Archive for the ‘Open Office’ Category

Kom til høring om Open Office

January 13, 2010 - 8:30 am 2 Comments

Det kan ikke have forbigået mange IT-interesseredes næser, at Folketinget står overfor at vælge dokumentformat det offentlige skal bruge i de kommende år.

Kort fortalt er der to formater i spil: ODF og OOXML.

Valget som folketingspolitikerne står med, er om at man kun skal anvende ét format, eller om man skal vælge to. OOXML findes nemlig i to udgaver: Transitional og Strict, hvor transitional er et overgangsformat til det endelige OOXML format i form af Strict engang ligger klar.

(more…)

Ubuntu-entusiaster mødes igen i Århus

December 1, 2009 - 3:09 pm 1 Comment

Så er det igen tid til, at vi Ubuntu-entusiaster fra Århus-området mødes, og laver nogle spændende ting.

Det er mandag den 7. december kl. 19-21, og ligesom sidste gang foregår det på hovedbiblioteket.

Sidste gang vi afholdte Ubuntu Community Dag i Århus, som var den første gang, nåede vi ikke at få vores fingre beskidte af arbejde, så det vil vi rette op på denne gang. De fremmødte sidste gang havde to forskellige områder, som de gerne ville arbejde med næste gang, og det er de to ting, vi kigger på:
(more…)

Ubuntu i skolerne i Nicaragua

November 14, 2009 - 1:15 pm No Comments

I Nicaragua har undervisningsministeriet planer for at skifte til Ubuntu på landets skoler. Man er derfor ved at undersøge, hvad og hvor meget der skal til, for at lave sin egen variant af Ubuntu, som er tilpasset landets skoler, og de krav som de skal opfylde.

Det betyder, at man kigger på hvilket software, skal den nye variant inkludere, og hvilke tilrettelser skal der eventuelt laves på softwaren, så det passer til alle skoler.

Nicaragua sparer på denne måde ikke blot rigtig mange penge i licensudgifter, de får også et styresystem, som er tilpasset skolernes behov helt perfekt, og som indeholder over 2.000 gratis open source programmer, som lynhurtigt kan downloades og installeres.

Tænk hvis det danske undervisningsministerium lavede sin egen Ubuntu-variant med det nødvendige software på. Én CD (eller én USB) som frit kan sendes rundt til landets skoler, og som eleverne oven i købet kunne få en gratis kopi af med hjem.

Tænk hvis undervisningsministeriet lavede sit eget online repository (arkiv med programmer i), hvor programmer til folkeskolen kunne lægges, og hvor skolerne enten frit eller mod betaling kunne downloade og installere programmer fra.

- Tænk hvor meget administration og vedligeholdelse der spares på skolerne, når det foretages i ét centralt repository, som skolers PC’ere automatisk henter opdateringer fra.

Se, dét synes jeg, der er perspektiver i, og det kalder jeg effektivisering af kommunernes IT.

Og det er faktisk ikke så vanskeligt at skabe sin egen Ubuntu-variant…

Læs i øvrigt om Edubuntu – en variant af Ubuntu særlig målrettet brug i undervisningssektoren: http://www.edubuntu.org




Ny kommune skifter til OpenOffice

November 9, 2009 - 9:57 am 1 Comment

I kølvandet på 3 øvrige kommuner som har skiftet skolernes Microsoft Office ud med OpenOffice, følger Rødovre nu trop, og skifter til OpenOffice for alle kommunens sagsbehandlere.

Derved adskiller Rødovre Kommune sig fra Tønder kommune, Gribskov kommune og Lyngby-Tårbæk kommune ved, at de ikke blot har indført det på skolerne, men at OpenOffice har indfundet sig i den centrale kommuneadministration.

(more…)

Ubuntu i det danske erhvervsliv

November 8, 2009 - 4:17 pm No Comments

O-Biz_logoI 4+ år har  jeg arbejdet i Ubuntus community, og mens det i starten var i det internationale community,  blev det dog udskiftet med det danske, som jeg kom til at bruge det meste af min tid i. Til at starte med var det opbygningen af ubuntudanmark.dk/forum, og sidenhen var det i etableringen af det danske LoCo team som en forening.

Første halvdel af 2009 havde jeg stort set ikke tid til community-arbejde, så i sommeren stiftede jeg en virksomhed, og 1. oktober sprang jeg ud på fuldtid – nu skulle der arbejdes med Ubuntu på fuldtid. :-)

(more…)

Hvor er Danmarks liberale parti?

November 6, 2009 - 1:20 pm 1 Comment

I disse dage bliver det afgjort, om det offentlige Danmark skal (kan) bruge to forskellige dokumentstandarder eller kun ét. Valget står mellem ODF, som er Open Source, og som bl.a. bruges af OpenOffice og en række andre kontorpakker, og på den anden side OOXML, som er lavet af Microsoft, og som de først er helt klar med i 2015.

