Billeder af Ubuntu 10.04
Jeg har tidligere skrevet om de mange nye og spændende ændringer i Ubuntu 10.04, som udgives torsdag den 29. april.
Men Ubuntu 10.04 er her godt en måned før endelig release stadigvæk kun i en tidlig beta-udgave, og mange har derfor fornuftigt nok hverken tid eller lyst til at installere eller opgradere endnu.
Jeg har taget en masse screenshots af Ubuntu 10.04, og i denne blogartikel kan du se, hvordan den nye Ubuntu ser ud. Jeg tager dog forbehold for, at der endnu kan forekomme små ændringer i forhold til den endelige udgave.
Skrivebordet
Skrivebordet som det ser ud lige efter installation. Dette er det nye mørke tema, der bruges som standard. Man kan dog vælge et nyt lyst tema også.
Tryk på billedet for stor visning.
Menuerne
Programmer>Grafik
Xsane billedscanning er afløst af Simple Scan
Programmer>Internet
Gwibber er tilføjet og bruges til bl.a. Facebook og Twitter. Er integreret i den ny MeMenu i øvre højre hjørne. Desuden er Ubuntu One forsvundet fra Internet, men den findes til gengæld under System>Indstillinger.
Programmer>Kontor
Intet nyt her
Programmer>Lyd og Video
Videoredigeringsprogrammet PiTiVi er kommet til som standardprogram i Ubuntu
Programmer>Spil
Ikke så meget nyt her
Programmer>Tilbehør
Heller ikke noget nyt her
Programmer>Universel Adgang
Om det kun gælder for denne beta-udgave, eller om det er en endelig beslutning, at der i standard Ubuntu 10.04 LTS skal være et nyt menupunkt med universel adgang og programmet OnBoard, som er et virtuelt tastatur, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald med indtil videre.
Steder
Udover den generelle designforbedring ligner Steder sig selv.
System>Indstillinger
Der er kommet en del flere programmer under Indstillinger. Ubuntu One er flyttet fra Internet til Indstillinger, der er kommet Broadcast Preferences, hvor man laver indstillinger for sine Twitter/Facebook konti, der er kommet Messaging and VoIP Accounts, hvor du indstillinger dine MSN/gTalk konti. Og så er punktet Personline fildelingsindstillinger kommet til, hvor du sætter grundlæggende indstillinger om deling af mapper og Bluetooth.
System>Administration
Ikke meget nyt her.
MeMenu
Den nye MeMenu, “mig-menu”, er integreret med Gwibber og Empathy. Er du online på eksempelvis MSN eller Google Talk, eller har du sat en konto op til Facebook, Identi.ca eller Twitter, så kan du skrive direkte ud fra MeMenu’en samt opdatere status.
Du kan sætte dine MSN, Google Talk, Facebook, Twitter etc konti op direkte fra MeMenu og sætte indstillingerne for dem her. På nedenstående billede har jeg skrevet et statusopdatering, og er ved at forbinde til mine Twitter/Facebook konti.
Jeg vil også modtage nye beskeder fra MeMenu’en via Ubuntus notifikationer, som du sikker kender fra fx beskeder om trådløse forbindelser el.l.
Hjemmemappen
Hjemmemappen har fået en lille grafisk overhaling, og er blevet lidt mere smooth. Derudover er der ikke nogen rigtige nyheder her.
Firefox og Yahoo
En af de mere overraskende nyheder i Ubuntu 10.04, er valget af Yahoo som standardsøgemaskine i Firefox. Ubuntu tjener lidt penge på brugere, som benytter Yahoos søgemaskine, hvilket er baggrunden for valget. Kan du leve med Yahoo, så hjælper du med udviklingen af Ubuntu ved at bruge den i stedet for Google.
Og ellers er det meget nemt at ændre.
Ubuntu One Music Store
En af de absolut mest spændende nyheder i Ubuntu 10.04 er den i Rythmbox indbyggede musikbutik, Ubuntu One Music Store. Den er udviklet som et plugin, og det varer derfor sikkert ikke længe, før vi også ser den til andre medieafspillere. Og lad os så håbe at KODA ikke kommer og ødelægger denne musik-mulighed for os forbrugere, ligesom de ødelægger de fleste andre nye tiltag.
Sådan ser Ubuntu One Music Store ud i Rythmbox:
Ubuntu Software Center
Med introduktionen af Ubuntu Software Center i Ubuntu 9.10 kunne vi se frem til mange nye funktioner i Ubuntu 10.04. Udover et generelt designløft, er der da også kommet flere funktioner, og der er endvidere åbnet for applikationer fra Canonical partnere.
