FAIR Danmark får bevilling

December 21, 2008 - 2:19 pm No Comments

Hos FAIR Danmark bliver det helt sikkert en god jul. En pulje under Danida har netop bevilget FAIR Danmark et større beløb til et kommende projekt, hvor tre læringscentre etableres i den lille afrikanske stat Malawi i samarbejde med en lokal NGO.

For de som ikke har læst min tidligere artikel om FAIR Danmark, så er FAIR en organisation, der modtager udtjent elektronik fra virksomheder, og som genbruger bl.a. de PC’er der anses for forældede i danske virksomheder, i Afrika, hvor de fortsat kan bruges 5-6 år.

Virksomhederne modtager til gengæld en miljøcertificering, som udover at kunne bruges til marketing overfor medarbejdere og kunder, også kan bruges til at opnå andre certificeringer med hos fx ISO. Derudover kan partnerskabsaftalen med FAIR også bruges som bevis på ansvar, hvis man som virksomhed er tilmeldt FN’s Global Compcact program om samfundsmæssig ansvarlighed.

I julens anledning har FAIR lavet en lille ønskeliste, hvor 1 punkt på listen allerede er blevet opfyldt med bevillingen fra Minipuljen under Danida.

Hele ønskelisten kan ses her, og man kan læse meget mere om projektet i Malawi her.

Leave a Reply