansk Folkeparti, som har arrangeret høringen.
2 comments

Læste et eller andet sted at man i Norge har valgt odf som standard til alt offentligt. Man kan da håbe at man vælger det samme herhjemme.
[Reply]
Martin Pihl Reply:
March 29th, 2010 at 11:45 am
Hej Jens
Det er faktisk sket – delvist
Formålet med høringen var netop at presse på i sidste øjeblik, da Folketinget skulle tage en beslutning, og valget blev også sådan, at det indtil videre kun er ODF, som er standard for alle statslige myndigheder i Danmark.
Det gælder dog ikke alle offentlige myndigheder, i det kommunale institutioner ikke indgår i aftalen. De kommunale myndigheder skal træffe en lignende beslutning inden længe, men det vil være meget mærkeligt, hvis de går en helt anden vej end de statslige myndigheder.
[Reply]