Genbrug gamle PC’er i Afrika

August 10, 2008 - 4:09 pm 6 Comments

Med den nye Asus Eee og andre nye og populære netbooks, kan man spørge sig selv, hvad der sker med alle de gamle computere, som både private og virksomheder ikke længere kan bruge, fordi de er for langsomme eller besværlige.

Fair Danmark er en forening, som indsamler udtjente PC’er fra virksomheder og institutioner, og sender til brug i Afrika. I Afrika kan sådan en gammel PC være som helt ny, og en tur på genbrugspladsen er derfor et komplet spild af ressourcer.

Fair Danmark sørger for, at det kun er udstyr der virker, som sendes afsted, og Fair Danmark sørger også for at registrere alt hardware, så når noget går i stykker, ja så kommer det med tilbage igen. På den måde sikre man sig, at elektronikaffald bliver i Danmark.

Selvom en billig PC eller bærbar efterhånden ikke længere koster mere end 2000 kr., og de nye computere er langt mere energieffektive end de gamle, så er miljøgevinsten ved at genanvende en gammel PC stadigvæk enorm i forhold til at producere en ny computer.

Dette gælder også, hvis man indregner de omkostninger i både miljø og økonomi, der er ved at sende en container med computere til Afrika.

Ikke styr på genanvendt elektronik

For nylig kom det frem at en lang række danske virksomheder, utilsigtet havde dumpet elektronikaffald i Afrika. Herunder Den Danske Bank og den Kongelige Livgarde. Det var ikke de to virksomheders direkte skyld, men de havde betjent sig af en underleverandør til afskaffe sit elektronikaffald for sig.

Med en partnerskabsaftale med Fair Danmark kunne dette have været undgået. Fair Danmark tager imod det gamle elektronik, sikrer sig at det hele kan bruges, og smider det ud som ikke kan bruges. Resten af hardwaren registreres og alt data slettes med et FN-godkendt program hertil. Virksomheden modtager en rapport med en liste over alt det udstyr der sendes afsted. På den måde kan man registrere, når udstyr vender tilbage til Danmark som affald, og virksomheden får en detaljeret liste, som de altid kan spore.

Fair Danmark certificerer herefter virksomheden, som kan bryste sig med at bidrage til, 1. at mindske verdens CO2 udledning, og 2. hjælpe i kampen mod fattigdommen. Og samtidigt kan virksomheden med god samvittighed dokumentere helt nøjagtigt, hvor alt elektronik er blevet af.




Om Fair Danmark

Fair Danmark består primært af frivillige, som indsamler elektronikken, og som sletter data på computere samt registrerer alt hardware. Når alt data er slettet på computerne, udstyres de med Ubuntu, som både er gratis, og som også er frit tilgængelig for modtagerne.

Foreningen har hovedsæde i København, men der er også startet en aktiv afdeling i Århus. Organisationen er oprindelig startet i Norge, men er spredt til både Sverige og Danmark også.

Fair Danmark er sin eneste af sin slags i Danmark, som certificerer virksomheder i korrekt og god afskaffelse af udtjent elektronisk udstyr. Som udgangspunkt modtager foreningen kun udstyr der virker, men med en partnerskabsaftale kan der indgås aftaler, hvor foreningen modtager større partier – også partier som ikke har afprøvet computere. Men kontakt foreningen for at høre nærmere om sådanne aftaler.

I modtagerlandet, pt Malawi, indgår Fair Danmark i dialog og samarbejde med den lokale regering samt lokale undervisningsprojekter, som modtager både computere men også undervisning, så de rent faktisk kan bruges til noget.

Støt Fair Danmark

Man kan støtte Fair Danmark på flere måde. Først og fremmest kan virksomheder og institutioner støtte Fair gennem en partnerskabsaftale, som giver modtagerlandet PC’ere, og giver foreningen mulighed for at lave flere opsamlingscentre.

Derudover kan man melde sig ind i foreningen, og slutteligt kan man også donere et beløb i en størrelse man selv ønsker.

