Ny Python-gruppe i Århus
Er du interesseret i at lære at programmere i Python, eller har du allerede et godt programmeringskendskab til enten Python eller et andet sprog, så er der kommet et vanvittigt godt tilbud til dig i Århus.
Open Space Aarhus (OSAA) er en slags paraplyorganisation for grupper og personer, der gerne vil “lege” mere med åben teknologi. OSAA har egne mødelokale og værksted, og flere grupper benytter allerede i dag OSAA til at holde arbejdsmøder eller arrangementer.
Og nu er der altså startet en Python-gruppe i Open Space Aarhus.
Første møde er torsdag den 25. november kl. 19.30 i OSAA’s lokaler.
Virus
Jeg besøgte en hjemmeside, og blev godt nok advaret af Google om, at den kunne indeholde ondsindet kode. Nå, jeg sad jo på en Ubuntu maskine, så jeg følte mig ikke særlig truet af den besked, og gik derfor ind på hjemmesiden.
Her blev jeg mødt af flere advarsler om, at jeg kunne have virus på min maskine, og at den liiige skule checke maskinen igennem. Hvorefter hjemmesiden begynder at “scanne” min computer, og til min kæmpe overraskelse sørme finder virus og trojanere:
WordPress mand søges
Jeg søger en (gerne freelance) udvikler/designer, som har styr på WordPress.
To bekendte skal have lavet henholdsvis nogle tilretninger på et eksisterende site og et helt nyt site.
Skriv til mig hvis du er interesseret i at høre nærmere, og send gerne en timepris og eventuelt referenceliste med.
Video-chat i Gmail nu også til Ubuntu og Debian
Langt om længe. Det må kommentaren være. Men nu er det da omsider muligt, for Debian baserede Linux-distroer som Ubuntu, at benytte video-chatten i Gmail.
Der er gået så lang tid, så de fleste har jo nok fundet andre måder at benytte videochat på, men ikke desto er det da glæde, at det trods alt er muligt nu.
For mig (og min virksomhed) der bruger Google Apps i det daglige, betyder det at vi kan skære et kommunikationsværktøj væk, og derved kan nøjes med at bruge et af de værktøjer vi allerede på forhånd bruger.
Understøttelse for RPM-baserede distros kommer snart.
Thunderbird + Digital Signatur
Er du en “almindelig bruger”, og bruger du Thunderbird på Ubuntu?
Vil du tjene 400,- på at lave en brugertest af Digital Signatur på Thunderbird og Ubuntu i Århus i næste uge, så tag og kontakt mig for nærmere info. Testen varer cirka en times tid og foregår i Århus Centrum.
Telenor med Linux-konkurrent til TDC Play: Wimp
Den 15. april 2010 lancerer Telenor sin egen musiktjeneste, Wimp, hvor Telenor-kunder kan få ubegrænset musik-download til et lille månedlig beløb. En tjeneste som TDC længe har udbudt, men som kun har galdt Microsoft-kunder.
Wimp, som tjenesten kaldes, virker nemlig til både Windows, Mac og Linux, og kan også køre på mobiltelefoner med Android og iPhone.
Er man kun kunde med mobilt bredbånd, koster tjenesten 99,- om måneden, mens internetkunder kan få ubegrænset musikdownload for 49,-
Der medfølger dog en indbygget musikbutik i Ubuntu 10.04, hvor man kan købe DRM-fri enkeltnumre eller albums, og hvor man samtidig støtter udviklingen af Ubuntu, men mon ikke mange vil finde det perfekt med disse to tilbud side om side.
Men nu får vi at se, om Telenor får Wimp lanceret. I øjeblikket er forhandlingerne mellem TDC og KODA gået i stå, og det er uvist om TDC får lov at fortsætte med TDC Play, selvom pladeselskaberne støtter TDC. KODAkan sikkert endnu nå at spænde ben for Telenor, ligesom de gør med Spotify og andre nye musiktjenester.

