Jeg kan godt lide at løbe. Smide en podcast på MP3-afspilleren og så ellers afsted. Henrik Føns, Julius Bismarck og en lidt halv-tung jogger passer skam godt sammen. Men der er også så mange spændende ting ved computeren, man kan give sig til, eller der er nogle spændende frivillige fritidsprojekter, man kan give en hjælpende hånd, og så er der jo kæresten, madlavningen, oprydningen, rengøringen, (sofaen), og alle de andre ting…

Det korte af det lange er, at jeg godt kan lide at løbe – men jeg får det bare ikke gjort nok. Det bliver kun til et par kilometer en gang om ugen eller to.

Så torsdag i sidste i de sidste timer af arbejdsdagen, sad jeg og genoplivede en gammel (7-8 år) drøm om at gennemføre et marathon. Det tog mig ikke mange timer at overbevise mig selv, at nu skulle det være, og 2009 bliver året, hvor jeg gør det.

Jovist nåede jeg ikke så langt, da jeg sidst for godt 5 år siden forsøgte (og tabte et par væddemål, som jeg vist stadigvæk mangler at opfylde noget af), men jeg måtte jo også forsøge flere gange, før jeg til sidst slippede smøgerne definitivt.

Så torsdag tog jeg beslutningen, og lørdag formiddag tog jeg ind til byen, og købte nyt udstyr: Nye friske løbesko, tights og nye handsker og hue til de kolde måneder her.

Weekenden gik med at researche: Løbeprogrammer først og fremmest, løbsdatoer, udstyr, teknik, tips og tricks, kost og meget andet.

Resultatet blev et halvmarathon til maj og et marathon til august eller september.

Udover de cirka 10 kilo som jeg nok bliver nødt til at tabe mig (ha, det kommer nok helt af sig selv), så har jeg planlagt efter tre programmer: 1) Marathonprogrammet, som går fra halvmarathon til marathon (maj-september), 2) halvmarathonprogrammet som går fra 10 kilometer til 21 kilometer, og så endelig 3) mit eget program, som på omkring 14 dage skal få mig fra 2 kilometer løb (med pause) op på 10 kilometer.

Det bliver med andre ord nogle hårde næste uger

Halvmarathon er, kan jeg allerede se, ikke nogen stor udfordring. Selvfølgelig er det hårdt, men noget som enhver motionist kan træne sig op til. Marathon på 42,2 km. er straks værre. Løb over 30 km er decideret usund for din krop, og når man udsætter sin krop for ekstreme belastninger, så oplever man også nogle ekstremer, som man ellers ikke oplever.

Derfor er det ikke kun muskel og kondition, som skal opbygges, men når jeg har gennemført en halvmarathon, så begynder træningen også at handle om, at psyken skal vænne sig til de lange løb. Jeg kommer ikke til at løbe over 30 km i min træning (eller måske en enkelt gang), men jeg kommer til at få en håndfuld løbeture på minmum 2 timer, og her er jeg sikker på, jeg vil opleve nogle problemer, som jeg ikke er vant til.

Nå, men jeg har heldigvis meget, der kan motivere mig: Jeg følger nøje udviklingen i vægt, hvilepuls, hastigheder, kilometer og meget andet, og statistik kan nu engang gøre underværker indimellem.

Og ellers må jeg jo købe mig det der halv-dyre GPS løbeur, som min kæreste absolut ikke synes jeg har brug for, meeen som jo rigtigt kan motviere. Mmm, elektronik…

Jeg fortæller selvfølgelig her på min blog, om det bliver en succes eller fiasko – og denne gang indgår jeg ikke nogen væddemål