At se musik
I dag var jeg en tur på kunstmuseet Aros i Århus, hvor en særudstilling, Musik To See, havde samlet 5 af tidens mest kendte og innovative musikvideo-skabere og udstillede et udvalg af deres bedste musikvideoer.
Kunstmuseum behøver absolut ikke at være død-kedelige guldalder-malerier. Aros viser gang på gang med sine udstillinger, at kunst i dag er et vidt begreb, og afhænger af øjet der ser og fortolker det. Derfor har vi tidligere set både biler og fotos på Aros og altså nu også musikvideoer.
Aros beskriver selv udstillingen sådan her:
Music To See viser fem af samtidens mest innovative og eksperimenterende billedmagere inden for musikvideogenren: Anton Corbijn, Chris Cunningham, Micehl Gondry, Spike Jonze og Mark Romanek. De udfordrer og nytænker på hver deres måde det traditionelle billedrum, idet de alle arbejder i krydsfeltet mellem billedkunsten og filmens visuelle udtryksform, dér hvor musikvideoen bliver til kunst. De fem musikvideoinsturktører skildrer den vekselvirkning, der er til stede mellem film, musikvideo og kunst. Netop dette felt, hvor grænserne er flydende for, hvornår musikvideoen er promotion for musik, og hvornår den er kunst, er omdrejningspunktet, når vi viser, hvordan ny musik genererer nye billeder.
Helt konkret var der resereveret en etage til særudstillingen, som bestod af et stort rum med et plateau i midten, hvor sækkestole var anbragt til afslapning, mens man kunne læse lidt karakteristika for de forskellige musikvideo-instruktører, mens den hvide diskokugle i loftet gav stemning i rummet.
På den den lange væk i rummet var der sat en masse små 7 tommers skærme op med tilhørende høretelefoner. I venstre side angav titlen Tidslinje, hvad meningen med opstillingen var. Rigtigt nok, så var det en tidslinje over udviklingen i musikvideoer startende med Queens Bohemian Rhapsody fra 1975.
Fra det store hovedrum var der 5 indgange til hvert sit rum, og ved hver indgang stor der med store tydelige bogstaver, hvilke musikvideoinstruktør hvert rum var dedikeret til, samt hvilke musikvideoer der afspilledes derinde. Man træder ind i meget mørkt rum, hvor et stort lærred på godt 5x3m viser musikvideoerne. Sæt dig til rette på bænken lige foran skærmen, og nyd at se de velkendte musikvideoer i et stort format som fylder det meste af dit synsfelt og med en lækker surroundlyd omkring.
5 musikvideoinstruktører med 5-6 musikvideoer hver – her blev der meget hurtigt brugt nogen timer. Men selvom nogen var bedre end andre, så gik jeg trods alt derfra med forvisningen om, at min hidtige favorit instruktør med sikkerhed stadigvæk var kongen på tronen. Det var simpelthen en lækker oplevelse, at opleve Chris Cunninghams bizarre, sjove og smukke musikvideoer på et lærred, som er proportionel med hans storhed.
I et helt andet rum fik vi også Björks 3D musikvideo, Wanderlust, at se med 3D briller på. Desværre var sangen temmelig ringe efter min mening, brillerne forstyrrede for meget, og selve videoen meget lidt imponerende og derfor halvkedelig. Historien i videoen (og Björks sang) virkede derimod godt skruet sammen, så potentialet for en god musikvideo var bestemt til stede – men blev spildt af producenterne. Jeg ville godt have set Wanderlust efter en tur i Chris Cunninghnams hænder…
Ved siden af Björk rummet var der Youtube hjørnet. En computer var sat op og skruet ind på youtube.com. Her kunne man vælge en musikvideo, som man synes andre museumsbesøgende skulle prøve at høre og se. En stor kridttavle stod ved siden hvor gæster kunne skrive en musikvideo anbefaling. Man kunne sige sig selv, at tavlen var overskrevet med så meget skidt og kanel, at man knap nok kunne adskille enkelte ord fra hinanden.
Alt i alt en rigtig fed oplevelse som klart kan anbefales til alle musikvideo-fans, eller andre musikglade æstetikglade personer 
Følgende musikvideoer kan opleves:
Michel Gondry
The White Stripes – Fell In Love with a girl, 2002
Beck – Deadweight, 1997
Daft Punk – Around The world, 1997
Cibo Matto – Sugar Water, 1996
Björk – Human Behaviour, 1993
Jean-Francois Coen – La tour de Pise, 1993
Chris Cunningham
Leftfield featuring Afrika Bambaataa – Afrika Shox, 1999
Björk – All is Full of Love, 1999
Aphex Twin – Windowlicker, 1999
Portishead – Only You, 1998
Aphex Twin – Come To Daddy, 1997
Anton Corbijn
Coldplay – Talk, 2005
Depeche Mode – It’s No Good, 1997
Depeche Mode – Barrel of a Gun, 1997
U2 – One, 1992
Joy Division – Atmosphere, 1988
Spike Jonze
Fatboy Slim – Weapon Of Choice, 2003
Fatboy Slim -Praise You, 1998
Björk – It’s Oh So Quiet, 1995
Beatie Boys – Sabotage, 1994
MC 900ft Jesus – If I Only Had A Brain
Mark Romanek
Red Hot Chili Peppers – Can’t Stop, 2003
Johnny Cash – Hurt, 2002
Nine Inch Nails – The Perfect Drug, 1997
Michael Jackson & Janet Jackson – Scream, 1995
Nine Inch Nails – Closer, 1994
June 15th, 2008 at 10:16 pm
Lyder meget interessant. Jeg kan se, at udstillingen varer indtil september, så jeg har vist ingen undskyldninger for at se den. Sjældent lægger jeg mærke til personen bag musikvideoen, men Michel Gondry kender jeg lidt til – specielt i forbindelse med Beck og The White Stripes.
btw, tak for sidst
[Reply]
June 16th, 2008 at 10:13 pm
Nej, det kan helt sikkert anbefales. At se musikvideoerne på kæmpelærred i et rum egnet til refleksion giver helt nye perspektiver på dem.
Michel Gondry har helt sikkert også lavet nogle fede videoer. Den klare taber var Anton Corbijn, som havde nogle temmelig kedsommelige videoer med, som slet ikke lykkes i sine forsøg. Mark Romanek har heller ikke noget vildt særligt at byde på, selvom jeg må indrømme, at jeg blev meget positiv overrasket over Johnny Cash videoen, som jeg til gengæld også havde meget lave forventninger til på forhånd.
Men som sagt, Chris Cunningham er klart kongen over dem alle
[Reply]