Man kan også melde sig som frivillig og hjælpe til med de forskellige aspekter en forening af denne størrelse mangler. Man kan fx hjælpe med at klargøre PC’ere, hente elektronik og meget andet. Man behøver ingen tekniske forudsætninger for at deltage – der skal nok findes plads til enhver hjælpende hånd. Kontakt Fair Danmark for at hjælpe til.

Se og læs meget mere på http://fairdanmark.dk. Den nye hjemmeside er lige om hjørnet, men alle informationer kan stadigvæk findes på den gamle.




Share and Enjoy:
  • email
  • PDF
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Digg
  • StumbleUpon

Related posts

6 Responses to “Genbrug gamle PC’er i Afrika”

  1. brislingf Says:

    Sikkert fint, men efter deres pris model, kan det her ikke fungere i den rigtige verden.
    Bare transporten alene fra afrika til europa har du nemt brugt 40.000 og det samme retur, dvs 80000 inden udstyret er kommet igennem systemet alene i transporten..
    og så koster det at skille udstyret af i danmark, det er ca 50% af den kilo pris som recycling firmaet tager for at behandle det.

    [Reply]

  2. Martin Pihl Says:

    Det ikke bare KAN fungere, det FUNGERER faktisk allerede..!

    I Norge hvor konceptet stammer fra, sender man hvert adskillige hundrede PC’ere til Afrika, og hjemtager indimellem også store forsendelser med udtjent udstyr.

    FAIR laver miljøcertificeringer. En virksomhed betaler et årligt beløb for FAIRs certificering, og for det beløb bortskaffer FAIR det ubrugelige elektronk på forsvarlig vis, og genbruger det udstyr som virker i Afrika.

    Det beløb som FAIR modtager fra virksomhederne for certificeringerne, kan godt betale forsendelse og hjemtagning af PC’ere. Norge har gjort det i adskillige år. Danmark kan også!

    Og da disse PC’ere ifølge de norske erfaringer kan leve op til 5-6 år i Afrika, efter de er blevet kasseret i danske virksomheder, kan det langt bedre betale sig i forhold til CO2 forurening at sende dem afsted, fremfor at købe nye PC’ere som kræver meget energi i fremstillingen.

    [Reply]

  3. Kristian Says:

    Hej.

    Nu sidder jeg og der igang med at lave et projekt på min skole, og jeg er ved at uddanne mig IT-Supporter og vi har et spørgsmål om at hvad vi kan gør for at afskaffe gamle computere på en miljømæssig forsvarlig måde.

    Ville det kunne lade sig gøre at sige f.eks. man har 15-20 computere i sin virksomhed, at så man selv eller i kunne slette alt data på dem også kunne man igennem jer få dem sendt til Afrika på en godkendt måde?

    Mvh

    Kristian

    [Reply]

  4. Martin Pihl Says:

    Hej Kristian

    Ja, det kan godt lade sig gøre, men du skal dog være opmærksom på, at FAIR opkræver et gebyr per maskine, som de tager imod. Det koster jo at sende dem afsted ;)

    Ring til http://www.fairdanmark.dk for at få et tilbud på maskinerne (regn med omkring 70-100,- per maskine).

    [Reply]

  5. Marianne Bach Says:

    Hej Martin,

    Kan man donere som enkeltperson?

    [Reply]

    Martin Pihl Reply:

    Hej Marianne

    Som udgangspunkt tager FAIR imod udtjente PC’ere fra virksomheder, som betaler for at få en certificering i korrekt bortskaffelse af elektronisk affald. Men mod betaling kan FAIR formentligt også tage imod fra private. Husk, der går jo en del til med at sortere og arbejde med elektronikken, samt sende det til Afrika, så FAIR opkræver derfor et mindre beløb for at gøre det.

    Jeg vil anbefale dig at kontakte FAIR direkte for at høre nærmere om mulighederne for at komme af med dine elektroniske dele ;)

    info@fairdanmark.dk

    PS. Der er en fejl på deres side lige i øjeblikket (26. juli 2009), men jeg ved at de arbejder på at få det løst.

    [Reply]

Leave a Reply