Ubuntu Software Center byder også på stjerne-ratings af applikationer (indtil videre kun Ubuntu-applikationer), og der er en Featured Applications menu, hvor man kan få inspiration til nye programmer.
Sådan ser Ubuntu Software Center ud i Ubuntu 10.04 ved start:
Provided by Ubuntu giver et overblik over applikationer, som Ubuntu eller Ubuntu community’et sørger for vedligeholdelse af. Det er disse applikationer man skal holde sig til, hvis man vil være 100% sikker på holdbarheden.
Der er ikke meget under Canonical Partners endnu, men lur mig om der ikke kommer nogle spændende ting her i 2010 og 2011:
Når man har fundet et program, man vil installere, og går ind på det, bliver man præsenteret af en beskrivelse og et skærmbillede af programmet. Under skærmbilledet står der også, om Ubuntu/Canonical vedligeholder programmet, og i såfald i hvor lang tid (kan ikke ses på nedenstående billede).
Det lyse tema
Er man mere til et lyst skrivebord, skal man heldigvis ikke leve med den mørke farve i standarddesignet i Ubuntu 10.04. Der er nemlig også udviklet et tilsvarende lyst tema, som man kan aktivere ved at gå ind i System>Indstillinger>Udseende, og under Tema vælger man temaet Radiance. Ønsker man standardtemaet tilbage igen, vælger man blot temaet Ambience.
Det lyse tema ser således:
Copyright:
Alle er velkomne til at bruge mine screenshots i andre sammenhænge, kommercielle som ukommercielle, men smid lige et link til artiklen her som credit
























March 31st, 2010 at 9:58 pm
Uha, Music store ser sørme spændende ud. Sammeholdt med den forbedrede understøttelse af Ipod i Rhytmbox, kan vi endelig slippe af med Itunes.
[Reply]
April 1st, 2010 at 10:54 am
Gad vide om der er en plugin der rykker knapperne over til højre i vinduerne. Jeg kan godt forestille mig at det vil blive et irritationsmoment for mig.
[Reply]
Martin Pihl Reply:
April 1st, 2010 at 9:33 pm
Tja, jeg tror du vænner dig forholdsvist hurtigt til det. En fordel ved at have det i venstre side, er at du faktisk har din mus i venstre skærmside størstedelen af tiden. Og derved er der kortere afstand til luk-knappen.
Men klart, man skal lige vænne sig til det
Hvis du vælger Human tema får du det gamle tema og knap-placering tilbage, og jeg har også set en løsning på ubuntudanmark.dk/forum til at få knapperne over i højre side. Så det kan lade sig gøre
[Reply]
April 1st, 2010 at 1:57 pm
Yehaa det ser godt ud – glæder mig til d. 29! Tak for screendumpsene, Martin!
[Reply]
April 7th, 2010 at 10:27 pm
Wau
[Reply]
April 28th, 2010 at 12:41 pm
Er det muligt at opgradere direkte fra en 9.10 koala til 10.04 nu her i morgen så ?
Jeg skal ihvertfald se hvad den nye 10.04 kan med en frisk install her i morgen.
[Reply]
April 28th, 2010 at 2:27 pm
Ja, i morgen når Ubuntu 10.04 udgives engang i løbet afdagen/aftenen kan du opgradere direkte. I Opdateringshåndteringen vil der være en mulighed for at opgradere til “Ny udgivelse”.
Vær dog opmærksom på at der i morgen og de kommende dage, vil være ENORMT tryk på download-serverne, og at downloaden af de knap 700mb derfor vil gå langsomt.
Du kan dog opgradere til den “næsten færdige” udgave allerede i dag og spare ventetid på download-hastigheden i morgen. I morgen laver du bare en ganske almindelig opdatering som du plejer, og så har du den endelige version.
Tryk ALT+F2 og skriv: update-manager -d
Så åbnes den almindelige opdateringshåndtering, men nu med mulighed for at opgradere til Ubuntu 10.04 RC (release candidate). I morgen foretager du så bare en almindelig opdatering. Det er formentlig kun nogle ganske få pakker, der er ændret i fra i dag til i morgen, så opdateringen går hurtig.
HUSK AT TAGE BACKUP INDEN OPGRADERING! Det gør man ALTID, og selvom risikoen for skade er lille, så er den der dog
[Reply]