Regeringen står med en anbefaling om at vælge to formater, mens der tegner sig et flertal udenom regeringen for at vælge kun ét format, ODF. Hvis man vælger to formater, så står vi reelt med en situation, hvor Microsofts markedsdominans bliver stadfæstet, og hvor konkurrenterne fortsat får svært ved at komme ind på markedes. Microsofts OOXML bruger mere end 6.000 sider på at specificere de tekniske krav, og henviser i dem oven i købet til specifikationer andre steder, som man ikke umiddelbart har adgang. Det betyder, at det vil være uhyre vanskeligt for andre end Microsoft at implementere OOXML.
(more…)

Installation af Ubuntu 9.10

October 30, 2009 - 3:56 pm No Comments

Dagen var selvfølgelig kommet, hvor den nye Ubuntu 9.10, også kendt som Karmic Koala, skulle installeres i sin endelig udgave, og hvor hoved-arbejdsmaskinen (4-5 år gammel AMD64 bit) skulle opgraderes.

Og Wow…

Fra første klik i installationsmenuen til den var klar til genstart for at starte op – 19 minutter. Og det var ganske hyggeligt undervejs, hvor der blev fortalt lidt om OpenOffice, Firefox, Empathy osv. Der var også de sædvanlige spørgsmål som skulle besvares i starten: Hvilket sprog vil du bruge (dansk), hvilket keyboard (dansk), hvad hedder du (Martin) og selvfølgelig den vigigste: Hvordan vil du installere Ubuntu – jeg valgte bare på hele disken.

Jeg genstartede Ubuntu … og 24 sekunder til login skærmen. Jeg indtastede mit login, og derefter gik der 13 sekunder – så var jeg klar til arbejde.

(more…)

Microsoft trues af OpenOffice

October 20, 2009 - 9:06 am 2 Comments

Microsoft har lidt mange nederlag på det sidste, hvor bl.a 10% af de solgte netbooks sælges med et Linux styresystem, hvor deres online forretning ikke giver overskud og slet ikke kan følge med Google, hvor deres browser Internet Explorer bliver kraftigt indhalet af Firefox. Og selvfølgelig EU-kommisionens domme over giganten, som beskyldes for monopol-misbrug og unfair konkurrence, og som tvinger Microsoft til at give forbrugerne flere valg.

Microsoft Office er deres guldæg, og hvor Microsoft virkelig tjener sine penge. Så når flere danske kommuner på det sidste har udskiftet samtlige skolers Microsoft Office pakker med OpenOffice, er det noget, man ikke tage let på i hovedkvarteret.

Så Microsoft bruger det bedste våben man har: Sit marketingsbudget. Se bare på dette screenshot: (note: Det var så bestemt ikke Microsofts sidste våben, link)

(more…)

Open Source Software katalog

October 13, 2009 - 9:47 am No Comments

opensource_logoI 1997 kategoriserede Eric S. Raymond Open Source måden at udvikle software på som bazaar-metoden og den anden måde som katedral-metoden.

Når der skal bygges en katedral, er det en lille lukket gruppe dygtige specialister som laver bygningsværket. Tilblivelsen af en bazaar derimod er  en offentlig metode, med mange øjne på projektet og med mange bidragsydere (Linus’s Law: the more widely available the source code is for public testing, scrutiny, and experimentation, the more rapidly all forms of bugs will be discovered).

Der er mange, som mener at bazaar-metoden er den mest effektive udviklingsmodel, og som giver det bedste software i den sidste ende. Men selvom det måske er rigtigt, er der ingen tvivl om, at bazaaren også kan være langt mere uoverskueligt end katedralen – og det har jeg gjort mit ydmyge bidrag for at gøre en lille smule ved:

(more…)

Nedtælling til Ubuntu 9.10

October 5, 2009 - 9:47 pm 2 Comments

Spred ordet om Ubuntus release den 29. oktober, Ubuntu 9.10, også kendt som Karmic Koala, ved at indsætte et nedtællingsbanner som du ser her i artiklen på din hjemmeside eller forumprofil.

Da Microsoft lancerer Windows 7 i samme periode, så tæller det ekstra meget denne gang at få spredt ordet om et nyt Ubuntu release!

Hent banneret her. Der er lavet to bannere, man kan vælge mellem, og har man en hjemmeside eller forum-profil eller lignende, som ikke kan afvikle javascrip, er der også et statisk billede, man kan sætte ind.

Microsoft vil i denne tid bruge sin mastodonte marketingsmaskine på at overtale folk til at skifte til Windows 7. Her er 10 ting du kan for at hjælpe med råbe lige så højt som Microsoft:

(more…)